Analyser fokuserer på aktuelle emner, som er særlig relevante for Nationalbankens formål. Analyserne kan også indeholde Nationalbankens anbefalinger. Her finder du bl.a. vores prognose for dansk økonomi og vores vurdering af den finansielle stabilitet. Analyser henvender sig til dig, der har en bred interesse for økonomiske og finansielle forhold.
Fragmentering af global handel kan udfordre dansk økonomi
Forstyrrelser i forsyningskæder og stigende geopolitiske spændinger øger i disse år risikoen for, at den globale økonomiske integration gradvist vender. Det kan fx udspille sig i form af en øget fragmentering af global handel, hvor verdensøkonomien bliver mere opdelt. Øget fragmentering kan ifølge modelberegninger medføre omfattende økonomiske tab og øget pres på forbrugerpriserne globalt og i Danmark. Konsekvenserne for dansk økonomi kan være særligt store, fordi Danmark er en lille, åben økonomi, der i høj grad er afhængig af handel med omverdenen. På kort sigt kan visse sektorer være særligt udsatte for øget fragmentering, og forsyningsudfordringer for kritiske input kan skabe store forstyrrelser for produktionen og økonomien.
Hovedbudskab
Hvorfor er det vigtigt?
Efter flere årtier med stigende global økonomisk integration står verden nu over for ændringer i den globale handel og de økonomiske relationer mellem lande. Det kan føre til nye handelsmønstre, lavere BNP og en stigning i prisniveauet. Det er vigtigt for Nationalbanken at forstå og vurdere disse konsekvenser for at hjælpe med at sikre en robust dansk økonomi. Denne analyse belyser, hvordan en fragmentering af global handel kan påvirke dansk økonomi, og hvilke brancher og varegrupper der er særligt udsatte.
Hovedfigur
Antallet af nye handelsbegrænsende tiltag stiger på verdensplan
Øget tendens til geoøkonomisk fragmentering
Globaliseringen har over de seneste mange år været med til at forme den verdensøkonomi, vi har i dag. Begrebet globalisering henviser til en voksende økonomisk integration mellem verdens økonomier. Det har bidraget til øget produktivitet og lavere priser ved at give virksomheder mulighed for at placere deres produktion der, hvor den er mest effektiv.1
Globaliseringen har imidlertid også en række risici, der bl.a. omfatter en stor afhængighed af udenlandske leverandører. Usikkerheden i forsyningskæder har fået mange lande og virksomheder til at genoverveje deres globale strategier i kølvandet på de seneste års begivenheder som coronapandemien, Ruslands invasion af Ukraine og øgede spændinger mellem Kina og USA. På tværs af mange lande er antallet af handelsrestriktioner steget støt, og der føres industripolitik med det formål at understøtte egne industrier. Det har været med til at øge tendensen til geoøkonomisk fragmentering, dvs. en politisk drevet vending af den globale økonomiske integration gennem forskellige kanaler som fx global handel.2 Det er vigtigt at understrege, at geoøkonomisk fragmentering ikke er det samme som deglobalisering, da ændrede handelsmønstre og en mere opdelt global økonomi ikke nødvendigvis betyder mindre global handel samlet set. Geoøkonomisk fragmentering er ikke et nyt begreb. Under den kolde krig var global handel stærkt påvirket af geopolitiske faktorer.3
Denne analyse fokuserer på den del af geoøkonomisk fragmentering, der relaterer sig til global handel. Øvrige faktorer, der peger på stigende fragmentering, indbefatter bl.a. et fald i udenlandske direkte investeringer og stigende restriktioner herpå, hyppigere internationale konflikter, strammere kapitalkontrol og voksende bekymring for migration.4
Global handel som andel af BNP er stagneret, men det er ikke nødvendigvis et tegn på tilbagegang i globaliseringen eller geoøkonomisk fragmentering
Det er endnu for tidligt at konkludere, at globaliseringen samlet set er på tilbagetog, om end der er sket en stagnation i global handels andel af BNP siden finanskrisen, se figur 1. Mellem 1995 og 2008 var den gennemsnitlige årlige vækst i global handel 9 pct. Den er herefter faldet til omkring 5 pct. om året. Perioden siden finanskrisen frem til nu omtales derfor ofte som ”slowbalisation”.5
Der er på nuværende tidspunkt ikke evidens for, at politiske beslutninger og handelshindringer er skyld i stagnationen i globaliseringen.6 ”Slowbalisation” kan i højere grad tilskrives en normalisering af væksten i global handel som følge af en lang periode med stærk fremgang. Herudover er den globale efterspørgsel skiftet mod tjenester (der oftere handles indenlandsk) frem for varer (der oftere handles globalt).7 En del af stagneringen kan også forklares af strukturelle forhold i Kina, der har medført, at andelen af udenrigshandel i Kinas BNP er faldet betydeligt siden 2006. Faldet skyldes primært, at andre elementer af kinesisk BNP er steget relativt mere, fx investeringer og offentligt forbrug. Se boks 1 for en uddybning.
Stagnationen i verdenshandlen afspejler flere forhold og er særligt drevet af udviklingen i Kina og USA
Siden finanskrisen er verdenshandlen som andel af BNP stagneret, se den grå linje i figuren nedenfor. Stagnationen kan forklares af flere overordnede faktorer og er ikke ensbetydende med, at globaliseringen er på tilbagetog.B1-1
Perioden op til finanskrisen var præget af et ekstraordinært højt niveau af handelsliberalisering. I begyndelsen af 2000’erne voksede verdenshandlen mere end dobbelt så hurtigt sammenlignet med tidligere globaliseringsperioder som perioden mellem 1870 og 1914. Dermed kan stagnationen i verdenshandlen til en vis grad ses som en normalisering.
Det spiller også en rolle for stagnationen i verdenshandlen, at efterspørgslen er skiftet mod tjenester (der oftere handles indenlandsk) frem for varer (der oftere handles globalt).
Værdien af global handel med olie er desuden faldet efter den kraftige stigning i oliepriserne op til finanskrisen. Dermed udgør oliehandel nu en lavere andel af verdens BNP, hvilket har medført et fald i udenrigshandlens andel af BNP for olieeksporterende lande.
Kinas udenrigshandel som andel af BNP er faldet, mens den i USA er stagneret
Udviklingen i Kina og USA kan hver især ligeledes forklare en stor del af stagnationen i verdenshandlen. Fjernes Kinas og USA’s bidrag til global handel og BNP, er der ikke længere lige så store tegn på stagnation, se den røde linje i figuren. Internationale studier finder, at politiske spændinger mellem USA og Kina ikke har haft en negativ effekt på global handel samlet set. Siden handelsrestriktioner blev pålagt i 2018, er handlen mellem de to økonomier i højere grad blevet omlagt gennem andre lande.B1-2
Kinas udenrigshandel som andel af BNP er faldet støt siden 2006.B1-3 Faldet skyldes i høj grad strukturelle forhold: Efterhånden som den kinesiske økonomi udvikler sig, vokser den indenlandske efterspørgsel og optager dermed en større andel af produktionen af færdigvarer. Dermed går en mindre andel til eksporten. Derudover bidrager den voksende betydning af indenlandsk efterspørgsel til at dæmpe importvæksten, da forbrug og investeringer generelt er mindre importintensive end eksport. Endelig er Kina i løbet af de seneste 15 år rykket markant længere op i værdikæden og kan producere flere avancerede halvfabrikata. Det betyder, at Kina i stigende grad benytter kinesisk producerede inputkomponenter frem for at importere dem. Kinas udvikling ligner den, som Japan og Sydkorea har gennemgået. Begge lande har bevæget sig fra en eksportorienteret økonomi til en, der i højere grad er drevet af indenlandsk forbrug og investeringer.
USA’s udenrigshandel som andel af BNP er ikke faldet i lige så høj grad som Kinas, men den er stagneret siden finanskrisen. Det står i kontrast til mange andre avancerede økonomier som Tyskland, Frankrig og Italien, der har set en stigning i udenrigshandel de seneste år. Stagnationen i USA’s udenrigshandel som andel af BNP kan forklares af flere faktorer, herunder handelsrestriktioner og politik, der modvirker at flytte produktionen til udlandet.B1-4
Flere handelsbegrænsende tiltag peger på øget geoøkonomisk fragmentering
Der er i øjeblikket tidlige tegn på øget tendens til geoøkonomisk fragmentering. For eksempel er antallet af nye handelsbegrænsende tiltag næsten tredoblet på verdensplan siden 2019, se figur 2. Mange forskellige lande har indført nye handelsbegrænsende tiltag, og det er dermed en global tendens, der ikke blot er drevet af enkelte lande. De indførte handelsbegrænsende tiltag påvirker en række varegrupper, især metalvarer, køretøjer og farmaceutiske produkter.8
Den markante stigning i handelsbegrænsende tiltag siden 2020 kan afspejle sanktioner mod Rusland og øget brug af støtteordninger, der blev indført for at støtte husholdninger og virksomheder under coronapandemien i 2020-21 og være en reaktion på den høje inflation i 2022-23, se figur 3. Nogle af disse støtteordninger er ikke drevet af geopolitiske hensyn og bør ikke ses som tegn på geoøkonomisk fragmentering. Det er fx statsstøtte til produktion af værnemidler under pandemien og hjælpepakker til energiintensive virksomheder under energikrisen i 2022. I samme periode er der også blevet indført støtteordninger som led i en ny industripolitik. USA og flere lande i EU har fx introduceret statsstøtte til at etablere indenlandsk produktions- og forarbejdningskapacitet for sjældne jordarter for at mindske afhængigheden af Kina.9 Det kan dog være svært at skelne mellem de tiltag, der er drevet af geopolitiske hensyn, og dem, der var designet til at støtte husholdninger og virksomheder under pandemien og den høje inflation.
I de seneste år er der kommet større fokus på at opbygge indenlandsk produktionskapacitet inden for strategiske sektorer og mindske importafhængigheden. Et godt eksempel er mikrochips, der er et kritisk input i den grønne og digitale omstilling.10 USA har med sin CHIPS and Science Act afsat 53 mia. dollar til at opbygge indenlandsk produktionskapacitet og understøtte forskning inden for mikrochips.11 Ifølge den europæiske Chips Act vil mere end 43 mia. euro i politisk drevne investeringer være med til at fordoble EU’s markedsandel i mikrochips fra nuværende 10 pct. til 20 pct. inden 2030.12 Kina, Japan og Indien har ligeledes annonceret tiltag, der skal understøtte indenlandsk udvikling inden for mikrochips.
Virksomheder viser stigende interesse for at flytte produktionen tættere på hjemmemarkedet for at reducere risici og tilpasse sig politiske faktorer
Et andet tegn på en potentiel ændring i den globale økonomiske integration er, at virksomheder i USA og Europa viser stigende interesse for at flytte deres produktion og værdikæder tættere på hjemmemarkedet for at mindske risici i forbindelse med udenlandske leverandører – såkaldt reshoring eller friend-shoring.13 Geopolitisk risiko er den hyppigst nævnte faktor bag beslutninger om at flytte produktionen, og Kina er det land, der opfattes som den største risiko for enten virksomhedens egne eller branchens værdikæder.
Virksomhedernes beslutning om at flytte produktion tættere på hjemmemarkedet er også drevet af politiske forhold. Både USA og EU har indført foranstaltninger til screening af direkte investeringer i Kina i strategiske sektorer som fx mikrochips. Derudover opfordrer myndighederne i USA generelt til, at de amerikanske virksomheder bør flytte deres værdikæder til lande med de samme politiske interesser som USA.14
Globale handelsstrømme er under forandring, hvor direkte handelsforbindelser erstattes af indirekte handelsforbindelser gennem forbindelseslande
Geoøkonomisk fragmentering er ikke ensbetydende med mindre global handel samlet set, men derimod at der opstår ændrede handelsmønstre, hvor nogle lande eller geografiske områder handler mindre eller mere med hinanden på baggrund af politiske hensyn.15 Det skete fx under den kolde krig, hvor global handel samlet set steg, mens geopolitiske spændinger førte til et betydeligt fald i handlen mellem lande med modstridende politiske interesser.16
Der er indikationer på, at geopolitiske overvejelser allerede har påvirket globale handelsstrømme de seneste år.17 Det kan bl.a. ses ved, at handelsvæksten er faldet mere mellem økonomier med forskellige politiske interesser end mellem økonomier med lignende politiske interesser, se figur 4. Forskellen er endnu større for handlen inden for strategiske brancher som kemikalier og maskiner.
En anden bemærkelsesværdig ændring i globale handelsstrømme er den stigende tendens til, at direkte handelsforbindelser mellem to lande erstattes af indirekte handelsforbindelser. Det er særlig tydeligt i handlen mellem USA og Kina. I 2023 faldt andelen af USA’s vareimport fra Kina til 14 pct. fra 22 pct. i 2017.18 Samtidig importerede USA mere fra Mexico end fra Kina for første gang i 20 år. En række andre lande har også fået større andele i USA’s import, samtidig med at de har fået større andele i Kinas eksport, fx Vietnam, se figur 5. Det tyder på, at en del af Kinas eksport til USA omdirigeres via disse lande, der af IMF kaldes forbindelseslande.19 Eksport gennem tredjepartslande har til formål at undgå at betale de høje toldsatser, som USA begyndte at implementere i 2018. Et lignende billede tegnes for EU’s handelsforbindelser til Rusland. Her er EU’s direkte eksport til Rusland faldet som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Omvendt er den direkte eksport steget til Ruslands nabolande som Armenien, Kasakhstan, Kirgisistan og Georgien.20
Handelsomlægning gennem tredjepartslande kan delvist opveje faldet i direkte handel mellem lande. Forbindelseslande kan dermed være med til at afbøde konsekvenserne af geoøkonomisk fragmentering på global økonomi.21
Frie og åbne internationale markeder har skabt velstand i Danmark
Danmark er som en lille, åben økonomi meget afhængig af handel med omverdenen. Det ses bl.a., ved at udenrigshandel fylder knap 130 pct. af dansk BNP, se figur 6. Danmark har ligesom mange andre små, åbne økonomier draget fordel af globaliseringen. Det er sket gennem øget efterspørgsel efter danske varer og tjenester og danske virksomheders og forbrugeres adgang til billigere varer, der er produceret i udlandet.22
Der er en tydelig positiv sammenhæng mellem ændringer i vareeksportens andel af BNP og væksten i BNP pr. indbygger, se figur 7. En række studier peger på, at denne sammenhæng ikke er tilfældig, men at øget global handel er en af drivkræfterne bag økonomisk vækst, da det bl.a. fører til øget global konkurrence og hurtigere deling af teknologiske fremskridt og ny viden.23 Samtidig kan økonomisk fremgang medføre højere global efterspørgsel efter varer og tjenester og en stigning i global handel.
Danmarks tætte integration i globale forsyningskæder øger danske virksomheders sårbarhed over for geoøkonomisk fragmentering
Ud over at udenrigshandel fylder meget i dansk økonomi, er Danmark også et af de lande, der er tættest integreret i globale forsyningskæder. Det afspejles i den høje andel af udenlandsk værditilvækst i dansk eksport, se figur 8. Danmark skiller sig dog ikke markant ud i forhold til andre små, åbne økonomier i Europa. En tæt integration i globale forsyningskæder har gjort det muligt for danske virksomheder at specialisere sig inden for de dele af forsyningskæden, hvor de kan producere visse varer relativt billigt sammenlignet med andre virksomheder.
Den tætte integration i globale forsyningskæder øger samtidig danske virksomheders sårbarhed over for geoøkonomisk fragmentering og ændrede handelsmønstre. Særligt dansk skibsfart er i høj grad afhængig af input fra andre lande. Det gælder fx input som brændstof, drift af havne og terminaler samt leje af udenlandsk ejede skibe.24 Medicinaleksporten er også afhængig af udenlandsk input, da danske medicinalvirksomheder skal importere aktive farmaceutiske ingredienser, der er særligt vigtige i fremstillingen af lægemidler.25 Kina og Indien er verdens vigtigste producenter af disse ingredienser, og ca. en fjerdedel af EU’s import af aktive farmaceutiske ingredienser kommer fra Kina.26
Geoøkonomisk fragmentering kan bidrage til lavere BNP og højere prisniveau
Til trods for en række tidlige tegn på geoøkonomisk fragmentering er det på nuværende tidspunkt for tidligt at konkludere, at verdensøkonomien er på vej ind i en politisk drevet vending af den globale økonomiske integration. Ikke desto mindre kan det være relevant at forsøge at belyse omfanget af de mulige konsekvenser, hvis globale handelsmønstre skulle ændre sig markant. En række internationale studier fra bl.a. IMF og ECB har undersøgt det ved at opstille forskellige scenarieberegninger for udviklingen i global økonomisk integration.27
Modelberegninger for forskellige scenarier belyser de mulige konsekvenser af geoøkonomisk fragmentering og deglobalisering
For at kvantificere de økonomiske konsekvenser af geoøkonomisk fragmentering på dansk økonomi opstilles der i denne analyse to hypotetiske scenarier. I det første scenarie opdeles verdens lande i tre blokke: blok A, der er centreret om USA og EU; blok B, der er centreret om Kina og Rusland; og en neutral blok C, der bl.a. omfatter Mexico. Ud over landene i de tre blokke er der i datasættet en gruppe uspecificerede lande, der betegnes som ”resten af verden”. Denne gruppe af lande kan ikke placeres i hverken blok A, blok B eller blok C, da data dækker over en bred vifte af lande, hvoraf nogle ville tilhøre blok A, nogle blok B og andre blok C. Disse lande indgår derfor i modelberegningerne som en neutral blok, der frit kan handle med alle blokkene. I det første scenarie indføres der så mange handelsbarrierer mellem blok A og B, at de to blokke kun handler minimalt med hinanden.28 Både blok A og B kan dog handle frit med blok C. I det andet scenarie opdeles verdens lande i to blokke, hvor landene fra blok C nu er en del af blok B, der kun handler minimalt med blok A. Gruppen af uspecificerede lande kan dog fortsat handle frit med både blok A og blok B. For at sætte scenarierne med geoøkonomisk fragmentering i perspektiv opstilles der også et såkaldt deglobaliserings-scenarie, hvor stigende handelsbegrænsninger mellem alle lande, undtagen i EU’s indre marked, fører til et betydeligt fald i global import som andel af BNP. Se boks 2 for en uddybning af scenarierne.
Beregningerne er baseret på en handelsmodel udviklet af Baqaee og Farhi (BF-modellen).29 Det er vigtigt at pointere, at modelberegningerne er en alt-andet-lige-betragtning og behæftet med usikkerhed, ligesom fremtidige handelsmønstre kan udvikle sig i mange forskellige retninger, der ikke nødvendigvis er afspejlet i de tre valgte scenarier. Se boks 3 for en uddybning af modellens mekanismer og begrænsninger.
Der er stor forskel på, hvordan global handel i de tre scenarier påvirkes af højere handelsbarrierer, se figur 9. I deglobaliseringsscenariet falder global import som andel af BNP alt andet lige fra knap 30 pct. til 17 pct., se de turkise søjler i figur 9. Det svarer til, at global import falder til det samme niveau som i 1980’erne, se figur 1. I scenarierne med to og tre blokke falder handlen med modsatte blok som følge af de øgede handelsbarrierer, se de røde søjler i figur 9. Den samlede verdenshandel falder ifølge scenarieberegningerne kun omkring 5 procentpoint i scenarierne med to og tre blokke. Det skyldes, at faldet i direkte handel mellem blok A og B delvist erstattes af intern handel inden for blokkene og indirekte handel gennem neutrale lande, se figur 9. Konsekvensen af geoøkonomisk fragmentering synes således at være ændrede handelsmønstre snarere end et stort fald i global handel.
Scenarieberegninger af konsekvenserne af geoøkonomisk fragmentering
For at beregne de potentielle økonomiske konsekvenser af geoøkonomisk fragmentering opstilles der tre hypotetiske scenarier, der hver belyser forskellige typer og grader af ændringer i global handel:B2-1
- Scenarie med tre blokke: Alle verdens lande deles i tre blokke. To blokke, blok A og B, der ikke handler med hinanden, og en neutral blok, blok C, der kan handle frit med alle lande.
- Scenarie med to blokke: Alle verdens lande deles i to blokke, blok A og B. Handlen kan fortsat finde sted inden for blokkene, men ikke mellem dem.
- Scenarie med deglobalisering: Global handel falder til et niveau svarende til 1980’erne, hvilket indebærer, at alle lande handler mindre med omverdenen. Dog handler EU-landene fortsat frit på det indre marked.
I scenarierne med to og tre blokke opdeles landene i blokke baseret på deres stemmeadfærd ved FN’s generalforsamlinger fra 1946 til 2015.B2-2 I scenariet med to blokke placeres landene i blok A og B, hvis de i højere grad har stemt som henholdsvis USA og Kina. I scenariet med tre blokke placeres landene i blok A, hvis de primært har stemt som USA; i blok B, hvis de primært har stemt som Kina; og i blok C, hvis deres stemmeadfærd ikke har fulgt hverken USA eller Kina, se figuren. Formålet med denne opdeling i blokke er at give klart definerede scenarier og at gøre beregningerne sammenlignelige med litteraturen. En række nylige analyser fra ECB, IMF og WTO har fulgt den samme metode til at opdele lande i blokke.B2-3 Ulempen ved denne opdeling i blokke er, at den kan simplificere og overse de komplekse og nuancerede relationer mellem landene, der også kan skifte over tid. For eksempel udgør Indien et politisk særtilfælde, da landet traditionelt har forsøgt at forholde sig neutralt i internationale konflikter, men det er af modelmæssige årsager placeret i blok B.
Scenarieberegningerne er baseret på en model udviklet af Baqaee og Farhi (BF-modellen).B2-4 Modellen er kalibreret på Asian Development Bank Multiregional Input-Output Database fra 2019 bestående af 73 lande og 35 sektorer. I beregningerne antages det, at et stød til samhandlen tager form af højere handelsbarrierer for at afspejle de seneste handelshindrende tiltag som fx strammere reguleringer og øget krav om lokal produktion.B2-5 I scenarierne med tre og to blokke antages de højere handelsbarrierer at øge de indirekte handelsomkostninger og dermed importpriser mellem blok A og B med 150 pct. for alle brancher.B2-6 Det fører stort set til et stop for handlen mellem de to blokke. I scenariet med deglobalisering øges importpriserne med 70 pct. mellem alle verdens lande med undtagelse for EU’s indre marked. Det fører til et stort fald i verdenshandlen.
Modelberegninger peger på betydelige tab i dansk økonomi som følge af geoøkonomisk fragmentering
Scenarieberegningerne viser, at geoøkonomisk fragmentering har negative økonomiske konsekvenser, og at effekterne generelt er større på kort sigt end på langt sigt, se figur 10.30, 31 I praksis vil fragmentering sandsynligvis ske gradvist, hvilket giver mulighed for tilpasning af økonomien over tid. Derfor bør de kortsigtede modelresultater ses som relativt usandsynlige.
Beregningerne peger på, at i scenariet med to blokke falder dansk BNP alt andet lige med knap 9 pct. på kort sigt og knap 2 pct. på langt sigt.32 På kort sigt er effekten betydelig, fordi økonomien både rammes af et udbuds- og efterspørgselsstød. Danmarks handel med landene i blok B i scenariet med to blokke udgør i modellen knap 20 pct. BNP før de øgede handelsbarrierer. I Danmark påvirkes udbuddet derfor af, at danske virksomheder og forbrugere ikke længere kan importere fra blok B. På kort sigt har produktionen begrænset mulighed for at tilpasses, og det er derfor sværere at finde alternativer. Det kan føre til store forstyrrelser i dansk produktion. Efterspørgslen efter danske varer påvirkes også, da virksomhederne ikke længere kan eksportere til blok B, omend der vil være øget efterspørgsel fra de andre lande i blok A.
På langt sigt har produktionen haft tid til i større omfang at flytte fra blok B til enten Danmark, til blok A eller til resten af verden. Den direkte handel med blok B bliver således omlagt til indirekte handel gennem resten af verden eller direkte handel internt i blok A, se de grå og lysegrå søjler i figur 9. På den måde vil udbuddet og efterspørgslen i dansk økonomi normaliseres gennem etableringen af nye eksport- og importmarkeder. De højere handelsbarrierer medfører dog et permanent økonomisk tab på langt sigt, da den nye allokering af produktion og handel er mindre effektiv. Det økonomiske tab på langt sigt afspejler således et permanent fald i produktiviteten, der skyldes en mindre optimal udnyttelse af ressourcerne.
De økonomiske konsekvenser vokser i takt med omfanget af geoøkonomisk fragmentering
Scenarieberegningerne viser også, at de økonomiske konsekvenser bliver større, når geoøkonomisk fragmentering bliver mere omfattende. For eksempel viser de kortsigtede beregninger, at tabet i dansk økonomi er mindst i scenariet med tre blokke, hvor det alt andet lige ligger på lidt over 6 pct., se figur 10. Det skyldes, at frihandel med den neutrale blok C er med til at afbøde de negative konsekvenser af handelsstoppet med blok B. Uden blok C stiger det beregnede tab for Danmark til næsten 9 pct. i scenariet med to blokke. Det største tab på 22 pct. ses i deglobaliseringsscenariet, hvor handel mellem landene, undtagen inden for EU’s indre marked, bliver betydeligt dyrere.
Det kan virke paradoksalt, at det økonomiske tab for Danmark er større i deglobaliseringsscenariet, hvor handlen med blok B er mulig, end i scenarierne med to og tre blokke, hvor det ikke er tilfældet. Det kan bl.a. hænge sammen med, at handlen mellem Danmark og USA bliver markant dyrere i deglobaliseringsscenariet sammenlignet med de andre scenarier. USA er en langt vigtigere handelspartner for Danmark end lande i blok B, såsom Kina.33 Derfor er dansk økonomi i højere grad påvirket af de højere omkostninger i forbindelse med handel med USA end med Kina.
Geoøkonomisk fragmentering påvirker især små, åbne økonomier og økonomier, der har omfattende handel med modsatte blok
Scenarieberegningerne viser yderligere, at de økonomiske konsekvenser af geoøkonomisk fragmentering er størst for de lande, der er mest afhængige af udenrigshandel, både generelt og i særdeleshed med modsatte blok. I alle tre scenarier er de beregnede tab for Danmark større end gennemsnittet for landene i euroområdet, især på kort sigt, se figur 10. I scenarierne med to og tre blokke kan det hænge sammen med, at Danmark handler relativt mere med blok B sammenlignet med, hvor meget euroområdet handler med blok B, se figur 11. Handelsstoppet med blok B kan således føre til mere omfattende forstyrrelser i produktion og økonomi i Danmark end i euroområdet.
I deglobaliseringsscenariet er dansk økonomi også mere påvirket end euroområdet, til trods for at både Danmark og euroområdet frit kan handle inden for EU’s indre marked. Det kan skyldes, at Danmark som en lille, åben økonomi generelt er mere afhængig af udenrigshandel end større økonomier, men også at dansk økonomi sammenlignet med euroområdet er mere afhængig af handel med lande uden for EU’s indre marked.34 På langt sigt er effekterne på dansk økonomi nogenlunde de samme som i euroområdet.
Ifølge beregningerne er det gennemsnitlige økonomiske tab i verden større end i Danmark på langt sigt i alle tre scenarier. Det afspejler, at landene i blok B generelt er mere påvirkede af geoøkonomisk fragmentering sammenlignet med landene i blok A. Blok B rammes hårdere, fordi efterspørgslen efter deres varer i højere grad kommer fra blok A. Derudover er blok B mindre både i antal lande og økonomisk størrelse, og de er bagud på teknologisk udvikling i forhold til blok A. Disse forhold begrænser deres muligheder for at etablere nye eksport- og importmarkeder inden for deres egen blok.
Analysens scenarieberegninger er på linje med internationale studier
Selvom det kan virke som et forsimplet og usandsynligt scenarie at opdele verdensøkonomien i blokke, har en lang række internationale studier undersøgt de potentielle konsekvenser af sådanne scenarier. Flere studier fokuserer på effekterne på langt sigt i et scenarie med to blokke, der ikke handler med hinanden. Konsekvenserne for globalt BNP i scenariet med to blokke er i denne analyse på linje med resultaterne fra de fleste andre studier.35 Ifølge litteraturen varierer de økonomiske tab som følge af geoøkonomisk fragmentering fra lidt over 1 pct. til 5 pct., se figur 12. Det relativt brede spænd i litteraturens resultater tyder på, at forskellige beregningsgrundlag og datasæt kan have en stor betydning for resultaterne. For eksempel varierer antagelserne i analyserne med hensyn til, hvor svært det er for landene at erstatte varer fra den modsatte blok. Derudover anvender nogle analyser alternative datasæt, hvilket også kan påvirke resultaterne betydeligt. Det kan også spille en rolle, at nogle analyser inkluderer flere aspekter af geoøkonomisk fragmentering end international handel. For eksempel undersøger et studie fra WTO, hvordan geoøkonomisk fragmentering i international handel kan påvirke global økonomi, hvis der også tages højde for, at udveksling af ideer mellem blokkene begrænses.36
Geoøkonomisk fragmentering vil hæve prisniveauet i Danmark
Konsekvenserne af geoøkonomisk fragmentering på priserne er en dimension, der kun er belyst af få analyser. Det er dog et vigtigt perspektiv, fordi ændringer i globale handelsmønstre kan påvirke priserne gennem forskellige kanaler, fx højere importomkostninger og tilpasninger i udbud og efterspørgsel. Ifølge beregninger fra denne analyse vil de stigende handelsbarrierer i alle tre scenarier føre til et højere prisniveau i Danmark, se figur 13. På kort sigt øger handelsbarriererne importpriserne. Det vil få virksomheder og forbrugere til i højere grad at købe produkter fra eget land eller egen blok. Disse varer vil typisk være dyrere, og der vil være et begrænset udbud. Det skaber et opadgående prispres. Samlet set vil det ifølge scenarieberegningerne alt andet lige løfte prisniveauet i Danmark med 6-14 pct. afhængigt af scenariet.
I scenarierne med to og tre blokke er priseffekten for Danmark og euroområdet stort set ens, selvom det danske BNP påvirkes mere negativt end euroområdets BNP. Da Danmark handler mere med blok B relativt til, hvor meget euroområdet handler med blok B, se figur 11, vil det i modellen medføre højere importpriser og dermed et stærkere opadgående prispres i Danmark sammenlignet med euroområdet. Prispresset fra de højere importpriser i Danmark vil dog blive modvirket af en negativ priseffekt, der er større end i euroområdet, fordi efterspørgslen fra blok B falder mere markant for Danmark, se figuren i boks 3.
På langt sigt er priseffekten i Danmark noget mindre end på kort sigt. Som beskrevet ovenfor har produktionen på langt sigt mulighed for fuldt ud at tilpasses den nye økonomiske situation, fx ved at produktionen i højere grad flyttes til lande i egen blok. På den måde øges udbuddet af varer, hvilket presser priserne ned sammenlignet med på kort sigt. På langt sigt vil lønningerne også falde i de sektorer, der før eksporterede til modsatte blok, hvilket bidrager til at presse det generelle prisniveau ned. Dog er det samlede prisniveau i både Danmark og verden stadig permanent højere på langt sigt som følge af geoøkonomisk fragmentering. Det skyldes, at mange færdigvarer og komponenter ikke længere kan produceres der, hvor det er billigst og mest effektivt.
Det er vigtigt at understrege, at BF-modellen viser alt andet lige effekter på prisniveauet i forhold til baseline uden højere handelsbarrierer. Modellen inkluderer dermed kun en forholdsvis simpel pengepolitisk ramme, hvor der hverken tages højde for inflationsdynamikker eller inflationsforventninger.37 Desuden antager modellen, at geoøkonomisk fragmentering indtræder pludseligt, hvorefter der sker en tilpasning til en ny ligevægt. I praksis er det sandsynligt, at geoøkonomisk fragmentering vil være en proces, hvor nogle lande gradvist handler mindre med hinanden, mens andre lande handler mere. I tilfælde af at geoøkonomisk fragmentering fører til en længere periode med prisstigninger, risikerer det at påvirke inflationsforventningerne. I et sådan tilfælde vil centralbanker, der har en målsætning om prisstabilitet, typisk hæve de pengepolitiske renter for at sikre stabile lave inflationsforventninger.
Baqaee og Farhi-modellen – mekanismer og begrænsninger
Baqaee og Farhi-modellen (BF-modellen)B3-1 er en avanceret input-output-model, der beskriver en verdensøkonomi med handelsforbindelser mellem brancher på tværs af økonomier. BF-modellen kan anvendes til at analysere effekterne af ændringer i handelsmønstre, idet den tager højde for både direkte og indirekte handelsforbindelser gennem globale forsyningskæder.
Modellens mekanismer
I modellen indføres højere handelsbarrierer, der påvirker både udbud og efterspørgsel, se figuren. Højere handelsbarrierer øger importpriserne og begrænser importmulighederne, hvilket virker som et negativt udbudsstød. Efterspørgslen ændres, når virksomheder og forbrugere skifter til alternative varer fra eget land, egen blok eller en neutral blok. Det medfører en ny produktionsallokering, hvor produktionen placeres der, hvor det efter omstændighederne er mest økonomisk efficient. Nogle lande vil få øget efterspørgsel, fordi disse lande nu er blevet de mest effektive til at producere. Det modsatte vil ske for andre lande. Når varer ikke længere produceres der, hvor det er mest effektivt og billigst, falder produktiviteten, og priserne stiger.
På langt sigt vil lønningerne kunne tilpasse sig den nye økonomiske situation, og det er lettere at substituere til andre varer og input. Lønninger i brancher, der før eksporterede til den anden blok, vil falde som følge af lavere efterspørgsel. Omvendt vil lønninger stige i brancher, hvor der tidligere blev importeret meget fra den anden blok.B3-2
Modellens begrænsninger
BF-modellen tager hverken højde for, at geoøkonomisk fragmentering kan føre til strammere finansielle forhold, eller at forbruger- og erhvervstilliden falder. Modellen tager heller ikke højde for finanspolitiske lempelser, der kan stimulere efterspørgslen på kort sigt, eller investeringer på langt sigt, der kan have betydning for innovation og produktivitetsudvikling. Endelig tager modellen heller ikke højde for udvekslingen af ideer og teknologi mellem landene eller det øgede konkurrencepres, som globaliseringen har afstedkommet. Hvis der tages højde for disse forhold, vil betydningen for dansk økonomi formentlig være markant større.B3-3
Modellens resultater er følsomme over for de anvendte substitutions- og handelselasticiteter, som er baseret på empiriske studier. Det er desuden en yderligere forenklet antagelse i modellen, at alle lande kan substituere varer og inputkomponenter ensartet på tværs af brancher.
Danmarks afhængighed af visse kritiske produkter kan udgøre en særlig risiko
Scenarieberegningerne peger på, at geoøkonomisk fragmentering kan have negative effekter på dansk økonomi som helhed. Selvom beregningerne dækker over 35 sektorer, tager de ikke højde for alle aspekter af økonomien. Scenarieberegningerne giver derfor et overordnet billede, men kan overse vigtige variationer og detaljer på produktniveau. For eksempel kan nogle produkter være næsten umulige at erstatte på kort sigt, selvom de tilhører den samme sektor som andre, der let kan substitueres. Det betyder, at sektoren i gennemsnit kun fremstår moderat påvirket af handelsbegrænsninger. Manglen på de nødvendige produkter kan medføre økonomiske og samfundsmæssige omkostninger, som ikke afspejles i scenarieberegningerne.
For at få et mere nuanceret billede af konsekvenserne af geoøkonomisk fragmentering kan scenarieberegningerne suppleres med en analyse af dansk udenrigshandel på produktniveau. En sådan analyse viser, at geoøkonomisk fragmentering kan udgøre en risiko for dansk økonomi gennem importafhængigheder, som påvirker indenlandsk produktion og forbrug. Det skyldes, at Danmark har en række afhængigheder af varer, som kun kan importeres fra få lande i verden. Der har været tilfælde, hvor forstyrrelser i forsyningskæder har haft konsekvenser for den danske økonomi og samfundet. Et eksempel herpå er nedlukningerne af kinesiske fabrikker og havne under coronapandemien. Det var med til at begrænse udbuddet af mange varer, der normalt blev importeret fra Kina. Udbudsbegrænsningerne førte sammen med stor global vareefterspørgsel til kraftigt stigende fragtrater samt råvare- og inputpriser, hvilket medvirkede til at øge presset på forbrugerpriserne i kølvandet på pandemien.38
Danmark kan have kritisk afhængighed af elektronik, kemikalier og råstoffer fra landene med modstridende politiske interesser
I takt med udbredelsen af de globale forsyningskæder har flere lande fået større betydning som leverandører af færdigvarer og halvfabrikata til danske virksomheder og forbrugere. Nogle af disse lande kan have politiske interesser, der er i modstrid med Danmarks. Det kan fx være lande i blok B i scenariet med to blokke fra scenarieberegningerne.39 I 2023 importerede Danmark varer og tjenester for knap 250 mia. kr. fra blok B – svarende til ca. 15 pct. af den samlede import. Importen fra blok B omfatter en bred vifte af produktkategorier, herunder elektronik, maskiner, kemikalier og råmaterialer.
Det er langt fra alle varer og tjenester, der udgør en udfordring for dansk økonomi, hvis danske virksomheders og forbrugeres adgang til dem begrænses. Det gælder fx tøj, sko og møbler. Derimod findes der varer, som er uundværlige i produktionen af danske varer og tjenester og er svære at substituere med alternativer på kort sigt. Det kan dreje sig om specifikke metaller eller elektroniske komponenter, som bl.a. er afgørende input i digital omstilling og grøn teknologi.40 Derudover kan det være dele, der er kritiske for samfundsvigtige funktioner som sundhedssektoren. For eksempel importerer Danmark forskellige kemiske stoffer som antibiotika og vitaminer fra Kina, der bl.a. bruges i produktionen af farmaceutiske produkter.
For at få en dybere indsigt i Danmarks kritiske afhængighed af specifikke leverandører og de tilhørende risici, fokuseres der på 332 strategisk vigtige produkter, som er identificeret af Europa-Kommissionen.41 Disse produkter er særligt relevante for samfundsvigtige funktioner og prioriterede områder som klima og digitalisering. En kortlægning af Danmarks potentielle sårbarhed over for lande i blok B på produktniveau baseres derfor på disse produkter. Blandt disse findes bl.a. litiumion-batterier, permanente magneter og sjældne jordarter.42 I alt er 54 af de 332 produkter vurderet som potentielt kritiske importafhængigheder, se figur 14. De udgjorde 21 pct. af Danmarks samlede nettoimport af strategisk vigtige produkter i 2021. Produkterne anses som potentielt kritiske, fordi de primært produceres i få lande, hvor mindst ét land i blok B dominerer den globale produktion.43 Forsyningen af disse produkter er derfor sårbar og kan være vanskelig at erstatte med andre varer. Danmarks potentielt kritiske afhængighed er dog hovedsageligt rettet mod Kina, som er den største globale nettoeksportør af 51 ud af de 54 produkter. Danmarks potentielt kritiske importafhængigheder er ikke enestående i forhold til andre lande, og EU som helhed har ligeledes en høj eksponering over for Kina, når det kommer til kritiske afhængigheder.44 Det kan have motiveret fx indførelsen af den europæiske Chips Act.
Over årene er Danmarks potentielt kritiske importafhængigheder af strategiske produkter fra blok B steget, se figur 15. Konkret betyder det, at flere af de strategisk vigtige produkter, som Danmark nettoimporterer fra blok B, nu primært produceres i blok B. Derfor kan de være vanskelige at erstatte. Eksempler på sådanne produkter omfatter sjældne jordarter, permanente magneter, solceller og aktive farmaceutiske ingredienser, der er særligt vigtige i fremstillingen af lægemidler.
I de seneste år har der især været et øget fokus på forsyningssikkerhed omkring kritiske råvarer som mineraler og metaller i EU og USA. Der er imidlertid en række udfordringer forbundet med at opsætte produktionsfaciliteter for mineralforarbejdning, herunder knowhow, kvalificeret arbejdskraft, regulering og infrastruktur. Det kan være vanskeligt at opfylde alle disse kriterier på kort sigt. Samtidig forventer International Energy Agency, IEA, at efterspørgslen efter nødvendige mineraler og metaller vil stige kraftigt, hvis Parisaftalens målsætning om 2 °C skal opfyldes.45
Litteratur
Aiyar, Shekhar, Jiaqian Chen, Christian Ebeke, Roberto Garcia-Saltos, Tryggvi Gudmundsson, Anna Ilyina, Alvar Kangur, Tansaya Kunaratskul, Sergio Rodriguez, Michele Ruta, Tatjana Schulze, Gabriel Soderberg og Juan Pedro Trevino (2023), Geoeconomic fragmentation and the future of multilateralism, IMF Staff Discussion Notes, nr. 1, januar.
Alfaro, Laura og Davin Chor (2023), Global Supply Chains: The Looming "Great Reallocation", NBER Working Paper, nr. 31661, september.
Antràs, Pol (2020), De-globalisation? Global value chains in the post-Covid-19 age, i: Central Banks in a Shifting World: Conference Proceedings – ECB Forum, november.
Attinasi, Maria G., Lukas Boeckelmann og Baptiste Meunier (2023a), The economic costs of supply chain decoupling, ECB Working Paper Series, nr. 2839, august.
Attinasi, Maria G., Demosthenes Ioannou, Laura Lebastard og Richard Morris (2023b), Global production and supply chain risks: insights from a survey of leading companies, ECB Economic Bulletin, nr. 7, november.
Baldwin, Richard (2016), The great convergence: information technology and the new globalization, Harvard University Press.
Baqaee, David og Emmanuel Farhi (2024), Networks, barriers, and trade, Econometrica, vol. 92(2), pp. 505-541.
Baqaee, David, Julian Hinz, Benjamin Moll, Moritz Schularick, Feodora Teti, Joschka Wanner og Sihwan Yang (2024), What if? The Effects of a Hard Decoupling from China on the German Economy, Kiel Policy Brief, nr. 170, januar.
Barkema, Jelle, Tamim Bayoumi og Diego A. Cerdeiro (2019), The inflexible structure of global supply chains, IMF Working Paper, nr. 193, september.
Beier, Niels C. og Erik H. Pedersen (2005), Søfragt og dansk økonomi, Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt, 4. kvt., december.
Boehm, Christoph E., Andrei A. Levchenko og Nitya Pandalai-Nayar (2023), The long and short (run) of trade elasticities, American Economic Review, vol. 113(4), pp. 861-905.
Bolhuis, Marijn A., Jiaqian Chen og Benjamin Kett (2023), Fragmentation in global trade: accounting for commodities, IMF Working Paper, marts.
Bosone, Costanza, Ernest Dautović, Michael Fidora og Giovanni Stamato (2024), How geopolitics is changing trade, ECB Economic Bulletin, nr. 2, marts.
BCG & SIA (2024), Emerging resilience in the semiconductor supply chain, maj.
Branner, Victoria H. og Marcus M. Ingholt (2023), Danmark risikerer en periode med større udsving i energipriser, som vil påvirke inflation og pengepolitik, Danmarks Nationalbank Analyse, nr. 15, november.
Campos, Rodolfo G., Julia Estefania-Flores, Davide Furceri og Jacopo Timini (2023), Geopolitical fragmentation and trade, Journal of Comparative Economics, vol. 51(4), pp. 1289-1315.
Cerdeiro, Diego A. og Andras Komaromi (2021), Trade and income in the long run: Are there really gains, and are they widely shared?, Review of International Economics, vol. 29(4), pp. 703-731.
Chepeliev, Maksym, Maryla Maliszewska, Israel Osorio-Rodarte, Maria F. Seara e Pereira og Dominique van der Mensbrugghe (2022), Pandemic, climate mitigation, and reshoring: impacts of a changing global economy on trade, incomes, and poverty, World Bank Policy Research Working Paper, nr. 9955, marts.
Dadush, Uri (2022), Deglobalisation and protectionism, Bruegel Working Paper, nr. 18, november.
Danmarks Nationalbank (2021), Økonomien på vej tilbage i moderat højkonjunktur, Danmarks Nationalbank Analyse (Udsigter for dansk økonomi), nr. 24, september.
Dansk Industri (2024), Danske virksomheder i gang med ”near- og friend-shoring”, DI Analyse, juni.
Djankov, Simeon, Tianlei Huang, Euijin Jung, Michael Kister, Hexuan Li, Adam S. Posen, Madi Sarsenbayev, David Xu og Eva (Yiwen) Zhang (2021), The United States has been disengaging from the global economy, Peterson Institute for International Economics, april.
ECB (2016), Understanding the weakness in global trade - What is the new normal?, ECB Occasional Paper Series, nr. 178, september.
Europa-Kommissionen (2021), Strategic dependencies and capacities, Commission staff working document, nr. 352, maj.
Europa-Kommissionen (2023a), Annexes to the Proposal for a regulation of the European Parliament and of the Council establishing a framework for ensuring a secure and sustainable supply of critical raw materials, marts.
Europa-Kommissionen (2023b), Establishing a framework of measures for strengthening Europe’s semiconductor ecosystem and amending Regulation (EU) 2021/694 (Chips Act), september.
Fajgelbaum, Pablo, Pinelopi Goldberg, Patrick Kennedy, Amit Khandelwal og Daria Taglioni (2022), The US-China trade war and global reallocations, World Bank Policy Research Working Paper, nr. 9894, januar.
Fernández-Villaverde, Jesús, Tomohide Mineyama og Dongho Song (2024), Are we fragmented yet? measuring geopolitical fragmentation and its causal effect, NBER Working Paper, nr. 32638, juni.
Frankel, Jeffrey A. og David H. Romer (1999), Does Trade Cause Growth?, American Economic Review, vol. 89(3), pp. 379-399.
Góes, Carlos og Eddy Bekkers (2022), The impact of geopolitical conflicts on trade, growth, and innovation, WTO Staff Working Paper, nr. 9, juni.
Goldberg, Pinelopi K. og Tristan Reed (2023), Is the global economy deglobalizing? And if so, why? And what is next? Brookings Papers on Economic Activity, marts.
Gopinath, Gita (2023), Cold War II? Preserving economic cooperation amid geoeconomic fragmentation, Plenary speech at the 20th World Congress of the International Economic Association, International Monetary Fund, december.
Gopinath, Gita (2024), Geopolitics and its impact on global trade and the dollar, Series on the future of the International Monetary System (IMS), Stanford Institute for Economic Policy Research, maj.
Gopinath, Gita, Pierre-Olivier Gourinchas, Andrea F. Presbitero og Petia Topalova (2024), Changing global linkages: a new cold war?, IMF Working Paper, nr. 76, april.
Häge, Frank M. (2017), Chance-Corrected Measures of Foreign Policy Similarity (FPSIM Version 2), Harvard Dataverse, V2.
Heckel, Thomas, Hervé Le Bihan og Jérémi Montornès (2008), Sticky wages: evidence from quarterly microeconomic data, ECB Working Paper Series, nr. 893, maj.
IEA (2022a), Global Supply Chains of EV Batteries, Paris.
IEA (2022b), The role of critical minerals in clean energy transitions, World Energy Outlook, International Energy Agency, marts.
IMF (2018), Is productivity growth shared in a globalized economy?, World Economic Outlook, kapitel 4, april.
IMF (2023), Geoeconomic fragmentation and foreign direct investment, World Economic Outlook, kapitel 4, april.
IMF (2024), Fragmentation is already affecting international trade, World Economic Outlook, boks 1, april.
Javorcik, Beata S., Lucas Kitzmüller og Helena Schweiger (2022), Economic costs of friend-shoring, EBRD Working Paper, nr. 274, december.
Kaaresvirta, Juuso, Eeva Kerola og Riikka Nuutilainen (2023), Do international investment and trade flows show any signs of fragmentation? Bank of Finland Institute for Emerging Economies (BOFIT) Policy Briefs, nr. 12, august.
Kahn, Shulamit (1997), Evidence of nominal wage stickness from microdata, American Economic Review, vol. 87(5), pp. 993-1008.
Krugman, Paul (1991), Geography and trade, MIT press.
OECD/WTO (2019), Export diversification at the time of slowbalisation, Aid for trade at a glance 2019: economic diversification and empowerment, OECD Publishing, kapitel 7, september.
Pedersen, Erik H. (2007), Globalisering og dansk økonomi, Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt, 1. kvt., marts.
UNCTAD (2023), International supply networks: A portrait of global trade patterns in four sectors, UNCTAD Working Paper, nr. 3, marts.
U.S. Congress (2022), CHIPS and Science Act of 2022, H.R. 4346, 117th Congress, www.congress.gov/bill/117th-congress/house-bill/4346, tilgået september 2024.
U.S. Geological Survey (2023), Mineral commodity summaries 2023, USGS Numbered Series, januar.
Yellen, Janet L. (2022), Remarks by secretary of the treasury Janet L. Yellen on way forward for the global economy, press release, US Department of the Treasury, april.
Zhuang, Amy Y., Casper W.N. Jørgensen og Mikkel Bess (2023), Et tilbageslag i Kina vil reducere væksten i Danmark betydeligt, Danmarks Nationalbank Analyse, nr. 8, juni.
Analysen består af en dansk og engelsk version. I tilfælde af tvivl om oversættelsens korrekthed gælder den danske version.
Redaktionen er afsluttet 4. oktober 2024