Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.
Begrænset vækst i danskernes boliggæld
Året 2024 har indtil videre været kendetegnet ved små udsving i danskernes boliggæld. Danskernes samlede boliggæld til bank og realkredit er således blot steget med 557 mio. kr. i årets tre første kvartaler, svarende til en vækst på mindre end 0,1 pct. Flere banker og realkreditinstitutter forventer dog, at låneefterspørgslen fra deres eksisterende privatkunder stiger lidt i 4. kvartal, og begrunder det med, at de lavere renter kan føre til større konverteringsaktivitet og flere bolighandler.
Nulvækst i årets tre første kvartaler
Anm.:
Figuren viser ændringen i danske privatkunders (lønmodtagere, pensionister, mv.) lån til boligformål, opgjort til nominel værdi, fordelt på kvartaler. For 2024 vises ændringen kun for årets første tre kvartaler. Figuren omfatter både bank- og realkreditlån.
Fremgang i andet og tredje kvartal trækker året mod nul
Væksten i danskernes boliggæld har generelt været aftagende siden 2022, hvor renterne begyndte at stige kraftigt. Udover at lægge en naturlig dæmper på låneefterspørgslen, når det bliver dyrere at låne, så har de stigende renter også givet mange låntagere mulighed for at indfri deres fastforrentede realkreditlån til en lav kurs og derved nedbringe deres restgæld. Indfrielserne af deres eksisterende lån og optagelsen af nye mindre lån har derfor samlet set bidraget negativt til udlånsvæksten. Stigende renter trækker dog også i den modsatte retning, da en rentestigning typisk medfører, at rentebetalingerne udgør en større del af boligejernes ydelse på deres lån. Det betyder, at de løbende afdrag bliver mindre. Dermed reduceres gælden ikke i samme takt, som hvis renterne var lavere.
Efter en periode med nogenlunde stabile renter i størstedelen af 1. halvår 2024, faldt udlånsrenterne i tredje kvartal, som også var præget af Nationalbankens to rentenedsættelser. Boligejerne øgede i kvartalet deres boliggæld med 8,8 mia. kr. Sammenlagt med andet kvartals beskedne udlånsvækst opvejer dette dog kun lige udviklingen i årets første kvartal, hvor gælden blev nedbragt med næsten 11 mia. kr. Trods den hidtil meget begrænsede samlede udlånsvækst i 2024 kan der være udsigt til, at året ender i plus. Omtrent en fjerdedel af de banker og realkreditinstitutter, som deltager i Nationalbankens udlånsundersøgelse, forventer nemlig at efterspørgslen efter lån vil stige lidt i fjerde kvartal.
Større søgning mod F5-lån
Den seneste renteudvikling har også haft betydning for danskernes præferencer for længden på lånets rentebindingsperiode, når de vælger et nyt realkreditlån med variabel rente. I tredje kvartal har boligejerne således i højere grad søgt mod F5-lån, hvor gennemsnitsrenten inkl. bidrag på lånene, som blev udbetalt i september, var omkring 1,5 procentpoint lavere end på både lån med kort og med fast rente. F5-lånet er dermed gået fra at udgøre cirka 20 pct. af alle nye realkreditlån med variabel rente i første halvår til at udgøre 31 pct. i tredje kvartal.
F5-lånet udgjorde 31 pct. af nye realkreditlån med variabel rente i 3. kvartal
Anm.:
Figuren viser fordelingen af nye variabelt forrentede realkreditlån udbetalt til danske privatkunder (lønmodtagere, pensionister, mv.) i det enkelte kvartal fordelt på typer af rentebinding. Kategorien ’Øvrige’ dækker over låntyper med rentebindinger, som ikke er vist direkte, dvs. F2-, F4-, F6-, F7-, F8-, F9- og F10-lån. Kategorien ’Kort’ dækker over låntyper med rentebinding på 3 eller 6 måneder, hvor renten er knyttet op på CIBOR- eller CITA-renten.