Betalingsrådet

I Betalingsrådet mødes nogle af de vigtigste aktører på betalingsområdet i Danmark. De udveksler viden og synspunkter om udviklingen i detailbetalinger på det danske betalingsmarked. Det er med til at skabe indsigt og gennemsigtighed i markedet, så borgere og virksomheder kan have tillid til, at betalinger foregår hurtigt og sikkert. Nationalbanken varetager formandskabet for Betalingsrådet og fungerer som sekretariat.


Betalingsrådet er et forum for samarbejde på detailbetalingsområdet i Danmark. Rådet blev nedsat af Nationalbanken i 2012 og har deltagelse af interesseorganisationer, virksomheder og myndigheder med en bred interesse i det danske betalingsområde. Formålet med rådets virke er at fremme effektiviteten og sikkerheden af detailbetalinger for alle involverede parter, dvs. borgere, virksomheder, pengeinstitutter mv.

Betalingsrådets medlemmer

Betalingsrådet består af 13 medlemmer, herunder myndigheder, udbydere og aftagere på betalingsmarkedet. Fælles for alle medlemmerne er en bred interesse i detailbetalinger.

Nationalbanken varetager formandskabet for Betalingsrådet og rollen som sekretariat. Derudover består rådet af repræsentanter fra Copenhagen Fintech, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Erhvervsministeriet, Finanstilsynet, Finans Danmark, Forbrugerrådet Tænk, Mastercard, Mobilepay, Nets, SMVdanmark og VISA.

Kommissorium for Betalingsrådet

Nationalbanken har nedsat et betalingsråd, der skal udgøre en ramme for det fremtidige samarbejde om borgeres og virksomheders betalinger. Formålet med rådets arbejde er at fremme effektiviteten og sikkerheden af disse betalinger for alle involverede parter, dvs. borgere, virksomheder, pengeinstitutter mv. Rådet skal desuden medvirke til, at der tilvejebringes bedre statistik for betalinger i Danmark.

Rådet kan selv tage emner op og står desuden til rådighed for myndigheder til analyse af spørgsmål med betydning for den danske betalingsinfrastruktur. Det kan fx behandle emner som udviklingen af den fælles infrastruktur for betalinger og grundvilkårene for brugen og udbuddet af betalingstjenester og -produkter, herunder den internationale udvikling. På den baggrund kan rådet komme med udtalelser og anbefalinger, som kan udmøntes af de relevante parter.

Et medlem af Nationalbankens direktion varetager formandskabet i rådet, og Nationalbanken fungerer som sekretariat. Rådets medlemmer bidrager til sekretariatets arbejde, hvor det er relevant. Derudover kan der nedsættes udvalg, som dækker specifikke områder, eller arbejdsgrupper, der skal løse konkrete opgaver

Betalingsrådet mødes to gange om året eller hyppigere efter behov. Rapporter mv., der er udarbejdet i regi af rådet, vil med rådets godkendelse blive offentliggjort på Nationalbankens hjemmeside sammen med anden information om rådet.

Seneste rapport fra Betalingsrådet: Status på kortbetalingsberedskabet i Danmark

Danskerne betaler primært digitalt. Betalingsinfrastrukturen i Danmark er sikker og robust, men det er dog stadig vigtigt at have et betalingsberedskab, hvis ikke det er muligt at betale for basale fornødenheder i butikker som normalt. Derfor arbejder Betalingsrådet sammen med andre relevante aktører på at sikre et samfundsdækkende betalingsberedskab med betalingskort i Danmark. Denne rapport giver en status på arbejdet.

Læs rapporten her

Udgivelser om omkostninger ved betalinger

Betalingsrådet har løbende udgivet analyser, udtalelser og anbefalinger om betalingsområdet. Betalingsrådet har bl.a. undersøgt de samfundsmæssige omkostninger ved betalinger i Danmark for de mest anvendte betalingsformer, som borgere og virksomheder benytter sig af. Resultaterne fra undersøgelsen samt andre udgivelser fra Betalingsrådet er samlet nedenfor.

Andre udgivelser

Hvad er samfundsmæssige omkostninger?

Samfundsmæssige omkostninger er det samlede brug af ressourcer hos de parter, der er involveret i en betaling. Samfundsmæssige omkostninger dækker ikke parternes overførsler til hinanden, da det er en udgift for én part og en indtægt for en anden. Det gebyr, forretningerne betaler for at modtage kortbetalinger, er fx ikke en del af de samfundsmæssige omkostninger.

For betalingsformidlere samt forretninger og virksomheder er ressourceomkostninger bl.a. løn til medarbejdere, fx kassemedarbejdere, og omkostninger til andet materiel såsom kasseapparater og it-systemer.

For husholdningerne er ressourceomkostningen ved betalinger i høj grad alternativomkostningen ved den tid, en betaling tager. Det betyder, at omkostningen ikke er kroner og øre, som husholdningerne skal have op af lommen, men nærmere et udtryk for værdien af den tid, husholdningerne bruger på betalinger.