VALUTASTILLINGEN
Valutareserven er i januar 2021 formindsket med 11,4 mia. kr. til 427,6 mia. kr. Formindskelsen afspejler, at Nationalbanken netto har solgt valuta for 1,4 mia. kr., og at staten netto har indfriet lån i udlandet for 10,0 mia. kr., jf. tabel 1.
Nationalbanken har ikke interveneret i valutamarkedet i januar.
Nationalbankens nettovalutakøb og ændring i valutareserven - tabel 1
Mia. kr. | Januar 2021 |
---|---|
Nationalbankens interventionskøb* af valuta, netto | 0,0 |
Andet** | -1,4 |
Nationalbankens nettovalutakøb | -1,4 |
Statens udenlandske nettolåntagning*** | -10,0 |
Ændring i valutareserven | -11,4 |
Anm: Som følge af afrundinger kan der være mindre forskelle mellem summen af de enkelte tal og de anførte totalbeløb, og tidligere offentliggjorte tal kan blive revideret. Alle transaktioner er opgjort pr. afviklingsdag.
* Intervention er Nationalbankens køb og salg af fremmed valuta mod danske kroner i valutamarkedet med henblik på at stabilisere kronekursen
** Omfatter bl.a. renteindtægter på valutareserven, statens nettobetalinger i fremmed valuta og ændringer i pengeinstitutternes indestående på eurokonti i Nationalbanken
*** Herunder nettobetalinger til staten i fremmed valuta som følge af valutaswaps
KURSREGULERING AF NATIONALBANKENS PORTEFØLJER FOR 2020
Nationalbanken har foretaget årlig kursregulering af bankens beholdninger i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet for 2020.
Valutareserven er som følge af kursregulering mv. nedskrevet med 0,6 mia. kr. og udgør 439,0 mia. kr. ved udgangen af 2020. Tilsvarende er beholdningen af indenlandske obligationer nedskrevet med 0,3 mia. kr. og udgør 32,9 mia. kr. ved udgangen af 2020.
Månedsbalancen er en likviditetsopgørelse, hvor formålet er, at likviditetsforskydningerne vedrørende de pengepolitiske instrumenter samt valutareservens størrelse kan aflæses direkte af balancen som periodens bevægelser.
Månedsbalancen indeholder således ikke kursreguleringer eller periodiseringer. Disse medtages udelukkende i Nationalbankens årsregnskab.
LIKVIDITETSUDVIKLINGEN
Staten havde i januar et nettofinansieringsbehov på -24,2 mia. kr., jf. tabel 2.
Penge- og realkreditinstitutternes nettostilling over for Nationalbanken er i januar formindsket med 21,4 mia. kr. til et tilgodehavende på 142,6 mia. kr. Statens likviditetspåvirkning har i januar formindsket nettostillingen med 19,5 mia kr.
Forskellige faktorers påvirkning af penge- og realkreditinstitutternes nettostilling overfor Nationalbanken - tabel 2
Mia. kr. | Januar 2021 |
---|---|
Statens nettofinansieringsbehov | -24,2 |
Afdrag på den indenlandske gæld* | 15,9 |
Nettoobligationskøb til fonde og egenbeholdning og finansiering af almene boliger | 6,4 |
Andet** | -0,1 |
Statens indenlandske bruttofinansieringsbehov | -2,0 |
Statens indenlandske bruttolåntagning*** | 17,5 |
Statens likviditetspåvirkning | -19,5 |
Nationalbankens nettovalutakøb | -1,4 |
Nationalbankens nettoobligationskøb | 0,1 |
Andre faktorer**** | -0,5 |
Ændring i nettostillingen | -21,4 |
Anm: Som følge af afrundinger kan der være mindre forskelle mellem summen af de enkelte tal og de anførte totalbeløb, og tidligere offentliggjorte tal kan blive revideret. Alle transaktioner er opgjort pr. afviklingsdag.
* Herunder kronebetalinger fra staten i valutaswaps
** Omfatter udenlandsk nettofinansieringsbehov og ændringen i sikkerhedsstillelse i forbindelse med swaps
*** Bruttooptagelse af langfristede lån, nettooptagelse af kortfristede lån og kronebetalinger til staten i valutaswaps
**** Omfatter bl.a. ændringer i seddel- og møntomløbet
NATIONALBANKENS RENTESATSER
Diskontoen har siden 6. juli 2012 været 0,00 pct. p.a., foliorenten har siden 1. juni 2012 været 0,00 pct. p.a., udlånsrenten har siden 20. januar 2015 været 0,05 pct. p.a. og indskudsbevisrenten har siden 20. marts 2020 været -0,60 pct. p.a.
Henvendelse kan rettes til presserådgiver Ole Mikkelsen på tlf. 3363 6027.
NATIONALBANKENS BALANCE 31. JANUAR 2021
Aktiver | 2021 | 2020 |
---|---|---|
1000 kr. | 31/01 | 31/12 |
Guld | 24.535.626 | 21.672.570 |
Fordringer på udlandet | 383.225.145 | 395.729.288 |
Fordringer på Den Internationale Valutafond | 22.240.505 | 23.543.443 |
Tilgodehavende vedr. penge- og realkredit institutters TARGET konti i ECB | 28.126 | 36.536 |
Pengepolitiske udlån | 5.000.000 | - |
Andre udlån | 3.507.966 | 3.931.681 |
- Pengeinstitutter 1) | 3.507.966 | 3.931.681 |
- Øvrige udlån | - | - |
Indenlandske obligationer | 32.984.204 | 33.233.788 |
Anlægsaktier mv. | 130.748 | 130.748 |
Materielle og immaterielle anlægsaktiver | 720.476 | 680.132 |
Andre aktiver | 2.909.709 | 1.108.172 |
475.282.505 | 480.066.358 |
1) Andre udlån til pengeinstitutter omfatter bl.a. udlån til kontantdepoter. Herudover omfatter posten mellemværender med danske pengeinstitutter i tilknytning til swapaftaler med centralbanker. Udlånet udgør 2,2 mia. kr.
Passiver | 2021 | 2020 |
---|---|---|
1000 kr. | 31/01 | 31/12 |
Seddelomløb | 67.980.874 | 68.389.053 |
Møntomløb | 6.143.439 | 6.134.283 |
Pengepolitiske indlån | 147.568.777 | 164.003.464 |
- Indestående på folio | 30.210.777 | 29.568.464 |
- Indskudsbeviser | 117.358.000 | 134.435.000 |
Andre indlån | 9.737.649 | 9.280.252 |
- Gæld vedr. penge- og realkreditinstitutters indeståender på TARGET konti i ECB | 28.126 | 36.536 |
- Øvrige indlån penge- og realkredit institutter | 1.711.830 | 1.517.598 |
- Øvrige indlån 2) | 7.997.693 | 7.726.118 |
Staten | 146.452.398 | 136.875.182 |
Forpligtelser over for udlandet | 2.443.353 | 1.344.478 |
Modpost til tildelte særlige træknings- rettigheder i IMF (SDR) | 13.415.554 | 14.137.490 |
Andre passiver | 1.754.993 | 116.688 |
Grundfond og reserver | 79.785.468 | 79.785.468 |
475.282.505 | 480.066.358 |
2) I regnskabsposten indgår mellemværender i tilknytning til swapaftaler med centralbanker. Indlånet udgør 2,2 mia. kr.
Anm: Månedsbalancen opgøres til årets primoværdier +/- akkumulerede transaktionsværdier. Månedsbalancen indeholder ikke kursreguleringer og periodiseringer, idet disse kun foretages ultimo året, jf. Nationalbankens regnskabsprincipper.