Husholdningernes balancer og gæld – et internationalt landestudie
|
 |
|
|
|
| Forfatter(e): | Isaksen, Jacob; Kramp, Paul Lassenius; Sørensen, Louise Funch; Sørensen, Søren Vester |
| Emne: | Dansk økonomi; Kapitalmarkedsforhold og finansiel stabilitet; Monetære forhold; Anden økonomisk analyse; Seneste økonomiske og monetære udvikling; Erhvervsvirksomheder og husholdninger; International økonomi; Finansielle fordringer og balancer |
| Type: | Kvartalsoversigt, 4. kvartal 2011, Del 1, side 47-57 |
| Årstal: | 2011 |
| Udgivelsesdato: | 12/15/2011 |
I kvartalsoversigtens del 2 analyserer vi, hvilke faktorer er bestemmende for udviklingen i husholdningernes formue- og gældsbalancer og opsparing, og konsekvenserne
for samfundsøkonomien af en høj bruttogæld hos husholdningerne. Denne oversigtsartikel giver en ikke-teknisk sammenfatning af hovedresultaterne. Analysen
viser, at det lave opsparingsniveau i Danmark i forhold til ikke-nordiske OECDlande kan forklares ved virksomhedernes høje opsparing, en større offentlig sektor,
en bedre offentlig budgetsaldo og et højere niveau for det skattemæssige fradrag for renteudgifter. De danske husholdningers store finansielle balancer, med
høj bruttogæld og store finansielle aktiver, skal ses ud fra, at det veludbyggede realkredit- og pensionssystem muliggør en balanceopbygning. Den kraftige stigning
i de danske husholdningers bruttogæld modsvares i vid udstrækning af store stigninger i husholdningernes pensionsformuer. En høj bruttogæld indebærer
umiddelbart øget følsomhed for husholdningerne over for renteændringer og stød til økonomien. Resultaterne peger på, at der i lande med et højt bruttogældsniveau
hos husholdningerne er større udsving i privatforbruget. De danske husholdningers restancer ligger meget lavt, og vi finder ikke en statistisk sammenhæng på
tværs af lande mellem bruttogældsniveauet og husholdningernes restancer. Det tyder på, at de danske husholdningers høje bruttogæld modsvares af aktiver i et
omfang, så det ikke har medført større tab til den finansielle sektor på udlån direkte til husholdningerne.
|