Nationalbankens podcast handler om aktuelle tendenser i dansk og international økonomi. Gæsterne i studiet er Nationalbankens økonomer og andre fagpersoner. Podcasten henvender sig til dig, der har en bred interesse for økonomiske og finansielle forhold.

Sedler og mønter

Guldfod og møntunion: Dengang kronen blev opfundet

Vidste du, at det i 2025 er 150 år siden, den danske krone blev skabt som en del af en nordisk møntunion? Økonom og “hushistoriker” i Nationalbanken Kim Abildgren deler i det seneste afsnit af Nationalbankens podcast ud af sin viden om kronens og møntunionens tilblivelse. Han tager os med tilbage til en tid, hvor Nationalbanken kun var lidt over 50 år gammel, og hvor bankvæsenet stadig var i sin vorden.


Hvad er anledningen?

Anledningen er, at det i 2025 er 150 år siden, den danske krone blev skabt som en del af en nordisk møntunion. I den anledning dykker Nationalbankens podcast ned i kronens historie sammen med økonom og “hushistoriker” Kim Abildgren. Han fortæller om tiden, hvor sedler kunne omveksles til guldmønter, og hvordan guldfoden lagde fundamentet for den fastkurspolitik, vi stadig har i dag.