Måske har du oplevet, at det er blevet dyrere at fylde indkøbskurven i supermarkedet, og at meget andet også koster mere, end det plejer at gøre. Når priserne stiger over en bred kam, kaldes det inflation.
Inflation er et mål for, hvor meget forbrugerpriserne er steget. Det vil sige, hvor meget mere man som forbruger skal betale for de varer og tjenester, man køber. Hvis der har været en inflation på 5 pct. på et år, så skal man betale 105 kr. for at købe de samme varer og tjenester, som man kunne købe for 100 kr. for et år siden.
Hvis inflationen er høj, bliver dine penge i praksis mindre værd, fordi du kan købe mindre for dem. Man kan sige, at inflationen udhuler pengenes værdi.
Med høj inflation følger også ofte mere svingende inflation. Når fremtidens priser bliver sværere at forudse, bliver det sværere for borgere og virksomheder at træffe økonomiske beslutninger. Det er til skade for hele samfundets økonomi.
I Danmark har man, ligesom i de fleste andre lande, en ambition om at holde inflationen på et lavt og stabilt niveau.
Hvor høj er inflationen i Danmark?
Herhjemme offentliggør Danmarks Statistik hver måned det såkaldte forbrugerprisindeks, som belyser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område. Her sammenligner Danmarks Statistik den procentvise ændring af priserne i forhold til den samme måned et år tidligere.
Forbrugerprisindekset opgøres på baggrund af ca. 25.000 priser, der indsamles fra ca. 1.800 butikker, virksomheder og institutioner over hele landet. Priserne på de enkelte varer og tjenester indgår i forbrugerprisindekset med en vægt, der er baseret på deres andel af det samlede, gennemsnitlige forbrug på tværs af alle danskere. Her er det vigtigt at bemærke to ting. For det første er forbrugerprisindekset altså et mål for prisudviklingen på de varer og tjenester, som den gennemsnitlige dansker køber. Det betyder dog også, at din varekurv kan se anderledes ud, end den plejer. For det andet udtrykker indekset den gennemsnitlige prisstigning. Derfor kan indekset godt stige, selvom nogle priser falder. Det sker, hvis andre priser tilsvarende stiger.
Hvordan kan centralbankerne påvirke inflationen?
Centralbankerne spiller en vigtig rolle i forhold til inflationen, da de har ansvaret for at sikre stabile priser i samfundet.
Centralbankernes vigtigste redskab til at påvirke inflationen er renten. Centralbankerne kan ændre den rente, som almindelige banker skal betale for at have penge stående i centralbanken, og det påvirker andre renter i samfundet. Ved at sætte renten op og gøre det dyrere at låne penge til fx forbrug og investeringer kan centralbankerne dæmpe efterspørgslen i økonomien og dermed inflationen. Omvendt kan centralbankerne også nedsætte renten for at øge efterspørgslen.
I euroområdet er det Den Europæiske Centralbank, ECB, der arbejder for en lav og stabil inflation. ECB har et mål om en inflation på 2 procent på mellemlang sigt.
Inflationsforventninger spiller også ind
Når en centralbank som ECB arbejder for at opnå et bestemt inflationsmål nogle år ude i fremtiden, så spiller inflationsforventninger en stor rolle. Folks forventninger til, hvordan priserne udvikler sig i fremtiden, påvirker den måde, de bruger, låner og investerer penge på. Derfor indgår inflationsforventningerne også som en vigtig del, når ECB vurderer, hvad man skal gøre for at leve op til ambitionen om en stabil prisudvikling.
Hvad gør Nationalbanken for at sikre lav og stabil inflation?
Som Danmarks centralbank er det en af Nationalbankens vigtigste opgaver at sørge for stabile priser.
I Danmark har man den såkaldte fastkurspolitik, der betyder, at Nationalbanken hele tiden sørger for at holde den danske kronekurs fast over for euroen. Det er derfor, at en euro altid koster omkring syv en halv krone.
Ved at knytte kronen til euroen sørger Nationalbanken for, at prisniveauet – og dermed inflationen – over tid er det samme i Danmark som i euroområdet. Dermed ”importerer” vi i Danmark den prisstabilitet, som ECB arbejder for.
Udviklingen i inflation siden fastkurspolitikkens indførelse
Faldende priser kan sætte økonomien i stå
Når ECB ikke sigter efter en inflation på 0 procent, skyldes det, at det giver en større risiko for, at inflationen bliver negativ. Hvis priserne i et samfund generelt er faldende, så taler man om, at der er deflation. Deflation kan få folk til at udskyde deres indkøb af varer og tjenesteydelser, fordi de forventer, at de kan købe dem billigere på et senere tidspunkt. Hvis alle gør det, kan det sætte økonomien i stå.
Hyperinflation – når inflationen er ude af kontrol
Ulemperne ved inflation bliver tydeligere, når vi kigger på de mere ekstreme tilfælde. Gennem historien har der været flere eksempler på, hvad ekstremt høj inflation, også kaldet hyperinflation, kan medføre. Det så man fx i Tyskland i 1920’erne.
Da inflationen var på sit højeste, var den på svimlende 300.000 pct. om året. Priserne steg så meget, at pengene var ubrugelige som betalingsmiddel. En avis kostede 200 billioner mark, man skulle have en trillebør med penge med for at hente et brød hos bageren, og folk begyndte at tapetsere med pengesedler. Når man fik løn, måtte man skynde sig ud at købe varer for alle pengene, før de havde mistet deres værdi. Et mere nutidigt eksempel har man kunnet opleve i Venezuela i 2018, hvor prisstigningerne nåede over 10.000 pct. om året.
Fra lav til høj inflation
Efter mange årtier med lav inflation steg inflationen i kølvandet på covid-19-pandemien og Ruslands invasion af Ukraine.
Udbuddet af varer og tjenester blev begrænset under nedlukningerne
Da pandemien brød ud i begyndelsen af 2020, lukkede lande på tværs af kloden helt ned. Nedlukningerne og de efterfølgende genåbninger skabte store, pludselige forstyrrelser i økonomien. Nedlukningerne førte til, at man ikke kunne købe mange af de varer og tjenester, man plejede. Under nedlukningerne var der fx begrænsede muligheder for at tage på ferie, gå i biografen og tage på restaurant.
Efterspørgslen blev kraftigt stimuleret under og efter nedlukningerne
I kombination med at udbuddet af varer og tjeneste blev begrænset under nedlukningerne, forsøgte både politikere og centralbanker at undgå et for stort tilbageslag i økonomien. Det gjorde man bl.a. ved at forsøge at holde gang i efterspørgslen.
Politiske beslutningstagere udstedte store hjælpepakker, og i Danmark blev der fx udbetalt indefrosne feriepenge. Centralbanker førte også en lempelig pengepolitik ved bl.a. at holde renten lav og intervenere med store opkøbsprogrammer i de finansielle markeder.
Udfordringer i de globale forsyningskæder spreder sig
Samtidig med de forstyrrelser af udbuddet og efterspørgslen, som nedlukningerne førte til, var der store udfordringer med de globale forsyningskæder. De containerskibe, der fx skulle have fragtet varer produceret i Kina til forbrugerne i Europa og USA, lå de forkerte steder, efter at meget af skibstrafikken også havde været sat på pause under pandemien. Som om der ikke var nok problemer, så kom megaskibet Ever Given ved et uheld til at ligge på tværs i Suezkanalen i næsten en uge i marts 2021 og blokerede dermed en af verdens vigtigste handelsveje.
Den kraftige stigning i efterspørgslen og det begrænsede udbud var medvirkende til, at inflationen steg.
Krigen i Ukraine pressede energi- og fødevarepriserne op i en periode
Inflationen blev yderligere påvirket af Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022. Rusland er en stor eksportør af olie og gas, og invasionen og de afledte politiske spændinger bidrog til yderligere stigninger i energipriserne. Det gjaldt ikke mindst i Europa, som op til krigen var en stor importør af russisk gas, men som under krigen har oplevet store begrænsninger i gasleverancen. Det har betydet, at især prisen på gas er steget voldsomt på kort tid. Da man i mange lande, fx Tyskland, også bruger gas til at genere elektricitet, gik prisen på el også i vejret. For nuværende er gaslagrene i Europa fyldt godt op igen, og prisen på både gas og el er faldet betydeligt.
Rusland og Ukraine er storeksportører af fødevarer, og invasionen bidrog også hurtigt til en stor stigning i fødevarepriserne, som stadig i dag er højere end før krigen, selvom stigningstakten i priserne er aftaget betydeligt.
Hvis du er interesseret i at læse mere om, hvordan Nationalbanken forventer, at inflationen udvikler sig fremadrettet, kan du læse vores seneste prognose for dansk økonomi i vidensarkivet.
Vil du vide mere om inflation?