Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.

Værdipapirer
Statistikperiode: 3. kvartal 2024

Euroområdet ejer stor del af 30-årige realkreditobligationer

Euroområdets investorer ejer over 20 pct. af de danske 30-årige fastforrentede konverterbare realkreditobligationer. Tyske investorer står for over tre fjerdedele af eurolandenes investeringer i obligationerne, og Tyskland er dermed det største investorland i euroområdet. Det er i meget stort omfang investeringsforeninger i Tyskland, som næsten udelukkende er rettet mod tyske investorer, der har købt de danske realkreditobligationer. Der var ved udgangen af 3. kvartal 2024 et samlet udestående på 1.003 mia. kr. i 30-årige realkreditobligationer.



Tyskland er størst blandt de udenlandske investorlande

Anm.:

Data fra ultimo 3. kvartal 2024. Ejerfordeling for fastforrentede konverterbare realkreditobligationer med oprindelig løbetid på 30 år. Ejerandele baseret på nominelle værdier. Find figurdata i Statistikbanken.

Kilde:

ECB og Danmarks Nationalbank.