21. september 2022
Prisen på gas, el og fødevarer er steget betydeligt. Det medvirker til, at inflationen i Danmark og mange andre steder i verden nu er på det højeste niveau i 40 år. Inflationen ventes at falde i 2023 men vil fortsat være høj. Sammen med de stigende renter betyder det, at der er udsigt til betydeligt lavere vækst de kommende år.
Den meget høje inflation skyldes, at udbud og efterspørgsel er trukket i hver sin retning på grund af flere globale chok i forbindelse med covid-19 og lempelig økonomisk politik. Senest har Ruslands invasion af Ukraine forstærket ubalancerne.
Nationalbanken skønner i en ny prognose for dansk økonomi, at inflationen bliver 8,6 pct. i år, 4,3 pct. i 2023 og 1,7 pct. i 2024.
"Det er vigtigt at få den meget høje inflation bragt ned. Det kræver en markant opstramning af den økonomiske politik, og det vil desværre komme til at kunne mærkes af alle – både borgere og virksomheder. Hvis vi ikke får styr på inflationen, vil omkostningerne for samfundet blot blive endnu større senere," siger nationalbankdirektør Lars Rohde.
Samlet set er der udsigt til en væsentlig opbremsning i dansk økonomi. Bruttonationalproduktet, BNP, ventes at stige med 2,0 pct. i år, mens væksten i 2023 og 2024 ventes på henholdsvis -0,1 pct. og 1,2 pct.
"Vi kan godt forberede os på en periode med svækket aktivitet og fald i beskæftigelsen. Men man skal huske, at det herhjemme sker efter en meget stærk højkonjunktur i forlængelse af coronapandemien, som har ført til et meget stramt arbejdsmarked," siger Lars Rohde.
I Danmark er ledigheden lavere, og manglen på arbejdskraft større end i de fleste andre europæiske lande.
"Kombinationen af et stort pres på arbejdsmarkedet, høj efterspørgsel og høj inflation skaber risiko for en selvforstærkende løn-pris-spiral i Danmark. Derfor mener vi, at finanspolitikken skal strammes og hurtigst muligt nedbringe efterspørgslen markant. Også mere, end hvad der er lagt op til i regeringens forslag til finanslov," siger Lars Rohde.
Regeringens forslag til finanslov for 2023 indebærer en stramning af finanspolitikken i forhold til i år. Men der er fortsat betydelige eftervirkninger fra de finanspolitiske tiltag, som de seneste år har skubbet kraftigt til efterspørgslen herhjemme. Nationalbanken anbefaler, at finanspolitikken bidrager til at dæmpe kapacitetspresset med knap 1 pct. af BNP i 2023, udover hvad der ligger i finanslovforslaget.
Henvendelse kan rettes til presserådgiver Ole Mikkelsen på tlf. 3363 6027.