Nationalbankens bygning er designet til at huse Danmarks centralbank og har et meget enkelt, monumentalt udtryk. Bygningen er en stor del af Nationalbankens historie og identitet, men dens særlige udtryk deler vandene. Den er beundret af mange, men også kritiseret for ikke at passe ind i omgivelsernes gamle, elegante bygningsfacader. Men en af tankerne bag bygningen er faktisk, at den netop skal passe så godt som muligt ind blandt de omkringliggende bygninger.
Nationalbanken ligger centralt i København blandt elegante bygninger fra 1800-tallet og har både Børsen, Holmens Kirke, Christiansborg og flere ministerier som naboer.
På Nationalbankens facade er der brugt to forskellige materialer. Den mest iøjnefaldende er måske det lysegrå marmor, som er en helt særlig norsk marmortype, der kaldes Porsgrunn. Det andet materiale, der er brugt til facaden, er glas. Både marmoret og glasset er sat uden på bygningen i flade, lodrette søjler. Disse lodrette, ens flader ses også på flere af de bygninger, der omgiver Nationalbanken.
Marmoret har med sine mørke aftegninger og grå nuancer en levende og organisk overflade, der er afdæmpet, men samtidig fuld af detaljer. Glasfacaden spejler vejret og døgnets rytme og skifter udtryk, alt efter om det er solskin eller overskyet, morgen eller aften.
Marmoret og glasset er sat uden på bygningen uden at være en del af den bærende konstruktion. Det princip kaldes for ”curtain walls” og var nyskabende, da Nationalbanken blev bygget.
Få et kig bag murene
Hvis du har bevæget dig rundt i København, har du måske allerede lagt mærke til Nationalbanken. Nu kan du også komme med ind bag murene i vores virtuelle rundvisning, hvor du bl.a. kan se dele af bygningen, der normalt er lukket for offentligheden på grund af sikkerhed. Samtidig kan du blive klogere på Nationalbankens historie og rolle i samfundet i dag.
Du får den bedste visning med 360°, hvis du åbner videoen i YouTube-app'en på en mobiltelefon og vender den vandret. Gå i fuld skærm, og benyt evt. 3D-briller for at få den bedste oplevelse.
Arkitekturen
Nationalbankens bygning består af en høj del og en lav del. Den lave del er lavet for at skabe luft omkring Holmens Kirke, der ligger lige ved siden af.
I Nationalbanken er arkitektur, indretning, møbler og inventar alt sammen designet specifikt til bygningens behov og funktion som landets centralbank. Det er kendetegnende for Arne Jacobsens tilgang til arkitektur og design, at både detaljer og helhed er meget gennemtænkte.
Bygningen indeholder flere af Arne Jacobsens kendte designs, der faktisk oprindeligt er designet specifikt til Nationalbanken. Det er fx håndvaskarmaturet VOLA, stolen Liljen og væguret Banker’s Clock.
Oplev arkitekturen
Du kan tage på en virtuel rundvisning, som fortæller om tankerne bag arkitekturen og bringer dig tæt på mange af de detaljer, bygningens arkitektur og indretning rummer.
Tag på virtuel rundtur i bygningen med fokus på bygningens arkitektur.
Du får den bedste visning med 360°, hvis du åbner videoen i YouTube-app'en på en mobiltelefon og vender den vandret. Gå i fuld skærm, og benyt evt. 3D-briller for at få den bedste oplevelse.
Forhallen
For at komme ind i Nationalbankens forhal skal du først igennem en meget lille indgang, der er formet som et nøglehul. Når du så er kommet gennem den lille åbning i muren, åbner forhallen sig foran dig. Nationalbankens forhal leder tankerne hen på rummet i katedraler og domkirker, fordi der er meget højt til loftet, og rummet er langt og smalt som i en kirke. Faktisk er der 20 meter til loftet i forhallen, fordi rummet strækker sig over alle Nationalbankens seks etager.
Dagslyset slipper ind i forhallen mellem de søjler, der hænger uden på Nationalbankens facade. Noget af det mest iøjnefaldende i forhallen er nok den ståltrappe, der hænger ned fra loftet i den ene ende. Trappen forbinder alle bygningens etager, og den hænger fra loftet i røde stålwirer, hvilket giver indtryk af, at den nærmest svæver i luften.
Forhallens vægge og gulv er lavet i det lysegrå marmor, som også er på Nationalbankens facade. På væggene hænger røde og gule gobeliner, der giver kontrast til de ellers kølige, grå farver. Gobelinerne er lavet af Kim Naver.
Materialer og principper
Det lysegrå marmor er brugt både uden på Nationalbanken og inden for murene, men derudover spiller træ en stor rolle indendørs. De fleste af væggene og gulvene inde i bygningen er nemlig beklædt med lysebrunt pæretræ eller såkaldt Doussir-træ, der er en lidt mørkere træsort.
Til bygningens facade er der benyttet det såkaldte curtain wall-princip, hvor facaden hænger uden på bygningen uden at være en del af den bærende konstruktion. Dette princip var meget nyskabende, da banken blev bygget.
Nationalbankens haver
Hvis du tog en flyvetur hen over Københavns tage, ville du kunne se, at Nationalbanken faktisk er formet som et 8-tal, og at der inde i de to ”huller” er to gårdhaver med sten, vand og planter. Haverne er faktisk Nationalbankens indvendige lokalers eneste udsigt og kilde til dagslys, så der er lagt meget arbejde i at gøre haverne pæne at se på.
Der findes desuden en taghave på den lave del af Nationalbankens bygning og en fortovshave med lindetræer og et vandbassin, der ligger ud mod Holmens Kirke. I fortovet ligger aflange sten, der stammer fra Nationalbankens tidligere bygning, som blev revet ned for at gøre plads til den nye. Ved fortovshaven snor sig desuden en fritstående, lav mur i granit. Den blev i sin tid kaldt ”valutaslangen”, hvilket var betegnelsen for det første forsøg på et europæisk monetært samarbejde i 1970’erne.
Bygningens historie
I 1870 blev Nationalbankens hovedsæde i København flyttet fra Slotsholmen til Holmens Kanal, ind i en bygning tegnet til formålet af arkitekten J. D. Herholdt. Trods flere efterfølgende udbygninger var de fysiske rammer efter 2. Verdenskrig blevet for snævre, og der var behov for at udvide. Det blev anset for vigtigt for bankens opgaver at bevare den nære beliggenhed til Centraladministrationen, og det blev derfor besluttet at inddrage den øvrige del af karreen til et nybyggeri.
Arkitektkonkurrence for tidens førende arkitekter
I 1961 indbød Nationalbanken til en konkurrence for tidens førende arkitekter. Konkurrencen skulle føre til en løsning, hvor Nationalbankens funktioner kunne samles i en fælles bygning, der skulle ligge centralt tæt på Børsen, Holmens Kirke, Christiansborg og ministerierne. Arne Jacobsens forslag blev udpeget som vinder, fordi hans løsning levede op til de krav, der blev stillet, for at bygningen kunne bruges som centralbank, og fordi bygningen derudover var arkitektonisk vellykket.
Byggeriet blev gennemført i etaper
Det var vigtigt at opretholde Nationalbankens arbejdsfunktioner under byggeriets opførelse. Derfor blev byggeprojektet gennemført i etaper, så de enkelte funktioner kunne overføres, efterhånden som de nye dele af bygningen blev færdige.
Den første etape blev gennemført i 1965-1971 og omfattede bl.a. dele af kontorlokalerne, seddeltrykkeriet, maskinhallen og kantinelokalerne. Materialevalget blev foretaget på dette tidspunkt. Første etape af byggeriet nåede akkurat at blive færdigt inden Arne Jacobsens pludselige død i 1971.
Anden etape blev gennemført i 1972-1976 og omfattede alle bankfaciliteter, resten af kontorfløjen, repræsentative rum, banksalen, forhallen og hovedindgangen. Det blev tegnestuen DISSING+WEITLING, der videreførte projektet fra denne fase.
Tredje etape blev gennemført i 1976-1978 og omfattede bl.a. Nationalbankens servicefunktioner og parkeringskælder. Den 48.000 kvadratmeter store bygning stod færdig i 1978.
Fredningen
Nationalbankens bygning blev fredet i 2009 og var på fredningstidspunktet den yngste fredede bygning i Danmark.
Beslutningen om fredningen blev truffet af Kulturarvsstyrelsen, nu Slots- og Kulturstyrelsen, efter indstilling fra Det Særlige Bygningssyn. Bygningens arkitektoniske og kulturhistoriske værdier ligger til grund for fredningen, herunder bygningens arkitektoniske fremtoning i bybilledet, planløsning og materialer, haverne og de meget gennemarbejdede og gennemførte detaljer.
Fredningen betyder, at Nationalbanken skal søge Slots- og Kulturstyrelsen om tilladelse til bygningsarbejder, der rækker ud over almindelig vedligeholdelse.