National­bankens og pengenes historie

Nationalbankens historie begynder med oprettelsen i 1818. Forud for det lå en kaotisk tid med krig, statsbankerot og kaos i pengesystemet.

Danmark blev draget ind i Napoleonskrigene på Frankrigs side efter det engelske bombardement af København i 1807. Det betød, at Danmarks handel med udlandet stort set ophørte, og at statskassen hurtigt blev tømt.

Kongen dækkede de store krigsudgifter ved at lade seddelpressen køre. Dengang var det nemlig kongen, der alene bestemte, hvor mange pengesedler der skulle trykkes.

Resultatet blev en tårnhøj inflation. Alene i 1813 steg priserne med mere end 300 pct. Det betød, at tilliden til det finansielle system led et knæk. Ingen kunne regne med, at de penge, de tjente i dag, var noget værd i morgen.

Faktisk havde ikke engang staten selv tillid til pengesystemet. Visse skatter blev i den periode nemlig opkrævet i korn i stedet for sedler.

Det danske pengesystem var brudt sammen. Der var behov for en gennemgribende pengereform. Nationalbanken blev oprettet som et led i reformen i 1818 og fik eneret til at udstede pengesedler i Danmark. Nationalbankens uafhængighed af staten blev sikret, så der aldrig igen kan opstå en situation, hvor statens underskud bliver finansieret ved at trykke flere penge.

De første årtier af Nationalbankens liv gik med at genoprette befolkningens tillid til pengesystemet. Det lykkedes, men hele forløbet vidner om, at troværdighed hurtigt kan mistes, men tager lang tid at opbygge.