Hvordan skal Danmarks nye sedler se ud?

Pengesedler er et håndgribeligt symbol på et lands identitet og tillægges både kulturel og historisk betydning. Dyk ned i de motiver og temaer, som kommer til at pryde de nye sedler.


En pengeseddel er både et betalingsmiddel og et stykke brugskunst. En veludført pengeseddel skal derfor forene de sikkerhedsmæssige og tekniske hensyn med de æstetiske.

Sedlernes udseende og motiver har altid været et emne, der har optaget danskerne. Derfor har alle borgere haft mulighed for at give deres mening til kende om motiver og temaer for de nye sedler.

Den endelige beslutning om motiver og tema er truffet af en ekspertgruppe med deltagelse af eksterne eksperter og Nationalbanken. Beslutningen hviler blandt andet på forslag til motiver fra museer, forsknings- og uddannelsesinstitutioner inden for kunst, kultur- og naturvidenskab og resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af danske og grønlandske borgere.

Danmarks nye seddelserie vil bestå af fire sedler: 50-, 100-, 200- og 500-kronesedler. Du kan opleve at få sedlerne i hånden fra 2028-2029 og frem.

Vejen mod nye sedler

Vejen mod Danmarks nye sedler går gennem fire faser: Idéoplæg, design, produktion og udstedelse.

I idéfasen har vi indhentet input fra borgere, museer og forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Herefter har en ekspertgruppe med deltagelse af Nationalbanken og eksterne eksperter truffet beslutningen om, hvilke motiver og temaer, der skal pryde de nye sedler.

I september 2024 udgav Nationalbanken en rapport, der fortæller mere om processen for valg af motiver og temaer. Her fremgår resultaterne af borgerinddragelsen også.

Videre arbejde - hvad sker der nu?

Nu ved vi, hvilke motiver og temaer der skal pryde de nye sedler. Næste skridt mod, at sedlerne kommer på gaden fra 2028-2029, er designfasen, hvor den endelige beslutning om sedlernes udseende træffes. Her lægger vi os fast på konceptet og træffer beslutninger om sikkerhedselementer og tekniske specifikationer. Den endelige beslutning om, hvordan de nye sedler skal se ud, vil blive truffet under hensyntagen til flere forskellige parametre, herunder krav til sikkerhedselementer og muligheder i produktionsprocessen. Det forventes, at designet af den nye seddelserie er færdiggjort i 1. kvartal 2026, hvor Nationalbanken vil offentliggøre sedlernes endelige udseende.

Herefter skal sedlerne produceres, hvorefter Nationalbanken kan udstede sedlerne og sende de nye sedler i cirkulation i samfundet – og de første danskere kan opleve at få sedlerne mellem hænderne fra 2028-2029.

Bliv klogere på motiver og temaer for Danmarks nye sedler

Nationalbanken skød arbejdet med de nye sedler i gang ved at invitere en række relevante museer samt og forsknings- og uddannelsesinstitutioner inden for kunst, kultur- og naturvidenskab til at dele deres idéer til motiver, emner og temaer.

Nationalbanken modtog over 150 idéer fra museerne samt uddannelses- og forskningsinstitutionerne. På baggrund af disse idéer udvalgte en ekspertgruppe med deltagelse af Nationalbanken og eksterne eksperter de temaer og motiver, der ville egne sig godt til at pryde de nye sedler.

I vores spørgeskemaundersøgelse kunne du som borger give din mening til kende om temaerne for sedlernes motiver. Spørgeskemaundersøgelsen var åben fra 13. maj 2024 til og med 2. juni 2024.

Vi modtog over 75.000 besvarelser af spørgeskemaundersøgelsen. Tusind tak til alle jer, der har bidraget med jeres mening om temaerne for sedlernes motiver.

Sedlernes forside: Store bedrifter og personerne bag

Konceptet for de nye sedlers forside er store bedrifter og personerne bag. Bedriften vil blive vist i kobbertryk, mens portrættet af personen bag bedriften vil være i sedlens vandmærke.

Portrætter giver en række sikkerhedsmæssige fordele. Fx er vi som mennesker intuitivt kodet til at genkende og analysere ansigter. Derfor opdager vi nemt forfalskede pengesedler, hvis der er små afvigelser i et ansigts udseende eller udtryk.

De fire valgte personer står alle bag vigtige bedrifter, der er internationalt anerkendte, samtidig med at de har en helt særlig betydning for Danmark og Grønland.

Bedrifterne spænder fra det ydre rum til Jordens inderste kerne. De tager os på en rejse gennem eventyrets forunderlige verden og naturens ubarmhjertige kræfter. Bedrifterne strækker sig over mange forskelligartede felter, men alle står de på et fundament af mod, nysgerrighed og dedikation. Hver især har de udvidet vores forståelse af verden, og i fællesskab binder de os sammen.

Frem til 1936 var det opfattelsen blandt eksperter, at Jorden bestod af en flydende indre kerne. Den opfattelse ændrede Inge Lehmann på. Med sine læsninger af seismologiske målinger fremsatte hun sin banebrydende teori om, at Jorden har en fast indre kerne. Inge Lehmanns opdagelse var en stor videnskabelig bedrift, der revolutionerede forståelsen af Jordens indre struktur og bidrog til udviklingen af moderne geofysik.

Gennem sit livslange virke inden for videnskaben gjorde Inge Lehmann mange opdagelser, der bidrog til vores forståelse af Jordens dybe indre. Hun opnåede stor anerkendelse og respekt for sine videnskabelige opdagelser i udlandet, men i Danmark forblev hun stort set ukendt. Ved at afbilde Inge Lehmann og Jordens indre kerne på de nye sedler sættes der fokus på en stor videnskabelig bedrift og på Inge Lehmann som forbillede inden for sit felt.

Nutidens avancerede rumteknologi trækker tråde helt tilbage til 1500-tallet, hvor Tycho Brahe revolutionerede astronomiens arbejdsmetoder ved at udvikle nøjagtige måleinstrumenter og indsamle omfattende data om himmellegemerne.

Hans arbejde ligger som et fundament for den viden, vi har om astronomien i dag. Hans skelsættende opdagelser inden for astronomiens verden åbner for et væld af stærke billeder, der kan bidrage til en smuk og detaljeret seddel, og er samtidig et symbol på, at også det enkelte menneskes bidrag kan have afgørende betydning for eftertiden.

Den femte Thuleekspedition (1921-1924) var den største og mest betydningsfulde af de i alt syv ekspeditioner. Den 18.000 kilometer lange ekspedition gik fra Grønland til Canada og videre mod Alaska for at ende i Rusland.

Ekspeditionsdeltageren Arnarulunnguaq bidrog med omfattende og afgørende viden om overlevelse i de ekstreme klimaer, som rejsen gik igennem. Hendes mod og dedikation anses som afgørende for, at ekspeditionen kunne gennemføres.

Ekspeditionens opdagelser dannede grundlag for en af verdens mest omfangsrige arktiske samlinger, der i dag findes på Nationalmuseet i København. Arnarulunnguaq og Thuleekspeditionen åbner en unik mulighed for at binde seddelserien sammen på tværs af Kongeriget.

H. C. Andersens eventyr er berømte, elsket, læst og genlæst verden over. De vækker genklang hos både store og små læsere – og har gjort det gennem næsten 200 år.

Eventyrenes universelle problemstillinger går på tværs af landegrænser, tid og sted. Samtidig har eventyrene en unik og konkret betydning for mange danskere, der kan gøre sedlerne relaterbare. De lever videre gennem generationer og er fortsat relevante i dag, fordi de åbner vores øjne for vigtige spørgsmål om det at være menneske.

Sedlernes bagside: Havet

Motiverne på sedlernes bagside får havet som gennemgående tema. Temaet binder sedler sammen på tværs af de fire sedler i seddelserien: 50-, 100-, 200- og 500-kronesedler.

Havet er en central del af vores fælles identitet. Det binder os sammen og repræsenterer samtidig vores udsyn mod verden. Historisk set har havet formet vores samfund og kultur gennem søfart, handel og fiskeri. I dag bruger vi også havet som et fristed, der inviterer til aktivitet, refleksion og afslapning. Samtidig tegner havet vores fremtid med fokus på bæredygtig energi og biodiversitet.

Oversigt over inviterede museer samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner

  • Arkitektskolen Aarhus
  • ARoS
  • Astronomi, Aarhus Universitet
  • Biologi, Aalborg Universitet
  • Biologisk Institut, Syddansk Universitet
  • DAC
  • Danmarks Tekniske Museum
  • Det Danske Filminstitut
  • Den Danske Scenekunstskole
  • Den Gamle By
  • Designmuseum Danmark
  • Designskolen Kolding
  • Det Jyske Musikkonservatorium
  • Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (Arkitektur og Design)
  • Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
  • Drama- og teaterpædagogik, Aarhus Universitet
  • Fiskeri- og Søfartsmuseet
  • Geofysik- og Rumteknologi, Danmarks Tekniske Universitet
  • Grønlands Nationalmuseum & Arkiv
  • Institut for Akvatiske Ressourcer, DTU Aqua
  • Institut for Geoscience, Aarhus Universitet
  • Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet
  • Kongernes Samling
  • Litteraturvidenskab, Københavns Universitet
  • Litteraturvidenskab, Syddansk Universitet
  • Louisiana Museum of Modern Art
  • M/S Museet for Søfart
  • Moesgaard Museum
  • Nationalmuseet
  • Natur- og kulturformidling, University College Nordjylland
  • Ny Carlsberg Glyptotek
  • Museum Odense
  • Science Museerne, Aarhus Universitet
  • Skagens Museum
  • Statens Museum for Kunst
  • Statens Naturhistoriske Museum (Zoologisk Museum, Geologisk Museum, Botanisk Museum og Botanisk Have)
  • Teater- og performancestudier, Københavns Universitet

Nationalbankens ekspertgruppe for valg af motiver til nye pengesedler

Eksterne eksperter

  • Anne Hedensted Steffensen, adm. direktør for Danske Rederier, næstformand i Nationalbankens repræsentantskab og Jubilæumsfond
  • Else Marie Kofod, tidl. leder og overarkivar, Dansk Folkemindesamling
  • Gert Posselt, seniorredaktør, Det Danske Sprog og Litteraturselskab
  • Mikkel Bogh, leder og professor, Center for Practice-based Art Studies, Københavns Universitet
  • Minik Thorleif Rosing, professor, Geologi, Københavns Universitet
  • Mårten Gomer, produktansvarig sedlar och mynt, Sveriges Riksbank
  • Ulla Tofte, direktør, Nationalhistorisk Museum

Deltagere fra Nationalbanken

  • Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen (formand)
  • Niels Kaas, hovedkasserer
  • Daniel Krarup Rosenstrøm, chef for Indkøb og Kvalitet
  • Jeanette Skov Jensen, designchef

Observatører

  • Rasmus Junggreen Lassen, kontorchef, Erhvervsministeriet
  • Carina Moselund Jensen, sekretariatschef, Danmarks Nationalbank
  • Jakob Mølgaard Heisel, Senior Cash and Policy Advisor, Danmarks Nationalbank