Finanspolitisk planlægning kan øge robustheden i færøsk økonomi

Der er fortsat fremgang i mange dele af færøsk økonomi, og det færøske bruttonationalprodukt, BNP, steg sidste år med 2,5 pct. opgjort i faste priser. Aktivitetsstigningen har det seneste år været bredt funderet, men har især været trukket af fremgang i den primære sektor, hvor bruttoværditilvæksten sidste år voksede med mere end 7,5 pct. Væksten på Færøerne har de seneste ti år været blandt de højeste i Europa, og opsvinget har resulteret i et udbredt pres på produktionskapaciteten mange steder i økonomien.

De seneste års kraftige fremgang har også bidraget til, at den færøske økonomi overordnet set er sund. Den færøske økonomi er i dag kendetegnet ved høj beskæftigelse og lav ledighed, velkonsoliderede husholdninger, lav offentlig gæld samt positiv udlandsformue. Det gør i udgangspunktet økonomien godt rustet til at tage hånd om uforudsete stød.

Moderat fremgang i eksporten

Færøerne er en lille, åben økonomi, som i høj grad er afhængig af handel med omverdenen. Eksportsektoren er koncentreret omkring fiskeri og havbrug, som udgør næsten 95 pct. af den samlede vareeksport. Færøernes fiskeerhverv består dels af opdræt med fokus på lakseopdræt og dels af fiskeri af bl.a. pelagiske og bundlevende fisk samt forarbejdningen heraf.

Færøernes fiskeerhverv har de seneste år haft gavn af høje fiskepriser, som for de fleste i erhvervet har opvejet de højere priser, de har måttet betale for fx foder og brændstof.¹ De højere fiskepriser har for hele erhvervet bidraget til en kraftigt stigende eksport, og den samlede fremgang i færøsk økonomi har især været drevet af de meget gunstige forhold for netop de eksportorienterede fiskeri- og opdrætserhverv.

Fremgangen i den færøske eksport af fisk og fiskeprodukter er imidlertid gået ned i tempo og steg sidste år med 2 pct. (målt i værdi). Det kommer efter et par år, hvor den årlige vækst i eksportværdien har været mere end 20 pct. Vækstafmatningen skyldes sidste år et fald i eksportværdien af opdrætslaks, mens eksportværdien i fiskeriet steg, se figur 1 og 2. Den fortsatte fremgang i eksporten i fiskeriet sidste år skal dog ses i lyset af, at en del af tidligere års makrelkvoter blev fisket i 2023, og at eksportværdien af fiskemel og fiskeolie var ekstraordinært høj.

I år må de eksporterede mængder forventes at være lavere, da kvoterne for både sild, makrel, torsk og især lodde er reduceret. I årets første ni måneder er værdien af eksporten af fisk og fiskeprodukter eksklusive laks faldet med mere end 25 pct. sammenlignet med de første ni måneder af 2023, hvilket skyldes færre eksporterede mængder af fisk og en normalisering af eksporten af fiskemel og fiskeolie. Makrel- og sildesæsonen ligger i slutningen af året og er derfor endnu ikke indeholdt i eksporttallene for 2024. Både den samlede mængde kvoter, og Færøernes andel heraf, er for makrel og sild reduceret i år.²

Færøerne indgik i juni en ny aftale om makrelfiskeri med Norge og Storbritannien. Aftalen giver Færøerne 12 pct. af den totale tilladte fangstmængde, TAC (total allowable catch), hvilket er en reduktion på 0,6 procentpoint i forhold til makrelaftalen fra 2014. Til gengæld får Færøerne ret til at fiske 35 pct. af sin andel i britisk farvand og 40 pct. af sin andel i norsk farvand, hvilket er en stigning fra henholdsvis 30 og 35 pct.³ Til trods for at aftalen giver færøske fiskere en mindre del af den samlede tilladte mængde fisket makrel, sikrer aftalen, at færøske skibe nu i større grad har mulighed for at fiske en stor del af makrellen, når den er bedst egnet til salg, og prisen derfor også er bedst. Færøsk fiskeri har generelt stor gavn af at kunne fiske i forskellige farvande. En række internationale aftaler har historisk sikret, at Færøerne og nabolandene har kunnet fiske i hinandens farvande, hvilket har fungeret som risikospredning.

For opdrætserhvervet er eksportværdien af laks i årets første ni måneder på et historisk højt niveau. Det skyldes i høj grad en stigning i den eksporterede mængde af laks, hvilket er sket til trods for et mindre udbrud af infektiøs lakseanæmi, ILA-virus, i to opdrætsringe i maj. Virussen medførte, at 550 tons laks blev slagtet.⁴ Laksepriserne er modsat begyndt at falde efter en årrække med meget høje priser og var i årets første ni måneder ca. 10 pct. lavere end i samme periode året før.

Den overordnet set gunstige udvikling i den samlede eksport de seneste år er sket, til trods for at væksten på en lang række af de færøske eksportmarkeder har været afdæmpet de seneste år. Eksport af fisk er generelt mindre følsom over for globale konjunkturudsving, og den færøske eksportsektor kan derfor forventes at have en vis grad af robusthed over for konjunkturmæssige omslag.⁵ Fremover forventer en række internationale organisationer, at væksten i den globale økonomi igen vil tage til,⁶ hvilket også må forventes at understøtte de færøske virksomheders eksportmuligheder.

Fortsat stramt arbejdsmarked

Det fortsat høje aktivitetsniveau i færøsk økonomi ses også på arbejdsmarkedet, hvor beskæftigelsen er historisk høj, se figur 3. Væksten i beskæftigelsen er aftaget en smule i løbet af i år, hvor beskæftigelsen er steget med ca. 470 personer (1,5 pct.) i forhold til for et år siden⁷. Størstedelen af jobvæksten er sket i den offentlige sektor. Beskæftigelsen rundede i oktober 29.800 personer, hvilket svarer til mere end 85 pct. af befolkningen mellem 15 og 66 år. Samtidig har ledighedsraten ligget stabilt omkring 1 pct. af arbejdsstyrken siden begyndelsen af 2022, og der er reelt fuld beskæftigelse på Færøerne.

De seneste års fremgang i beskæftigelsen er et resultat af en betydelig udvidelse af arbejdsstyrken. Det er bl.a. et resultat af, at mange udlændinge er trådt ind på det færøske arbejdsmarked, og siden 2019 er ca. halvdelen af fremgangen i beskæftigelsen trukket af udlændinge⁸. Det vidner om et arbejdsmarked, der er kendetegnet ved en høj grad af fleksibilitet, hvor man i opgangstider kan tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Historisk har man omvendt set en faldende andel af udenlandsk arbejdskraft i tider med økonomisk afmatning. Det er vigtigt, at strukturerne på det færøske arbejdsmarked også fremover understøtter den fleksibilitet, så arbejdskraften kan tilgås, når behovet er der.

Til trods for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft er der stadig et vist pres på arbejdsmarkedet, og flere virksomheder vurderer, at mangel på arbejdskraft er en begrænsende produktionsfaktor. Det gælder særligt inden for byggeriet, hvor behovet for faglært arbejdskraft er stort. Situationen ser lidt lettere ud i industrien, hvor indikatoren for mangel på arbejdskraft er faldet svagt gennem de seneste par år og ligger på et niveau, der svarer til midten af 2010’erne.

I den nuværende situation, hvor mange virksomheder efterspørger faglært arbejdskraft, bør færinger ikke have et særskilt incitament til at arbejde udenlands, men i stedet incitament til at bidrage med deres kompetencer på det færøske arbejdsmarked. De aktuelle skattefradrag til færinger i udenlandske stillinger gør det dog relativt mindre attraktivt at tage job på Færøerne end i udlandet og kan derved gøre det sværere at tiltrække netop den kvalificerede arbejdskraft, der er brug for. Sådanne ordninger kan være uhensigtsmæssige, særligt i perioder som nu, hvor økonomien mangler arbejdskraft, men også set i lyset af, at man i fremtiden forventer behov for flere hænder i bl.a. den offentlige sektor. Fra næste år har Lagtinget vedtaget at sænke en række af fradragene, herunder udlandsfradraget, som giver et skattemæssigt fradrag på indkomst tjent i udlandet.

Høje aftalte lønstigninger i år og næste år

Lønstigningerne på det færøske arbejdsmarked har ligget relativt stabilt på lidt over 4 pct. det seneste år, se figur 4. Det er en smule højere end i perioden før coronapandemien, hvor lønstigningerne lå på omkring 3 pct. om året. De lidt højere lønstigninger er bl.a. et resultat af det stramme arbejdsmarked og et udbredt krav fra lønmodtagerne om kompensation for reallønstab i kølvandet på de seneste års høje inflation. Det har også resulteret i, at det seneste års nye overenskomstaftaler har udmøntet sig i højere aftalte lønstigninger på det færøske arbejdsmarked end set i 2010’erne. Overenskomstforhandlingerne på Færøerne sker særskilt for de enkelte faggrupper.

På det private arbejdsmarked har sommerens overenskomstaftale for en række arbejdergrupper som bl.a. havne- og lagerarbejdere resulteret i en generel lønstigning på samlet 8,2 pct. i 2024 og 2025.⁹ Aftalen blev indgået efter længere tids strejke i maj og juni, hvor op mod 5.000 personer var omfattet. Aftalen indebærer yderligere et såkaldt lønløft til arbejderne, hvilket sammen med den generelle lønstigning resulterer i lønstigninger på op mod 13 pct. i løbet af den toårige overenskomstperiode.¹⁰

Også for en række offentlige faggrupper er der udsigt til højere lønstigninger i år og næste år. Udfaldet af en række af de offentlige overenskomster har resulteret i lønstigninger i omegnen af 4 pct. om året i gennemsnit over 2024, 2025 og 2026. Samtidig fremgår det af koalitionsaftalen fra december 2022, at de lavest lønnede faggrupper inden for omsorgsområdet skal sikres et lønløft. Landsstyret meldte sidste år ud, at pædagoger, pædagogmedhjælpere, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere bliver omfattet af lønløftet.¹¹ Lønløftet vil sikre disse faggrupper en lønstigning i samme størrelsesorden som for arbejdergrupperne på det private arbejdsmarked i løbet af 2024 og 2025.

Inflationen er faldet yderligere det seneste år

Væksten i forbrugerpriserne på Færøerne er taget yderligere af det seneste år, se figur 5. Udviklingen i de færøske forbrugerpriser minder om udviklingen i Danmark og resten af Europa og var i 3. kvartal i år igen under 2 pct. I modsætning til i fx Danmark er det især stigninger i forbrugerpriserne på fødevarer, som fortsat bidrager til at holde inflationen oppe på Færøerne. Fødevarepriserne steg i 3. kvartal med 4,2 pct. i forhold til året før.

En vurdering af den faktiske inflation og de enkelte forbrugsgruppers bidrag til prisudviklingen kompliceres imidlertid af, at vægtene i forbrugskurven på Færøerne ikke opdateres løbende. Vægtene er baseret på en forbrugsundersøgelse fra 2007, så den beregnede inflation antager, at færingernes forbrugsmønster ikke har ændret sig siden dengang. Da folk som regel ændrer forbrug imod varer, som bliver relativt billigere, betyder faste vægte, at den samlede inflation sandsynligvis overvurderes.¹²

Færøernes energiforsyning er baseret på olie, hvorimod Europas forsyning er baseret på bl.a. naturgas. Oliepriserne har generelt været mindre volatile end naturgaspriserne de seneste år, og derfor har det direkte bidrag fra energipriserne været mindre på Færøerne sammenlignet med Danmark, hvor fald i energipriserne har bidraget kraftigt til den lavere inflation. Det har ikke på samme måde været tilfældet på Færøerne, hvor faldende energipriser kun i begrænset omfang har trukket forbrugerpriserne ned i det forgangne år.

Til trods for at faldende energipriser ikke på samme måde har bidraget direkte til lavere forbrugerprisstigninger, har lavere energipriser i udlandet formentlig bidraget til, at inflationen igen er kommet ned på Færøerne. Det skyldes, at en stor del af det, der forbruges af færøske husholdninger, er importeret. Det betyder, at en del af de faldende energipriser i udlandet alligevel væltes over på den færøske økonomi igennem lavere prisstigninger på importerede varer, som produceres i lande, hvor det igen er blevet billigere at producere.

I Danmark og i resten af Europa har de seneste års høje lønstigninger resulteret i, at inflationspresset i større grad kommer fra bl.a. tjenesteerhverv, som i relativt stor grad benytter sig af arbejdskraft. Det er endnu for tidligt at vurdere, i hvor stor grad det seneste års aftalte lønstigninger på det færøske arbejdsmarked vil resultere i, at virksomhedernes udgifter til højere lønninger væltes over i forbrugerpriserne. Det vil både afhænge af virksomhedernes konkurrencevilkår og afsætningsmuligheder samt virksomhedernes evner til at absorbere de højere lønudgifter gennem lavere indtjening.

Husholdningerne ser lysere på fremtiden

Optimismen blandt de færøske husholdninger er igen begyndt at stige. Det er et resultat af, at de seneste års lønstigninger har været kraftigere end udviklingen i forbrugerpriserne, og at den gennemsnitlige færøske husholdning igen oplever stigende købekraft.¹³ Samtidig skaber udsigt til høje lønstigninger det kommende år, et fortsat stærkt arbejdsmarked og gradvist lavere renter fundamentet for større optimisme blandt de færøske husholdninger. Forbrugertillidsindikatoren er således steget de seneste to år, men ligger dog fortsat på et lavere niveau end i perioden før pandemien. Udviklingen dækker både over en generel forbedring af forbrugernes syn på deres egen nuværende økonomiske situation og deres forventede økonomiske situation om et år. Resultaterne blev indsamlet i perioden omkring strejken i maj og juni og kan derfor være påvirket af dette.

Fremgangen i forbruget blandt husholdningerne er imidlertid stadig begrænset, og udviklingen i det samlede detailomsætningsindeks viser, at detailsalget har været uændret siden begyndelsen af 2023 (opgjort i mængder). Den flade udvikling kommer efter et markant fald i 2022 som resultat af dels den høje inflation, som reducerede husholdningernes købekraft, dels de højere renter.

Fremgangen i den færøske økonomi afspejles også i den finansielle sektor på Færøerne, som generelt klarer sig godt. De færøske banker har gennem en årrække opbygget kapital, og indtjeningen er lige nu høj, hvilket øger deres robusthed. Gennem 2024 er kreditvæksten aftaget og blevet mere moderat. Dog er nedskrivningerne steget svagt.

Moderat udlånsvækst i løbet af 2024

Den samlede udlånsvækst på Færøerne har de seneste måneder været moderat på omkring 4 pct. år-år og er således aftaget siden starten af 2024. En del af udlånsvæksten kan bl.a. tilskrives den offentlige sektor og husholdningerne.

Kreditgivningen på Færøerne sker hovedsageligt gennem de fire færøske pengeinstitutter, som ligeledes står for formidlingen af realkreditlån.¹⁴ Omkring halvdelen af de færøske bankers samlede udlån er til husholdningerne, hvor langt størstedelen er relateret til boligfinansiering via banklån. De færøske husholdningers låntagning har generelt været stigende de seneste år. Siden udgangen af 2023 og frem til september har der været en moderat kreditvækst på ca. 2 pct. til de færøske husholdninger inkl. formidling af realkreditlån.

For virksomhederne har låntagningen fra de færøske banker derimod været mere begrænset, og udlånet har været aftagende, se figur 6. Det skal dog bemærkes, at særligt de største færøske virksomheder også optager lån i andre lande.

De færøske banker har generelt en stor andel af tidsindskud

De færøske banker finansierer primært deres udlånsaktiviteter med indlån fra kunderne, og indlånene har været stabile de seneste år. Ved udgangen af 1. halvår 2024 udgjorde udlånet knap 90 pct. af indlånet, dog med en vis spredning blandt bankerne.

De færøske banker har generelt en stor andel af tidsindskud i forhold til deres samlede indlånsbase, og andelen af tidsindskud har de seneste år været stigende. Sammenlignet med de danske systemiske banker og ikke-systemiske banker udgør tidsindskud en større andel af de færøske bankers samlede indlånsbase.¹⁵ Når kunderne vælger at placere deres indlån som tidsindskud i stedet for at have indlån stående som anfordringsindlån, er det ofte ud fra et investeringsperspektiv. Tidsindskud anses derfor både i reguleringen og i Nationalbankens likviditetsstresstest som mere flygtige end anfordringsindlån. Hvis indlånet er optaget for at opnå en højere rente, er der en risiko forbundet med udløbet af tidsindskuddet, hvor bankerne skal sikre sig, at de har likvide aktiver, der matcher, da kunden typisk vil være villig til at flytte tidsindskuddet derhen, hvor gevinsten er størst.

Nogle af bankerne udsteder også markedsfinansiering, der kan bruges til opfyldelse af kapitalkrav eller til finansiering af udlån. Disse banker løber dermed en risiko ved at skulle have adgang til de finansielle markeder.

Boligpriserne stiger fortsat

Boligpriserne på Færøerne er steget kraftigt gennem det seneste opsving, der begyndte i 2013. Udviklingen skal bl.a. ses i lyset af, at boligudbuddet på Færøerne i en årrække ikke har kunnet følge med den højere efterspørgsel, som har været drevet af både befolkningstilvækst og en stigning i de disponible indkomster. Realindkomsterne er dermed steget mere end boligudbuddet, hvilket har været med til at drive udviklingen i boligpriserne, se boks 1. De underliggende økonomiske forhold kan således overordnet set forklare boligprisudviklingen over en længere periode.

I 2023 var der dog tegn på opbremsning i boligpriserne efter en periode med stigende renter og udhuling af husholdningernes realløn.¹⁶ Dette ser dog ud til at have vendt i år, hvor foreløbige tal indikerer, at boligpriserne stiger igen, se figur 7. De stigende priser kan være understøttet af, at husholdningernes købekraft er øget, samtidig med at renterne er faldet i løbet af 2. halvår 2024, se også kapitel 1.

Der er ikke beskatning af fast ejendom på Færøerne, og samtidig har boligejerne mulighed for at opnå et rentefradrag i forbindelse med renteudgifter på boliglån. Begge forhold er med til at mindske brugerprisen og øge udsvingene i boligpriserne. En indførelse af boligbeskatning på Færøerne, hvor skattebetalingen følger priserne på boligmarkedet, vil således kunne dæmpe prisudsvingene til gavn for den makroøkonomiske og finansielle stabilitet.

En stor del af de færøske boligejeres disponible indkomst går til at servicere deres boliggæld. Rentestigningerne siden 2022 har således øget boligbyrden, dvs. den del af boligejernes disponible indkomst, der går til at betale boliglånet.¹⁷ Denne må dog forventes at falde, hvis renterne falder. De færøske boligejeres rentefølsomhed er høj, idet den meste udbredte boligfinansiering til husholdningerne er variabelt forrentede banklån med mulighed for rentetilpasning inden for én måned. Det betyder, at renteændringer hurtigt får gennemslag til de færøske boligejere. Til gengæld afdrager langt hovedparten af de færøske boligejere på deres gæld, hvilket er med til at øge deres robusthed. Derudover har over halvdelen af boligejerne på Færøerne en forholdsvis lav gældsfaktor på 3 eller derunder. De færøske boligejere låner således mindre end de danske boligejere målt i forhold til deres indkomster.

Bankernes indtjening øger deres robusthed

2024 tegner til at blive endnu et godt år for de færøske banker, på trods af at indtjeningen for 1. halvår 2024 var en smule lavere end slutningen af 2023. Faldet i bankernes indtjening var hovedsageligt drevet af en lavere indtjening fra kursreguleringer, se figur 8A. De færøske bankers højere indtjening den seneste tid forbedrer deres første værn mod tab.

Siden slutningen af 2022 har nettorenteindtægter understøttet bankernes indtjening, og nettorenteindtægterne er stabiliseret på et højt niveau. De højere nettorenteindtægter skal ses i lyset af en udvidelse af rentemarginalen, idet bankerne har øget udlånsrenterne mere end indlånsrenterne. Rentemarginalen ser dog ud til at have toppet i starten af 1. halvår 2024 og er siden hen fladet ud bl.a. som følge af lavere udlånsrenter, se figur 8B.

Over det seneste år er der sket en stigning i de driftsførte nedskrivninger, men på trods af stigningen er de færøske bankers nedskrivningsprocenter for både erhverv og husholdninger fortsat lave. Den fortsatte fremgang i færøsk økonomi og det stramme arbejdsmarked kommer dermed også til udtryk blandt bankernes kunder, som virker robuste. Foreløbig er der således ingen væsentlige tegn på, at bankernes kunder har problemer med at opfylde deres gældsforpligtelser.

De færøske banker har øget deres kapitalisering det seneste år

Siden 2017 har de færøske banker opbygget kapital, og over det seneste år er kapitaliseringen øget yderligere. Opbygningen af kapital skal bl.a. ses i lyset af indfasningen af de færøske bankers nedskrivningsegnede passiver,¹⁸ se figur 9. Den øgede kapitalopbygning har bidraget til en højere kapitaloverdækning, som de seneste år har været nogenlunde stabil.

De færøske banker har tilstrækkelig kapital til både at kunne opfylde den kommende forhøjelse af den systemiske buffer og indfasningen af NEP-krav, herunder en forhøjelse af kravet til de nedskrivningsegnede passiver grundet forhøjelsen i den systemiske buffer.¹⁹

Formålet med en systemisk buffer på Færøerne er at gøre bankerne mere robuste over for strukturelle sårbarheder i færøsk økonomi, som er relativt enstrenget med stor afhængighed af fiskeri og fiskeopdræt. På nuværende tidspunkt er den systemiske buffer fastsat til 2 pct., men fra 1. juli 2025 forhøjes denne til 3 pct. som følge af strukturelle systemiske risici i færøsk økonomi.

Selvom der har været betydelig fremgang i den færøske økonomi de seneste år, har der ikke været nævneværdige overskud på de offentlige finanser, se figur 10. I år forventer Det Økonomiske Råd et underskud i landskassen på 0,5 pct. af BNP,²⁰ og næste år er der på finansloven også budgetteret med underskud.²¹ Det tyder på, at den offentlige sektor derved skubber til aktiviteten i en periode, hvor der i forvejen er pres på kapaciteten i mange dele af økonomien.

At de offentlige finanser ikke er tilstrækkeligt forbedret under højkonjunkturen, betyder også, at den offentlige sektor udskyder nødvendige tilpasninger og risikerer at skulle gennemføre stramninger under en lavkonjunktur.

Den offentlige gæld på Færøerne er imidlertid relativt lav, og det bidrager på kort sigt til at øge robustheden af de offentlige finanser og den færøske økonomi. Politiske prioriteter såsom de aktuelle overvejelser om at opføre en ny tunnel til Suðuroy til en anslået værdi på op mod ca. 20 pct. af BNP²² bør vejes op mod hensynet til at bevare en tilstrækkelig stødpude i de offentlige finanser til at kunne tage hånd om fremtidige udfordringer.

En betydelig del af indkomsten på Færøerne skabes, ved at virksomheder udnytter de færøske hav- og fiskeressourcer. En enstrenget økonomi som den færøske er relativt sårbar over for udefrakommende forhold, og det er derfor vigtigt, at der er fokus på at føre en stabilitetsorienteret finanspolitik, hvor der lægges penge til side i opgangstider. Det kan bidrage til at afbøde konsekvenserne af fx ændrede udefrakommende forhold, der begrænser dele af Færøernes primære indtægtskilde.

Færøernes Økonomifond²³ har netop som et af sine formål at udjævne indtægterne fra fiskeri- og opdrætsindustrien og derved sikre økonomisk stabilitet og konjunkturudjævning. Dette gøres aktuelt ved at udbetale indtægter fra fonden til finansloven for samlet op til 400 mio. kr., mens yderligere indtægter udbetales over en 7-årig periode.²⁴ Fra næste år hæves niveauet for de årlige udbetalte indtægter til 600 mio. kr.,²⁵ hvilket skal ses i lyset af de seneste års forhøjelser af fangst- og opdrætsafgifterne, som vurderes at hæve indtægterne. Forudsætningerne for indtægterne kan imidlertid ændre sig fra år til år, og forhøjelsen kan potentielt betyde, at landskassens indtægter bliver endnu mere følsomme over for udsving i fiskeri- og opdrætsindustrien end hidtil.

Voksende behov for at tage hånd om den finanspolitiske holdbarhed

Den demografiske sammensætning ændrer sig de kommende år. Antallet af personer i den arbejdsdygtige alder i forhold til personer over folkepensionsalderen er faldet støt de seneste år, og det forventes også at falde fremover, hvilket presser den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser, uagtet at den offentlige gæld aktuelt er lav. I Det Økonomiske Råds seneste holdbarhedsberegning anslås det, at det vil kræve en varig finanspolitisk stramning på 9 pct. af BNP at bringe de offentlige finanser i balance på langt sigt.²⁶

Folkepensionsalderen hæves med et halvt år i 2025 og i 2030, men vil kun i begrænset omfang modgå den øgede andel af personer over pensionsalderen i forhold til antallet af personer under pensionsalderen.²⁷ Yderligere forhøjelser af folkepensionsalderen kan bidrage til at forbedre den langsigtede finanspolitiske holdbarhed ved at sikre en mere jævn udvikling i forholdet mellem arbejdstid og levetid på tværs af generationer.

Finanspolitisk rammeværk kan sikre hensigtsmæssig styring af den offentlige økonomi

De kommende års demografiske udfordringer kombineret med, at Færøerne som en lille og relativt enstrenget økonomi er sårbar over for udefrakommende forhold, understreger behovet for en samlet styring og langsigtet planlægning af den offentlige økonomi. Det skal sikre, at der rettidigt tages hånd om kendte udfordringer, og at der samtidig spares op i gode tider, så der er økonomisk manøvrerum til at understøtte økonomien i tilbagegangstider.

En af måderne, hvorved landsstyret i fremtiden kan sikre et manøvrerum, er at indføre et finanspolitisk rammeværk, som skal danne grundlaget for en hensigtsmæssig styring af landsstyret og kommunernes økonomi. Det bør ske fra centralt hold for at sikre én samlet styring af den offentlige økonomi.

Rammeværket bør samtidig sigte efter at sikre en hensigtsmæssig udgiftsstyring over konjunkturcyklen, så gode tider også bruges til at forberede sig til dårligere tider og derved bidrage til et mere stabilt konjunkturforløb. Det nuværende styringssystem for kommunernes økonomi, der har fokus på løbende gældsstyring, bidrager på uhensigtsmæssig vis til finanspolitisk konjunkturmedløb, hvor tider med store indtægter og pres i økonomien giver incitament til på samme tid at hæve udgifterne.

Endelig bør rammeværket sikre, at kendte udfordringer, der presser den finanspolitiske holdbarhed på længere sigt, såsom skift i den demografiske sammensætning, tages i betragtning i forbindelse med planlægningen af den kortsigtede finanspolitik.

En samlet ramme for koordineringen af den offentlige økonomi på tværs af staten og kommunerne kan danne fundamentet til at sikre, at den offentlige sektor er forberedt på ændringer i det løbende behov for offentlige ydelser og samtidig bidrager til en mere stabil færøsk økonomi.

Analysen består af en dansk, færøsk og engelsk version. I tilfælde af tvivl om oversættelsens korrekthed gælder den danske version.

Redaktionen er afsluttet 2. december 2024.