Hvor mange ældre sedler og 1000-kronesedler er i omløb?
Nationalbanken opgør det såkaldte seddelomløb, som er forskellen mellem de sedler, som på et tidspunkt er udstedt af Nationalbanken, og de sedler, som på et tidspunkt er kommet ind til Nationalbanken.
I de 14 første måneder siden Nationalbanken 30. november 2023 offentliggjorde, at en række ældre sedler og den nuværende 1000-kroneseddel bliver ugyldige efter 31. maj 2025, er der indløbet sedler i de omfattede serier til en værdi af 19,2 mia. kr. Værdien af de omfattede sedler, som fortsat er i omløb, udgør pr. 31. januar 2025 5,2 mia. kr.
I løbet af januar 2025 faldt omløbet af ældre serier (ældre end den nuværende serie fra 2009 med broer og oldtidsfund) med ca. 45 mio. kr. til 2,7 mia. kr. pr. 31. januar 2025.
Omløbet af 1000-kronesedler i den nuværende serie faldt i løbet af januar 2025 med 0,4 mia. kr. Det resterende omløb af 1000-kronesedler er pr. 31. januar 2025 opgjort til 2,5 mia. kr.
Opgjort pr. 31. januar 2025:
Mio. kr. | 31.1.2025 | 31.12.2024 | 30.11.2023 | Ændring seneste måned i mio. kr. | Ændring siden 30.11.2023 |
Ombytningsserien (1944) | 14,8 | 14,8 | 20,4 | -0,0 | -5,5 |
Portrætter og landskaber (1952) | 98,1 | 98,2 | 99,6 | -0,1 | -1,4 |
Portrætter og dyr (1972) | 882,5 | 885,5 | 897,3 | -3,0 | -14,9 |
Portrætter og kirkekunst (1997) | 1.701,8 | 1.743,6 | 2.386,1 | -41,7 | -684,3 |
I alt ældre seddelserier | 2.697,3 | 2.742,1 | 3.403,4 | -44,8 | -706,1 |
1000-kronesedler (i 2009-serien) | 2.542,1 | 2.945,8 | 21.058,9 | -403,7 | -18.516,8 |
Mio. stk. | 31.1.2025 | 31.12.2024 | 30.11.2023 | Ændring seneste måned i mio. stk. | Ændring siden 30.11.2023 |
Ombytningsserien (1944) | 0,1 | 0,1 | 0,8 | -0,00 | -0,71 |
Portrætter og landskaber (1952) | 5,1 | 5,1 | 5,2 | -0,00 | -0,12 |
Portrætter og dyr (1972) | 15,3 | 15,3 | 15,4 | -0,02 | -0,11 |
Portrætter og kirkekunst (1997) | 8,5 | 8,6 | 9,5 | -0,07 | -0,97 |
I alt ældre seddelserier | 29,0 | 29,1 | 30,9 | -0,09 | -1,92 |
1000-kronesedler (i 2009-serien) | 2,5 | 2,9 | 21,1 | -0,40 | -18,52 |
Du kan se udviklingen i det samlede seddelomløb i Nationalbankens statistikbank.
Hvor mange sedler forventes indleveret?
På baggrund af udviklingen i indløbstallene, Nationalbankens kendskabsmåling samt erfaringerne fra Norge og Sverige, forventer Nationalbanken, at langt hovedparten af ældre sedler, som folk ønsker at indlevere, allerede er indleveret. Derfor er vurderingen, at mere end 2 mia. kr. i ældre sedler ikke bliver indleveret inden tidsfristen 31. maj 2026. Det er vurderingen, at mange af de gamle sedler, som ikke er indleveret, enten er gået til over tid, eller at ejerne af sedlerne beholder dem som samleobjekter.
Omvendt er forventningen, at langt størstedelen af 1000-kronesedlerne fra den nuværende seddelserie vil blive indleveret forud for tidsfristen, idet 1000-kronesedlen har en høj nominel værdi og er en nyere seddel, som formentligt i mindre grad er gået til over tid eller gemmes som samleobjekt.
Nationalbanken forventer, at ca. 1 mia. kr. af 1000-kronesedlerne fra serie 2009 ikke vil blive indleveret til Nationalbanken inden 31. maj 2026. Det svarer til mindre end 5 pct. af de 1000-kronesedler, der har været i omløb fra 2009-serien, og vurderes i sammenligning med bl.a. de nordiske lande ikke at være betydeligt.
Læs mere om Nationalbankens forventninger til indlevering af sedler.
Hvorfor bliver ældre pengesedler ugyldige?
Nationalbanken vil sikre, at de danske pengesedler er sikre og effektive at betale med nu og fremover. I dag er alle sedler, som er udstedt fra 1945 til i dag, gyldige betalingsmidler. Men de kan ikke bruges på samme måde. Det kan risikere at skade tilliden til kontanter.
- Det kan være svært at betale med ældre pengesedler, da butiksansatte og privatpersoner kan have svært ved at genkende dem og derfor ikke føler sig trygge ved at tage imod dem.
- Pengesedler udstedt fra 1997 og frem til i dag kan bruges i kontantautomater og butikkernes lukkede kontantsystemer. Det kan pengesedler fra før 1997 ikke.
Hvorfor bliver den nuværende 1000-kroneseddel ugyldig?
1000-kronesedlen er ikke nødvendig for at understøtte sikre og effektive betalinger i Danmark. Det skyldes bl.a., at kontanter i dag i mindre grad anvendes til betalinger, og at værdien af kontantbetalinger generelt er lavere. Samtidig sætter hvidvaskreglerne grænser for, hvor store betalinger der må foretages med kontanter.
En udfasning af 1000-kronesedlen kan samtidig medføre visse fordele. Bl.a. vil det reducere behovet for byttepenge hos butikkerne. Desuden gælder det, at selvom antallet af forfalskninger af danske sedler stadig er begrænset, er 1000-kronesedlen i stigende grad genstand for forsøg på forfalskninger.
Endelig vurderer politiet, at 1000-kronesedlen i højere grad end andre sedler anvendes til at understøtte økonomisk kriminalitet af forskellig karakter.
Betyder udviklingen, at kontanterne snart vil forsvinde helt?
Nationalbanken forventer ikke, at kontanter vil forsvinde. Vi ved, at der er mange borgere, som foretrækker at betale med kontanter, og nogle borgere er også afhængige af at kunne bruge kontanter.
Bliver de ældre mønter også ugyldige?
De ældre mønter bliver ikke ugyldige. Fokus er på de ældre sedler, som udgør et større beløb. Men har du gamle mønter liggende derhjemme, kan du indsætte dem på din konto samtidigt med dine sedler.
Ofte stillede spørgsmål
Her finder du svar på de spørgsmål, vi oftest modtager i forbindelse med, at ældre sedler og den nuværende 1000-kroneseddel bliver ugyldige.