Obligationen blev udstedt som et stående lån med en kupon på 0,125 pct. Der blev udstedt 2,0 mia. dollar. Provenuet fra udstedelsen blev swappet til 1,7 mia. euro med fast rente. Forløbet af udstedelsen og investorsammensætningen kan ses i den vedhæftede pressemeddelelse.
Udstedelsen er statens første obligationsudstedelse i udenlandsk valuta siden 2014, og følger efter en fuld opdatering af statens EMTN-program. Statens EMTN-udstedelser bruges normalt til at supplere valutareserven, men kan under særlige omstændigheder ligeledes bruges til at finansiere statens indenlandske udgifter. Gårsdagens udstedelse bidrager til at sikre, at alt i udstedelsesprocessen fungerer som det skal, og at staten som forventet har en stærk og diversificeret markedsadgang i udenlandsk valuta.
Kontakt
Henvendelse vedrørende ovenstående kan rettes til statsgældsforvaltningen.