30. april 2021
Danmark var det første land, der indførte negative pengepolitiske renter. Det skete i 2012, og siden fulgte Schweiz, Sverige, Japan og euroområdet efter. Negative renter udløser jævnligt diskussion om årsager og konsekvenser.
Der er flere grunde til, at renterne internationalt er faldet til det nuværende lave niveau. De lave renter afspejler, at inflationen har været lav i mange lande, men strukturelle ændringer i husholdningers og virksomheders opsparings- og investeringsadfærd er også en del af forklaringen.
De negative pengepolitiske renter blev indført af Nationalbanken med henblik på at opretholde den faste kurs på kroner over for euro.
"Det lave renteniveau påvirker ikke kun indlånsrenter, men også udlånsrenter og andre renter i samfundet. Nogle boligejere har fx negativ rente på deres realkreditlån," siger nationalbankdirektør Lars Rohde.
Negativ rente på husholdningernes indlån over en vis grænse er blevet mere udbredt i de senere år og har udløst diskussion. Det er vigtigt at understrege, at vi har fri rentedannelse i Danmark. Fri rente- og prisfastsættelse er afgørende for effektiviteten af det finansielle system. Det er vigtigt, at konkurrencen virker og holder priserne i skak.
"Det er forståeligt, at negative renter på indlån i banker kan give anledning til diskussion, men bankernes renter er en sag mellem dem og deres kunder. Det er op til bankerne selv at fastlægge en fornuftig grænse for negativ forrentning af indlån, som tager hensyn til, at kunderne bruger indlånskonti til at foretage dagligdags betalinger," siger Lars Rohde.
Henvendelse kan rettes til presserådgiver Ole Mikkelsen på tlf. 3363 6027.