Danske mønter
50-øren
50-øren blev sat i omløb den 3. juli 1989.
På forsiden vises Christian V’s krone, der siden 1671 har været den danske kongekrone. Kongekronen er konge- og statsmagtens vigtigste symbol. Udmøntningsåret er angivet øverst på mønten. På bagsiden ser man værdiangivelsen. Møntmærket er et hjerte, som angiver den udstedende myndighed, Den Kgl. Mønt i København.
Tekniske specifikationer
Materiale: Tinbronze
Diameter: 21,5 mm
Vægt: 4,3 gram
Rand: Glat
1-kronen
1-kronen blev sat i omløb den 26. januar 1993.
Forsiden viser Dronningens monogram knyttet sammen af tre kroner. Udformningen afviger fra den form, som monogrammet normalt gengives på, men det er ikke ualmindeligt på mønter, hvor hullet i midten giver en særlig udfordring. Den tredobbelte udførelse har rødder langt tilbage i dansk mønthistorie.
På bagsiden ses en ornamentik, der er inspireret af fund fra oldtiden. Møntmærket er et hjerte, som angiver den udstedende myndighed, Den Kgl. Mønt i København.
Tekniske specifikationer
Materiale: Kobbernikkel
Diameter: 20,25 mm
Vægt: 3,6 gram
Rand: Riflet
2-kronen
2-kronen blev sat i omløb den 26. januar 1993.
Forsiden viser Dronningens monogram knyttet sammen af tre kroner, ligesom på 1-kronen. På bagsiden ses ligesom på 1-kronen en ornamentik, der er inspireret af fund fra oldtiden, og møntmærket.
Tekniske specifikationer
Materiale: Kobbernikkel
Diameter: 24,5 mm
Vægt: 5,9 gram
Rand: Afbrudt riflet
5-kronen
5-kronen blev sat i omløb den 10. april 1990.
Forsiden viser ligesom på 1- og 2-kronen Dronningens monogram knyttet sammen af tre kroner. Bagsiden er også den samme som på 1- og 2-kronen.
Tekniske specifikationer
Materiale: Kobbernikkel
Diameter: 28,5 mm
Vægt: 9,2 gram
Rand: Riflet
10-kronen
10-kronen er udført i aluminiumsbronze og blev sat i omløb i 1989. Siden da har bagsidemotivet været ændret flere gange, men er siden 2013 blevet udsendt i en opdateret version af det oprindelige bagsidemotiv fra 1989. I maj 2023 satte Nationalbanken 10-kronemønter med et nyt portræt af Hendes Majestæt Dronning Margrethe på forsiden i cirkulation. Mønten skal ikke erstatte den nuværende mønt, men vil komme i cirkulation sammen med den nuværende mønt. Mønterne sendes ud i takt med efterspørgslen.
Den dominerende udsmykning på 10-kronens forside er et portræt af regenten, som det er tradition på de højeste værdier i en dansk møntserie. Portrættet er udarbejdet af billedhugger Eva Hjorth, der med portrættet ønsker at afspejle dronningen erfaring, myndighed og alder. Portrættet er udformet med respekt for den klassiske mønttradition.
På bagsiden af 10-kronen ses i midten tre løver og ni hjerter omgivet af en cirkelformet ramme under en krone. På hver side af kronen er tegnet en ornamentik. De tre kronede løver har været brugt af de danske konger i de seneste 800 år. I 1500-tallet blev antallet af hjerter bestemt til at være ni.
Portrættet skiftes fra tid til anden for at være vellignende og tidssvarende. I den nuværende møntserie er der tidligere anvendt fire andre portrætter af dronning Margrethe, udarbejdet af henholdsvis:
Billedhugger Hanne Varming (sat i cirkulation 1990-1993)
Medaljør Jan Petersen (sat i cirkulation 1994-1999)
Billedhugger og professor Mogens Møller (sat i cirkulation 2001-2010)
Billedhugger Lis Nogel (sat i cirkulation 2011-2022)
Tekniske specifikationer
Materiale: Aluminiumsbronze
Diameter: 23,35 mm
Vægt: 7,0 gram
Rand: Glat
20-kronen
Selve 20-kronen udkom første gang i 1990, men blev sat i omløb med et ændret for- og bagsidemotiv i januar 2011. I maj 2023 satte Nationalbanken 20-kronemønter med et nyt portræt af Hendes Majestæt Dronning Margrethe på forsiden i cirkulation. Mønten skal ikke erstatte den nuværende mønt, men vil komme i cirkulation sammen med den nuværende mønt. Mønterne sendes ud i takt med efterspørgslen.
Den dominerende udsmykning på forsiden af 20-kronen er et portræt af regenten, som det er tradition på de højeste værdier i en dansk møntserie. Portrættet er udarbejdet af billedhugger Eva Hjorth, der med portrættet ønsker at afspejle dronningens erfaring, myndighed og alder. Portrættet er udformet med respekt for den klassiske mønttradition.
På bagsiden af 20-kronen ses i midten tre løver og ni hjerter omgivet af en cirkelformet ramme under en krone. På hver side af kronen er tegnet en ornamentik. De tre kronede løver har været brugt af de danske konger i de seneste 800 år. I 1500-tallet blev antallet af hjerter bestemt til at være ni.
Portrættet på forsiden skiftes fra tid til anden for at være vellignende og tidssvarende. I den nuværende møntserie er der tidligere anvendt tre andre portrætter af dronning Margrethe, udarbejdet af henholdsvis:
Billedhugger Hanne Varming (sat i cirkulation 1990-1993)
Medaljør Jan Petersen (sat i cirkulation 1994-1999)
Billedhugger og professor Mogens Møller (sat i cirkulation 2001-2010)
Billedhugger Lis Nogel (sat i cirkulation 2011-2022)
Tekniske specifikationer
Materiale: Aluminiumsbronze
Diameter: 27,0 mm
Vægt: 9,3 gram
Rand: Afbrudt riflet
Danske sedler
50-kronesedlen
50-kronesedlen blev udsendt i 2009 og har Sallingsundbroen og Skarpsalling-karret som motiver. Sallingsundbroen forbinder halvøen Salling med Limfjordsøen Mors. Broen blev indviet i 1978.
Skarpsalling-karret er et lerkar fra Skarpsalling i Himmerland, der blev fundet i et gravkammer af sten i 1891. Lerkarret blev skabt, da jættestuerne blev bygget omkring 3200 f.v.t. Karret er et af de fineste eksempler på keramisk formgivning og dekoration, som vi kender fra stenalderen i Danmark.
100-kronesedlen
100-kronesedlen blev udsendt i 2010 og har den gamle Lillebæltsbro og Hindsgavldolken som motiver.
Den gamle Lillebæltsbro forbinder Jylland og Fyn og blev indviet i 1935.
Hindsgavl-dolken blev fundet omkring 1867 på øen Fænø i Lillebælt over for Hindsgavl. Den er fra stenalderen, nærmere betegnet den sene del af dolktiden, 1900-1700 f.v.t. Hindsgavl-dolken er det fineste eksempel på dolktidens flinteteknik.
Fra februar 2024 og frem er en ny udgave af 100-kronesedlen blevet sendt i cirkulation. Den nye udgave (2009A-serien, øverst) ligner meget den foregående (2009-serien, nederst), som stadig er gyldig, men den har en række nye sikkerhedselementer. Læs mere om sikkerhedselementerne i sedler.
200-kronesedlen
200-kronesedlen blev udsendt i 2010 og har Knippelsbro og en bælteplade fra Langstrup som motiver.
Knippelsbro forbinder Slotsholmen og Christianshavn i København. Den første bro på dette sted blev bygget af Christian 4. i 1618-1620. Den nuværende Knippelsbro er den femte af sin slags og bygget i 1937.
Bæltepladen fra Langstrup i Nordsjælland blev fundet i en mose før 1880. Det er den største, helt bevarede bælteplade, der kendes fra den ældre bronzealder, ca. 1400 f.v.t. Den er dekoreret med cirkulære linjer og spiraler. Sådanne bælteplader blev båret af velstående kvinder foran i bæltet.
Fra februar 2024 og frem er en ny udgave af 200-kronesedlen blevet sendt i cirkulation. Den nye udgave (2009A-serien, øverst) ligner meget den foregående (2009-serien, nederst), som stadig er gyldig, men den har en række nye sikkerhedselementer. Læs mere om sikkerhedselementerne i sedler.
500-kronesedlen
500-kronesedlen blev udsendt i 2011 og har Dronning Alexandrines Bro og bronzespanden fra Keldby som motiver.
Dronning Alexandrines Bro blev indviet i 1943. Broen over Ulvsund forbinder Kalvehave på Sydsjælland med Møn. Broen kaldes også Mønbroen.
Bronzespanden fra Keldby på Møn blev fundet i nærheden af ”Trehøje” før 1826 i forbindelse med pløjning. Spanden er fremstillet omkring år 300 f.v.t. Ornamentikken og formen har tydelige græske forbilleder, så spanden kan være fremstillet i Makedonien eller i de græske Sortehavskolonier.
Fra november 2020 og frem er en ny udgave af 500-kronesedlen blevet sendt i cirkulation. Den nye udgave (2009A-serien, øverst) ligner meget den foregående (2009-serien, nederst), som stadig er gyldig, men den har en række nye sikkerhedselementer. Læs mere om sikkerhedselementerne i sedler.1000-kronesedlen
1000-kronesedlen blev udsendt i 2011 og har Storebæltsbroen og Solvognen som motiver.
Storebæltsbroen, der består af Østbroen og Vestbroen, blev indviet i 1998. Østbroen forbinder Sprogø med Sjælland. Storebælts Østerrende, som hængebroen spænder over, er internationalt farvand. De to pyloner er hver 254 meter høje og dermed blandt Danmarks højeste punkter.
Solvognen blev fundet i 1902 i Trundholm Mose på Vestsjælland. Den er fremstillet i ældre bronzealder, ca. 1400 f.v.t. Solvognen viser, hvordan man forestillede sig, at solen blev trukket af en guddommelig hest. Vognen er ikke en del af trosforestillingen. Solbilledet og hesten er sat på hjul for at kunne gengive solens bevægelse.
1000-kronesedlen vil ikke være gyldig som betalingsmiddel efter 31. maj 2025. Det samme gælder sedler fra alle seddelserier ældre end den nuværende serie. Læs mere om fremtidens kontanter.