Pengepolitiske renter
Som landets centralbank har Nationalbanken ansvaret for pengepolitikken i Danmark og udfører den ved at fastsætte de pengepolitiske renter. De pengepolitiske renter består af folio-, udlåns- og indskudsbevisrenten.
Nationalbanken gennemfører i praksis pengepolitikken via penge- og realkreditinstitutterne i Danmark, de såkaldte pengepolitiske modparter. De pengepolitiske renter er knyttet til de indlån og udlån, som modparterne har mulighed for at have i Nationalbanken. Yderligere har Nationalbanken ansvaret for fastsættelsen af DESTR, den korte referencerente i danske kroner. DESTR er den foretrukne korte referencerente i danske kroner og baseres på usikrede indlånstransaktioner på pengemarkedet.
I statistikken over de pengepolitiske renter finder du daglige, månedlige og årlige opgørelser af Nationalbankens pengepolitiske renter.
Pengepolitiske renter i statistikbanken
Mere om pengepolitiske renter
Kilder og metoder
Her kan du læse om kilder og metode for statistikken.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål til statistikken kan du kontakte Nationalbanken