De væsentligste finansielle risici fra klima­forandringer og grøn omstilling

Klimaforandringerne påvirker samfundet allerede i dag, fx som følge af ødelæggelser efter ekstreme vejrhændelser. Fremadrettet forventes konsekvenserne at blive værre, jf. FN’s klimapanel (2023).

Den grønne omstilling skal sikre samfundet mod de værste fremtidige konsekvenser af klimaforandringerne. Hvis den grønne omstilling ikke gennemføres, og udledningerne ikke begrænses, kan klimaforandringerne løbe løbsk, hvilket vil have alvorlige konsekvenser for den finansielle stabilitet, jf. ECB/ESRB project team on climate (2022) og Bank of England (2022).

Danmark har tilsluttet sig Parisaftalen om at begrænse den langsigtede globale temperaturstigning til under 1,5-2 grader i forhold til det førindustrielle niveau, jf. Forenede Nationer (2015). Folketinget har endvidere vedtaget et nationalt klimamål for 2030 på 70 pct. reduktion i udledninger i forhold til 1990. Der er også indgået aftaler om supplerende mål for både 2025 og 2045.¹

En vellykket grøn omstilling forudsætter, at virksomheder og husholdninger i højere grad selv bærer omkostningerne ved de skader, som udledningerne fra deres produktion og forbrug påfører klimaet. En ensartet omkostning ved udledninger kan sikre et markedsøkonomisk incitament til at nedbringe udledningerne, hvor det kan gøres mest effektivt, jf. De Økonomiske Råd (2021a). Myndighederne understøtter bedst en omkostningseffektiv omstilling med drivhusgasafgifter eller et kvotehandelssystem som EU’s marked for udledningskvoter, ETS. Sådanne instrumenter kan have konsekvenser, som er relevante at inddrage i finansielle institutioners risikostyring. Men alternativerne er mere omkostningsfulde og kan føre til højere finansielle risici, se boks 1.

Atmosfæren og klimaet er globale størrelser. Internationalt samarbejde om at sikre en ensartet omkostning ved udledninger vil derfor kunne bidrage væsentligt til en velordnet omstilling. Men ingen forslag har på nuværende tidspunkt fået bred tilslutning på tværs af regioner.

Hvis den grønne omstilling gennemføres med gradvist stigende omkostninger ved udledninger, kan følgevirkningerne for den finansielle sektor således begrænses. Nationalbanken har tidligere vurderet, at kreditinstitutterne (penge- og realkreditinstitutter) som udgangspunkt står godt rustet mod kredittab som følge af sårbarheder i forbindelse med omstillingsrelaterede risici for udledningstunge erhvervskunder og pant i boliger med lav energieffektivitet, jf. Danmarks Nationalbank (2020). Den Europæiske Centralbank, ECB, har også vurderet, at en grøn omstilling overordnet set udgør en begrænset risiko for banker i euroområdet, jf. ECB/ESRB project team on climate risk (2021). ECB påpeger dog, at de lokale konsekvenser af både klimaforandringer og den grønne omstilling er koncentreret i bestemte geografiske områder og i bestemte brancher og kan dermed udfordre kreditinstitutter, som er særligt eksponeret mod disse områder eller brancher.

Identifikation af finansielle risici relateret til klimaforandringer og grøn omstilling

Den grønne omstilling forudsætter store investeringer i grøn teknologi. Som det er tilfældet med andre investeringer, spiller den finansielle sektor en vigtig rolle i at finansiere de grønne investeringer under hensyntagen til sund risikostyring.

En robust finansiel sektor er således udgangspunktet for, at sektoren kan understøtte den grønne omstilling og tilpasningen til klimaforandringerne. På den baggrund er det relevant at identificere de relevante finansielle risici fra både den grønne omstilling og klimaforandringerne.

Finansielle institutioner risikerer at opleve tab på nogle af deres investeringer og udlån. Det kan fx være erhvervskunder i en branche med tekniske muligheder for at omstille den eksisterende produktion, men hvor nogle af virksomhederne ikke formår at komme i mål. Det kan også være i brancher, hvor en del af den eksisterende produktion må reduceres eller omlægges. 

Disse virksomheder – og det kapitalapparat, som de anvender i deres produktion – risikerer at blive overflødiggjort. Der tales også om, at kapitalapparatet kan ”strande” og tabe værdi. Derudover vil klimaforandringerne i sig selv medføre fysiske ødelæggelser og have økonomiske omkostninger. Forventningerne til fremtidige klimaforandringer kan også påvirke værdien af udsatte virksomheder og deres kapitalapparat, inden forandringerne materialiserer sig.

I forhold til den grønne omstilling kan finansielle risici både være relateret til tilsigtede konsekvenser af omkostningseffektive tiltag samt af utilsigtede og unødvendige konsekvenser som følge af forsinkede eller uhensigtsmæssige tiltag. Fx vil indførsel af en ensartet afgift på drivhusgasser understøtte en omkostningseffektiv omstilling, samtidig med at afgiftsbetalingerne kan øge kreditrisikoen ved udlån til udvalgte erhvervskunder. Sådanne omkostningseffektive tiltag kan understøtte en positiv udvikling i samfundsøkonomien, samtidig med at de indeholder risici, som er relevante for finansielle institutioner. Vurderingerne i denne analyse er udelukkende til at identificere væsentlige finansielle risici og er ikke et udtryk for skøn eller forudsigelse af mulige makroøkonomiske effekter af klimaforandringer og tiltag til fremme af grøn omstilling.

Fokus på risici, som kan materialisere sig hos kreditinstitutterne inden for de næste 10 år

Formålet med denne analyse er at præsentere en første kortlægning af klimarelaterede finansielle risici samt en tilgang til at vurdere, hvilke der kan være de væsentligste. Det kan udgøre et grundlag for videre arbejde med vurdering af klimarelaterede finansielle risici samt for dialog med relevante parter i den finansielle sektor.

Med udgangspunkt i offentlige analyser og data fra nationale og internationale myndigheder samt danske finansielle institutioner indeholder denne analyse en liste over, hvilke klimarelaterede finansielle risici der kan være relevante i en dansk kontekst. Denne analyses bidrag består derefter i at kortlægge og rangordne disse risici på baggrund af den tilgængelige viden og en struktureret metodisk ramme. På baggrund deraf gives en vurdering af, hvilke af disse risici der for nuværende kan være de væsentligste.

Det er komplekst at vurdere risikoen ved hændelser, som kan ske i fremtiden. Derfor vil vurderingen af de enkelte risici også kunne ændre sig over tid, og rangordenen kan se anderledes ud i fremtiden. Endvidere identificeres og rangordnes risici kun relativt til hinanden. En absolut vurdering af, hvor stor en betydning for finansiel stabilitet de hver især udgør, udestår fortsat. Det vil indgå i det fremadrettede arbejde.

Analysen er afgrænset til at omhandle finansielle risici, som kan materialisere sig i løbet af de næste 10 år. Længere ude i fremtiden bliver usikkerheden om, hvorvidt en række risici kan materialisere sig, for stor til at kunne håndteres i analysen. Blandt andet er den fysiske klimavidenskab præget af stor usikkerhed om de naturvidenskabelige sammenhænge og dermed de langsigtede scenarier for klimaet. Det skyldes bl.a. såkaldte vippepunkter (”tipping points”), der abrupt og uigenkaldeligt kan forværre konsekvenserne af drivhusgasudledning og global opvarmning for klimaet. På meget langt sigt må det også formodes, at institutternes eksponeringer vil være sammensat betydeligt anderledes end i dag, hvormed de vil være udsat for andre risici.

Der er endvidere visse risici eller snarere komplekser af risici, som ikke behandles i analysen. FN's klimapanel peger fx på at forøgede migrationsstrømme og geopolitiske spændinger vedrørende naturressourcer udgør centrale samfundsmæssige risici ved klimaforandringer, jf. FN’s klimapanel (2023). Klimaforandringer forventes særligt at påvirke samfundene i lande, der i forvejen er skrøbelige, eksempelvis som følge af fattigdom eller væbnet konflikt. Mange af disse lande ligger i tørre egne omkring ækvator, hvor det forventes at antallet af dage på et år med meget høje temperaturer vil stige mest, jf. Jaramillo m.fl. (2023). I sådanne lande kan klimaforandringerne blive en katalysator for yderligere konflikt og migration. Selvom sådanne hændelser og deres mangeartede konsekvenser globalt fremhæves som nogle af de største risici, vurderes deres konsekvenser for danske kreditinstitutter at være for usikre til at kunne inddrages i denne analyse.

Selvom investeringsforeninger, forsikrings- og pensionsselskaber er store aktører i den finansielle sektor, er analysen afgrænset til kreditinstitutter. For kreditinstitutterne afgrænses risici primært til kreditrisiko (tab på udlån) og markedsrisiko (tab på værdipapirer). Fremtidige analyser bør dog også se nærmere på de øvrige finansielle aktører og de klimarelaterede risici, som de kan være udsat for.

Risiko handler om potentielle og uønskede hændelser. Det vil sige hændelser, der endnu ikke er indtruffet. Denne analyse handler om klimarelaterede finansielle risici. Det vil sige finansielle risici forbundet med, at klimarelaterede hændelser finder sted. Det er hændelser, der potentielt kan påvirke stabiliteten af det finansielle system, og som hidrører fra klimaforandringer eller grøn omstilling.

Et eksempel på en klimarelateret finansiel hændelse kan være en reduktion i værdien af fast ejendom, der er stillet som sikkerhed for lån i et kreditinstitut, fx som følge af orkan, stormflod eller strengere krav til bygningers energieffektivitet.

Dette kapitel giver en kort opsummering af den metodiske tilgang, som i denne analyse anvendes til at beskrive og vurdere klimarelaterede finansielle risici. I bilag 2 forklares metoden og dens forudsætninger mere indgående.

Klimarelaterede finansielle risici vurderes i denne analyse ved opsplitning i tre dele

Det er komplekst at skønne over sandsynligheden for, at en klimarelateret hændelse materialiserer sig med konsekvenser for den finansielle sektor til følge. Et sådan skøn involverer ofte mange forskellige sammenhænge, som der aktuelt er begrænset tilgængelig viden om. I nogle tilfælde er en vis viden dog tilgængelig om nogle af delelementerne. Det kan derfor være gavnligt at opdele sandsynligheden i flere enkeltdele.

En klimarelateret finansiel hændelse kan i mange tilfælde anskues som en sekvens af tre hændelser: En klima- eller omstillingsrelateret hændelse (A), en økonomisk hændelse (B) og en finansiel hændelse (C). Man kan her anskue de økonomiske og finansielle hændelser som konsekvenser eller følgevirkninger. I figur 2 er et overblik over denne tredeling.

Opsplitningen i delhændelser muliggør opsplitning af sandsynligheden for, at den klimarelaterede finansielle hændelse indtræffer, P(A ∩ B ∩ C). Det første led er sandsynligheden for, at den klima- eller omstillingsrelaterede hændelse indtræffer, P(A). Det andet led er sandsynligheden for den økonomiske konsekvens under antagelse af, at den klima-/omstillingsrelaterede hændelse har fundet sted, P(B I A). Det tredje led er sandsynligheden for finansielle følgevirkninger under antagelse af, at de to første hændelser har fundet sted, P(C I B ∩ A).

Et eksempel på en mulig klimarelateret finansiel risiko er sandsynligheden for, at et kreditinstitut får reduceret værdien af sit pant i fast ejendom væsentligt i tilfælde af en orkan. Man kan forestille sig, at sandsynligheden for, at nogle bygninger falder væsentligt i værdi, givet at en omfattende orkan faktisk har fundet sted, er høj. Værdiforringelsen kan dels skyldes de direkte skader, men også forventninger om yderligere, lignende orkaner i fremtiden. Da låntagning mod pant i fast ejendom er udbredt, er det også sandsynligt, at et kreditinstitut får reduceret den pantsatte værdi, givet at bygninger har tabt værdi. Men da orkaner er sjældne, er der samlet set kun en beskeden risiko for, at banken får reduceret værdien af sit pant som følge af en orkan.

Vurderinger tager udgangspunkt i sandsynligheden for ændringer i forhold til den aktuelle situation

Vurderingen af risici relateret til klimaforandringer og den grønne omstilling adskiller sig fra den typiske måde at vurdere risici i den finansielle sektor. Det skyldes, at omfanget og frekvensen af de klimarelaterede hændelser er under forandring, og at de forventes at vokse til hidtil usete niveauer, hvor konsekvenserne er ukendte, jf. Ingholt m.fl. (2021). Kortlægning af disse risici kan således ikke alene tage udgangspunkt i historiske data, men må også bero på mere fremadskuende scenarier, hvor sandsynligheden for, at hændelser indtræffer, kan være væsentligt anderledes end i dag.

En klimarelateret risiko anses i denne analyse som væsentlig, hvis hændelsen forventes at kunne få et betydeligt større omfang i fremtiden. Situationen i dag er udgangspunktet, som de fremtidige risici vurderes i forhold til. Fokus er på risici for kreditinstitutterne, uanset om risikoen stammer fra en mulig hændelse, som samlet set fx er fordelagtig for den grønne omstilling eller for at mitigere klimaforandringer.

Der er stor usikkerhed om vurdering af risici i fremadrettede scenarier for klimaforandringer og den grønne omstilling

Da risikovurderingerne er fremadskuende, bliver de i mange tilfælde behæftet med stor usikkerhed. Stor usikkerhed om en vurdering kan betyde, at den pågældende risiko senere kan vise sig at være højere end vurderet.

I en række tilfælde er datagrundlaget utilstrækkeligt til at vurdere sandsynligheden for de enkelte delelementer. Der kan være flere grunde hertil. For nogle risici kan der være tale om manglende kildegrundlag (fx fravær af analyser eller relevante data), mens der for andre risici foreligger kilder, men konklusionerne i kilderne er angivet som værende meget usikre.

Usikkerhed om de enkelte led bestemmer usikkerheden i vurderingen af den samlede sandsynlighed, P(A ∩ B ∩ C). Konkret angives usikkerheden ved vurdering af en risiko ved at se på, om den samlede sandsynlighed kan ændre sig, når de usikre delelementer ændrer sig. Sammenvejningen af de enkelte led betyder at selvom, der er stor usikkerhed om fx et af de enkelte led, såsom sandsynligheden for de økonomiske konsekvenser, har det ikke nødvendigvis betydning for den samlede vurdering af risikoen.

Forventninger er ofte afgørende for de økonomiske og finansielle konsekvenser

Det er ikke altid de faktiske fysiske skader, der følger af en materialisering af en klimarelateret hændelse, der i sig selv har den største konsekvens for kreditinstitutterne. I mange tilfælde er det snarere de forventninger om fremtidige lignende (eller værre) hændelser, som opstår på baggrund af hændelsen. For eksempel kan en bolig, der har været oversvømmet, til trods for relativt begrænsede og/eller fuldt udbedrede skader, i værste fald blive usælgelig alene grundet potentielle køberes bekymring om fremtidige oversvømmelser, kystsikring og forsikringsmuligheder.² For at begrænse det mulige udfaldsrum har vi antaget, at forventninger til fremtidige hændelser kun skifter i kølvandet på egentlige fysiske hændelser.³ Det betyder, at når vi fx ser på risici angående stormfloder ved danske kyster, er sandsynligheden for, at forventninger om fremtidige stormfloder skifter, lig med sandsynligheden for, at en stormflodshændelse indtræffer.

Det er ikke kun forventninger til selve den fysiske klimahændelse, der har betydning for kreditinstitutternes risici. For eksempel kan potentielle boligkøberes forventninger til fremtidig klimatilpasning, sikring mod ekstreme vejrhændelser samt muligheder for forsikring også spille en vigtig rolle. Så selvom fremadskuende forventninger til selve klimahændelserne allerede kan være udbredte, kan der samtidig være forventninger om, at man i fremtiden er i stand til at tage hånd om problemerne, hvorfor værditab kan være mere begrænsede.⁴

Risici prioriteres ud fra sandsynligheden for den klimarelaterede finansielle hændelse og usikkerheden ved vurderingen af denne

For hver risiko vurderes sandsynligheden for, at hændelsen A ∩ B ∩ C finder sted i løbet af de næste ti år. I prioriteringen udgør stor usikkerhed ved en vurdering en skærpende omstændighed. De risici, der er vigtigst at analysere, er dem, der vurderes at indtræffe med størst sandsynlighed, og dem, der er størst usikkerhed omkring.

Denne analyse kortlægger 28 klimarelaterede finansielle risici. Den foreløbige vurdering af hver enkelt risiko udgør ikke et tilstrækkeligt vidensgrundlag til at fastlægge det absolutte niveau af sandsynligheden, P(A ∩ B ∩ C). I stedet er de enkelte risici vurderet relativt til hinanden.

Vurderingen af sandsynligheden for klimarelaterede hændelser er baseret på kilder som fx DTU, DMI og Energistyrelsen. I vurderingen af de økonomiske konsekvenser og finansielle følgevirkninger tages der udgangspunkt i eksisterende data og beregninger. For at vurdere sandsynligheden for afledte økonomiske konsekvenser ses fx på de enkelte branchers økonomiske størrelse og deres forbrug af energi og udledninger af drivhusgasser. Vurderingen af finansielle følgevirkninger bygger på data om institutternes eksponeringer og risici samt offentliggjorte analyser.

I dette kapitel præsenteres en oversigt over de klimarelaterede finansielle risici, som er blevet identificeret, se tabel 1, og hvilke af disse som vurderes at være væsentligst. Til sidst beskrives usikkerheden ved vurderingerne samt muligheden for, at flere risici materialiserer sig samtidigt. Yderligere beskrivelse af hver risiko kan findes i kataloget over risiciene i bilag 1.

Identificerede klimarelaterede finansielle risici

I tabel 1 er risiciene først rangordnet efter, hvor stor risikoen vurderes at være (risikovurdering), og dernæst efter, hvor usikre vurderingerne er (se afsnit om usikkerhed senere i kapitlet). De største risici har en risikoscore på 1 og de mindste risici en score på 4. Der, hvor der er særlig stor usikkerhed og mangel på kildegrundlag, er vurderingen markeret med en stjerne (*). Risici med samme risikovurdering og usikkerhed vurderes at have omtrent samme sandsynlighed for materialisering. De fleste klima- eller omstillingsmæssige hændelser kan hver føre til flere forskellige risici for den finansielle sektor.⁵ De enkelte risici i tabel 1 er angivet med et ID-nummer som reference i de efterfølgende afsnit.

Samlet set vurderes det, at de væsentligste risici i forhold til finansiel stabilitet over de næste 10 år er knyttet til følgende klima- eller omstillingsmæssige hændelser (ID-numre i parentes):

·          Langvarige perioder med høje elpriser (ID 1-2)

·          Højere omkostninger ved at udlede drivhusgasser i Danmark (ID 3)

·          Grøn omstilling i udlandet (ID 4-6)

·          Klimaforandringer i udlandet (ID 7-8)

·          Højere krav til bygningers energieffektivitet (ID 9)

·          Vildledende grøn markedsføring (ID 10-12)

·          Mislykkede investeringer i grønne teknologier (ID 13-14).

De fleste af de væsentligste finansielle risici udspringer af tiltag i forbindelse med den grønne omstilling, og er til dels nødvendige konsekvenser heraf. Der kan her være tale om omkostningseffektive tiltag for at nå de politisk vedtagne klimamål. Også sådanne tiltagene kan have konsekvenser, der er relevante for kreditinstitutterne at inddrage i deres risikovurdering.

Flere af forandringerne i det danske klima vil ifølge DMI først materialisere sig senere i dette århundrede. Derfor er disse generelt ikke vurderet som værende blandt de væsentligste risici inden for de næste 10 år, selvom de på længere sigt kan blive alvorlige. Fx vil oversvømmelser ved kyster nå længere og længere ind i landet, i takt med at stigningen i havspejlet tager til fra og med anden halvdel af dette århundrede.

Oversigten over de væsentligste hændelser inden for de næste 10 år indeholder også konsekvenserne af klimaforandringer i de dele af verden, som de næste 10 år ventes at blive ramt hårdest. Naturkatastrofer i udlandet kan gennem handelsmønstre, værdikæder og migration også påvirke virksomheder i Danmark.

Langvarige perioder med høje elpriser kan forøge risikoen på udlån til virksomheder og husholdninger (ID 1-2)

Et vigtigt element af den grønne omstilling er elektrificering af energiforbruget, og at elproduktionen i højere grad bliver baseret på vedvarende energikilder såsom vind, vand og sol. Det kan føre til større udsving i elprisen, og dermed øge sandsynligheden for at elpriserne kan forblive på et højt niveau over en længere periode. Dermed kan indtjeningen hos især elintensive virksomheder blive påvirket samt i mindre grad resten af erhvervslivet og husholdningerne. I den udstrækning at kreditinstitutternes kunder bliver mindre finansielt robuste som følge heraf, kan det medføre tab for kreditinstitutterne både på udlån til husholdninger og de ramte virksomheder samt på værdipapirer udstedt af sidstnævnte.

Langvarige udsving i elpriserne kan skyldes, at elproduktionen i stigende grad kommer til at afhænge af vejrmæssige forhold. I 2022 medførte en tør og vindstille sommer lavere europæisk elproduktion fra vandkraft og vindmøller samt problemer med vandkøling af atomkraftværker og transport af kul til kraftværker.

Udsving i priserne på fossile brændsler kan fortsat også bidrage til udsving på elmarkedet. I dag er den marginale produktionsenhed på elmarkedet ofte baseret på naturgas, og fossile brændsler vil i flere år fortsætte med at spille en væsentlig rolle for elproduktionen i Europa. Da den vedvarende elproduktion i 2022 var lavere end normalt, måtte gasbaseret elproduktion tage over. Elprisen steg efterfølgende, da gaspriserne var meget høje som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Fremadrettet kan reduktionen i antallet af udledningskvoter bidrage til stigende priser på fossile brændsler i EU.

Til sidst kan udfordringer i forbindelse med udbygningen af det europæiske energisystem også påvirke priserne over længere perioder. Fx kan en forsinkelse af nye havvindmølle- og solcelleparker reducere udbygningen af elproduktionen og medføre øgede elpriser.

Nogle institutters erhvervskunder skal betale en større del af omkostningerne ved deres udledninger (ID 3)

Omstillingen af erhvervslivet kan understøttes af tiltag, som øger deres omkostning i forbindelse med fortsatte udledninger. Det kan være nye og/eller skærpede drivhusgasafgifter og udledningskvoter, som øger prisen på udledningerne, samt øvrige afgifter og skærpede tekniske standarder.

Det er særligt brancherne søtransport, luftfart, landbrug og gartneri samt betonindustri og teglværker, som i dag udleder store mængder drivhusgasser. Det eksisterende kapitalapparat hos udledningstunge virksomheder er i fare for at ”strande”, dvs. falde i værdi. Værditabet skyldes en forventning om, at kapitalapparatet fremadrettet ikke vil kunne anvendes rentabelt eller videresælges til andre formål. Hvis kreditinstitutter har pant i sådanne aktiver, kan deres kreditrisiko stige.

EU har allerede vedtaget en gradvis reduktion af antallet af udledningskvoter til de virksomheder, som deltager i ETS, og alle kvoter vil ifølge de aktuelle planer være udfaset i 2045. Danmark har endvidere vedtaget en afgift på udledninger af drivhusgasser for industrivirksomheder gældende fra 2030, og en ekspertgruppe offentliggjorde i februar 2024 en rapport om afgift på udledninger fra landbrugsbedrifter. Kreditinstitutter har som følge af bl.a. store udlån til landbruget en i forvejen betydelig kreditrisiko på udledningstunge virksomheder.

Ovenstående typer af tiltag er de mest omkostningseffektive. Hvis de ikke indfases, må alternative tiltag med subsidier, andre afgifter og tekniske standarder tages i brug for at reducere udledningerne i forbindelse med virksomheders aktiviteter. I så fald vil de samfundsmæssige omkostninger ved omstillingen – og potentialet for finansielle risici – stige. Eksempelvis energisektoren er i en vis udstrækning reguleret via sådanne tiltag, og udbygningen af vedvarende har tidligere været drevet af subsidier. Subsidier vil i første omgang ikke påvirke virksomhedernes økonomi. Men via finansieringen af subsidierne ved fx forvridende skatter og afgifter kan disse også indirekte øge virksomhedernes omkostninger.

Grøn omstilling i udlandet kan smitte af på danske kreditinstitutter (ID 4-6)

En stor del af dansk erhvervsliv er forbundet med udenlandske virksomheder gennem handelsmønstre og globale værdikæder. Ligesom den grønne omstilling i Danmark kan påvirke kreditinstitutterne og deres kunder, kan omstillingen i andre lande også have indirekte konsekvenser for dem.

Der er aktuelt intet internationalt samarbejde for at sikre ensartede omkostninger ved udledninger på tværs af lande. Ensartede omkostninger ved udledninger på tværs af lande vil understøtte en omkostningseffektiv omstilling og international handel. I mangel af internationalt samarbejde bliver omstillingen mindre velordnet, og danske virksomheder skal manøvrere i forskellige tilgange i forskellige lande. Nogle lande bruger i højere grad subsidier og statsstøtte til fremme af den grønne omstilling, hvilket kan udfordre nogle danske virksomheders position på visse markeder. Da værdikæderne tit krydser adskillige landegrænser, er det ikke kun omstillingen i Danmarks største samhandelslande, fx Tyskland, USA, Sverige og Storbritannien, der har betydning, men også i lande længere ude i kæderne.

Kreditinstitutterne har mange erhvervsudlån, som på disse måder kan blive påvirket af omstilling i udlandet. Fx er brancherne energiforsyning og landbrug meget eksport- og/eller importorienterede, samtidig med at de har forholdsvis store lån hos danske banker. Derudover er nogle institutter eksponeret over for udenlandske omstillingsrisici som følge af udlån mod pant i udenlandske aktiver anvendt i olie- og gasindvinding samt følgeindustrier.

Klimaforandringer i udlandet kan påvirke institutternes danske erhvervskunder via globale værdikæder (ID 7-8)

I mange lande har klimaforandringerne allerede i dag store økonomiske konsekvenser, fx som følge af  ødelæggelser efter ekstreme vejrhændelser. Sommeren 2023 var den varmeste nogensinde på den nordlige halvkugle, og skovbrande spredte sig over store områder i fx Grækenland og Canada, mens fx Italien og Norge oplevede omfattende oversvømmelser. Over de næste 10 år forventes konsekvenserne at blive værre mange steder på kloden, jf. FN’s klimapanel (2023). I lande, som i forvejen er skrøbelige, eksempelvis som følge af fattigdom eller væbnet konflikt, kan klimaforandringer blive en katalysator for både nye konflikter og forøgede migrationsstrømme, jf. Jaramillo m.fl. (2023).

Som det var tilfældet med grøn omstilling, kan klimarelaterede hændelser i udlandet også påvirke danske virksomheders indtjening negativt via internationale handels- og produktionsforbindelser. Det kan medføre øget kreditrisiko i de institutter, som har de udsatte virksomheder som kunder.

Højere krav til bygningers energieffektivitet kan reducere pantværdien bag nogle boligudlån (ID 9)

Energieffektiviseringer kan bidrage til at sænke udledningerne i Danmark uden brug af ny teknologi. Der er bl.a. et fortsat potentiale for energirenoveringer af bygningsmassen, hvori en stor del af energiforbruget finder sted. Europa-Kommissionen har et mål om, at bygningsmassen i EU skal være CO₂-neutral i 2050 og har i første omgang fremlagt forslag til nationale krav om energiforbedring af bygninger med de laveste energimærker frem mod 2033. Det er også muligt, at yderligere krav med tiden vil træde i kraft.

I mange tilfælde kan energirenoveringer af bygninger betale sig hjem ved lavere energiregninger. Hvis ejerne har adgang til finansiering til at gennemføre de rentable renoveringer, forventes yderligere krav til energirenovering ikke at påvirke markedsprisen i negativ retning. Men i de øvrige tilfælde, hvor energirenoveringer ikke er økonomisk rentable og/eller ejeren ikke har adgang til tilstrækkelig finansiering, er der en vis risiko for, at øgede krav kan presse markedspriserne i nedadgående retning.

Nye nationale krav fra EU skal implementeres i dansk lov. I hvilken grad kravene kan påvirke markedsværdien af nogle bygninger, afhænger af den konkrete implementering af de skærperede tekniske standarder for bygninger. I det tilfælde, at implementeringen sker ved påbud til den enkelte ejer om at gennemføre de tilstrækkelige renoveringer for egen regning, må det, indtil renoveringerne er gennemført, formodes, at markedsprisen på ejendommen kan falde med den samlede omkostning ved de nødvendige renoveringer. Implementeringen kan formentlig dog blive understøttet af subsidier blandt andet i form af nye og/eller udvidede tilskudsordninger.

Værdien af bygninger udgør sikkerheden bag en stor del af kreditinstitutternes udlån, og hvis de falder i værdi, forøger det institutternes kreditrisiko. Aktørernes forventninger om stigende energiomkostninger og krav til energieffektiviteten i bygninger kan resultere i værdireduktioner på nogle bygninger, allerede inden tiltagene implementeres.

Vildledende grøn markedsføring kan skade kreditinstitutters omdømme (ID 10-12)

Kreditinstitutter og andre finansielle selskaber har udviklet en række nye finansielle services, som på forskellig vis integrerer mål om bæredygtighed og grøn omstilling i traditionelle services som lån og investeringsprodukter. Sådanne mål om at bidrage til en bæredygtig udvikling medfører risici for institutterne, hvis de ikke overholdes. I så fald er der tale om vildledende grøn markedsføring – også kaldet greenwashing.

Den væsentligste risiko i forhold til vildledende grøn markedsføring er skade på et instituts omdømme. Materialisering af omdømmerisici kan have store økonomiske konsekvenser i form af øgede omkostninger og/eller tab af indtjening. Tidligere har sager om hvidvask svækket nogle danske institutters omdømme og haft betydelige økonomiske konsekvenser. Bæredygtighed er stadig et forholdsvist nyt forretningsområde for kreditinstitutter, og mens efterspørgslen på grønne services vokser, er datagrundlaget for at sikre overholdelse af de grønne garantier stadig mangelfuldt.

Finansiering af mislykkede investeringer i grønne teknologier kan medføre risici for institutterne (ID 13-14)

Den grønne omstilling indebærer store investeringsprojekter inden for fx energiområdet. I Danmark planlægges investeringer i vedvarende energikilder og infrastruktur baseret på ny teknologi, som skal sikre en mangedobling af den grønne elproduktion. Der er dog flere tekniske forhold ved udbygningen, som endnu ikke er fuldt afklarede. Derudover er afkastet på projekterne følsomt over for fremtidige ændringer i offentlige subsidier og afgifter.

Ligesom for investeringer i andre nye teknologier, kan det indebære en vis risiko for, at investeringer i disse teknologier ikke at kaster det forventede afkast af sig. Det kan skyldes, at teknologierne ikke umiddelbart kan skaleres til kommercielt niveau, at den international konkurrence bliver hårdere end ventet, eller at der kommer til at mangle kapacitet, fx i form af kvalificeret arbejdskraft, til at gennemføre projekter som planlagt.

Hvis de store investeringer i energisystemet viser sig mindre profitable end ventet, kan investeringerne falde i værdi, og det kan blive sværere for investorerne at opretholde en høj kreditstandard. Det er værd at bemærke, at den risiko i høj grad er relateret til udlånsporteføljer, som kan vokse sig store i de kommende år, men som for nu stadig er begrænsede.

Usikkerhed om de finansielle følgevirkninger af en klimahændelse udgør en skærpende omstændighed

Det konkrete arbejde med analysens risikovurderinger har i mange tilfælde været behæftet med stor usikkerhed. Usikkerheden kan fx skyldes, at der ikke findes detaljeret viden om den klimarelaterede hændelse, eller at der i de eksisterende kilder er påpeget stor usikkerhed om konklusionerne.

I de fleste tilfælde skyldes det dog, at der ikke er et grundlag for at vurdere de økonomiske konsekvenser af en hændelse. Fx er der ikke et tilstrækkeligt vidensgrundlag til at vurdere, i hvilken grad internationale virksomheders faste ejendom kan strande i forlængelse af tiltag i den grønne omstilling. Der er også i nogle tilfælde usikkerhed om størrelsen af kreditinstitutternes eksponering mod bestemte aktiviteter. Det gælder fx i forhold til de store investeringsprojekter i den danske energisektor, som skal gennemføres i de kommende år.

19 af de 28 risici er efter bedste vurdering og skøn placeret i kategorien med den laveste risikovurdering, se figur 2. Men 5 af disse risici er alligevel markeret som værende nogle af de væsentligste klimarelaterede finansielle risici at arbejde videre med at forstå bedre. Det skyldes, at stor usikkerhed om vurderingerne udgør en skærpende omstændighed. Opdelingen af de væsentligste og øvrige risici afspejler risiciene over og under den markerede vandrette linje i tabel 1.

Samspil mellem risici kan forværre konsekvenserne for kreditinstitutterne

I denne analyse er de klimarelaterede risici blevet vurderet enkeltvis. Det vil sige, at den potentielle materialisering af hver risiko vurderes ud fra en forudsætning om, at en risiko materialiserer sig ad gangen. For nogle risici er det dog muligt, at de indtræffer samtidigt med andre. Samtidighed er således en forstærkende risikofaktor, fordi de finansielle konsekvenser for de enkelte risici ”lægges oven i hinanden”. Når en række risici kobles, kan resultatet omtales som en såkaldt sammensat risiko.

Samtidighed af risici kan opstå på flere måder. For eksempel kan omstillingsmæssige hændelser ske samtidigt, hvis flere tiltag til at reducere udledninger klumper sig sammen op mod den samme ”deadline” knyttet til et klimamål, fx 2030.

Visse erhverv er særligt udsatte i forhold til samtidige risici. Eksempelvis kan landbruget blive ramt af samtidige klimahændelser. Erhvervet er fx sårbart over for længerevarende tørkeperioder. Sommeren 2022 viste, at tørke i resten af Europa kan være med til at drive elpriserne op, hvilket også vil påvirke landbrugets indtjening, da erhvervets produktion er elintensiv. Landbruget udleder samtidig relativt store mængder drivhusgasser og en afgift på dets udledninger kan medføre strukturtilpasninger i erhvervet. Endvidere er landbruget i forvejen højt gældsat, og nogle kreditinstitutter har en betydelig kreditrisiko som følge af deres udlån til erhvervet, jf. Danmarks Nationalbank (2018).

De enkelte konsekvenser kan ydermere blive forstærket af interaktion mellem risici, der materialiserer sig samtidigt. For eksempel kan teknologier som PtX og CCS/CCU vise sig mindre effektive og/eller svære at udnytte i en større kommerciel skala. I sig selv kan det udgøre en risiko for kreditinstitutter, der har udlån til og værdipapirer i virksomheder, der producerer og sælger sådanne teknologier. Men hvis disse teknologier viser sig utilstrækkelige i forhold til at reducere udledningerne, kan dette bevirke, at andre tiltag, fx afgifter på udledninger af drivhusgasser eller krav til energieffektivitet, må justeres. På denne måde forstærkes risiciene gennem deres forbundethed.

Det er de enkelte institutter i den finansielle sektor, som har ansvaret for at håndtere de relevante risici, som netop de står overfor. Det gælder også for klimarelaterede finansielle risici. Institutionerne bør derfor inddrage relevante klimarisici i deres risikostyring. Klimarelaterede risici kan i sidste ende indpasses under de klassiske typer af finansielle risici, som sektoren allerede kender, fx kredit- og markedsrisiko.

De største danske kreditinstitutter er i gang med at opbygge kompetencer og data i forhold til at vurdere klimarelaterede risici. På den baggrund har de allerede identificeret nogle af de risici, som fremhæves i denne analyse. Alle de største institutter har derudover offentliggjort estimater for de udledninger, som deres udlån og investeringer bidrager til at finansiere, og de har alle udmeldt mere eller mindre konkrete målsætninger for reduktioner i deres egne udledninger og de udledninger, som de finansierer.⁶

Klimarelaterede risici kræver, at institutterne udbygger deres risikostyring

Finansielle institutioners styring af traditionelle risici tager udgangspunkt i historiske erfaringer og data. Hvordan har risici materialiseret sig tidligere, og kan lignende risici forekomme i fremtiden? Hvis de underliggende økonomiske og finansielle mekanismer er stabile, kan institutionerne ud fra historiske data kvantificere fremtidige risici.⁷ Det vil sige, at de kan lave brugbare skøn over fx størrelsen af og sandsynligheden for et eventuelt fremtidigt tab.

Klimarelaterede hændelser er som sådan ikke nye. Finansielle institutioner har før lidt tab som følge af naturkatastrofer, og de oplevede i 2022 konsekvenserne af hastigt stigende energipriser. Men omfanget og frekvensen af de klimarelaterede hændelser er under forandring, og de forventes at blive mere hyppige og alvorlige. Styring af risiciene kan derfor ikke kun tage udgangspunkt i tidligere erfaringer og data. Det kræver også brug af tiltag som fx modelbaserede scenarieanalyser og planer for institutternes omstilling.

Klimarelaterede risici falder inden for i forvejen velkendte risikokategorier

Mens kreditinstitutter i højere grad end tidligere må forholde sig til ekstreme vejrhændelser eller ændringer i energisystemer, er de potentielle konsekvenser heraf mere velkendte for institutterne. Når først de klimarelaterede risici er identificeret og vurderet, vil det ofte være velkendt, hvordan de finansielle institutioner kan mitigere deres konsekvenser. Fx kan en bank med boliglån i et område med risiko for stormflod begrænse udlånet mod pant i udsatte ejendomme, kræve højere renter, hensætte nedskrivninger til forventede fremtidige tab eller øge den bundne kapital bag udlånene til at dække uventede tab i fremtiden, jf. Poeschl (2022).

Risiciene indarbejdes i tilsynsmæssige krav til kreditinstitutternes robusthed

De danske myndigheders krav til kreditinstitutter og deres robusthed er baseret på en række internationale standarder. Det drejer sig bl.a. om de såkaldte mikroprudentielle reguleringssøjler. Søjle 1 indeholder minimumskrav til kapitaliseringen i alle institutter, søjle 2 indeholder yderligere institutspecifikke krav og søjle 3 indeholder krav om rapportering til offentligheden.

Baselkomitéen, som har udarbejdet de internationale standarder bag reguleringen, vurderer, at standarderne også kan finde anvendelse i forbindelse med klimarelaterede risici. De klimarelaterede finansielle risici kan indordnes i de eksisterende søjler for regulering af kreditinstitutter, og komitéen offentliggjorde i 2022 en række principper for, hvordan kreditinstitutter bør gøre dette, jf. Baselkomitéen (2022). EBA vurderer ligeledes, at søjle 1-kravene til europæiske kreditinstitutter allerede indeholder elementer, som kan opfange nogle af de klimarelaterede risici og kan suppleres med fremadskuende metoder i forbindelse med den institutspecifikke vurdering i søjle 2, jf. Den europæiske banktilsynsmyndighed, 2023. Derudover peger de på, at fokus bør være på klimarisici i tilsynspraksis og mere og bedre rapportering fra institutternes side. I EU er en række rapporteringskrav blevet implementeret, og flere er på vej. Fx stiller den såkaldte disclosureforordning krav om, at en række informationer om klima og bæredygtighed skal offentliggøres for investeringsprodukter udbudt af finansielle institutioner.

I EU ses også på, hvorvidt makroprudentielle tiltag kan være relevante for at begrænse de finansielle selskabers klimarelaterede risici. Makroprudentielle tiltag skal begrænse systemiske risici i det finansielle system som helhed og fokuserer derfor på det samlede finansielle system og dets samspil med økonomien. Konkrete makroprudentielle tiltag kan være enten kapitalbaserede, fx systemisk kapitalbuffer, eller låntagerrettede, fx regler for maksimal belåningsgrad eller gældsfaktor. Det Europæiske Risikoråd (ESRB) har kortlagt hvilke makroprudentielle instrumenter, der kan være til rådighed for at dæmme op for klimarelaterede finansielle risici, jf. ECB/ESRB project team on climate risk (2023). For eksempel nævner Rådet sektorspecifikke systemiske buffere som et tiltag, der med få justeringer ville kunne anvendes til at begrænse institutters eksponeringer over for fysiske risici i visse geografiske områder og/eller i forhold til udledningstunge brancher.

Dette bilag indeholder et katalog over de identificerede risici og de analyser, som udgør grundlaget for prioriteringen af risici i kapitel 3. De 28 enkeltrisici er samlet i følgende seks grupperinger af klimarelaterede hændelser, hvor numre i parentes henviser til risici i tabel 1:

·          Langvarige perioder med høje elpriser (ID 1-2, 27)

·          Højere omkostninger ved at udlede drivhusgasser i Danmark (ID 3, 17-18)

·          Klimaforandringer og grøn omstilling i udlandet (ID 4-8, 15-16, 26)

·          Højere krav til bygningers energieffektivitet (ID 9, 28)

·          Vildledende grøn markedsføring (ID 10-12)

·          Mislykkede investeringer i grønne teknologier (ID 13-14)

·          Klimaforandringer i Danmark (ID 19-25).

I figur 3 vises en kortlægning over de 28 risici. For hver af de klima- og omstillingsrelaterede hændelser vurderes sandsynligheden for, at hændelsen medfører økonomiske konsekvenser for nogle virksomheder eller husholdninger via mindst en af tre overordnede kanaler: virksomhedernes indtjening, værdien af fast ejendom og pres på husholdningernes økonomi. Hændelserne kan ofte have konsekvenser via mere end en kanal, og forskellige hændelser kan også påvirke kreditinstitutterne via samme økonomiske kanal. Analyserne har fokus på tre væsentlige typer af risici for kreditinstitutter: kreditrisiko, markedsrisiko og omdømmerisiko. For en nærmere beskrivelse af tilgangen til analysen af de enkelte risici, se boks 2 og kapitel 2.

Langvarige perioder med høje elpriser

(ID 1-2, 27)

Omstillingen fra fossilbaserede energikilder til elektricitet baseret på vedvarende energikilder er en vigtig del af den grønne omstilling. Omstillingen vil sandsynligvis betyde større kortsigtede udsving i elpriserne, der afspejler variation i sol og vind. Men der er også en risiko for, at den kan føre til mere langvarige perioder med høje priser. Langvarige perioder med høje energipriser øger energiomkostningerne for mange virksomheder og husholdninger, hvilket kan materialisere sig som øget risiko for tab på kreditinstitutternes udlån og investeringer.

Nedenfor beskrives de mulige hændelser i forbindelse med langvarige perioder med høje elpriser og vurderingen af sandsynligheden for deres materialisering. En sammenfatning kan ses i tabel 2.

Klimarelateret hændelse (A)

Den europæiske elproduktion er siden begyndelsen af 1990’erne og frem til 2021 blevet mere afhængig af importeret naturgas. Det er sket som led i politiske ønsker om at udfase produktion baseret på kul og olie samt reducere udvindingen af fossile brændsler i Europa. Når produktionen fra vind- og solenergi er lav i det nuværende system, eller den samlede efterspørgsel er høj, bestemmer prisen på især naturgas elprisen, da gaskraftværker ofte udgør den marginale produktionskapacitet i elnettet, jf. Branner og Ingholt (2023).

Ruslands angrebskrig mod Ukraine og efterfølgende europæiske sanktioner mod Rusland har medført, at Rusland eksport af naturgas til Europa er reduceret. Fald i udbuddet af naturgas fik priserne til at stige i 2022 og medførte høje elpriser på det europæiske marked. Efterfølgende er forsyningsstoppet delvist opvejet af øget import af flydende naturgas, LNG, fra bl.a. USA og Qatar samt tiltag til at begrænse gasforbruget i Europa.

Prisen på elektricitet baseret på gas og andre fossile brændsler er også steget som følge af højere markedspriser på udledningskvoter i ETS. Afgifterne på udledningerne som følge af fossilbaseret energiproduktion forventes at stige over de kommende ti år, og det kan bidrage til højere elpriser i perioder, hvor disse kilder er afgørende for prisdannelsen på elmarkedet.

På sigt forventes udbygningen af vedvarende energi at mindske afhængigheden af naturgas på det europæiske elmarked. I Energinets seneste beregninger er deres hovedscenarie et fald i den gennemsnitlige årlige elpris frem mod 2030 fra et fortsat højt niveau efter Ruslands invasion af Ukraine, jf. Energinet (2023). Niveauet vil dog forblive højere end i årene op til 2021.

Stigende afhængighed af vind- og solenergi kan øge risikoen for, at elproduktionen ikke kan dække forbruget i perioder med ugunstige vejrforhold, dvs. især koldt vejr, hvor solen ikke skinner og vinden ikke blæser, og hvor elforbruget til opvarmning er højt. I sådanne perioder vil elpriserne kunne stige markant. Muligheden for at importere strøm produceret i resten af Europa er bestemt af kapaciteten i forbindelserne til vores nabolande. Kapaciteten kan blive opbrugt i perioder med både højt indenlandsk forbrug og lav indenlandsk produktion af vedværende energi.

Kortfristede udsving i priserne er ikke et væsentligt problem for virksomheder og husholdninger. De vejrmæssige udsving kan potentielt også være til stede over længere perioder. Det skete fx hen over sommeren 2021, hvor tørke og manglende vind påvirkede produktionen baseret på vandkraft og vindmøller. Derudover påvirkede varme og tørke også muligheden for at afkøle atomkraftværker og fragte kul til kraftværker. Energinet finder, at den gennemsnitlige elpris i 2030 vil være mere end dobbelt så høj i et ugunstigt vejrår som i et gunstigt, jf. Energinet (2023).

Elpriserne kan også blive påvirket over længere perioder af udfordringer i forbindelse med den grønne omstilling. Erhvervsorganisationen Green Power Denmark vurderer således, at en forsinkelse af nye vedvarende produktionsanlæg⁸ kan mindske udbygningen af elproduktionen i tilstrækkelig grad til at øge elprisen igennem hele perioden med omstilling af energisektoren, jf. Green Power Denmark (2023).

På baggrund af ovenstående vurderes sandsynligheden for, at langvarige perioder med høje elpriser vil finde sted i løbet af perioden 2023-2033, til at være i kategorien højest af de identificerede hændelser i denne analyse.

Økonomisk konsekvens (B)

Langvarige perioder med høje elpriser medfører højere omkostninger for mange erhverv og kan dermed føre til et fald i virksomhedernes indtjening.

Adgang til store mængder strøm er vigtigt for en lang række danske erhverv. De mest elintensive erhverv er olieraffinaderier, detailhandel og landbrug, se figur 4. Disse erhverv udgør generelt en begrænset del af den samlede værdiskabelse i erhvervslivet. Derudover har virksomheder inden for såkaldte mineralogiske processer samt transportsektoren i dag et betydeligt forbrug af fossile brændsler, som fremadrettet i nogen udstrækning kan blive omlagt til elbaseret energi over de kommende år.

Nationalbanken har tidligere fundet, at krigen i Ukraine og den tørre sommer i 2022 påvirkede indtjeningen i mange virksomheder negativt på grund af de stigende energi- og råvarepriser, jf. Danmarks Nationalbank (2022). I den periode valgte nogle landbrugsbedrifter og fiskerivirksomheder at begrænse eller stoppe deres aktiviteter, da omkostningerne var større end den forventede indtjening.

Samlet vurderer vi, at sandsynligheden for et fald i nogle erhvervs indtjening som følge af langvarige perioder med høje elpriser er i kategorien som en af de højeste af de klimarelaterede finansielle risici i denne analyse.

Højere elregninger kan også presse nogle husholdningers økonomi. I en analyse fra erhvervsorganisationen Finans Danmark vurderes, at to ud af tre danske familier stod til en betydelig merregning som følge af de højere energipriser såvel som rentestigninger i 2022, jf. Finans Danmark (2023). Det gjaldt især familier, der både havde en dyr varmekilde og fik højere renter på deres rentetilpasningslån. På baggrund af ovenstående vurderes sandsynligheden for, at et betydeligt fald i husholdningernes rådighedsbeløb vil finde sted i løbet af perioden 2023-2033, som værende i kategorien næsthøjest i forhold de øvrige klimarelaterede risici.

Finansiel følgevirkning (C)

Faldende indtjening hos virksomheder og presset økonomi hos nogle husholdninger kan forøge kreditinstitutternes kreditrisiko på udlån til disse. Institutterne har en del af deres udlån til virksomheder i brancher med høj elintensitet. De 25 pct. mest elintensive erhverv udgør samlet set knap 22 pct. af kreditinstitutternes udlån til ikke-finansielle virksomheder. Nationalbanken har tidligere fundet, at nogle af disse virksomheder får en lavere gældsserviceringsevne, når renter, energi- og råvarepriser stiger, jf. Danmarks Nationalbank (2022). På den baggrund fastsættes sandsynligheden for, at kreditkvaliteten på disse kan blive svækket, hvis energipriserne stiger, til kategorien højest af de klimarelaterede finansielle risici.

Nationalbanken pegede ligeledes på en forholdsvis høj sandsynlighed for, at husholdningernes kreditværdighed kan blive betydeligt forværret af stigende energiudgifter.

Institutternes investeringer værdipapirer udstedt af energiintensive virksomheder – både inden- og udenlands – kan også tabe værdi som følge af højere energipriser. Der er ikke et tilstrækkeligt kildegrundlag for en fuld vurdering af denne risiko. Bedste skøn er dog, at sandsynligheden for en betydelig stigning i sektorens markedsrisiko som følge heraf er i kategorien næstlavest. Der er usikkerhed om de økonomiske konsekvenser på grund af manglende kildegrundlag, men det vurderes ikke at kunne påvirke den samlede vurdering af risikoen.

Konklusion

Risikoen som følge af længere perioder med høje elpriser vurderes at være relevant for kreditinstitutternes kreditstyring. Risikoen for øget kreditrisiko som følge af faldende indtjening i nogle erhvervsvirksomheder (produktet af de tre delelementer) vurderes at være i kategorien næsthøjest. Det skyldes dels en relativt høj sandsynlighed for, at prisen på el stiger, men også at hvis dette sker, så er det meget sandsynligt, at det vil få både betydelige økonomiske og finansielle konsekvenser.

Højere omkostninger ved at udlede drivhusgasser i Danmark

(ID 3, 17-18)

Afgifter på at udlede drivhusgasser og udledningskvoter bør udgøre centrale elementer af den grønne omstilling, så udledere i højere grad selv må betale for de omkostninger, som deres udledninger medfører for samfundet.

I dette afsnit beskrives de mulige hændelser i forbindelse med højere omkostninger ved udledning af drivhusgasser og vurderingen af sandsynligheden for deres materialisering. En grafisk sammenfatning kan ses i tabel 3.

Klimarelateret hændelse (A)

Omstillingen af erhvervslivet kan understøttes af tiltag som øger deres omkostning i forbindelse med fortsatte udledninger. Det kan være nye og/eller skærpede drivhusgasafgifter og udledningskvoter, som øger prisen på udledninger, samt øvrige afgifter og skærperede tekniske standarder.

Sandsynligheden for, at virksomheder skal betale en større del af de samfundsmæssige omkostninger ved deres udledninger, er placeret i kategorien højest i forhold til de øvrige klimarelaterede risici. Det skyldes, at der allerede er vedtaget konkrete tiltag på området, og flere tiltag er på vej.

De fleste større udledningsintensive virksomheder skal allerede i dag købe udledningskvoter. I 2022 indgik Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet en aftale om gradvis reduktion i antallet af udledningskvoter, udfasning af gratiskvoter samt indlemning af kraftværker og skibstransport i ETS.⁹ Derudover etableres et nyt kvotehandelssystem for udledninger fra byggesektoren samt vejtransport. Markedsprisen for at udlede 1 ton CO₂-ækvivalente drivhusgasser er steget betydeligt de seneste år og var ca. 520 kr. i begyndelsen af januar 2024 i forhold til ca. 150 kr. ultimo 2020. Energistyrelsen vurderer, at kvoteprisen i 2030 kan stige til 850 kr. pr. ton udledte CO₂-ækvivalente drivhusgasser, jf. Energistyrelsen (2022c).

Derudover har Folketinget sidste år vedtaget en afgift på udledninger fra industrivirksomheder m.fl., som skal implementeres i 2027-2030.¹⁰ Afgiftssatsen vil stige op til 750 kr. pr. ton udledninger for virksomheder uden for ETS og 375 kr. pr. ton for virksomheder inden for ETS. Derudover er afgiften for at reducere såkaldt lækage reduceret til 100 kr. for virksomheder, som arbejder med aktiviteter inden for mineralogiske processer, jf. Ekspertgruppen for en grøn skattereform (2022). Lækage er, når aktiviteter og de medfølgende udledninger som følge af højere omkostninger flytter til udlandet. Indtægterne fra afgiften anvendes overvejende til en tilskudsordning til etablering af CCS-anlæg ved punkkilder med særligt store udledninger. Dermed anvendes provenuet til at reducere udledninger – og dermed afgiftsbetalinger – for nogle af de virksomheder med store udledninger.

Ekspertgruppen har i februar 2024 fremlagt forslag til en CO₂-afgift for landbrugsbedrifter, som kan lægge til grund for politiske forhandlinger om en afgift senere på året, jf. Ekspertgruppen for en grøn skattereform (2024).¹¹

Økonomisk konsekvens (B)

Højere omkostninger ved udledninger kan enten være resultatet af et markedsøkonomisk incitament til at reducere udledningerne eller ved indførsel af nye tekniske krav til aktiviteter og produktion. Det vil kunne føre til øgede for erhvervsvirksomheder og husholdninger, som ikke får omstillet deres aktiviteter.  

Med en ensartet drivhusgasafgift tilskyndes til, at den grønne omstilling bliver gennemført på den mest omkostningseffektive vis. Dermed forventes de makroøkonomiske konsekvenser af omstillingen også at være ganske begrænsede, og for langt de fleste danske virksomheder vil en sådan afgift ikke påvirke indtjeningen nævneværdigt. Såfremt provenuet fra en afgift tilbageføres til de afgiftsbelagte brancher, vil indtjeningen i de berørte virksomheder i gennemsnit ikke blive påvirket negativt. Alternative instrumenter, som fx andre typer af afgifter og skærpede tekniske standarder er mere omkostningsfulde at anvende.

Det er dog fortsat relevant for finansielle institutioner at inddrage mulige økonomiske konsekvenser af fx drivhusgasafgifter i deres risikostyring. Afgiften kan medføre en omfordeling inden for de afgiftsbelagte brancher og have negative virksomhedsspecifikke konsekvenser i udledningstunge brancher, se figur 5. Aktiviteter inden for sø- og lufttransport, landbrug og energiforsyning står for en væsentlig del af erhvervenes samlede udledninger i Danmark.

Ekspertgruppen for en grøn skattereform har vurderet, at den kommende afgift for industrivirksomheder m.fl. vil øge omkostningerne for bl.a. fiskeri og raffinaderier samt føre til en vis nedlukning af produktion og/eller udflytning i bestemte brancher, jf. Ekspertgruppen for en grøn skattereform (2022).

Landbruget ventes at blive dækket af en fremtidig politisk aftale på baggrund af forslag i en ny rapport af ekspertgruppen fra februar 2024, jf. Ekspertgruppen for en grøn skattereform (2024). Klimarådet vurderer, at en afgift på samme niveau som industrivirksomheder mv. kan medføre strukturtilpasninger i landbruget med bl.a. mindre kvægbaseret landbrug, jf. Klimarådet (2023). I ekspertgruppens kommissorium fremgår det dog, at provenuet fra afgiften på landbruget samlet set skal tilbageføres til erhvervet, hvilket vil begrænse omkostningsstigningen for den gennemsnitlige bedrift.

Samlet set vurderes der for nogle virksomheder at være en høj sandsynlighed for negative økonomiske konsekvenser som følge af højere omkostninger ved udledning i løbet af de næste 10 år.

Hvis forventningerne til en virksomheds fremtidige indtjening påvirkes negativt, kan det medføre en lavere prissætning af dens aktiekapital og øvrige udstedelser. Dermed kan det eksisterende kapitalapparat hos udledningstunge virksomheder være i fare for at ”strande”. Nogle studier har fundet, at de finansielle markeders værdisætning af virksomheder, som er udsatte i forhold til øgede omkostninger ved udledning af drivhusgasser eller andre klimarelaterede risici, ikke fuldt ud afspejler sådanne negative forventninger, jf. Faccini og Matin (2021). Der er dog stor usikkerhed herom, og samlet set må det eksisterende vidensgrundlag anses for utilstrækkeligt til en fuld vurdering af værditabet ved udstedelser af udledningsintensive virksomheder ved fx stigende kvotepriser i EU. Bedste skøn er, at sandsynligheden for denne risiko skal placeres i kategorien næsthøjest.

Afgifter og kvoter på virksomhedernes udledning af drivhusgasser kan også i en vis grad føre til en presset økonomi for nogle husholdninger. Hvis nogle virksomheder ikke omstiller sig, kan de enten lægge de højere omkostninger over på forbrugerne ved at hæve priserne eller mindske aflønningen af ansatte eller ejerkredsen. Hvordan de højere omkostninger ved udledninger kan finansieres, afhænger bl.a. af konkurrencesituationen på markedet og forbrugernes prisfølsomhed. Ligesom ovenfor er der ikke et tilstrækkeligt vidensgrundlag til en reel vurdering af, i hvilken grad husholdningernes økonomi kan blive presset, men bedste skøn er, at sandsynligheden herfor er lille (kategorien lavest).¹²

Finansiel følgevirkning (C)

Erhvervsvirksomheder og husholdninger, der er økonomisk pressede som følge af højere omkostninger ved udledninger, kan bidrage til både øget kreditrisiko og markedsrisiko i kreditinstitutterne.

I forhold til kreditrisiko har institutterne betydelige udlån til virksomheder i nogle af de brancher med højest gennemsnitlig udledningsintensitet. Det gælder især for landbrug, skovbrug og fiskeri (ca. 7 pct. af deres samlede udlån til ikke-finansielle virksomheder), men også i forhold til energiforsyning (ca. 2,5 pct.). Derimod har de kun begrænsede udlån til brancherne sø- og lufttransport samt raffinaderier. Givet at udledningsintensive virksomheder oplever fald i deres indtjening, vurderes sandsynligheden for betydeligt øget kreditrisiko i kreditinstitutterne at være i kategorien næsthøjest. Sandsynligheden for øget kreditrisiko, som følge af at nogle husholdningers økonomi bliver presset, vurderes at være i kategorien mellem.

I forhold til markedsrisiko har institutterne mere begrænsede eksponeringer over for danske virksomheder i deres portefølje af værdipapirer. På den baggrund vurderes sandsynligheden for betydeligt øget risiko som følge af værditab på udstedelser af udledningsintensive virksomheder at være i kategorien lavest.

Konklusion

Bedste skøn er, at sandsynligheden for, at afgifter og kvoter, der øger omkostningerne ved udledning, kan medføre væsentlige klimarelaterede finansielle risici for kreditinstitutter, er i kategorien mellem. Selvom der er usikkerhed om de økonomiske konsekvenser, påvirker usikkerheden ikke umiddelbart den samlede vurdering.

Klimaforandringer og grøn omstilling i udlandet

(ID 4-8, 15-16, 26)

Dansk økonomi er tæt integreret i internationale produktionskæder, og udviklingen i dansk økonomi afhænger i høj grad af de internationale økonomiske forhold. Det gælder også for risici relateret til klimaforandringer og den grønne omstilling. Ligesom den grønne omstilling og klimatilpasning i Danmark kan påvirke kreditinstitutterne og deres kunder, kan forandringer i andre lande også have indirekte konsekvenser for dem.

Nedenfor gennemgås de væsentligste hændelser og vurderingen af sandsynligheden for deres materialisering. En grafisk sammenfatning kan ses i tabel 4.

Klimarelateret hændelse (A)

Der er flere klimarelaterede hændelser med udgangspunkt i internationale forhold, som kan få betydning for økonomien og kreditinstitutterne i Danmark. Denne analyse fokuserer på klimaforandringer i de mest udsatte dele af verden, grøn omstilling i udlandet og mangel på kritiske mineraler på det internationale marked.

I mange lande har klimaforandringerne allerede i dag store økonomiske konsekvenser, fx som følge af ødelæggelser efter ekstreme vejrhændelser. Sommeren 2023 var den varmeste nogensinde på den nordlige halvkugle og medførte både ekstrem tørke, skovbrande og nedbør med oversvømmelser til følge. Fremadrettet forventes konsekvenserne at blive værre, jf. FN’s klimapanel (2023). I Europa forventer Europa-Kommissionens eksperter flere alvorlige tørkeperioder, oversvømmelser og naturbrande, jf. ECB/ESRB project team on climate risk (2021). På den baggrund disse risici som værende i kategorien højest sammenlignet med de øvrige hændelser identificeret i denne analyse.

Den grønne omstilling skal sikre mod de værste af klimaforandringerne i fremtiden. Ifølge FN’s klimapanel er det i løbet af de kommende 10 år, at omstillingen skal slå igennem internationalt for at kunne nå Parisaftalens mål og bremse de værste klimaforandringer.

Der er aktuelt intet internationalt samarbejde for at sikre ensartede omkostninger ved udledninger på tværs af lande. Ensarterede omkostninger på tværs af lande vil understøtte en omkostningseffektiv omstilling samt international handel. I mangel af internationalt samarbejde bliver omstillingen mindre velordnet, og danske virksomheder skal manøvrere i forskellige tilgange i forskellige lande.

Den fragmenterede udvikling afspejles i et offentliggjort klimascenarie fra NGFS. I scenariet materialiserer alvorlige klimaforandringer sig samtidig med at omstillingen medfører betydelige omkostninger. Klimaforandringer mitigeres ikke fordi, at mange store lande ikke omstiller deres økonomi. For de lande, som fx Danmark, der fortsætter omstillingen, medfører den væsentlige omkostninger, jf. Network for Greening the Financial System (2023).

Der findes ikke et tilstrækkeligt kildegrundlag til på nuværende tidspunkt at vurdere, i hvilken grad den grønne omstilling vil komme i mål, og om Paris-aftalens klimamålsætninger vil kunne nås. Men det bedste skøn er, at risikoen for, at de internationale perspektiver ved den grønne omstilling vil påvirke danske virksomheder, er i kategorien højest.

De grønne teknologier kræver adgang til en række særlige input, herunder en række kritiske metaller og mineraler. Der kan være en vis sandsynlighed for, at mangel på metaller og mineraler, der er særligt kritiske i den grønne omstilling i forbindelse med fx produktion, transport og lagring af energi, kan hæmme den grønne omstilling. En særlig bekymring er geografisk koncentration af udvindingen af disse mineraler. Det er fx tilfældet i produktionen af lithiumbatterier, hvor størstedelen af både minedrift og forarbejdning er kontrolleret af få lande og i særlig grad Kina, jf. Det internationale energiagentur (2022). Der er ikke et tilstrækkeligt kildegrundlag til at vurdere sandsynligheden for, at denne risici materialiseres. Bedste skøn er, at risikoen skal placeres i kategorien mellem.

Økonomisk konsekvens (B)

Materialisering af klimarelaterede risici i udlandet vurderes at kunne føre til både fald i virksomheders indtjening og fald i værdien af fast ejendom. Der er ingen kilder med tilstrækkelig information om størrelsesordenen af sådanne konsekvenser i Danmark, og nedenstående vurdering udgør bedste skøn. Der er brug for mere økonomisk analyse og forskning om de lokale konsekvenser af internationale klimaforandringer og omstillinger.¹³

Udgangspunktet for vurderingerne er, at klimarelaterede hændelser i udlandet kan ramme dansk økonomi via internationale handels- og produktionsforbindelser og først og fremmest medføre fald i virksomhedernes indtjening. Forskelle i tilgangen til den grønne omstilling på internationale markeder, kan udfordre nogle danske virksomheder position på visse markeder. Da værdikæderne tit krydser adskillige landegrænser, er det ikke kun de hændelser, der er geografisk forankrede i Danmarks største samhandelslande, fx Tyskland, USA, Sverige og Storbritannien, der har betydning, men også øvrige lande længere ude i kæderne.¹⁴ Danske virksomheder kan også være afhængige af halvfabrikata fra udenlandske underleverandører, som er udsat for naturkatastrofer relateret til klimaforandringerne

I nogle brancher er virksomhederne særligt tæt forbundet med internationale værdikæder og derfor udsat for klimarelaterede hændelser i andre lande, se figur 6. Det gælder bl.a. for nogle af de brancher, som udgør en væsentlig del af dansk erhvervsliv, fx transportvirksomheder og medicinalindustrien. Bedste skøn er derfor, at sandsynligheden for betydelige reduktioner i erhvervslivets indtjening givet materialisering af væsentlige klima- og omstillingsmæssige risici i udlandet er i kategorien højest.

Der kan også ske fald i værdien af fast ejendom, hvis de omtalte klimarelaterede risici medfører, at aktiver ”strander” og falder i værdi. Det kunne fx være kapitalapparat anvendt i olieraffinaderier, der ikke umiddelbart har nogen anvendelse, såfremt det besluttes, at brændslerne skal forblive i undergrunden. Hvis værdien af en virksomheds aktiver falder i værdi, vil det umiddelbart svække virksomhedens solvens og robusthed. Et andet eksempel kan være faldende kursværdi af statsobligationer udstedt af nogle af de lande, som forventes at blive ramt hårdest af klimaforandringer, fx ørken- og østater.

Finansiel følgevirkning (C)

Kreditinstitutterne kan blive ramt af følgevirkningerne fra internationale klimarelaterede risici i form af øget kreditrisiko og i mindre grad øget markedsrisiko.

Indtjeningsfald i danske virksomheder, der er påvirkelige over for klimarelaterede hændelser i udlandet, kan medføre øget kreditrisiko i de kreditinstitutter, hvor de er kunder. Da en stor del af dansk erhvervsliv er forbundet via globale værdikæder, har institutterne også forholdsvis mange erhvervsudlån, som kan blive ramt via denne kanal. Fx er brancherne energiforsyning og landbrug meget afhængige af muligheden for at handle med produkter og halvfabrikata, samtidig med at de har optaget forholdsvis store lån i kreditinstitutterne. På den baggrund skønnes risikoen for, at institutterne oplever øget kreditrisiko som følge af fald i indtjeningen hos deres erhvervskunder, som værende relevant. Erhvervskunder med væsentlige udlån vurderes at være mest udsat i forhold til omstillingsrisici i udlandet (næsthøjest), derefter internationale klimaforandringer (mellem) og til sidst mislykkede investeringer og mangel på kritiske mineraler (næstlavest).

Kreditrisikoen i institutterne kan også stige som følge af fald i værdien af pantet bag deres udlån. For eksempel er nogle institutter eksponeret over for udenlandske omstillingsrisici som følge af udlån mod pant i aktiver anvendt til olie- og gasindvinding samt følgeindustrier.

Udenlandske virksomheders tab af indtjening kan også have følgevirkninger for institutterne gennem investeringer i aktie- eller erhvervsobligationer. Den potentielle materialisering af sådanne hændelser kan udgøre en markedsrisiko for institutterne. Institutterne har dog kun begrænsede investeringer i udenlandske virksomheders udstedelser, og risiciene skønnes derfor at være små. Risikoen placeres derfor i kategorien næstlavest for omstillingsrelaterede hændelser og i kategorien lavest for de øvrige hændelser.

Konklusion

I vurderingen af risici relateret klimaforandringer og grøn omstilling i udlandet er risikoen for kreditinstitutterne vurderet til at være mellem i forhold til den grønne omstilling i udlandet. Det skyldes især risikoen for øget kreditrisiko som følge af lavere indtjening både for danske og udenlandske erhvervskunder. Der er dog stor usikkerhed omkring vurderingerne. Da bedste skøn for risikoen er forholdsvis høj, kan usikkerheden også slå ud i forhold til, om den samlede risikoen kan være højere.

Risikoen relateret til klimaforandringer i udlandet kan på samme vis øge institutternes kreditrisiko som følge af tabt indtjening hos både danske og udenlandske erhvervskunder (næstlavest).

De øvrige risici vurderes alle som værende i kategorien lavest. Men der vurderes at være stor usikkerhed om risikoen for manglende international adgang til mineraler, som er kritiske for grøn teknologi. Således kan denne risiko vise sig at være større end bedste skøn.

Højere krav til bygningers energieffektivitet

(ID 9, 28)

Energiforbrug inde i bygninger står for en stor del af det samlede energiforbrug og dermed udledninger i Danmark. Stigende krav til energieffektivitet kan presse prisen på de bygninger, hvor de nødvendige renoveringer ikke bliver gennemført. I dette afsnit vurderes de mulige konsekvenser af højere krav og sandsynligheden for deres materialisering. En sammenfatning kan ses i tabel 5.

Klimarelateret hændelse (A)

Næsten 40 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark anvendes i forbindelse med bygninger.¹⁵ Energien anvendes primært til opvarmning og i mindre grad til køling, ventilation og belysning. Energirenoveringer kan bidrage væsentligt til at mindske udledningerne i Danmark.

Mens energirenoveringer af bygninger i mange tilfælde er både økonomisk rentable og kan bidrage til lavere udledninger, er der en risiko for, at nye krav kan presse markedspriserne nedad for den del af bygningsbestanden, der i dag er mindst energieffektiv, og som ikke får gennemført energirenoveringer.

EU har et fælles mål om, at bygningsmassen i 2050 skal være udledningsneutral, og at det skal bidrage med en betydelig del af reduktionerne frem mod 2030. Det skal bl.a. ske ved gennemførelse af energirenoveringer af den eksisterende bygningsmasse og udbygning af energiproduktionen i bygninger med fx solceller på tage.¹⁶

I december 2023 blev en politisk aftale om opdatering af bygningsdirektivet indgået i Bruxelles. Sandsynligheden for, at krav til energiforbedringer i de mindst effektive bygninger vil blive gennemført i løbet af perioden frem til 2033, vurderes på den baggrund til at være i kategorien højest. Der er dog fortsat usikkerhed om, hvordan de nationale krav i direktivet vil blive implementeret i dansk lov.

Økonomisk konsekvens (B)

Højere krav til energieffektivitet kan påvirke prisdannelsen for den del af bygningsmassen, der efter den nuværende energimærkeskala har lav energieffektivitet. Bygninger med de tre dårligste energimærker, E-G, udgjorde i 2022 23 pct. af alle de bygninger, som har et gyldigt energimærke, se figur 7.

Ifølge en analyse fra Nationalbanken vil det i mange tilfælde være muligt at energirenovere, så bygningens energimærke forbedres og renoveringen kan tjene sig ind via lavere energiregninger, jf. Martinello og Møller (2022). Af bygningerne med en gyldig energirapport i 2022, var det kun ca. 3 pct. af bygningerne med energimærke E-G, som ikke kunne forbedre deres energimærke rentabelt.

Rentable renoveringer kan ende med ikke at blive gennemført, fordi ejerne ikke kan finansiere projektet. Ifølge erhvervsorganisationen Finans Danmark udføres rentable renoveringer og efterisolering i lavere grad i kommuner som fx Lolland og Vordingborg sammenlignet med relativt velhavende kommuner i fx Nordsjælland, jf. Finans Danmark (2023).

I de tilfælde, hvor energirenoveringer af bygninger er både økonomisk rentable og ejerne har adgang til finansiering til renoveringen, forventes yderligere krav til energirenovering ikke at påvirke markedsværdien i negativ retning. Men i de øvrige tilfælde, hvor energirenoveringer ikke er økonomisk rentable og/eller ejeren ikke har adgang til tilstrækkelig finansiering, er der en vis risiko for at de øgede krav kan presse markedsprisen.

I hvilken grad de nationale krav fra EU kan påvirke markedsværdien af nogle bygninger, afhænger af den konkrete implementering. Den største priskorrektion må formodes hvis implementeringen udelukkende sker ved påbud til den enkelte ejer om at gennemføre tilstrækkelige renoveringer for egen regning. Så kan markedsprisen på ejendommen falde med op til den samlede omkostning ved de nødvendige renoveringer. Der er dog mange andre tiltag, som kan bidrage til at implementere kravene, som fx oprettelse af nye og/eller udvidelse af eksisterende tilskudsordninger.

På baggrund af ovenstående vurderes sandsynligheden for at indførelse af højere krav til bygningers energieffektivitet eller forventninger derom medfører et betydeligt fald i den samlede værdi af fast ejendom som værende i kategorien næstlavest.

Finansiel følgevirkning (C)

Mange bygningsejere har optaget lån mod sikkerhed i pant af deres bygninger. Hvis højere krav til bygningers energieffektivitet skulle føre til fald i bygningers markedsværdi, ville det derfor kunne mindske værdien af pantet bag en stor del af institutternes udlån og dermed øge deres kreditrisiko på disse udlån. Pantsætning sikrer instituttet, at det kan overtage ejendommen og afsætte denne, hvis låntager ikke kan tilbagebetale lånet. Hvis ejendommens værdi falder (eller kan risikere at falde) til mindre end restgælden i ejendommen, kan instituttet ikke længere forvente at kunne inddrive låntagers gæld ved at overtage ejendommen. I det tilfælde vil instituttets kreditrisiko på udlånet være blevet højere. Det medfører bl.a., at instituttet skal hensætte flere midler til forventede tab samt eventuelt mere egenkapital til at dække tab. På den baggrund er sandsynligheden for et betydeligt tab på udlån vurderet i kategorien højest.

Ved et generelt fald i ejendomsværdier kan kreditinstitutterne også opleve en øget markedsrisiko. Institutter investerer ofte i de realkreditobligationer, som er udstedt af andre institutter mod sikkerhed i de belånte bygninger. Såfremt sikkerheden bag obligationerne bliver mindre, kan kursværdien af obligationerne falde. Kreditinstitutter investerer dog typisk i kortfristede realkreditobligationer. Kursværdien på kortfristerede obligationer falder forholdsvis mindre ved fald i værdien af pant end for obligationer med en lang restløbetid. På den baggrund er bedste skøn, at sandsynligheden for en betydelig stigning i sektorens markedsrisiko som følge heraf er i kategorien lavest.

Konklusion

Der er med stor sandsynlighed nye krav på vej om øget energieffektivitet i en del af bygningsmassen. Men sandsynligheden for at kravene indebærer betydelige risici for kreditinstitutter er lav, og derfor er den samlede vurdering af risikoen for øget kreditrisiko i kategorien næstlavest, mens risikoen for øget markedsrisiko er lavest. I forhold til markedsrisikoen er usikkerhed om vurderingen dog tilstrækkelig til, at risikoen kunne være højere.

Vildledende grøn markedsføring

(ID 10-12)

Kreditinstitutter og andre finansielle selskaber har markedsført en række nye finansielle services, som på forskellig vis integrerer mål om bæredygtighed og grøn omstilling i traditionelle services som bl.a. låntyper og investeringsprodukter. At inkludere sådanne mål om at bidrage til en bæredygtig udvikling i deres produkter medfører risici for selskaberne, hvis målene ikke overholdes. I så fald er der tale om vildledende grøn markedsføring – også kaldet greenwashing. I dette afsnit gennemgås de mulige konsekvenser af vildledende grøn markedsføring og vores vurdering af sandsynligheden for deres materialisering. En sammenfatning kan ses i tabel 6.

Konsekvenserne af vildledende markedsføring for det finansielle system transmitteres ikke via økonomien og bankernes ikke-finansielle kunder, som det gælder for de øvrige risici i denne analyse. Derfor er denne klimarelaterede finansielle risiko kun opdelt i to delelementer (A og C).

Klimarelateret hændelse (A)

I de senere år har forbrugere og institutionelle investorer i stigende grad efterspurgt bæredygtige og grønne finansielle produkter og services. Mange finansielle institutioner ønsker derfor at markedsføre og tilbyde produkter, som afspejler dette. Det gælder også for kreditinstitutter, som både markedsfører grønne lån, obligationsudstedelser og investeringsprodukter. Disse produkter er traditionelle finansielle services tilknyttet et mål om, at de lever op til særlige krav om bæredygtighed og klimahensyn.

Der kan ofte opstå situationer med asymmetrisk information ved både udstedelser af grønne værdipapirer og investeringsprodukter, hvor udsteder ved mere om overholdelse af garantierne end kunden og/eller investor. Hvis et finansielt produkt ikke lever op til garantierne, er der tale om vildledende grøn markedsføring.

I forhold til udstedelse af grønne obligationer og lån skal kreditinstitutterne sikre, at provenuet anvendes til finansiering af aktiviteter, der fremmer den grønne omstilling, fx energirenovering af boliger eller installation af varmepumper. I EU er for nylig vedtaget en standard for grønne obligationer, som kan skabe større klarhed over, hvad udstederes obligationer bør leve op til, og hvorledes udstedelser kan leve op til EU’s grønne taksonomi.

I forhold til grønne investeringsprodukter skal institutterne sikre sig, at kundernes midler placeres i aktiver, som enten fremmer den grønne omstilling og/eller ikke bidrager til udledningsintensive aktiviteter. I EU skal grønne investeringsprodukter leve op til reglerne i den såkaldte disclosureforordning. Disclosureforordningen indeholder regler om finansielle markedsdeltageres og finansielle rådgiveres oplysningsforpligtelser i forbindelse med bl.a. klimamæssige forhold.¹⁷ Der er i EU også for nyilgt indgået aftale om krav til udbydere af ratings om værdipapirers bæredygtighed (ESG-ratings).

Ifølge det fælleseuropæiske banktilsyn er antallet af sager med vildledende grøn markedsføring steget betydeligt siden 2012, Den europæiske banktilsynsmyndighed (2023). Tilsynet peger på, at øget offentlig opmærksomhed på klimaændringer har ført til, at virksomheder i højere grad holdes ansvarlige for deres miljøpolitikker og klimapåvirkning. Den danske forbrugerombudsmand har også modtaget sager om kreditinstitutter, som anklages for vildledende markedsføring af bæredygtige investeringsprodukter.

Det vurderes på, at sandsynligheden for, at et eller flere danske kreditinstitutter vil være involveret i eller blive anklaget for vildledende grøn markedsføring i løbet af de næste 10 år, er i kategorien højest.

Finansiel konsekvens (C)

Den væsentligste risiko for den enkelte finansielle institution er i forhold til dets omdømme. Materialisering af omdømmerisici kan have store økonomiske konsekvenser i form af øgede omkostninger og/eller tab af indtjening. For eksempel har sager om hvidvask i en årrække svækket nogle danske institutters omdømme og haft betydelige økonomiske konsekvenser. Bæredygtighed er stadig et forholdsvist nyt område for kreditinstitutter, og mens efterspørgslen på grønne finansielle services vokser, er datagrundlaget for at sikre overholdelse af de grønne garantier stadig mangelfuldt.¹⁸ I 2023 vurderede de europæiske banker ifølge det fælleseuropæiske banktilsyn, at risikoen vedrørende vildledende grøn markedsføring var lav, men forventede samtidig at den ville stige fremadrettet. På den baggrund findes der aktuelt ikke et tilstrækkeligt konkret kildegrundlag til at vurdere risikoen frem mod 2033, men bedste skøn er, at sandsynligheden for, at vildledende grøn markedsføring vil medføre alvorlig omdømmerisiko for kreditsektoren samlet set, skal placeres i den næstlaveste kategori.

Materialisering af omdømmerisici kan påvirke markedsværdien af instituttets egenkapital (aktier) og andre udstedte værdipapirer (fx obligationer) negativt. Kreditinstitutter har store investeringer i hinandens udstedelser, se figur 8. Der er således også en begrænset risiko for, at materialisering af omdømmerisici i ét institut kan smitte af på andre institutter via markedsrisiko (sandsynligheden vurderes at være i kategorien lavest).

Konklusion

Der vurderes med stor sandsynlighed at kunne forekomme hændelser for kreditinstitutter med vildledende grøn markedsføring i løbet af de næste 10 år. Men bedste skøn er, at hændelserne kun er forbundet med en lille sandsynlighed for samlet set at have store finansielle følgevirkninger for sektoren. Det er dog meget usikkert, hvad omdømmetab som følge af vildledende markedsføring kan føre med sig. På den baggrund er der så stor usikkerhed om skønnet, at risikoen som følge af den vildledende markedsføring kan være væsentligt større.

Mislykkede investeringer i grønne teknologier

(ID 13-14)

Den grønne omstilling indebærer store investeringsprojekter inden for fx energiområdet. I Danmark planlægges investeringer i vedvarende energikilder og infrastruktur baseret på ny teknologi, som skal sikre en mangedobling af den grønne elproduktion. Sådanne investeringer indebærer en vis risiko. Kreditinstitutterne kan påvirkes i den udstrækning, at de bidrager med finansiering til projekterne.

Nedenfor gennemgås de væsentligste hændelser og vurderingen af sandsynligheden for deres materialisering. En grafisk sammenfatning kan ses i tabel 7.

Klimarelateret hændelse (A)

Der kan være et vækstpotentiale i den grønne omstilling for en række erhvervsbrancher. Men der er også nogle forhold, som medfører en vis risiko for, at nogle af de store investeringsprojekter mislykkes.

Ligesom for investeringer i andre nye teknologier, kan det indebære en vis risiko for at investeringer i disse teknologier ikke at kaster det forventede afkast af sig. Det kan skyldes, at teknologierne ikke umiddelbart kan skaleres til kommercielt niveau, at den international konkurrence bliver hård, eller at der kommer til at mangle kapacitet, fx i form af kvalificeret arbejdskraft, til at gennemføre projekter som planlagt. Derudover er afkastet på projekterne følsomt over for fremtidige ændringer i offentlige subsidier og afgifter.

Konkret indebærer planerne for grøn omstilling store investeringsprojekter – især inden for energiområdet, jf. Regeringens klimapartnerskaber – Energi- og forsyningssektoren (2020) og Energistyrelsen (2022a). Med disse projekter skal den grønne elproduktion mangedobles over de næste 10 år, og Danmark vil øge sin eksport af grøn energi, jf. Energistyrelsen (2022b).

Eksport af elektricitet til resten af Europa er afhængig af tilstrækkelig kapacitet i det europæiske transmissionsnet. For det andet skal en væsentlig del af den resterende grønne strøm i nye PtX-værker konverteres til brint og eventuelt videre til grønne brændsler. For det tredje har Danmark planer om at udvikle nye teknologier og omfattende infrastruktur for fangst, transport og lagring af CO₂, som skal sættes i drift i stor skala, jf. Energistyrelsen (2021). Der er ikke et tilstrækkeligt kildegrundlag til at vurdere sandsynligheden for, at nogle af disse investeringsprojekter mislykkedes.

Samlet set er bedste skøn, at sandsynligheden for at en eller flere af disse hændelser sker inden for de næste 10 år i kategorien næstlavest.

Økonomisk konsekvens (B)

Materialisering af risici ved mislykkede investeringer i ny, grøn teknologi vurderes primært at kunne føre til både fald i virksomheders indtjening. Der er ingen offentlige kilder med tilstrækkelig information om størrelsesordenen af sådanne konsekvenser i Danmark, og nedenstående vurdering udgør bedste skøn.

Danmark er blandt de EU-lande, hvor omsætningen fra grønne varer og tjenester fylder mest i økonomien, se figur 9. Danske virksomheder er væsentlige aktører på verdensmarkedet inden for både udvikling og produktion af vedvarende energi og ressourcebesparende teknologier. Derudover har regeringen som sagt udarbejdet planer for store investeringsprojekter til at komme i videre med den grønne omstilling. Således har virksomhederne store investeringer i udvikling af nye, grønne løsninger.

Samlet set investeres store ressourcer i nye teknologier. Men sandsynligheden for at disse mislykkedes vurderes at være ganske lav. Dermed er bedste skøn, at sandsynligheden for store negative økonomiske konsekvenser er i kategorien næstlavest. Men der er stor usikkerhed omkring skønnet.

Finansiel følgevirkning (C)

Hvis de store investeringer i energisystemet og andre dele af erhvervslivet viser sig mindre profitable end ventet, kan investeringerne falde i værdi. I den grad at investeringerne er finansieret i samarbejde med kreditinstitutterne, kan det medføre risici for disse.

Der er fx mulighed for at optage realkreditfinansiering med pant i fx vindmølleparker både på land og på kystnære havstrækninger samt i solcelleparker. Regeringen vil derudover gøre det muligt at anvende realkreditfinansiering ved etablering af eksisterende og kommende havvindmølleparker placeret i de dele af Danmarks eksklusive økonomiske zone, som ligger uden for dansk territorialfarvand (mere end 12 sømil eller ca. 22 km. fra kysten).

Disse finansielle er til en vis grad relateret til potentielle udlån, som endnu ikke er udstedt. Det udgør en yderligere usikkerhed i forhold til vurderingen af risikoen derved. Samlet skønnes det, at risikoen for kreditrisiko som følge af fald i værdien af fast ejendom er større ved hændelser relateret til den grønne omstilling (næstlavest) end klimaforandringer (lavest).

Konklusion

Den finansielle risiko for kreditinstitutter ved mislykkede investeringer i grønne teknologier vurderes efter bedst skøn at være i kategorien lavest. Men der vurderes at være stor usikkerhed om risikoen, hvormed den vise sig at være større end skønnet.

Klimaforandringer i Danmark

(ID 19-25)

De næste 10 år forventer FN's klimapanel, at klimaforandringer rammer mange andre lande hårdere end Danmark, jf. FN’s klimapanel (2023 og ECB/ESRB project team on climate risk (2021).¹⁹ Danmarks geografiske placering (nordlig beliggenhed) og topologiske forhold (lavt beliggende og lang kyststrækning) gør os primært udsatte over for bestemte forandringer, som først for alvor vil få betydning i sidste halvdel af dette århundrede.

I tabel 8 ses et overblik over alle vurderede sandsynligheder for klimaforandringer i Danmark og konsekvenserne heraf.

Klimarelateret hændelse (A)

Der er en række fysiske klimahændelser, som kan indtræffe i Danmark i løbet af de næste 10 år. Det drejer sig især om voldsommere stormfloder ved kysterne, højere grundvandsspejl, større oversvømmelser på grund af ekstremregn, voldsommere storme og orkaner samt tørkeperioder.

Sådanne hændelser finder sted allerede i dag, og selvom de ifølge DMI ventes at tage til i intensitet og hyppighed, særligt hen mod slutningen af århundredet, hvis udledningerne ikke begrænses, vil udviklingen ifølge DMI ske forholdsvist langsomt, se figur 10.

Vurderingen af sandsynligheder for hændelser det kommende årti er baseret på fremskrivninger for perioden 2011-2040 under det høje udledningsscenarie (business-as-usual). Med dette udgangspunkt vurderes sandsynlighederne for henholdsvis tørke, højtstående grundvand og storme/orkaner af et omfang, der er betydeligt større end det historiske, som værende i kategorien lavest. For eksempel fremgår det af usikkerhedsintervallet i figur 9 (D), at 90 pct. af DMI’s fremskrivninger for tørkeperioder om sommeren enten peger på et fald eller en stigning til højst 17,6 dage i forhold til referenceperiodens niveau på 15 dage.²⁰ Det er altså kun 10 pct af DMI’s fremskrivninger, der indebærer, at tørkeperioden vokser med mere end 2,6 dage, og derfor må en betydelig ændring i tørkeperioden anses som mindre sandsynlig. Effekten af højere vandstand under stormfloder, se figur 3 (A), og til dels ekstremregn, se figur 3 (C), kan dog være mere betydelig i de kommende 10 år. Sandsynligheden for betydelige hændelser vurderes derfor som værende lidt højere (lav).

Økonomisk konsekvens (B)

Klimahændelserne vurderes at munde ud i to økonomiske konsekvenser: faldende indtjening i erhvervene og fald i værdien af fast ejendom.

Faldende indtjening i erhvervene kan være forårsaget af både stormfloder og ekstremregn, der reducerer erhvervenes produktion og dermed indtjening, når fx dyrkningsarealer, anlæg, driftsbygninger og infrastruktur oversvømmes. Udbyttet af dyrkningsarealer kan også falde som følge af tørkeperioder. Et eksempel er tørken i sommeren 2018, der ramte indtjeningen i landbruget, jf. Schou (2019).

Det er især erhverv, som er afhængige af fysiske naturgoder, der kan opleve et fald i indtjeningen ved materialisering af ovenstående hændelser. Således er især landbrug, skovbrug og gartneri udsat. Disse anvendte i 2016 ca. 82 pct. af det danske areal. For oversvømmelser og tørke vil faldende indtjening i erhvervene derfor hovedsageligt være et resultat af, at landbrugets dyrkningsarealer og andre arealintensive aktiviteter rammes. Da indtjeningen i disse erhverv kun udgør en mindre del af den samlede værdiskabelse i de danske erhverv, vil sandsynligheden for et betydeligt fald i erhvervenes samlede indtjening være begrænset. For oversvømmelser på grund af ekstremregn og stormfloder vurderes sandsynligheden for et betydeligt indtjeningsfald som værende henholdsvis næstlavest og lavest. Forskellen skyldes, at stormfloder kun rammer de kystnære dyrkningsarealer, mens oversvømmelser på grund af ekstremregn rammer mere bredt. Der er dog generelt mangel på analyser af disse økonomiske effekter, hvorfor vurderingen af sandsynligheden er behæftet med stor usikkerhed (markeret med stjerner). Tørke er ofte endnu mere udbredt geografisk, og sandsynligheden for et fald i udbyttet er derfor højere. På den baggrund vurderes risikoen som mellem.

Fald i værdien af fast ejendom kan ske på baggrund af oversvømmelser, forhøjet grundvandsspejl samt voldsomme storme og orkaner, der reducerer værdien af fx bygninger (herunder boliger) og dyrkningsarealer. Når det gælder værdien af fast ejendom, er forventningerne til de fremtidige klimahændelser vigtige. Et studie har vist, at både boliger med en aktuel risiko for oversvømmelse og boliger med en forventet fremtidig risiko for oversvømmelse allerede i dag sælges med en rabat som følge heraf, jf. Mirone og Poeschl (2021).

Sandsynligheden for en betydelig reduktion i den samlede værdi af fast ejendom som følge af en stormflodshændelse er vurderet til at være i kategorien næstlavest. Selv hvis boligmarkedet domineres af fremadskuende forventninger, der fx tager udgangspunkt i, at udledningsomfanget fortsætter med at være højt mange årtier frem, og at håndteringen af klimahændelser i fremtiden bliver utilstrækkelig, så er det stadig relativt begrænset, hvor mange bygninger og anlæg der forventes at blive ramt, jf. Larsen m.fl. (2021). Omkring 1 pct. af danske enfamiliehuse er aktuelt i risiko for oversvømmelse ved stormflod, og hvis udledningerne af drivhusgasser fortsætter som i dag, kan antallet om 50 år være ca. 2 pct., jf. Mirone og Poeschl (2021).²¹

Højere grundvandsspejl vil give anledning til episoder med vand i kældre og opstigende grundfugt, hvilket også vil føre til reduktioner i værdien af fast ejendom (se fx Niras (2021)). Som med stormflod påvirkes den enkelte bygnings værdifald også af forventninger. Men til trods for at forhøjet grundvand er geografisk mere udbredt end stormflod, vurderes værdifaldet pr. bygning at være begrænset. Derudover har den enkelte boligejer et privatøkonomisk incitament til at sikre sig med tilgængelige tiltag som fx dræn. Gennemslaget til værdien af fast ejendom afhænger også af potentielle køberes mulighed for at finde alternativer til bygninger i risiko for højtstående grundvand. Samlet set vurderes det, at sandsynligheden for et betydeligt fald i værdien af fast ejendom som følge af forhøjet grundvandsspejl er i kategorien lavest. Denne vurdering er dog usikker grundet manglende kildegrundlag og data.

Oversvømmelser langs åer og omkring lavninger som følge af ekstremregn er relativt udbredte.²² Risikoen forbundet med denne type oversvømmelser vil oftest variere på meget lokalt niveau. Ofte vil kun første husrække ned mod fx den lokale å være i risiko for oversvømmelse. Det giver potentielle købere bedre muligheder for at finde alternativer, og således kan risikoen bedre slå igennem på boligens pris. Derfor er sandsynligheden vurderet lidt højere, dvs. i kategorien mellem.

Orkaner og kraftige storme kan ligeledes ramme geografisk bredt og have materielle ødelæggelser til følge.²³ Det vurderes dog, at effekten på bygningers markedsværdi er begrænset bl.a. grundet den ringe mulighed for alternativer, og at skaderne i mange tilfælde er relativt begrænsede i forhold til fx skader efter oversvømmelser. Samlet set vurderes det derfor, at sandsynligheden for et betydeligt fald i værdien af den samlede ejendomsmasse som følge af storme og orkaner er i kategorien lavest.

Finansiel følgevirkning (C)

Hændelser, der hidrører fra klimaforandringer i Danmark, kan primært ramme kreditinstitutter som følge af øget kreditrisiko.

Faldende indtjening i erhverv påvirker kvaliteten af kreditinstitutternes udlån som følge af højere konkurssandsynligheder for særligt deres landbrugskunder. Institutterne har lånt omkring 280 mia. kr. til landbrug, skovbrug og fiskeri, hvilket udgør ca. 7 pct. af deres samlede udlån til ikke-finansielle virksomheder, og størstedelen heraf er til landbrugsbedrifter. Derudover har udlån til landbruget i en årrække været kendetegnet ved forholdsvis lav, om end forbedret, kreditkvalitet som følge af dårlig økonomi i mange bedrifter, jf. Buchholst m.fl. (2014), Danmarks Nationalbank (2018) og Bramsen m.fl. (2022). Mange institutter har allerede hensat betydelige nedskrivninger til fremtidige tab på udlånet. Samlet set er sandsynligheden for et betydeligt tab på udlån som følge af oversvømmelser og tørke vurderet til at være i kategorien mellem.

En stor andel af bygningerne i Danmark er belånt og pantsat til kreditinstitutter, og bygningerne udgør en væsentlig del af sikkerheden bag institutternes udlån. Når et kreditinstitut yder lån til finansiering af en ejendom, kræver det ofte sikkerhedsstillelse i form af pant i ejendommen. Pantsætning sikrer instituttet, at det kan overtage ejendommen og afsætte denne, hvis låntager ikke kan tilbagebetale lånet. Hvis ejendommens værdi falder (eller kan risikere at falde) til mindre end restgælden i ejendommen, kan instituttet ikke længere forvente at kunne inddrive låntagers gæld ved at overtage ejendommen. I det tilfælde vil instituttets kreditrisiko på udlånet være blevet højere. Det medfører bl.a., at instituttet skal hensætte flere midler til forventede tab samt eventuelt mere egenkapital til at dække tab.

Såfremt pantværdierne bag udlånet falder betydeligt, kan det have en stor indvirkning på kreditkvaliteten af instituttets udlån. Sandsynligheden for et betydeligt tab på udlån ad denne vej vurderes derfor at være i den højeste kategori i forhold til de nævnte klimahændelser. Flere banker ser på andelen af deres eksponeringer, hvor der er risiko for, at pantet kan falde i værdi som følge af udvalgte klimaforandringer. For eksempel har nogle banker offentliggjort vurderinger af, hvor stor en del af boligerne bag deres udlån mod pant i fast ejendom, som kan komme i risiko for oversvømmelse i forbindelse med stormflod, jf. Nykredit (2022). Ifølge en analyse fra Nationalbanken ser det ikke ud til, at pengeinstitutterne inddrager stormflodsrisici i kreditvurderingen af boliglån. Når boliger i risiko for oversvømmelse sammenlignes med andre lignende boliger, kan der hverken findes forskel i udbredelsen af långivning, belåningsgrader eller rentesatser på boliglånene, jf. Poeschl (2022).

Konklusion

Sandsynligheden for de klimarelaterede finansielle hændelser som følge af klimaforandringer i Danmark vurderes for alle risici som værende i den laveste kategori. Med andre ord er det vurderingen, at de finansielle risici som følge af fysiske klimaforandringer i Danmark over de næste 10 år er begrænsede. Det skyldes overvejende, at sandsynligheden for fysiske hændelser af et omfang, der ligger betydeligt ud over det historiske niveau, vurderes til at være lavt. Der er dog en vis usikkerhed forbundet med disse vurderinger. Det er især med hensyn til de økonomiske konsekvenser og skyldes primært manglende kildegrundlag.

I dette bilag uddybes den metodiske tilgang, som er anvendt i analysen til at beskrive og vurdere klimarelaterede finansielle risici. Forudsætninger bag tilgangen forklares og de udfordringer, som man bør være opmærksom på, påpeges.

En hændelse, H, knyttet til en klimarelateret finansiel risiko ses som en sammensat hændelse og defineres som H = A ∩ B ∩ C, hvor A er en fysisk eller omstillingsmæssig hændelse, B er en økonomisk hændelse, og C er en finansiel hændelse. Ved brug af definitionen af betinget sandsynlighed kan sandsynligheden forbundet med en klimarelateret finansiel risiko, P(A ∩ B ∩ C), således skrives som et produkt,

P(A ∩ B ∩ C) = P(A)×P(B | A) × P(C | B ∩ A)

for P(A ∩ B) > 0, hvor P(X) angiver sandsynligheden for hændelse X, og ∩ angiver fællesmængden (læses som ”og”). Opsplitningen af sandsynligheden P(A ∩ B ∩ C) giver en bedre forståelse af, hvordan sandsynligheden knyttet til en risiko er bygget op, og hvordan den eventuelt kan påvirkes.

Som illustrativt eksempel kan man tænke på sandsynligheden for, at et kreditinstitut får reduceret værdien af sit pant i fast ejendom væsentligt i tilfælde af en orkan, som forårsager omfattende ødelæggelser af bygninger. Den lavere værdi af pantet forøger bankens kreditrisiko, især ved høje belåningsgrader, og kan dermed påvirke finansiel stabilitet. Man kan forestille sig, at sandsynligheden for, at nogle bygninger falder i værdi, givet at en omfattende orkan faktisk har fundet sted, dvs. P(B I A), er høj. Værdiforringelsen kan dels skyldes de direkte skader, men især også forventninger om yderligere lignende orkaner i fremtiden. Da lån mod pant i fast ejendom er udbredt, er det også realistisk, at sandsynligheden for, at en bank får reduceret sin pantværdi, givet at en masse bygninger har tabt værdi som følge af orkanen, P(C I B ∩ A), er høj. Men da orkaner er sjældne (P(A) er lav), er der samlet set kun en beskeden risiko for, at banken får reduceret værdien af sit pant som følge af en orkan.

Som eksemplet illustrerer, er fordelen ved opsplitningen, at vi får sandsynligheden udtrykt i et produkt af velafgrænsede sandsynligheder, der er lettere at fortolke og vurdere. For eksempel har P(A) med meteorologiske og klimatiske forhold at gøre, mens P(C I B ∩ A) afhænger af bankens eksponeringer over for ejendomsmarkedet.

Valg af tærskelværdier for de økonomiske og finansielle variable

Når de økonomiske og finansielle hændelser (konsekvenser) defineres, kan man skelne mellem to tilfælde. I det første tilfælde er den økonomiske/finansielle variabel diskret og binær, og i det andet tilfælde er den økonomiske/finansielle variabel kontinuert. I det binære tilfælde kan vi fx tænke på en økonomisk hændelse, B, som hændelsen ”økonomisk effekt” (fx et tab af en given størrelse), og ¬B svarer derfor til ”ingen økonomisk effekt” (dvs. et tab på nul). Når variablene derimod er kontinuerte, som det er tilfældet her, vælges tærskelværdier for disse variable. Hændelserne B og C svarer nu til, at tærskelværdierne overskrides.²⁴

Hvad enten variablene er diskrete elle kontinuerte, gælder det, at med inddelingen af H i hændelserne A, B og C er der i alt otte mulige hændelser, se figur B1. I to af disse, A ∩ B ∩ C og A ∩ ¬B ∩ C, finder den finansielle hændelse (C) sted, når den klima-/omstillingsmæssige hændelse (A) har fundet sted. Som udgangspunkt er vi derfor interesserede i sandsynligheden for, at enten A ∩ B ∩ C eller A ∩ ¬B ∩ C finder sted, svarende til at A ∩ C finder sted.²⁵ Som det fremgår ovenfor, er det imidlertid kun A ∩ B ∩ C vi fokuserer på, mens vi ser helt bort fra A ∩ ¬B ∩ C. Dette begrundes med en antagelse om, at der ikke kan være en finansiel konsekvens uden en økonomisk konsekvens, hvilket vil sige at P(A ∩ ¬B ∩ C) = 0, sådan at P(A ∩ B ∩ C) = P(A ∩ C).²⁶

Når den økonomiske variabel er diskret og binær (fx B = ”økonomisk effekt” og ¬B = ”ingen økonomisk effekt”), er fortolkningen af denne antagelse ligetil og betyder, at P(A ∩ ¬B ∩ C) = 0. Når variablene derimod er kontinuerte (fx indtjeningsfald eller fald i værdien af fast ejendom), sådan at hændelserne defineres ud fra, at valgte tærskelværdier overskrides, indebærer ¬B faktiske økonomiske konsekvenser – fx et positivt tab. Tabet ligger altså bare under den valgte tærskel. I dette tilfælde kan det ske, at P(A ∩ ¬B ∩ C) > 0. Det er derfor vigtigt, hvordan vi vælger tærskelværdierne, da vi fx nu kan have risici for hvilke P(A ∩ ¬B ∩ C) er betydeligt over nul, mens den kan være praktisk set lig nul for andre. Hvis vi ignorerer sådanne forskelle ved kun at prioritere efter P(A ∩ B ∩ C), vil dette give et vildledende billede af risicienes relative betydning. Valget af tærskelværdier uddybes derfor nu.

Da det er den finansielle hændelse, der er af interesse her, vælges en tærskelværdi for den finansielle variabel først, og ud fra denne bestemmes den økonomiske tærskel. Den finansielle tærskelværdi, der kan betegnes x*, vælges på baggrund af ekspertviden og erfaring, og tærsklen bør afspejle det niveau, hvor det begynder at være ikke-negligerbart i forhold til påvirkning af finansiel stabilitet.

Givet x* vælges altså en tærskelværdi, y*, for den økonomiske variabel. Den økonomiske variabel er ofte en værdireduktion eller et tab, og derfor må y* være positiv (det samme gælder typisk for den finansielle variabel). Hvis y* = 0 vælges, gælder det for alle de risici, vi ser på, at P(B|A) = P(y≥y*|A) = 1, hvor y er den stokastiske variabel, der måler det økonomiske tab. I dette tilfælde bruger vi altså ikke informationen om, hvorvidt den økonomiske variabel er over grænsen (”økonomisk effekt”) eller under grænsen (”ingen økonomisk effekt”), når vi vurderer sandsynligheden for den finansielle hændelse givet klima-/omstillingshændelsen.

I tråd med ovenstående er det hensigtsmæssigt at vælge y* sådan, at sandsynligheden for, at den klima-/omstillingsrelaterede hændelse finder sted (A), y* overskrides (B), og x* overskrides (C), så vidt muligt fuldstændigt beskriver sandsynligheden P(A ∩ C). Som det fremgår af fodnote 26, kan sidstnævnte sandsynlighed skrives som P(A ∩ B ∩ C) + P(A ∩ ¬B ∩ C), og valget af y* bør derfor minimere P(A ∩ ¬B ∩ C) for alle risici. Hvis y* derfor sættes for højt, vil der være risici, for hvilke P(A ∩ ¬B ∩ C) er relativt stor og derfor ikke bør ignoreres i vores prioritering, som vi i realiteten gør ved kun at se på P(A ∩ B ∩ C).

Prioriteringen af risici påvirkes ikke af valget af tærskelværdier

Det konkrete valg af ovennævnte tærskelværdier er afgørende, hvis formålet er at vurdere det absolutte niveau af de forskellige sandsynligheder. I denne analyse er formålet imidlertid at vurdere niveauerne af de enkelte risici i forhold til hinanden. Mere præcist kan formålet her koges ned til at bestemme, om én sandsynlighed er højere end en anden, men ikke hvor meget højere eller hvor høje de hver især er.

Vi antager, at de fordelinger (tætheder), der ligger til grund for sandsynlighedsvurderingerne, er sådan, at ændringer i tærskelværdierne ikke ændrer prioriteringen. Dermed tillader vi fx ikke, at risiko X kan indebære en højere sandsynlighed end risiko Y for, at et tab overstiger én bestemt tærskelværdi, mens det omvendte gælder, når en anden tærskelværdi vælges. Vi betegner denne antagelse som en antagelse om ”pæne” sandsynlighedsfordelinger.

Når denne antagelse er opfyldt, og tærskelværdierne i øvrigt opfylder principperne i ovenstående, vil det konkrete valg af tærskelværdier ikke ændre prioriteringen. Dette er grunden til, at vi ikke specificerer tærskelværdierne nærmere i denne analyse.

Prioriteringen kan baseres på sandsynlighed alene (relationen til heat maps)

Vi prioriterer således de klimarelaterede finansielle risici ud fra deres sandsynlighed for at overskride tærskelværdier for de økonomiske og finansielle konsekvenser. Jo større sandsynligheden er for overskridelse, desto større risiko. Der kan dog i princippet være store forskelle, fx mellem to risici, med hensyn til hvor stort et tab (konsekvensen) kan forventes at blive, givet at tærskelværdien er overskredet. Dette forventede tab kaldes ofte expected shortfall og bør generelt tages i betragtning i en sammenligning af risici. Det er det, man principielt gør i et heat map, om end man dog her ofte behandler konsekvensen ved materialisering som deterministisk. Hvis det fx er sådan, at risikoen med mindst sandsynlighed har størst expected shortfall, kan prioriteringen af risiciene være vanskelig. I denne analyse abstraherer vi fra forskelle i expected shortfall, hvilket kan begrundes med ovennævnte antagelse om, at sandsynlighedsfordelingerne, der beskriver de økonomiske og finansielle tab, er ”pæne”. Denne antagelse indebærer altså også, at jo større sandsynligheden er for at overskride en given tærskelværdi (T*), desto større er den forventede konsekvens (givet overskridelse), målt som expected shortfall, også. Vi betragter derfor ikke konsekvenser som ligegyldige, men de inddrages implicit, allerede når vi ser på sandsynligheden, hvorfor vi kan se bort fra dem i prioriteringen.²⁷ Hvis man afbilder risici i et diagram med sandsynligheden og den forventede konsekvens ud af de respektive akser, får man det, der svarer til et heat map.

Figur B2 viser, hvordan vi prioriterer to risici ud fra sandsynligheden alene (venstre del af figuren), og hvordan dette kan oversættes til et heat map (højre del). Under vores antagelse om, at fordelingerne er pæne, ser vi, at konsekvensen (expected shortfall) er proportional med sandsynligheden, hvilket betyder, at vi får den samme rangordning, om vi bruger sandsynlighedsaksen eller konsekvensaksen. Vi har valgt førstnævnte akse.

Bank of England (2022), 2021 Climate Biennial Exploratory Scenario: Financial risks from climate change, maj 2022 (link – kun tilgængelig på engelsk).

Baselkomitéen (2017), High-level summary of Basel III reforms, Bank for International Settlements, december (link – kun tilgængelig på engelsk).

Baselkomitéen (2022), Principles for the effective management and supervision of climate-related financial risks, Bank for International Settlements, juni (link – kun tilgængelig på engelsk).

Beredskabsstyrelsen (2022), Nationalt Risikobillede 2022, januar (link).

Bramsen m.fl. (2022), Landbrugets økonomi 2022, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, Landbrugets Økonomi Bind 2022 (link).

Branner og Ingholt (2023), Danmark risikerer en periode med større udsving i energipriser, som vil påvirke inflation og pengepolitik, Danmarks Nationalbank Analyse, nr. 15, november (link).

Buchholst m.fl. (2014), Dansk landbrug, Kvartalsoversigt, 2. halvår 2014 (link).

Danmarks Nationalbank (2018), Lave renter og rigelig udlånskapacitet sætter lånestandarder under pres, Danmarks Nationalbank Analyse (Finansiel stabilitet), nr. 22, november (link).

Danmarks Nationalbank (2020), En gradvis grøn omstilling understøtter finansiel stabilitet, Danmarks Nationalbank Analyse, nr. 21, november (link).

Danmarks Nationalbank (2022), Turbulente tider kræver fokus på risikostyring, Danmarks Nationalbanks Analyse (Finansiel stabilitet), nr. 14, december (link).

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (2022), The role of environmental risks in the prudential framework, EBA/DP/2022/2, maj (link – kun tilgængelig på engelsk).

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (2023), EBA progress report on greenwashing monitoring and supervision, EBA/REP/2023/16, maj 2023 (link – kun tilgængelig på engelsk).

Den Internationale Valutafond (2019), Fiscal Monitor: How to Mitigate Climate Change, oktober (link – kun tilgængelig på engelsk).

Det Europæiske Miljøagentur (2023), Economic losses from climate-related extremes in Europe, april (link – kun tilgængeligt på engelsk).

Det Internationale Energiagentur (2022), World Energy Outlook 2022, november (link – kun tilgængelig på engelsk).

De Økonomiske Råd (2021), Dansk klimapolitik frem mod 2030, Økonomi og Miljø, kapitel I, marts (link).

De Økonomiske Råd (2021a), Beskæftigelseseffekter af drivhusgasafgifter, Økonomi og Miljø, kapitel II, december (link).

ECB/ESRB project team on climate risk (2021), Climate-related risk and financial stability, juli (link – kun tilgængelig på engelsk).

ECB/ESRB project team on climate risk (2022), The macroprudential challenge of climate change, juni (link – kun tilgængeligt på engelsk).

ECB/ESRB project team on climate risk (2023), Towards macroprudential frameworks for managing climate risk, december (link – kun tilgængelig på engelsk).

Egemen m.fl. (2022), Pricing of climate risks in financial markets: a summary of the literature, BIS Papers, no. 130, december (link – kun tilgængelig på engelsk).

Ekspertgruppen for en grøn skattereform (2022), Grøn skattereform – Første delrapport, februar (link).

Ekspertgruppen for en grøn skattereform (2024), Grøn skattereform – Endelig afraportering, februar (link).

Energinet (2023), Elpriser, juni 2023 (link).

Energistyrelsen (2021), Punktkilder til CO₂-potentialer for CCS og CCU, juni (link).

Energistyrelsen (2022a), Klimastatus og -fremskrivning 2022, april (link).

Energistyrelsen (2022b), Tekniske Reduktionspotentialer, 2030 og 2035, september (link).

Energistyrelsen (2022c), Analyseforudsætninger for Energinet 2022, september (link).

Energistyrelsen (2023), Klimastatus og -fremskrivning 2023, april (link).

Energistyrelsen (2022b), Tekniske Reduktionspotentialer, 2030 og 2035, september (link).

Energistyrelsen (2022c), Analyseforudsætninger for Energinet 2022, september (link).

Faccini og Matin (2021), Are Climate Change Risks Priced in the U.S. Stock Market?, Danmarks Nationalbank Working Paper, februar (link – kun tilgængelig på engelsk).

Feng og Li (2022), We are all in the same boat: Cross-border spillovers of climate risk through international trade and supply chain, IMF Working Paper, WP/21/12, januar (link – kun tilgængelig på engelsk).

Finans Danmark (2023), De høje energipriser rammer særligt danskere i dårligt isolerede huse, februar (link).

FN’s klimapanel (2023), Synthesis report of the IPCC sixth assessment report (AR6) – Summary for Policymakers, marts (link – kun tilgængeligt på engelsk).

Forenede Nationer (2015), Paris Agreement (link – kun tilgængeligt på engelsk).

Green Power Denmark (2023), Elpris Outlook 2023, maj (link).

Højbjerre Brauer Schultz (2019), Danske virksomheder i globale værdikæder – En analyse af danske virksomheders eksponering over for global usikkerhed, november (link).

Ingholt m.fl. (2021), Klimaforandringer og centralbanker, Danmarks Nationalbank Analyse, nr. 19, juli (link).

Jaramillo m.fl. (2023), Climate challenges in Fragile and Conflict-Affected States, Staff Climate Note, No. 2023/001, IMF, august (link – kun tilgængelig på engelsk).

Klimarådet (2023), Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift, februar (link).

Larsen m.fl. (2021), DMI report WP311 - Data driven climate change adaptation Part B: National and local scale flood modelling as a basis for damage cost assessments: Final scientific report of the 2020 National Centre for Climate Research Work Package 3.1.1, Data-driven climate service (part B), juni (link – kun tilgængelig på engelsk).

Martinello og Møller (2022), Energirenoveringer af huse tjener sig ind over varmeregningen – ikke via salgsprisen, Danmarks Nationalbank Economic Memo, nr. 10, september (link).

Mirone og Poeschl (2021), Flood risk discounts in the Danish housing market, Danmarks Nationalbank Economic Memo, nr. 7, oktober (link – kun tilgængelig på engelsk).

Network for Greening the Financial System (2023), NGFS scenarios for central banks and supervisors – phase IV, november (link – kun tilgængelig på engelsk).

Niras (2021), Skader ved højtstående grundvand, december (link).

Nykredit (2022), Risiko- og kapitalstyring for 2022, februar (link).

Poeschl (2022), Do banks manage their flood risk exposure? Evidence from the Danish credit register, Danmarks Nationalbank Economic Memo, nr. 15, december (link – kun tilgængelig på engelsk).

Regeringens klimapartnerskaber – Energi- og forsyningssektoren (2020), Sektorkøreplan for energi- og forsyningssektorens bidrag til 70%-målsætningen, marts (link).

Schou (2019), Landbrugets Økonomi 2018, Landbrugets Økonomi Bind 2018 (link).

Analysen består af en dansk og engelsk version. I tilfælde af tvivl om oversættelsens korrekthed gælder den danske version.

Redaktionen er afsluttet 8. april 2024.