Mængden af tilgængelige mikrodata bliver større og større, og deres anvendelighed til analyseformål er blevet mere og mere anerkendt, særligt efter finanskrisen i 2008. Krisen synliggjorde behovet for denne type data, også for at kunne forstå indvirkningerne på og udviklingen af halerne på fordelingskurver, som ikke kan udledes af aggregerede data.
Eksempler på forskningsdata
Nationalbanken råder over en meget stor mængde detaljerede forskningsdata. Her kan du se nogle eksempler.
Kreditregisteret er et kvartalsregister med oplysninger om danske, færøske, islandske og grønlandske erhvervsbankers og realkreditinstitutters udlån og kreditter. Hver låneaftale indeholder mere end 200 variabler, f.eks. hvem låntager er, hvornår lånet blev optaget, om låntager betaler afdrag, og om der er stillet sikkerhed. Registeret indeholder også oplysninger om sandsynligheden for, at låntagere misligholder deres lån.
Nationalbanken er medlem af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og deltager i forskningsnetværk og dataindsamlingsindsatser, der koordineres på tværs af ESCB, og som giver adgang til flere fortrolige datasæt, der er tilgængelige i ESCB til forskningsformål.
Mikrodata er tilgængelige helt ned på husholdningsniveau. På baggrund af registerdata (primært skattedata) fra Danmarks Statistik og den danske finanssektors indberetning af individuelle pensionsformuer opbygges et næsten komplet overblik over alle danske husholdningers aktiver og gæld i et tæt samarbejde mellem Danmarks Statistik og Nationalbanken. Mikrodatasættet indeholder oplysninger om finansielle aktiver og gæld (dog eksklusive valuta og unoterede aktier) sammen med fysiske aktiver (markedsværdi af fast ejendom, køretøjer osv.). Dataene kan f.eks. kombineres med de årlige balancedata for realkreditinstitutters udlån til danske husholdninger, registeret over sikkerhedsstillelse i fast ejendom (fra 2017) og kreditregisteret, som indeholder data om individuelle lån til virksomheder og husholdninger (fra 2019).
Mikrodata findes helt ned på finansielt institut- og husholdningsniveau. Data kan kombineres med registerdata om enkeltpersoner fra Danmarks Statistik.
Datasættet omfatter oplysninger om låntager, sikkerhedsstillelser, rentesatser, restancer m.v. Aggregerede data stemmer overens med den konsoliderede balance for MFI-sektoren ned til det enkelte realkreditinstitut.
Nationalbanken har adgang til et unikt forløbsdatasæt med tilknyttede arbejdsgiver/arbejdstagerdata: Den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA). Det er muligt at flette registerdata med undersøgelsesbaserede data (f.eks. individuelle svar fra forbrugerforventningsundersøgelsen).
Dette datasæt omfatter hovedsagelig data fra balancer og resultatopgørelser. Registerdataene kan samkøres med undersøgelsessvar samt data om virksomheders bankforhold. Yderligere balancedata for virksomheder gøres tilgængelige for forskere gennem kommercielle udbydere.
Der findes mikrodata helt ned på finansielt institutniveau. Oplysninger om fordelingen på kundeniveau af lån i fast ejendom blev indført fra 2017.
Rentestatistikken dækker bankers og realkreditinstitutters renter på udlån og indlån over for husholdninger, ikke-finansielle virksomheder m.v. Statistikken omfatter renter på eksisterende udlån og indlån (udestående beløb) samt nye udlåns- og indlånsaftaler i en given måned (ny forretning).
Der findes mikrodata helt ned på finansielt institutniveau.
Balancestatistikken dækker nøgleposter i MFI-sektorens balancer samt transaktioner, omvurderinger og andre mængdemæssige ændringer. Nøgleposterne er specificeret efter sektor, branche, modpartsland, løbetid og valuta. Værdipapirbeholdninger og -udstedelser samt repotransaktioner indberettes ned på fondskodeniveau (ISIN-kodeniveau). Statistikken indeholder også en opgørelse af pengemængden og tal for delsektorbanker og realkreditinstitutter.
Der findes mikrodata helt ned på finansielt institutniveau.
Udlånsundersøgelsen gennemføres som en spørgeskemaundersøgelse, hvor kreditchefer i de deltagende finansielle institutter svarer på, hvordan kreditstandarderne har ændret sig siden sidste kvartal, og hvad der ligger til grund for disse ændringer samt udviklingen i lånefterspørgslen i det foregående kvartal og den forventede udvikling i næste kvartal.
Der findes mikrodata helt ned på udsteder- og investorniveau.
Den generelle statistik dækker obligationer, aktier og investeringsbeviser i investeringsforeninger registreret hos VP Securities A/S og omfatter oplysninger om porteføljer og nettotransaktioner fordelt på værdipapirtype, udsteder og ejer. Desuden indeholder statistikken oplysninger om danskeres forhold i udlandet. Derudover offentliggøres værdipapirstatistikken efter ISIN-koder månedligt. Den omfatter VP-registrerede børsnoterede aktier og obligationer samt VP-registrerede investeringsbeviser i investeringsforeninger og indeholder oplysninger om det enkelte værdipapirs ejerandel. Statistikken giver også detaljerede oplysninger om strukturerede obligationer efter ISIN-koder. Den månedlige statistik fordelt på ISIN-koder indeholder detaljerede oplysninger om danske realkreditobligationer – kupontyper (faste, flydende), renteniveauer, løbetid og refinansieringsoplysninger. Derudover omfatter månedsstatistikken investorer i danske statsobligationer og kortfristede obligationer samt volumen, valutaer og udstedelsessteder for danske virksomhedsobligationer. Endelig indeholder statistikken oplysninger om afkast på danske aktier såvel som indehavere af danske aktier.
Der findes mikrodata helt ned på finansielt institutniveau. Månedlig rapportering indført fra 2018.
Statistikken dækker nøgleposter i investeringsforeningernes balancer samt transaktioner, omvurderinger og andre mængdemæssige ændringer. Nøgleposterne er specificeret efter sektor (herunder ejerskab), modpartsland, løbetid og valuta.
Mikrodata findes i nogen udstrækning helt ned på finansielt institut- og virksomhedsniveau.
Statistikken omfatter en specifikation af ikke-herboendes investeringer i danske værdipapirer og herboendes investeringer i udenlandske værdipapirer fordelt på sektor, valuta og land.
Inden for rammerne af nationalregnskaber foreligger der regnskaber for finansielle og ikke-finansielle virksomheder ned på virksomhedsniveau.
Statistikken omfatter eksterne finansielle transaktioner fordelt på sektor og investeringstype.
Inden for rammerne af finansielle konti, foreligger der regnskaber for finansielle og ikke-finansielle enheder ned på enhedsniveau.
Det finansielle kontosystem er baseret på alle tilgængelige relevante statistiske kilder, et stramt hvem-til-hvem-system og overensstemmelse med de kvartalsvise ikke-finansielle sektorkonti (udgivet af Danmarks Statistik). Statistikken er opgjort ud fra retningslinjerne i Eurostats manual til det europæiske nationalregnskabssystem (ESA 2010).
Mikrodata findes i nogen udstrækning helt ned på finansielt institut- og virksomhedsniveau.
Statistikken omfatter beholdningsstørrelse af aktiver og passiver såvel som balancer, beregnet ved udgangen af hvert kvartal og angivet for finansielt instrument og sektor.
Der findes mikrodata helt ned på virksomhedsniveau.
Statistikken indeholder kvartalsvise strømstørrelser for direkte investeringer fordelt på egenkapital og gæld mellem selskaber, som igen er opdelt efter branche og land – se også beskrivelsen af den årlige statistik over udenlandske direkte investeringer (FDI) (beholdninger).
Der findes mikrodata helt ned på virksomhedsniveau.
Statistikken indeholder årlige data om direkte investeringer fordelt på egenkapital og gæld mellem selskaber, som igen er opdelt efter branche og land.
Data om betalinger på transaktionsniveau. Nationalbanken registrerer betalinger foretaget mellem danske banker med konti i Nationalbanken. Disse data kan derefter bruges til at udlede yderligere oplysninger, f.eks. om pengemarkedet (ved at udlede pengemarkedstransaktioner fra de underliggende betalinger) og netværksstrukturen.
Nationalbanken registrerer kvartalsdata om forskellige balance- og resultatopgørelsesoplysninger for danske banker, herunder detaljerede data vedrørende myndighedskrav som likviditetsdækningsgrad og NFSR (net stable funding ratio). Disse data kan for eksempel bruges til at undersøge sammenhængen mellem bankernes finansiering og valg af udlån. Ud over de data, der allerede foreligger, er der ved at blive udviklet både et register over sikkerhedsstillelse i fast ejendom (fra 2017) og et kreditregister med data om individuelle lån til virksomheder og husholdninger (fra 2019), , som omfatter oplysninger om låntagere, sikkerhedsstillelse, rentesatser, restancer osv. Disse data kan kombineres med en række andre mikrodata såsom oplysninger om låntagers indkomst, aktiver m.v.
Seneste eksterne publikationer baseret på danske mikrodata