Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.
Historiske data nu tilgængelige for valutaeksponering og afdækning
I maj 2024 offentliggjorde Nationalbanken en udvidet statistik for pensionsselskabernes valutaeksponering og -afdækning med data fra og med januar 2019.* Nu bliver statistikken udvidet med historiske data tilbage til januar 2015, hvormed den dækker en periode på næsten ti år. Du kan læse mere om udviklingen i sektorens dollarafdækning i den nyeste udgave af Nationalbankens analyse Monetære og finansielle tendenser** samt i et economic memo fra maj om pensionssektorens valutaafdækning***.
Statistikken dækker nu over næsten ti år
Anm.:
Danske forsikrings- og pensionsselskabers afdækningsgrad af dollaraktiver. Afdækningsgraden er forholdet mellem den afdækkede valutaeksponering og den samlede valutaeksponering i dollar.
Kilde:
Danmarks Nationalbank, DNFPVALE.
* Se Udvidet statistik for valutaeksponering og -afdækning (link).
** Se Renterne er sat ned, men pengepolitikken er fortsat stram, Danmarks Nationalbank Analyse (Monetære og finansielle tendenser), nr. 13, september 2024 (link).
*** Se Economic Memo Valutaafdækning og den danske pensionssektor, 2. maj 2024 (link).