Analyser fokuserer på aktuelle emner, som er særlig relevante for Nationalbankens formål. Analyserne kan også indeholde Nationalbankens anbefalinger. Her finder du bl.a. vores prognose for dansk økonomi og vores vurdering af den finansielle stabilitet. Analyser henvender sig til dig, der har en bred interesse for økonomiske og finansielle forhold.

Monetære og finansielle tendenser
Nr. 3

Penge­politikken er stram og dæmper inflationen

Nationalbankens pengepolitiske renter er uændrede siden september 2023. De betydelige pengepolitiske renteforhøjelser siden 2022 påvirker fortsat dansk økonomi. Størstedelen af gennemslaget til danske husholdningers og virksomheders renteudgifter har nu fundet sted. Pengepolitikken vurderes at være stram og bidrager til at dæmpe den økonomiske vækst og inflationen i Danmark.



Hovedbudskaber

Hovedfigur

Husholdningernes renteudgifter er omtrent fordoblet, siden den pengepolitiske opstramning begyndte

Anm.:

Kvartalsvise renteudgifter før skat på bank- og realkreditgæld for danske husholdninger og nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. Fremskrivningen af renteudgifter er baseret på implicitte markedsforventninger til lånesegmenterne F-kort, F1, F3, F5 og fastforrentede lån. Gennemslaget til banklån antages at være 60 procent af ændringen i F-kort-renten, og der antages en konstant udskiftning på 5 procent for fastforrentede lån i hvert kvartal. Det antages samtidig, at lånesammensætningen er konstant i fremskrivningsperioden svarende til sammensætningen i december 2023, og derfor ses der bort fra afdrag og kreditvækst. For flere detaljer, se beskrivelsen omkring figur 26 i afsnittet Udviklingen i de makrofinansielle forhold.

Kilde:

Danmarks Nationalbank, Refinitiv Eikon og egne beregninger.

Hvorfor er det vigtigt?

Den danske fastkurspolitik skaber en ramme for lav inflation i Danmark på mellemlangt sigt. Fastkurspolitikken indebærer, at pengepolitikken indrettes efter at sikre en stabil kronekurs over for euroen. Fastkurspolitikken betyder, at Nationalbanken som udgangspunkt følger ECB's rentebeslutninger. Derfor er euroområdets pengepolitik vigtig for den finansielle og økonomiske udvikling i Danmark. Det er den globale finansielle udvikling også, da Danmark er en lille åben økonomi og tæt integreret i det internationale finansielle system. Begge dele analyseres i kapitel 1. Den globale finansielle udvikling kan også påvirke efterspørgslen på kroner og dermed Nationalbankens udførelse af fastkurspolitikken. Det er et af elementerne i analysens andet kapitel. Et vigtigt element i analysens tredje kapitel er vurderingen af, hvordan fastkurspolitikken i samspil med den globale finansielle udvikling påvirker de makrofinansielle forhold i Danmark. De er vigtige for Nationalbankens vurdering af den aktuelle og forventede udvikling i dansk økonomi.

Analysen udgives to gange om året i marts og september.

Global finansiel markedsudvikling

Siden den seneste Monetære og finansielle tendenser i september 2023 har Den Europæiske Centralbank, ECB, og den amerikanske centralbank, Federal Reserve, fortsat deres stramme pengepolitik ved at fastholde de pengepolitiske renter og nedbringe deres obligationsbeholdninger.

Inflationen er generelt faldet hurtigere end ventet af deltagerne i de finansielle markeder. Korte inflationsforventninger udledt fra finansielle produkter er faldet i takt med inflationen og er tæt på centralbankernes inflationsmålsætning på 2 pct. Inflationsforventningerne indikerer, at risici forbundet med fremtidig inflation er balancerede for euroområdet.

Deltagerne i de finansielle markeder forventer på baggrund af den faldende inflation, at en mindre stram pengepolitik kan sikre en stabil prisudvikling fremover. De forventer derfor, at centralbankerne snart begynder en serie af rentenedsættelser. Det har fået markedsrenter til at falde og prisen på risikofyldte aktiver såsom aktier til at stige.

 

 

Fortsat stram pengepolitik bidrager til lavere inflation

Siden seneste Monetære og finansielle tendenser i midten af september 2023 har et hovedfokus i de finansielle markeder været udviklingen i inflationen og forventningerne til de pengepolitiske renter i bl.a. euroområdet og USA. Obligationsrenterne har reageret kraftigt på makroøkonomiske nøgletal og kommunikation fra centralbankerne og er samlet set faldet igennem perioden. Nedgangen i inflationen har skabt forventninger blandt markedsdeltagere om, at Den Europæiske Centralbank, ECB, og den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vil begynde en serie af rentenedsættelser til sommer.

ECB og Federal Reserve har ikke ændret de pengepolitiske renter siden efteråret 2023, og begge centralbanker er fortsat i gang med at reducere deres beholdninger af obligationer. Begge centralbanker forventer at fastholde de pengepolitiske renter, indtil der er større sikkerhed om, at inflationen i euroområdet og i USA på holdbar vis vender retur til målsætningen på 2 pct.

Inflationen i euroområdet og i USA nærmer sig gradvist målsætningen på 2 pct.

Inflationen i euroområdet og i USA er fortsat med at falde igennem efteråret og vinteren 2023-24. Nedgangen i inflationen er generelt forløbet i takt med eller hurtigere, end markedsdeltagerne forventede. Kerneinflationen er stadig høj i både euroområdet og i USA., Kerneinflationen var i februar 3,1 pct. i euroområdet og 2,8 pct. i januar i USA.

Figur 1

De pengepolitiske renter er blevet fastholdt, og markedsdeltagerne forventer rentenedsættelser i løbet af sommeren 2024

Anm.:

Figuren viser renten på ECB’s indlånsfacilitet (grå linje) og midtpunktet for Federal Reserves federal funds målinterval (rød linje). Ydermere vises de aktuelt forventede rentebaner (røde diamanter for USA, grå diamanter for euroområdet) samt den laveste og højeste forventede sti siden d. 20. september 2023 (lysegråt område for euroområdet og lyserødt område for USA). De forventede baner for de pengepolitiske renter er baseret på €STR-swaps og federal funds futures. Den aktuelle rentebane er fra 15. marts 2023.

Kilde:

Refinitiv Eikon og Danmarks Nationalbank.

ECB og Federal Reserve har fastholdt de pengepolitiske renter på det højeste niveau i mere end to årtier

Siden seneste Monetære og finansielle tendenser fra september 2023 har ECB og Federal Reserve ikke ændret de pengepolitiske renter, jf. figur 1. I euroområdet er renten på ECB’s indlånsfacilitet 4 pct., og i USA er intervallet for federal funds rate på 5,25-5,50 pct., De pengepolitiske renter er på det højeste niveau i mere end to årtier. Nationalbanken har heller ikke ændret de pengepolitiske renter siden september, jf. kapitlet Det danske penge- og valutamarked. Nationalbankens foliorente er 3,6 pct.

ECB og Federal Reserve har kommunikeret, at det er passende at fastholde deres respektive pengepolitiske renter. De forventer at fastholde de pengepolitiske renter, indtil der er større sikkerhed om, at inflationen i euroområdet og i USA på holdbar vis vender retur til målsætningen på 2 pct.

I tilrettelæggelsen af pengepolitikken overvåger centralbankerne en bred vifte af økonomiske og finansielle data med henblik på at vurdere dynamikken i den underliggende inflation. Herunder er der betydeligt fokus på styrken og hastigheden af den pengepolitiske transmission samt omfanget af de afledte effekter på inflationen af den fortsat høje lønvækst. Lønvæksten i euroområdet og USA forventes gradvist at aftage over de kommende år. Aktuelt er lønvæksten i euroområdet og USA på et højere niveau, end hvad der er foreneligt med stabil inflation på 2 pct., jf. kapitlet Høje lønstigninger bidrager til et vist inflationspres i Udsigter for dansk økonomi.

Deltagere i de finansielle markeder forventer, at de pengepolitiske renter sættes ned i løbet af sommeren 2024

I takt med at inflationen er faldet hurtigere end ventet, har markedsdeltagerne fremrykket deres forventninger til, hvornår ECB og Federal Reserve nedsætter de pengepolitiske renter. Der har været store skift i forventningerne til centralbankernes rentenedsættelser igennem perioden, jf. udsvingsbåndene i figur 1. De aktuelle markedsforventninger til de pengepolitiske renter og inflation tyder på, at markedsdeltagerne vurderer, at inflationspresset er aftaget, og at ECB og Federal Reserve på den baggrund vil nedsætte de pengepolitiske renter i løbet af få måneder. Markedsdeltagerne forventer, at ECB og Federal Reserve går i gang med at sætte de pengepolitiske renter ned til sommer, og at rentenedsættelserne vil ske i et lidt hurtigere tempo end ventet blandt markedsdeltagerne i september 2023. Markedsdeltagerne forventer, at midtpunktet for Federal Reserves federal funds rate vil være omtrent 4,7 pct. ved udgangen af 2024, og at renten på ECB’s indlånsfacilitet vil være omtrent 3 pct. 

Centralbankerne er fortsat med at reducere deres obligationsbeholdninger

ECB og Federal Reserve er i gang med at afvikle deres beholdninger af obligationer fra opkøbsprogrammerne. I juni 2022 begyndte Federal Reserve at nedbringe sin obligationsbeholdning, og siden marts 2023 har ECB også været i gang med at reducere beholdningen fra sit Asset Purchase Programme, APP. Ved rentemødet i december 2023 annoncerede ECB, at de ydermere vil fremrykke nedskaleringen af obligationsbeholdningen fra deres Pandemic Emergency Purchase Programme, PEPP. Afviklingen af opkøbsprogrammerne er isoleret set med til at løfte de mellem- og langsigtede obligationsrenter og kan have afsmittende effekter på danske obligationsrenter, jf. boks 1.

Figur 2

Pengepolitisk indikator for euroområdet peger på omtrent uændrede finansielle forhold siden september 2023

Anm.:

Den pengepolitiske indikator, eller ”proxy policy rate”, opsummerer udviklingen i de nominelle finansielle forhold udtrykt som en pengepolitisk rente. Figuren viser den samlede stramning i den pengepolitiske indikator i euroområdet siden januar 2022. Indikatoren opsummerer udviklingen i den pengepolitiske rente, formen på den risikofri rentekurve (tyske statsobligationsrenter) samt kreditspænd og spændet til bankernes udlånsrenter. Kolonnerne ”bidrag fra risikofri renter”, ”bidrag fra banksektor” og ”bidrag fra kreditpræmier” summerer til linjen ”pengepolitisk indikator”. Serien ”pengepolitisk rente” viser den faktiske udvikling i renten på indlånsfaciliteten i euroområdet. Se boks 1 i Danmarks Nationalbank, Pengepolitikken er blevet strammet yderligere, Danmarks Nationalbank Analyse (Monetære og finansielle tendenser), nr. 12, september 2023, for en beskrivelse af indikatoren. Seneste observation er februar 2024.

Kilde:

Refinitiv Eikon, Eurostat og Danmarks Nationalbank.

Pengepolitikken er fortsat restriktiv

Markedsdeltagernes forventninger til fald i de pengepolitiske renter har ført til lavere renter på bl.a. statsobligationer (risikofrie renter) samt mindre kreditrisikopræmier og højere aktiepriser, jf. senere. Især de lavere nominelle risikofrie renter på tværs af løbetider har bidraget til lidt mere lempelige nominelle finansielle forhold i løbet af efteråret og vinteren 2023-24. Det viser udviklingen i den pengepolitiske indikator for euroområdet i figur 2. I takt med at bl.a. de tyske statsrenter er steget i 2024, er den pengepolitiske indikator steget igen. Den pengepolitiske indikator lå ved udgangen af februar på omtrent samme niveau som i efteråret 2023. Den pengepolitiske indikator opsummerer udviklingen i de nominelle finansielle forhold udtrykt som en pengepolitisk rente. Baseret på indikatoren er de finansielle forhold i euroområdet blevet strammet betydeligt siden 2022. 

Selvom de nominelle markedsrenter er faldet på tværs af løbetider i både euroområdet og i USA, er markedsbaserede realrenter ikke faldet i samme omfang. Det skyldes, at forventningen til den fremtidige inflation samtidig er faldet, jf. næste afsnit. De korte realrenter i euroområdet er steget lidt siden oktober 2023, mens de i USA er faldet en smule, jf. figur 3. På nuværende tidspunkt ligger de korte realrenter fortsat på et højere niveau end estimerede ligevægtsrenter for hhv. euroområdet og USA. Ligevægtsrenterne er estimeret vha. økonometriske modeller og er behæftet med betydelig usikkerhed. At niveauet for de korte realrenter overstiger ligevægtsrenten er en indikation på, at den aktuelle pengepolitik isoleret set er med til at dæmpe den økonomiske aktivitet og inflation i euroområdet og i USA. Målt ved denne metode er pengepolitikken i euroområdet strammet siden september, selvom ECB har fastholdt de pengepolitiske renter. Aktuelt indikerer modelestimaterne, at de korte realrenter er omtrent 2 procentpoint højere end den estimerede ligevægtsrente i euroområdet. Hvis de korte renter følger stien i figur 1 frem til udgangen af 2024, og inflationen i euroområdet og USA fortsat er i nærheden af 2 pct. (jf. næste afsnit), vil pengepolitikken alt andet lige stadig være i restriktivt territorie i reale termer på det tidspunkt.

Figur 3

Modelestimater tyder på, at pengepolitikken stadig er restriktiv for økonomisk aktivitet i euroområdet og USA

Anm.:

Figuren viser en 1-årig forventet realrente og en estimeret ligevægtsrealrente for hhv. euroområdet og USA. De 1-årige realrenter er udregnet som renten på en etårig overnight-indexed swap fratrukket renten på en etårig inflationsswap. Ligevægtsrealrenten er baseret på hhv. en tysk og amerikansk statsrente, der starter om 5 år og udløber om 10 år, korrigeret for en estimeret løbetidspræmie og fratrukket ECB’s og Federal Reserves inflationsmålsætninger på 2 pct. Se også fodnote 16 og 17. Løbetidspræmien er et estimat for det ekstra afkast, investorer kræver for at påtage sig den højere risiko, det er at eje langsigtede obligationer frem for kortsigtede obligationer. Løbetidspræmien er estimeret som gennemsnittet fra to dynamiske rentemodeller. Se Jens Christensen, Francis X. Diebold og Glenn D. Rudebusch, The arbitrage-free class of Nelson-Siegel term structure models, Journal of Econometrics, 164.1, s. 4-20, 2011, og Tobias Adrian, Richard K. Crump og Emanuel Moench, Pricing the term structure with linear regressions, Journal of Financial Economics, 110.1, s.110-138, 2013. Alle observationer er ultimo måneden.

Kilde:

Refinitiv Eikon, San Fransisco Federal Reserve Bank og Danmarks Nationalbank.

Mål for inflationsforventninger tyder på inflation tæt på 2 pct. fremadrettet

Forskellige indikatorer tyder på, at de kortsigtede inflationsforventninger for euroområdet har været faldende siden den seneste Monetære og finansielle tendenser udkom i september 2023, jf. figur 4. De spørgeskemabaserede inflationsforventninger tyder overordnet set på en langsommere nedgang i inflationen i euroområdet, end hvad de markedsbaserede indikatorer peger på. De markedsbaserede indikatorer for inflationsforventninger uden korrektion for risikopræmier peger på, at inflationen i euroområdet vil ramme 2 pct. inden for kort tid. De professionelle prognosemagere (ECB’s ”Survey of Professional Forecasters”) forventer, at inflationen vil være 2 pct. i 2025. Husholdningerne (ECB’s ”Consumer Expectations Survey”) forventer, at det tager lidt længere tid at komme tilbage til 2 pct., og at inflationen i starten af 2027 vil ligge lidt over 2 pct. 

I USA tegner et lignende billede sig. De professionelle prognosemagere og de markedsbaserede indikatorer tyder på, at inflationen i USA vil være omtrent 2 pct. i 2025. Husholdningerne forventer, at inflationen vil ligge over målsætningen i længere tid, og at inflationen i starten af 2027 er 2,7 pct.

Figur 4

Inflationsforventninger for euroområdet tyder på snarlig retur til 2 pct.

Anm.:

Figuren viser inflationsraten i euroområdet, målt ved HICP-indekset, sammen med tre forskellige mål for inflationsforventninger. Seneste observation for HICP-indekset er februar 2024. ”Forbrugere” er median-svaret fra ECB’s spørgeskema ”Consumer Expectation Survey” fra januar 2024. ”Eksperter” angiver gennemsnits-svaret fra ECB’s spørgeskemaundersøgelse ”Survey of Professional Forecasters” fra første kvartal 2024. ”Finansielle markeder” angiver markedspriserne (ikke korrigeret for risikopræmier) for at afdække inflationsrisiko. Fra 0-11 måneder måles markedsdeltagernes forventninger ved inflation fixings og herefter ved forward-startende inflationsswaps. Den seneste observation for inflationsswaps er 15. marts 2024.

Kilde:

Refinitiv Eikon, Bloomberg og Danmarks Nationalbank.

Mellemsigtede inflationsforventninger for euroområdet peger på mere balancerede risici forbundet med den fremtidige udvikling i inflationen

De markedsbaserede indikatorer for endnu længere horisonter er også faldet i løbet af det seneste halve år. Eksempelvis er renten for at modtage den gennemsnitlige inflationsrate i euroområdet fra om fem år over de følgende fem år, en såkaldt 5Y5Y-inflationsswap, faldet til omtrent 2,3 pct. om året, jf. figur 5. En modelbaseret dekomponering, der opdeler inflationsswapraten i forventningen til fremtidig inflation og en inflationsrisikopræmie, indikerer, at inflationsrisikopræmien er positiv, men har været faldende igennem det seneste halve år. Det er sket, i takt med at inflationen i euroområdet er aftaget. Den mellemsigtede inflationsforventning er faldet en smule, når der korrigeres for inflationsrisikopræmien, og ligger omtrent på ECB’s målsætning på 2 pct. 

Faldet i inflationsrisikopræmien kan tolkes som, at risici forbundet med fremtidig inflation er mere balancerede nu end i efteråret 2023. Bl.a. har ECB opmærksomhed på nedadrettede inflationsrisici. Eksempelvis kan den restriktive pengepolitik betyde, at nedgangen i den økonomiske aktivitet og inflation i euroområdet sker hurtigere end ventet. Der er dog stadig også opadrettede risici. Eksempelvis kan forhøjet geopolitisk risiko i Mellemøsten presse energipriser og fragtrater op på kort sigt og dermed føre til højere inflation, jf. kapitlet Risikobilledet er særligt knyttet til geopolitik og virkningen af højere renter i Udsigter for dansk økonomi. En anden opadrettet risiko er højere lønstigninger end ventet i euroområdet, hvilket også kan føre til højere inflation.

Figur 5

Mellemsigtede markedsbaserede inflationsforventninger er 2 pct., når der korrigeres for risikopræmier

Anm.:

Figuren viser den forventede inflation i euroområdet, udledt fra forwardstartende inflationsswaps, fra om fem år til om ti år. Forskellen på den røde og grå linje er inflationsrisikopræmien (grønt område). Dekomponeret vha. en arbitragefri Nelson-Siegel- model. Se Jens Christensen, Francis X. Diebold og Glenn D. Rudebusch, The arbitrage-free class of Nelson-Siegel term structure models, Journal of Econometrics, 164.1, s. 4-20, 2011. Seneste observation er 15. marts 2024.

Kilde:

Bloomberg og Danmarks Nationalbank.

Lange statsrenter er faldet

Skiftende forventninger til pengepolitik og ændringer i statsgældsudstedelsen har ført til udsving i amerikanske statsrenter

Efteråret var præget af store bevægelser i især amerikanske statsrenter. Fra midt september til midt oktober steg den 10-årige amerikanske statsrente med omtrent 0,7 procentpoint til 5 pct., jf. figur 6. Det er det højeste niveau siden finanskrisen i 2007-08. Sidenhen er stigningen blevet reverseret, og den 10-årige amerikanske statsrente er nu omtrent 4,3 pct.

Stigningen og det efterfølgende fald i den 10-årige amerikanske statsrente skal ses i lyset af udviklingen i inflationen, forventningerne til pengepolitikken og udsigterne for statsgældsudstedelse. I oktober overraskede det amerikanske finansministerium markedsdeltagerne ved at udmelde, at de ville øge udstedelsen af statsgæld med lang løbetid mere end ventet. Set i lyset af den høje amerikanske statsgæld, sammen med udsigterne til fortsatte underskud på de offentlige finanser, resulterede meddelelsen i en diskussion om finanspolitisk holdbarhed., Det kan have været medvirkende til, at løbetidspræmien steg igennem oktober, jf. den modelbaserede dekomponering i figur 7. I november overraskede det amerikanske finansministerium igen markedsdeltagerne ved at kommunikere, at de ville mindske udstedelserne i de lange segmenter og i stedet øge udstedelserne i de korte segmenter. Det kan have bidraget til, at løbetidspræmien i den 10-årige statsrente efterfølgende er faldet. Den fortsat faldende inflation har fået markedsdeltagerne til at fremrykke deres forventninger til, at Federal Reserve snart påbegynder rentenedsættelser, jf. tidligere. Det har også bidraget til, at den 10-årige statsrente er faldet siden toppen i oktober 2023, jf. den modelbaserede dekomponering i figur 7.

Figur 6

Renter på lange statsobligationer er faldet

Anm.:

Nulkuponrente på 10-årige statsobligationer. Seneste observation er 15. marts 2024.

Kilde:

Refinitiv Eikon og Danmarks Nationalbank.

Figur 7

Faldet i 10-årige statsrenter afspejler både lavere løbetidspræmier og forventninger til pengepolitiske renter

Anm.:

10-årige nulkupon-statsrenter dekomponeret i en renterisikopræmie (løbetidspræmien) og forventning til den gennemsnitlige korte rente. Dekomponeringen bruger gennemsnittet fra to dynamiske rentemodeller. Se Jens Christensen, Francis X. Diebold og Glenn D. Rudebusch, The arbitrage-free class of Nelson-Siegel term structure models, Journal of Econometrics, 164.1, s. 4-20, 2011, og Tobias Adrian, Richard K. Crump og Emanuel Moench, Pricing the term structure with linear regressions, Journal of Financial Economics, 110.1, s.110-138, 2013.

Kilde:

Refinitiv Eikon, San Fransisco Federal Reserve Bank og Danmarks Nationalbank.

Fald i tyske statsrenter skal ses i lyset af en lidt lavere løbetidspræmie  

Tyske statsrenter er samlet set faldet siden september. De længere tyske statsrenter, såsom de 10-årige, har haft væsentlige udsving i løbet af efteråret og vinteren, jf. figur 6. Efterårets og vinterens bevægelser i de 10-årige tyske statsrenter skal ses i lyset af markedsdeltagernes skiftende forventninger til de pengepolitiske renter og et mindre fald i løbetidspræmien, jf. den modelbaserede dekomponering i figur 7. Aktuelt ligger de 10-årige tyske statsrenter på omtrent 2,4 pct.

Det 10-årige dansk-tyske statsrentespænd er indsnævret siden efteråret 2023

De danske statsrenter har fulgt de tyske tæt, jf. figur 8. I de lidt længere løbetider, eksempelvis det 10-årige segment, er spændet indsnævret fra 21 basispoint i efteråret 2023 til nu omtrent nul. Indsnævringen af det 10-årige dansk-tyske statsrentespænd skal bl.a. ses i lyset af afviklingen af ECB’s opkøbsprogrammer, jf. boks 1, og en stigende gældsudstedelse i Tyskland. 

ECB er i gang med at afvikle sine opkøbsprogrammer. ECB’s beholdning af obligationer har de seneste år medvirket til, at efterspørgslen efter tyske statsobligationer har oversteget det tilgængelige udbud i obligationsmarkedet. Det pressede renten på eksempelvis de 10-årige tyske statsobligationer ned. Ophøret af opkøbsprogrammerne og den nuværende afvikling bidrager isoleret set til at hæve statsrenterne i euroområdet og kan derigennem have medvirket til en indsnævring i det dansk-tyske rentespænd. Dertil udstedte det tyske finansministerium i 2023 ny statsgæld for et rekordhøjt beløb og planlægger at gøre det samme i 2024. Den høje nettoudstedelse er med til at hæve renterne på tyske statsobligationer. Spændet mellem tyske statsrenter og andre højt-ratede lande i euroområdet, såsom Nederlandene og Finland, er også indsnævret en smule siden september, men i mindre omfang end det dansk-tyske spænd. 

I det 2-årige punkt er det dansk-tyske statsspænd indsnævret siden efteråret og er nu omtrent -11 basispoint. 

Figur 8

Det dansk-tyske statsrentespænd er faldet siden efteråret

Anm.:

Figuren viser det 2-årige og 10-årige statsrentespænd til tyske statsobligationer. Nulkupon-renter. Seneste observation er 15. marts 2024.

Kilde:

Refinitiv Eikon og Danmarks Nationalbank.

Lavere markedsrenter på virksomheds- og realkreditobligationer

Kreditspænd er indsnævret i USA og euroområdet

Kreditspændene på både virksomhedsobligationer og realkreditobligationer er indsnævret siden september 2023, jf. figur 9. Indsnævringen i spændene reflekterer sandsynligvis lavere kreditrisikopræmier, eksempelvis som følge af de mere balancerede risici forbundet med fremtidig inflation, vækst og pengepolitik, jf. tidligere.

Kreditspænd er et udtryk for den meromkostning, som eksempelvis virksomheder eller banker har i tillæg til en referencerente (eksempelvis en statsrente), når de benytter gældsudstedelser. Et positivt kreditspænd reflekterer en højere kredit- og likviditetsrisiko sammenlignet med eksempelvis statsobligationer. Udviklingen i kreditspænd kan derfor ses som en indikator for risikoopfattelse og risikoappetit blandt obligationsinvestorer.

Kreditspændene er på det laveste niveau, siden ECB og Federal Reserve i 2022 begyndte at italesætte kommende pengepolitiske stramninger og efterfølgende gik i gang med at sætte de pengepolitiske renter op. Indsnævringen af kreditspændene er isoleret set med til at lempe de nominelle finansielle forhold for virksomhederne i euroområdet og USA.

Figur 9

Kreditspænd er indsnævret i både USA og euroområdet

Anm.:

iBoxx-indeks. Spænd er beregnet i forhold til statsrenter. Seneste observation er 15. marts 2024.

Kilde:

Refinitiv Eikon og Danmarks Nationalbank.

Korte danske realkreditrenter er faldet som følge af forventningerne til pengepolitiske rentenedsættelser

Danske realkreditrenter er efter store stigninger siden slutningen af 2021 faldet en smule over det seneste halve år på markedsforventningen om kommende pengepolitiske rentenedsættelser. Eksempelvis er renterne på obligationerne bag F1- og F5-lån faldet med hhv. 0,3 og 0,5 procentpoint siden midten af september 2023 til omtrent 3,4 og 2,9 pct., jf. figur 10. Renten på variabelt forrentede lån, eksempelvis F-kort, er også faldet, men i mindre omfang. Renten, der ligger bag F-kort-lån, primært en 6-måneders Cita swap-rente, er faldet med 0,2 procentpoint til omtrent 3,6 pct. 

Selvom renterne på obligationerne bag rentetilpasningslån har været faldende igennem det seneste halve år, vil husejere med eksempelvis F3- og F5-lån skulle betale højere renter, når deres lån får ny rente, jf. kapitlet om Udvikling i de makrofinansielle forhold. 

Over det sidste halve år har nettoudstedelserne primært været i realkreditobligationer med kort rentebinding. Det er en fortsættelse af tendensen set i 2022. Det store skift i nettoudstedelserne af realkreditobligationer skal bl.a. ses i lyset af, at de korte realkreditrenter steg langsommere end renten på obligationerne bag de 30-årige fastforrentede lån. Det bidrog til, at mange boligejere skiftede til variabelt forrentede lån i forbindelse med omlægninger af deres fastforrentede lån.

Figur 10

Forventninger om fremtidige rentenedsættelser har ført til lavere realkreditrenter i Danmark

Anm.:

Den 30-årige konverterbare rente er Finans Danmarks lange realkreditrente. Serien udregnes som den gennemsnitlige effektive obligationsrente for nyudstedelser over den pågældende uge. Renten på F-kort-lån bestemmes som renten på CITA 6M plus et variabelt rentetillæg. Seneste observation er 15. marts 2024.

Kilde:

Realkreditrådet, Nordea Analytics, Refinitiv Eikon og Danmarks Nationalbank.

Kuponskift og lavere kreditspænd har ført til lavere renter på konverterbare fastforrentede realkreditobligationer

De lange fastforrentede realkreditrenter er faldet siden efteråret. Aktuelt er markedsrenten på 30-årige konverterbare realkreditobligationer omkring 4,3 pct. I løbet af december er udstedelserne skiftet fra en kuponrente på 5 pct. til en kuponrente på 4 pct.

Renten på de lange realkreditobligationer påvirkes af markedsdeltagernes forventninger til fremtidig pengepolitik, kredit- og likviditetsrisikopræmier og forventede markedsudsving. Faldet i de lange realkreditrenter over det sidste halve år skal ses i lyset af lavere risikofri renter samt lidt lavere kreditspænd, jf. figur 11. Kompensation for husholdningernes ret til at indfri obligationerne til kurs 100 (konverteringsretten) er omtrent uændret siden september. Kompensationen påvirkes direkte af størrelsen af de forventede fremtidige markedsbevægelser, som også er omtrent uændrede siden september.

Figur 11

Faldet i renten på konverterbare 30-årige realkreditrenter afspejler primært lavere risikofri renter og kreditspænd

Anm.:

Figuren viser den aktuelle rente på 30-årige konverterbare realkreditobligationer, dekomponeret i et bidrag fra risikofri renter, en kreditrisikopræmie og kompensationen for retten til at kunne indfri til kurs 100. Lodrette stiplede linjer angiver kuponskift. Seneste observation er 15. marts 2024.

Kilde:

Bloomberg, Refinitiv Eikon, Scanrate Rio og Danmarks Nationalbank.

Aktieprisstigninger drevet af lavere renter og forventning om vækst i indtjening

Siden midten af september er aktierne i Danmark, euroområdet og USA steget, jf. figur 12. Stigningen skal ses i bl.a. ses i lyset af lavere markedsrenter samt forventninger om højere fremtidig indtjening for virksomhederne. 

De lavere markedsrenter har bidraget positivt til aktieprisstigningerne i Danmark, euroområdet og USA, jf. figur 13, der dekomponerer bidraget til udviklingen i aktiepriser fra slutningen af september 2023 til og med februar 2024. Forventningen om en relativt robust makroøkonomisk udvikling har medført, at bankanalytikernes kortsigtede indtjeningsforventninger til virksomhederne samlet set er steget siden september. De mellemsigtede indtjeningsforventninger er steget i USA og er faldet i euroområdet og Danmark. Aktierisikopræmien, som er et mål for det merafkast, der kræves i kompensation for at investere i en aktie frem for eksempelvis en statsobligation, er steget lidt i USA siden september 2023. Den negative effekt på aktiepriserne af de svagt stigende aktierisikopræmier er blevet mere end opvejet af faldet i de lange renter og stigningen i indtjeningsforventningerne. I euroområdet og Danmark er aktierisikopræmien faldet en smule siden september.

Figur 12

Aktier er steget væsentligt siden september

Anm.:

Figuren viser udviklingen i det danske OMXC25-aktieindeks, det europæiske Euro Stoxx- aktieindeks og det amerikanske S&P500-aktieindeks. Seneste observation er 15. marts 2024.

Kilde:

Refinitiv Eikon og Danmarks Nationalbank.

Figur 13

Aktieafkast har været drevet af lavere renter og højere kortsigtede indtjeningsforventninger

Anm.:

Figuren dekomponerer ændringen i de tre aktieindeks fra d. 30. september 2023 til 29. februar 2024. Bidragene fra de enkelte faktorer summer til den sorte firkant, som viser det samlede afkast over perioden. Aktierisikopræmien er et mål for det merafkast, som kræves i risikokompensation for at investere i en aktie frem for et risikofrit aktiv, her repræsenteret ved renten på en 10-årig statsobligation. Risikopræmien og den risikofri rente afspejler den samlede diskonteringsrente, der bruges til at tilbagediskontere den fremtidige forventede indtjening. Aktierisikopræmien og dekomponeringen er udregnet ud fra en 3-fases-dividende-diskonteringsmodel fra Fuller og Hsia, A Simplified Common Stock Valuation Model, Financial Analysts Journal, Vol. 40, No. 5, Sep.-Oct, 1984.

Kilde:

Datastream og Danmarks Nationalbank.

Den danske krone er svækket en smule over for en bred vifte af valutaer

Siden den seneste Monetære og finansielle tendenser i september 2023 har der overordnet set været små udsving i kronens kurs over for en række valutaer, jf. figur 14. De små udsving skal ses i lyset af, at der siden september 2023 på tværs af landene overvejende har været uændrede pengepolitiske renter, omtrent uændrede forventninger til fremtidig pengepolitik samt en relativt ensartet udvikling i inflationen. Dog er den danske krones værdi over for den svenske krone faldet markant siden september. Det skal ses i lyset af, at den svenske krone i september lå på det laveste niveau siden starten af 1990’erne, hvorfor den svenske krone stadig ligger på et lavt niveau i forhold til den danske krone. Den amerikanske dollar er svækket en smule over for både kronen og en bred vifte af valutaer. Til trods for svækkelsen i dollaren ligger den stadig på et højt niveau i forhold til det sidste årti. Dollarens kurs er vigtig for de globale finansielle betingelser, og Federal Reserves renteforhøjelser har medvirket til at styrke dollarens kurs over de seneste to år.

Figur 14

Lille svækkelse i den danske krones kurs over for en bred vifte af valutaer

Anm.:

DKK NEER er den danske krones nominelle effektive valutakurs over for en bred vifte af valutaer, målt på månedsbasis. USD er kronens kurs over for den amerikanske dollar, SEK er kronens kurs over for den svenske krone, og NOK er kronens kurs over for den norske krone. Seneste observation 15. marts 2024.

Kilde:

Refinitiv Eikon, Bank for International Settlements og Danmarks Nationalbank.

Boks 1

ECB har fremrykket nedskaleringen af sin balance, og det bidrager til en reduktion af overskudslikviditeten i Eurosystemet

Den Europæiske Centralbank, ECB, er som et led i opstramningen af pengepolitikken i gang med at reducere sin balance. Det gør ECB dels ved at nedbringe beholdningen af obligationer opkøbt i forbindelse med obligationsopkøbsprogrammerne, og dels ved at ECB’s lange udlån til bankerne, Targeted Longer-term Refinancing Operations, TLTROs, indfries.

ECB har fremrykket nedskaleringen af sin obligationsbeholdning

Med opkøbsprogrammet Asset Purchase Programme, APP, fra januar 2015 fokuserede ECB på at reducere de lange renter i euroområdet for at understøtte inflationen. Under covid-19-pandemien introducerede ECB sit andet opkøbsprogram, Pandemic Emergency Purchase Programme, PEPP, i marts 2020. Formålet med PEPP var både at bidrage til at lempe pengepolitikken og samtidig at bidrage til at stabilisere de finansielle markeder, der var præget af betydelig uro. Opkøbsprogrammerne blev introduceret i en periode, hvor ECB’s pengepolitik var begrænset af, at de korte pengepolitiske renter muligvis var omkring en nedre grænse. Lange renter afspejler dels alle de forventede korte pengepolitiske renter over den givne løbetid, men også kredit- og likviditetspræmier samt udbud og efterspørgsel efter sikre værdipapirer i den givne løbetid. Obligationsopkøb påvirker alle tre komponenter; dvs. forventninger, kredit- og likviditetspræmier samt udbuddet af obligationer i markedet. Obligationsopkøb reducerer udbuddet i markedet, hvilket øger obligationskurserne og dermed giver lavere renter. Omvendt vil en reduktion af centralbankens obligationsbeholdning bidrage til at øge udbuddet af obligationer i markedet og øge renten, hvilket dermed understøtter ECB’s opstramning af pengepolitikken. Af ECB’s spørgeskema for monetære analytikere fra marts 2024 fremgår det, at analytikerne forventede, at ECB’s balance ville blive reduceret til 3.500 mia. euro ved udgangen af 2026, jf. figur A. Analytikernes forventninger til nedskaleringen af balancen er blevet fremrykket betydeligt siden sommeren 2022.

ECB påbegyndte nedskaleringen af beholdningen af obligationer fra APP i marts 2023, hvor centralbanken i perioden mellem marts og juni 2023 lod obligationer for 15 mia. euro udløbe om måneden, svarende til 0,3 pct. af størrelsen på obligationsbeholdningen. Fra juli 2023 har centralbanken ladet alle obligationer fra APP udløbe uden at reinvestere kuponbetalinger og hovedstol. Fra juli 2023 til februar 2024 blev APP-beholdningen således reduceret med i gennemsnit 26 mia. euro om måneden, jf. figur B, hvilket svarer til 0,5 pct. af obligationsbeholdningens størrelse på tidspunktet for påbegyndelsen af nedskaleringen. ECB’s reduktion af obligationsbeholdningen foregik således relativt langsomt til at starte med, men ved rentemødet i december 2023 annoncerede ECB, at de i 2. halvår af 2024 vil påbegynde en nedskalering af obligationsbeholdningen fra PEPP. Således vil centralbanken i løbet af 2. halvår 2024 i gennemsnit reducere obligationsbeholdningen fra PEPP med 7,5 mia. euro om måneden og fra begyndelsen af 2025 undlade at reinvestere de udløbne obligationer. Hermed vil tempoet for nedskaleringen af obligationsbeholdningen blive øget betydeligt.

Figur A

Forventningen til ECB’s nedskalering af obligationsbeholdningen er blevet rykket betydeligt frem siden sommeren 2022

Anm.:

Forventninger baseret på besvarelser i ECB’s Survey of Monetary Analysts, SMA, for de angivne tidsperioder. Forud for introduktionen af ECB’s APP fra 2015 opkøbte centralbanken værdipapirer igennem sit Securities Market Programme, SMP, fra 2010 samt særligt dækkede obligationer igennem sine tre Covered Bond Purchase Programmes, CBPP1, CBPP2 og CBPP3, fra hhv. 2009, 2011 og 2014.

Kilde:

Datastream og ECB.

Figur B

Obligationsbeholdningen fra APP er mindsket med 26 mia. euro om måneden i gennemsnit siden juli 2023

Anm.:

Nettoopkøb under ECB’s APP startende fra 2015 samt under ECB’s PEPP startende fra marts 2020. Det samlede opkøb under APP dækker over opkøb under ECB’s fire opkøbsprogrammer, hhv. Public Sector Purchase Programme, PSPP, Corporate Sector Purchase Programme, CSPP, Asset-backed Securities Purchase Programme, ABSPP, og Third Covered Bond Purchase Programme, CBPP3. Seneste datapunkt er for februar 2024.

Kilde:

ECB.

Nedbringelse af lange udlån til banker

ECB har, ud over nedskaleringen af obligationsbeholdningen, reduceret sin balance ved at reducere mængden af lange udlån til banker, såkaldte TLTRO’s. Det er sket i takt med de regulære udløb af TLTRO-lån, samtidig med at ECB har givet europæiske banker mulighed for at indfri TLTRO-lån før tid. Hovedparten af TLTRO-lånene er således enten udløbet eller er blevet indfriet før tid. Der udestår på nuværende tidspunkt TLTRO-lån for i alt 392 mia. euro, svarende til ca. 18 pct. af mængden af TLTRO-lån, da de toppede i november 2021 og udgjorde 2.208 mia. euro. De sidste TLTRO-lån udløber i løbet af 2024, og i slutningen af marts udløber der eksempelvis TLTRO-lån for i alt 216 mia. euro.

Balancereduktionen bidrager til at reducere overskudslikviditeten samt til at øge de lange renter

ECB’s balancereduktion har især to implikationer for de finansielle forhold i euroområdet. For det første bidrager balancereduktionen til at reducere overskudslikviditeten i Eurosystemet, som defineres som forskellen mellem den samlede likviditet tilført banksystemet og bankernes reservekrav. ECB’s opkøbsprogrammer samt udvidelsen af TLTRO’s har i perioden 2015-22 tilført en betydelig mængde overskydende likviditet til banksystemet i euroområdet, som nu falder som konsekvens af tilbagerulningen heraf. På trods af ECB’s reduktion af obligationsbeholdningen samt tilbagerulningen af TLTRO-lån er mængden af overskydende likviditet i euroområdet fortsat betydelig i en historisk kontekst. For det andet blev obligationsopkøbene foretaget med henblik på at reducere de lange renter. Effekterne af en reduktion af centralbankens obligationsbeholdning vil ikke nødvendigvis være de præcis omvendte af effekterne af obligationsopkøbene. Fx tyder det på, at der er en ekstra effekt i perioder med øget markedsuro, eksempelvis under covid-19-pandemien. Ikke desto mindre forventes reduktionen af obligationsbeholdningen at bidrage til at reversere noget af den indsnævring af risikopræmierne, der har fulgt af ECB’s opkøbsprogrammer. Derigennem bidrager afviklingen til at øge de mellem- og langsigtede obligationsrenter i euroområdet. Det kan have afsmittende effekter på danske obligationsrenter.

    

Det danske penge- og valutamarked

Nationalbanken har siden seneste Monetære og finansielle tendenser i september 2023 fastholdt de pengepolitiske renter som følge af uændrede pengepolitiske renter i euroområdet og en stabil kronekurs over for euro.

Nye data viser, at renten på pengemarkedslån, hvor penge udlånes mod sikkerhed i form af et værdipapir, følger Nationalbankens pengepolitiske renter tæt. Den pengepolitiske opstramning i løbet af 2022-23 blev således transmitteret gnidningsfrit til det sikrede danske pengemarked.

Kronens kurs over for euro har ligget stabilt i nærheden af centralkursen. Danske ikke-finansielle virksomheder har netto købt kroner siden seneste Monetære og finansielle tendenser i september 2023. Kronekøbet kommer især fra virksomheder, som producerer i Danmark og eksporterer til udlandet. Udenlandske markedsdeltagere har netto solgt kroner i perioden, blandt andet på grund af værdistigninger på danske værdipapirer.

 

 

Stabil kronekurs over for euro og uændrede pengepolitiske renter

Siden seneste Monetære og finansielle tendenser i september 2023 har ECB holdt de pengepolitiske renter uændret, jf. kapitlet Global finansiel markedsudvikling. Nationalbanken har ligeledes fastholdt de pengepolitiske renter i perioden. Nationalbanken har samlet sat renterne op 10 gange med i alt 4,2 procentpoint, siden den pengepolitiske opstramning begyndte i 2022.

Kronens kurs over for euro har været stabil omkring centralkursen, jf. figur 15. Nationalbanken har på den baggrund hverken interveneret i valutamarkedet eller ændret det pengepolitiske rentespænd til euroområdet over det sidste halve år. Det pengepolitiske rentespænd blev senest udvidet fra -0,25 til -0,4 procentpoint d. 3. februar 2023. Spændudvidelsen skete efter Nationalbankens interventionssalg af kroner i valutamarkedet og i forbindelse med, at ECB satte sine pengepolitiske renter op. Efter udvidelsen af det pengepolitiske rentespænd blev kronens kurs over for euro svækket moderat.

Figur 15

Kronens kurs over for euro har ligget stabilt omkring centralkursen

Anm.:

Kronens kurs over for euro. Seneste observation er 15. marts 2024. De officielle udsvingsbånd for kursen er 7,62824 og 7,29252 kroner pr. euro, jf. ERM2-aftalen. Det pengepolitiske rentespænd defineres som forskellen på ECB’s indlånsfacilitet og Nationalbankens foliorente. For mere, se Toftdahl og Spange, Fastkurs i Danmark, Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt, 1. kvartal, 2014.

Kilde:

Refinitiv Eikon og Danmarks Nationalbank.

Usikrede pengemarkedsrenter følger Nationalbankens renter tæt

Den danske pengemarkedsrente, Denmark Short-term Rate, DESTR, følger Nationalbankens renter tæt og har over det seneste halve år ligget stabilt omkring -7 basispoint under foliorenten, jf. figur 16. DESTR er en kort, transaktionsbaseret referencerente for det danske pengemarked og er baseret på usikrede dag til dag-indlånstransaktioner mellem indberettende banker og andre banker samt andre finansielle institutioner. DESTR faldt en smule relativt til foliorenten ved årsskiftet 2023-24, hvilket var en såkaldt årsskifteeffekt. Årsskifteeffekter i pengemarkedet kan opstå, når banker tilpasser deres balancer op til årets afslutning som forberedelse til årsregnskabsaflæggelse og beregningen af regulatoriske nøgletal. 

Figur 16

Høj nettostilling bidrager til stabilt spænd mellem DESTR og foliorenten

Anm.:

Forskellen på Nationalbankens foliorente og Denmark Short-Term Rate, DESTR, samt nettostillingen. Seneste observation er 15. marts 2024 Bankernes nettostilling over for Nationalbanken defineres som de pengepolitiske modparters beholdning af indskudsbeviser samt indestående på foliokonti fratrukket pengepolitiske lån. Foliorenten er renten på de pengepolitiske modparters folioindskud. DESTR er den korte, transaktionsbaserede referencerente for det danske pengemarked. 

Kilde:

Danmarks Nationalbanken og Refinitv Eikon.

Det negative rentespænd mellem DESTR og foliorenten skyldes bl.a., at nettostillingen er høj. Den høje nettostilling indebærer en stor mængde tilgængelig kronelikviditet i det danske pengemarked. Nettostillingen ligger omkring 300 mia. kr., bl.a. som følge af Nationalbankens interventioner i valutamarkedet i andet halvår af 2022. Det er det højeste niveau for nettostillingen siden 2015, hvor Nationalbanken ligeledes intervenerede for at svække kronens kurs over for euro. Når nettostillingen er høj, vil banker typisk tilbyde en rente under Nationalbankens foliorente for at modtage usikrede pengemarkedsindlån fra andre markedsdeltagere. Det lægger et nedadgående pres på de korte pengemarkedsrenter.

Det sikrede og usikrede danske pengemarked

Det danske pengemarked er afgørende for transmissionen af Nationalbankens pengepolitiske renter til både kronekursen og til de finansielle forhold i Danmark. Pengemarkedsrenterne danner bl.a. basis for fastsættelsen af referencerenter, der fastlægger forrentningen på en række finansielle produkter, herunder visse boliglån. Pengemarkedslån betegnes som sikrede eller usikrede alt efter, om der udveksles et værdipapir som sikkerhed, når kontrakten indgås. Et øget fokus på likviditets- og kreditrisici har siden finanskrisen i 2007-08 betydet et skifte fra usikrede til sikrede lån blandt aktørerne i pengemarkedet, og sikrede pengemarkedslån udgør således i dag størstedelen af omsætningen i det danske pengemarked. Størstedelen af omsætningen i det usikrede pengemarked består af dag til dag-kontrakter, mens sikrede pengemarkedslån ofte er af lidt længere løbetid, dog typisk under en måned.

Gnidningsløs transmission til sikrede danske pengemarkedsrenter

Nye data for bankernes transaktioner i pengemarkedet viser, at sikrede pengemarkedsrenter i store træk følger Nationalbankens renter tæt, og at den pengepolitiske opstramning i 2022-23 blev transmitteret gnidningsløst til de sikrede pengemarkedsrenter i Danmark, jf. figur 17. Sikrede pengemarkedslån er genkøbsaftaler, “repo”, hvor der lånes penge mod sikkerhedsstillelse i form af et værdipapir, typisk obligationer, se boks 2. Bankernes modparter i repo-kontrakter består bl.a. af en række finansielle institutioner såsom banker, pensionsselskaber og investeringsforeninger, som bl.a. anvender sikrede lån til at fremskaffe likviditet. 

Figur 17

Renten på nye repo-lån følger Nationalbankens foliorente tæt

Anm.:

Renten på nye repo-indlån og repo-udlån i danske kroner som set fra de indberettende pengeinstitutter. Gennemsnitlige repo-satser i pct. er annualiserede og vægtet efter størrelsen på kontrakten.

Kilde:

Danmarks Nationalbanks pengemarkedsstatistik og egne beregninger.

Boks 2

Unikke mikrodata muliggør analyser af det sikrede danske pengemarked

Nationalbanken har siden 2023 indsamlet højfrekvente, transaktionsbaserede penge- og valutamarkedsdata til Foreign Exchange and Money Market Statistics, FXMMSR. Data består bl.a. af spothandler, terminskontrakter og swapaftaler, som foretages gennem de 9 mest aktive banker i det danske penge- og valutamarked. Dele af datamaterialet kan tilgås på Nationalbankens hjemmeside, hvor den offentliggjorte statistik bl.a. indeholder informationer om omsætningen i pengemarkedet fordelt på lånenes karakteristika.

Det unikke data giver Nationalbanken mulighed for at analysere det danske penge- og valutamarked, heriblandt den del af markedet for sikrede pengemarkedslån, som går igennem de indrapporterende banker. Sikrede pengemarkedslån består af repo-kontrakter, hvor der sælges et værdipapir mod en aftale om, at værdipapiret genkøbes igen på et givent tidspunkt i fremtiden. Disse kontrakter kan både være clearede gennem en central modpart eller være indgået direkte mellem markedsaktørerne. Formålet med kontrakten er enten at udveksle likviditet eller at fremskaffe et specifikt underliggende værdipapir. Når banker indgår et repo-udlån, afhænger renten af, om kontrakten indgås, for at modparten kan fremskaffe likviditet, eller for at banken kan fremskaffe et bestemt værdipapir. Renten i kontrakten vil typisk være lavere, når den indrapporterende bank har et ønske om at fremskaffe et bestemt værdiapir.

Af data fremgår det bl.a., at danske realkreditobligationer er benyttet som sikkerhedsstillelse i 86 pct. af de sikrede lån i kroner, som er indgået i perioden, som statistikken dækker over, jf. figur A. Herefter er det især danske statsobligationer, der har fungeret som sikkerhed. Forholdet mellem realkredit- og statsobligationer skal bl.a. ses i lyset af, at markedet for danske realkreditobligationer er større end markedet for danske statsobligationer.

Figur A

Sikrede lån opdelt på sikkerhedsstillelse

Anm.:

Figuren dækker sikrede pengemarkedslån i kroner fra april 2023 til og med januar 2024 opdelt på sikkerhedsstillelse. Opgørelsen er baseret på transaktioner, der foretages gennem de danske banker, der indberetter til valuta- og pengemarkedsstatistikken. Der er ikke korrigeret for dobbeltælling, dvs. indberetning af samme handel for to rapporterende modparter. ”Øvrige” dækker over alle andre papirer end danske realkreditobligationer og danske statsobligationer. Handler med husholdninger og handler under 5.000.000 kr. indgår ikke i statistikken.

Kilde:

Danmarks Nationalbank.

Solid daglig omsætning i pengemarkedet i perioden med høj nettostilling

I en situation som den nuværende med høj nettostilling og dermed høj banklikviditet er bankernes behov for transaktioner i pengemarkedet alt andet lige lavere. Det kan dæmpe omsætningen på pengemarkedet. Omsætningen i det danske pengemarked er dog solid, hvilket dækker over, at en stor del af omsætningen har baggrund i transaktioner mellem hhv. banker og andre markedsdeltagere, der ikke har adgang til Nationalbankens pengepolitiske instrumenter. Det understøtter, at de pengepolitiske renter transmitteres gnidningsfrit til pengemarkedsrenterne. Dette sker bl.a. ved, at beregningen af den transaktionsbaserede referencerente DESTR baseres på et solidt grundlag. Den daglige omsætning bag beregningen af DESTR, usikrede dag til dag-indlån, har i gennemsnit været knap 5 mia. kr., siden DESTR blev introduceret i 2022. Omsætningen i sikrede pengemarkedslån er væsentligt større end i det usikrede segment. I gennemsnit har den daglige omsætning i sikrede pengemarkedsindlån været 21 mia. kr. over det seneste år, hvor der eksisterer data i pengemarkedsstatistikken.

Balance mellem markedsaktører gav stabil kronekurs over for euro

Handlen mellem aktørerne i det danske kronemarked har været balanceret siden seneste Monetære og finansielle tendenser i midten af september 2023. De største nettokronekøbere har været danske ikke-finansielle virksomheder. Den danske forsikrings- og pensionssektor har ligeledes netto købt kroner i perioden på grund af værdistigninger på den danske pensionsformue investeret i udlandet. Imens har udenlandske markedsdeltagere solgt kroner netto, hvilket bl.a. kan afspejle en øget afdækning af kroner, da deres danske værdipapirer er steget i værdi.

Danske eksportvirksomheder står bag størstedelen af nettokronekøbet

Danske ikke-finansielle virksomheder er fortsat de største nettokøbere i kronemarkedet og har siden september samlet købt kroner for netto 88,8 mia. kr. gennem danske banker, jf. figur 18. Mens importvirksomheder har solgt kroner netto i perioden, kommer kronekøbet fra danske virksomheder, som eksporterer til udlandet. Det gælder særligt de eksportvirksomheder, som producerer varer i Danmark, jf. kategorien ”Varer der krydser grænsen” i figur. Disse virksomheder omveksler en væsentlig del af den udenlandske omsætning til kroner for at betale deres produktionsomkostninger, jf. boks 3.

Figur 18

Den samlede nettohandel i det danske kronemarked siden september 2023

Anm.:

Den samlede nettokronehandel fra oktober 2023 til og med februar 2024 i milliarder kroner. Nettokronekøb er baseret på spot og terminshandler, der foretages gennem danske banker, som indberetter til penge- og valutamarkedsstatistikken. Kategorien ”Udland” indeholder alle udenlandske markedsaktører, hvilket primært er udenlandske banker og virksomheder. Kategorien ”Øvrige” indeholder bl.a. danske investeringsforeninger, danske banker mv.

Kilde:

Danmarks Nationalbank og egne beregninger.

En anden stor kilde til kronekøbene er eksporterende virksomheder, hvor produktionen ligger i udlandet. For virksomheder med produktion i udlandet afholdes produktionsomkostningerne typisk i fremmed valuta. Af den grund har virksomhederne alt andet lige et mindre behov for at købe kroner end virksomheder med omkostninger i kroner. Selvom disse virksomheder ikke i samme omfang veksler deres valuta til kroner for at betale produktionsomkostninger, veksles overskuddet til kroner, for at det bl.a. kan deles med virksomhedens aktionærer. Det gælder eksempelvis for virksomheder i kategorien ”Merchanting og processing”, jf. figur 19, hvor danske virksomheder betaler udenlandske virksomheder for at producere varer, som sælges direkte til udenlandske forbrugere. Det samme gælder for virksomheder i kategorien ”Formueindkomst”, hvor danske virksomheder ejer udenlandske virksomheder, som selv ejer og producerer de varer, som sælges til udenlandske forbrugere. Fælles for disse virksomheder gælder, at overskuddene er store, hvilket således giver anledning til betydelige kronekøb.

Figur 19

Eksportvirksomheder med produktion i Danmark køber flest kroner

Anm.:

Samlede nettokronekøb fra danske eksportvirksomheder i 2023. Kategorien ”Varer, der krydser grænsen” dækker primært over varer, som produceres i Danmark og eksporteres til udlandet. Kategorien ”Formueindkomst” dækker over virksomheder, som ikke selv eksporterer, men ejer udenlandske virksomheder og modtager overskuddet fra disse i form af udbytte.Virksomhedernes nettokronekøb er fordelt på betalingsbalancekategorier, efter hvor meget kategorien udgør af virksomhedens nettoeksport. Eksempelvis vil kronekøbet fra en virksomhed, hvor nettoeksporten udgøres ligeligt af ”Varer, der krydser grænsen” og ”Formueindkomst”, blive fordelt lige mellem de to kategorier. 

Kilde:

Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik.

Boks 3

Produktionsomkostninger er vigtige for, hvor mange kroner virksomhederne køber

Danske virksomheders nettoeksport betyder, at de har en stor omsætning i valuta, som i forskellig grad veksles til kroner afhængig af virksomhedernes organisering. Virksomheders omsætning anvendes overordnet til tre formål: 1. betaling af omkostninger og investeringer i forbindelse med produktionen af varer eller tjenester, 2. ved deling af overskuddet med ejerkredsen eller 3. til opsparing af overskud. Virksomheden omveksler valuta til kroner, hvis et eller flere af disse tre formål sker i kroner. 

Placeringen af virksomhedernes produktion har stor betydning for virksomhedernes køb af kroner. Dette illustreres med eksemplet i figur A. Produktionsstedet har betydning fordi størstedelen af virksomhedernes omsætning går til at betale produktionsomkostninger. Virksomheder opbevarer typisk likviditet i samme valuta som deres produktionsomkostninger afregnes i, da det eliminerer valutakursrisikoen. Virksomheder, der producerer varer og tjenester i Danmark, omveksler således både en del af den nuværende omsætning fra valuta til kroner, jf. ovenstående, mens fremtidig tilsvarende omsætning afdækkes til kroner med terminskontrakter. Det sker bl.a., fordi virksomhederne skal bruge kroner til at betale danske leverandører, betale danske lønninger og til investeringer i Danmark. Med produktion i Danmark medfølger der typisk også behov for større investeringer i jordarealer, anlæg, medarbejdere mv., i takt med at virksomheden vokser. Virksomheder med produktion i Danmark veksler således en større del af deres samlede omsætning i valuta til kroner, sammenlignet med en dansk virksomhed, der producerer i udlandet.

Figur A

Illustration af, hvordan virksomheder med en omsætning på 100 mio. kr. i valuta anvender omsætningen til at betale for omkostninger i kroner og valuta alt efter placeringen af produktionen

Anm.:

Figuren er et forsimplet og fiktivt eksempel på, hvordan to ens virksomheder med en omsætning på 100 mio. kr. kan have forskellige behov for at købe kroner grundet placeringen af deres produktion. Virksomheder med produktion i Danmark skal veksle mere af den udenlandske valutaomsætning til kroner for at finansiere produktionen (bl.a. til betaling af leverandører og lønninger), mens virksomheder med produktion i udlandet ikke veksler i samme omfang, da produktionen betales i valuta. 

Når en dansk virksomhed producerer sine varer og tjenester i udlandet, vil en stor del af omsætningen i udlandet blive anvendt til at betale produktionsomkostningerne i valuta. Danske virksomheder med størstedelen af produktion i udlandet har således kun begrænsede omkostninger i kroner. Virksomheder med produktion i udlandet er virksomheder, hvis nettoeksport kategoriseres som merchanting/processing, søtransport eller formueindkomst. Når virksomhedernes omkostninger er afholdt, vil den resterende del af omsætningen være overskud. Til trods for at produktionsomkostningerne er i valuta, vil danske virksomheder, hvor regnskabsvalutaen er kroner, typisk afdække overskuddets valutarisiko med terminskontrakter om omveksling af valuta til kroner i fremtiden. Omvekslingen til kroner sker blandt andet i forbindelse med overskudsdeling. Uanset produktionsform vil virksomhederne ofte dele en stor del af overskuddet med ejerkredsen, enten med udbytter eller ved tilbagekøb af egne aktier. I 2023 har danske C25-virksomheder samlet tilbagekøbt egne aktier for 56 mia. kr. og udbetalt udbytter for 158 mia. kr.

Produktion i udlandet anvendes i stigende grad af de danske virksomheder, hvilket har stor betydning for virksomhedernes betalingsstrømme og derved deres behov for valuta. Flere direkte investeringer i udlandet fra danske virksomheder bidrager til, at en større andel af de danske virksomheders indtjening kommer fra produktion i udlandet. Virksomheder med produktion i Danmark og behov for på kort sigt at opskalere deres produktion kan ligeledes søge mod udlandet, fx hvis det kan øge den tilgængelige specialiserede arbejdskraft hurtigt. Når virksomheder placerer deres produktion i udlandet, vil det kun i mindre grad øge deres behov for kroner, eftersom store dele af omsætningen vil forblive i valuta til betaling for produktionen. 

Valutaafdækning bag nettokronekøb fra forsikrings- og pensionssektoren

Den danske forsikrings- og pensionssektor, FP, har over det seneste halve år netto købt kroner for 35,5 mia. kr., jf. figur 20. Kronekøbet i perioden er særligt drevet af valutaafdækning, da FP har øget afdækningen af dollar på grund af værdistigninger på beholdningen af amerikanske aktier. Siden seneste Monetære og finansielle tendenser i september 2023 er kurserne på amerikanske aktier steget med omkring 19 pct., jf. kapitlet Global finansiel markedsudvikling. FP afdækker typisk dollareksponeringer med en fast procentsats. Når markedsværdien af amerikanske værdipapirer stiger, øges FP’s eksponering imod dollar. For at opretholde den samme afdækningsprocent har selskaber i sektoren derfor indgået nye terminskontrakter om omveksling af dollar til kroner, hvilket har affødt kronekøb i valutamarkedet.

Der er spredning i, hvorvidt valutaafdækningen har givet anledning til køb eller salg af kroner fra individuelle pensionsselskaber siden september, jf. figur 21. Mens kursstigningerne på amerikanske aktier det seneste halve år har givet kronekøb, er kronesalgene primært kommet fra en reduktion af euroafdækning. Sidstnævnte skal ses i lyset af, at Nationalbankens negative pengepolitiske rentespænd til ECB øger prisen på afdækning af euro til kroner. Det pengepolitiske rentespænd blev senest udvidet fra -0,25 til -0,4 procentpoint d. 3. februar 2023.


Figur 20

Særligt valutaafdækning har givet kronekøb fra FP-sektoren

Anm.:

Akkumulerede nettokronekøb og nettokronesalg opgjort efter den direkte årsag til handelen. Tallene er justeret for større interne omfordelinger af aktiver mellem FP og investeringsforeninger. ”Afdækning” indeholder nettokronehandel i forbindelse med afdækning af eksponeringer i alle udenlandske valutaer, heriblandt både euro og dollar. 

Kilde:

Danmarks Nationalbank. 

Figur 21

Spredning i kronekøb fra valutaafdækning

Anm.:

Figuren viser spredningen i FP kronekøb og salg som følge af ændret valutaafdækning siden oktober 2023 til og med februar 2024. Tallene dækker over afdækning af alle valutaer, inklusive euro og dollar angivet som percentiler. Den 95. percentil angiver det tal, som 95 pct. af kronekøbene er lig med eller mindre end, mens 5 pct. af kronekøbene er større end. Tilsvarende forklaring gælder for de øvrige percentiler. 

Kilde:

Danmarks Nationalbank.

Værdistigninger på danske værdipapirer gav kronesalg fra udlandet

Siden seneste Monetære og finansielle tendenser har udenlandske markedsdeltagere solgt kroner for 71,8 mia. gennem danske banker, jf. figur 18. Kronesalget skal bl.a. ses i lyset af, at værdien af danske værdipapirer, herunder aktier og realkredit- og statsobligationer, er steget betydeligt, jf. kapitlet Global finansiel markedsudvikling. Når markedsværdien af danske værdipapirer stiger, kan det give anledning til kronesalg i forbindelse med valutaafdækning. Det kan ske, hvis udenlandske investorer ønsker at reducere den øgede eksponering i kroner fra værdistigningerne og derfor indgår nye terminskontrakter om salg af kroner mod valuta. Samlet er værdien af udlandets beholdning af danske værdipapirer steget 433 mia. kr. i perioden, jf. figur 22. Udenlandske markedsaktører har desuden solgt ud af deres beholdning af danske værdipapirer for 50 mia. kr. I det omfang værdipapirerne ikke er fuldt afdækkede til valuta, giver frasalget de udenlandske aktionærer kroner i hånden, som efterfølgende veksles til valuta i et vist omfang.

Figur 22

Udlandets beholdning af danske værdipapirer er steget betydeligt i værdi

Anm.:

Akkumulerede værdiændringer af udlandets beholdning af danske aktier samt realkredit- og statsobligationer i mia. kr..

Kilde:

Danmarks Nationalbank.

Udviklingen i de makrofinansielle forhold

Pengepolitikken er stram, og effekten af de tidligere pengepolitiske stramninger arbejder sig stadig igennem til låneforholdene for husholdninger og virksomheder, om end i et lidt lavere tempo end tidligere. Det afspejler, at størstedelen af gennemslaget fra tidligere stramninger til låneforholdene er sket, samt at der ikke har været yderligere renteforhøjelser siden september 2023.

Det højere niveau af pengepolitiske renter har bidraget til, at renterne på nye lån for danske husholdninger fortsat er på et højt niveau historisk set. De høje renter på udlån har medført, at danske husholdningers renteudgifter er steget betydeligt. Stigninger i de disponible indkomster gør dog, at husholdningerne samtidig har kunnet øge både opsparing og forbrug.

Danske virksomheder mærker de pengepolitiske stramninger gennem betydelige stigninger i deres samlede finansieringsomkostninger, og tilgangen af samlet ekstern finansiering er faldet markant gennem anden halvdel af 2023.

 

 

Stram pengepolitik dæmper fortsat den økonomiske vækst og inflationen

Den pengepolitiske opstramning siden 2022 har været kraftig i Danmark, euroområdet og globalt. Siden den seneste Monetære og finansielle tendenser i september 2023 er inflationen faldet, hvilket har presset de længere markedsrenter en smule nedad. De pengepolitiske renter er blevet fastholdt på samme niveau, og tidligere stramninger gør, at pengepolitikken fortsat er på et stramt niveau, hvilket vurderes at reducere den økonomiske vækst og inflation i Danmark, jf. Udsigter for dansk økonomi, marts 2024, og afsnittet Global finansiel markedsudvikling. Transmissionen af pengepolitikken forløber kontrolleret, både gennem banksystemet og gennem finansiering via de finansielle markeder.

De kontraktive effekter arbejder sig stadig igennem til låneforholdene, om end i et lidt lavere tempo end tidligere

Der har været et kraftigt gennemslag af de højere renter til danske husholdninger og ikke-finansielle virksomheder siden 2022. I andet halvår af 2023 er transmissionen af pengepolitikken fortsat, om end tempoet er aftaget. Det er bl.a. sket på baggrund af, at de pengepolitiske renter er blevet holdt i ro. De kraftige stigninger i renterne på nye lån siden 2022 er bøjet af, men det højere renteniveau slår fortsat gradvist igennem til de udestående lån gennem løbende låneudskiftning. Kreditvæksten er stadig negativ for danske husholdninger, låneefterspørgslen er mere afdæmpet, og kreditstandarderne strammere end før 2022. Figur 23 opsummerer de vigtigste indsigter fra resten af dette afsnit og viser, at opstramningen har været kraftig for både husholdninger og virksomheder, og at effekterne stadig arbejder sig igennem til låneforholdene om end i et mere moderat tempo end i 2022 og første halvdel af 2023.

Figur 23

Fortsat stram pengepolitik, men gennemslaget til låneforholdene af tidligere renteforhøjelser sker nu i et lidt lavere tempo end tidligere

Anm.:

Heatmappet viser ændringen i de angivne variable. Jo mørkere farven er, jo kraftigere kontraktiv effekt af den givne variabel. Heatmappet er en stiliseret illustration og opsummerer indsigter fra resten af dette kapitel. Udviklingen i de enkelte variable uddybes senere i dette kapitel.

Stram pengepolitik har isoleret set en afdæmpende effekt på væksten i 2024

Pengepolitikken vurderes fortsat at være stram, og sat i forhold til de seneste tyve år er renterne på nye bank- og realkreditlån på et højt niveau for både husholdninger og virksomheder, jf. figur 24. Sidste gang, renterne var højere, var lige op til og under finanskrisen i 2007-08. Ud over effekten fra de direkte rentebetalinger for låntagere har renten på nyudlånet også betydning for økonomiske beslutninger, fx på boligmarkedet og for virksomhedernes investeringer. 

Overordnet set er husholdningernes finansielle situation positivt understøttet af stigende lønninger og fortsat høj beskæftigelse. Stigende boligpriser, værdistigninger i aktier samt faldende inflation giver grobund for fortsat stigende privatforbrug i 2024, jf. Udsigter for dansk økonomi, marts 2024. Det er til trods for de højere renteudgifter i 2024 sammenlignet med i 2022 og 2023. I andet halvår af 2023 er virksomhedernes samlede finansieringsomkostninger steget, og for første gang i denne pengepolitiske opstramning er tilgangen af ekstern finansiering faldet. Centralbankernes renteforhøjelser og vækstafdæmpningen i dansk økonomi ventes isoleret set at dæmpe investeringerne i 2024, jf. Udsigter for dansk økonomi, marts 2024.

Figur 24

Pengepolitikken er stram, og renterne på nyudlån ligger på samme niveau som i starten af 2009

Anm.:

Effektiv rente inklusive bidrag for nye udlån fra MFI-sektoren. Husholdninger er inklusive nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger.

Kilde:

Nationalbanken.

Danske husholdninger har øget forbrug og opsparing trods stigende renteudgifter

Udlånsrenter på nye lån for danske husholdninger er faldet tilbage gennem anden halvdel af 2023

Den gennemsnitlige rente på nye lån til danske husholdninger er samlet set faldet i anden halvdel af 2023. Det er sket, i takt med at renterne på obligationsmarkederne faldt i fjerde kvartal af 2023, jf. afsnittet Global finansiel markedsudvikling. Faldet i renterne på nye lån kommer på bagkant af kraftige stigninger siden starten af 2022, jf. figur 25. Forskellen mellem renterne på nye lån i Danmark og euroområdet er desuden blevet indsnævret igennem anden halvdel af 2023.

Den gennemsnitlige rente på de samlede udestående lån er fortsat stigende, jf. figur 25. Det skyldes, at højere renter på nye bank- og realkreditlån kun slår gradvist igennem til den gennemsnitlige rente på det samlede udlån, i takt med at der bl.a. udstedes nye lån, og at eksisterende rentetilpasningslån løbende får fastsat nye renter.

Figur 25

Udlånsrenter på nye lån er faldet i anden halvdel af 2023

Anm.:

Akkumuleret ændring i effektiv udlånsrente inkl. bidrag for samlet MFI-gæld med boligformål (til penge- og realkreditinstitutter) for husholdninger og nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger.

Kilde:

Nationalbanken og ECB.

Figur 26

Bruttorenteudgifter er steget betydeligt, men fremskrivning pba. markedsforventninger indikerer, at udgifterne flader ud

Anm.:

Kvartalsvise renteudgifter før skat på bank- og realkreditgæld for danske husholdninger og nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger

Kilde:

Nationalbanken og ECB.

Markedsforventninger indikerer, at nogle lånesegmenter vil få lavere renteudgifter, mens andre fortsat vil få højere renteudgifter

Rentefremskrivninger baseret på de nuværende markedsforventninger indikerer, at der vil være stor forskel på, hvordan rentebetalingerne for forskellige lånesegmenter vil blive påvirket over de kommende år. Renten på F1-lån ligger omtrent på samme niveau som for et år siden, jf. afsnittet Global finansiel markedsudvikling. Hvis F1-renterne falder over de kommende år, som markedet indpriser, vil F1-låntagere opleve faldende renteudgifter. Omvendt vil låntagere med F3- og F5-lån opleve markante stigninger i renteudgifterne, uanset at markedsrenterne er faldet lidt, som beskrevet i afsnittet Global finansiel markedsudvikling. Det skyldes, at de for første gang, siden renterne er steget, står over for kommende rentefikseringer. Omkring 23 procent af det samlede udlån til husholdningerne udgøres af F3- og F5-lån.

I anden halvdel af 2023 udgjorde danske husholdningers påløbne bruttorenteudgifter før skat omkring 7 procent af deres disponible indkomst mod ca. 4 procent i anden halvdel af 2021. Bruttorenteudgifterne forventes at stige yderligere frem mod midten af 2024 for derefter at stabiliseres omkring det dobbelte niveau i forhold til midten af 2022. Størstedelen af gennemslaget til husholdningernes renteudgifter vurderes derfor nu at være sket. Det viser en fremskrivning af renteudgifterne baseret på markedsimplicitte renteforventninger og informationer fra Nationalbankens kreditregister om timingen og størrelsen af planlagte rentetilpasninger og fordelingen af de respektive låntyper, jf. figur 26. Over samme periode er både indkomster og inflation steget betragteligt, hvilket har bidraget til at udhule betydningen af stigningen i bruttorenteudgifterne som vist i figur 26. Fremskrivningen viser desuden, at hvis de nuværende markedsforventninger til faldende renter indfries, giver det ikke anledning til betydelige fald i renteudgifterne for husholdningerne samlet set over de kommende to år. Det skyldes bl.a., at gradvist lavere renter på korte variabelt forrentede lån delvist modvirkes af højere renter på fastforrentede lån i takt med den løbende udskiftning af lånene.

Indlånsrenter for danske husholdninger stiger fortsat mere end i euroområdet

I anden halvdel af 2023 er indlånsrenterne fortsat steget mere i Danmark end i euroområdet, jf. figur 27. Den gennemsnitlige rente på indlån uden binding var i januar 2024 på 1,2 procent i Danmark og dermed højere end i euroområdet, hvor den var på 0,4 procent. Den kraftigere stigning i indlånsrenterne i Danmark siden 2022 skal bl.a. ses i lyset af, at de danske indlånsrenter kom fra et lavere niveau end i euroområdet. Stigningen i de danske indlånsrenter står i modsætning til udviklingen i udlånsrenterne på nye lån, som er faldet i anden halvdel af 2023.

Figur 27

Indlånsrenterne er steget mere i Danmark sammenlignet med euroområdet

Anm.:

Akkumuleret ændring i den gennemsnitlige indlånsrente for husholdninger og nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger.

Kilde:

Nationalbanken og ECB.

Figur 28

Nettorentebyrden stiger for danske husholdninger, men falder for husholdninger i euroområdet

Anm.:

Dekomponering af ændringen i nettorentebyrden for husholdninger og nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. Nettorentebyrden er her defineret som nettorenteudgifter som andel af disponibel bruttoindkomst. Renteudgifter og renteindtægter er før FISIM-allokering.

Kilde:

Nationalbanken, ECB og egne beregninger.

I euroområdet er indlånskonti med bindingsperiode mere udbredt end i Danmark. Bankerne betaler typisk en noget højere rente på denne type konti end på anfordringsindskud. I figur 27 ses også en vægtet indlånsrente inklusive indlån med bindingsperiode. Den vægtede indlånsrente er også steget mere i Danmark end i euroområdet, om end forskellen er lidt mindre. Siden midten af 2022 er andelen af indskud i euroområdet, som er placeret på konti med bindingsperiode, steget fra ca. 38 procent af det samlede indlån til ca. 44 procent ved udgangen af 2023. I Danmark har andelen ligget mere stabilt omkring 25 procent fra midten af 2022 frem til midten af 2023, hvorefter den er steget til 29 procent i anden halvdel af 2023.

Nettorentebyrden for danske husholdninger er stigende – i euroområdet falder den

Siden ECB og Danmarks Nationalbank begyndte at sætte de pengepolitiske renter op i 2022, er nettorentebyrden for danske husholdninger steget med 0,6 procentpoint, jf. figur 28. Husholdningerne bruger derfor nu en større andel af deres indkomster på nettorenteudgifter, end de gjorde for to år siden. I 3. kvartal af 2023 brugte danske husholdninger 3,5 procent af deres disponible indkomst på nettorenteudgifter. Et halvt år tidligere lå dette tal på 3,1 procent.

I euroområdet ses den modsatte udvikling, da husholdningerne nu bruger en mindre andel af deres indkomst på nettorenteudgifter end for to år siden. Det skyldes, at husholdningerne i euroområdet har flere indlån i banken, end de har gæld. Derfor stiger deres nettorenteindtægter, når renterne stiger. I Danmark har husholdningerne betydeligt mere gæld end bankindlån. Derfor har denne cashflow-effekt af den pengepolitiske transmission været stærkere i Danmark end i euroområdet og derigennem alt andet lige bidraget til, at inflationen er faldet hurtigere i Danmark end i euroområdet. Danske husholdninger har dog markant større pensionsopsparinger end husholdningerne i euroområdet. Disse aktiver er ikke direkte rentebærende og er ikke lige så likvide som indlån. Cashflow-kanalen er én blandt mange kanaler og giver derfor ikke et samlet billede af den pengepolitiske transmission, jf. boks 1 i temaanalysen Effekter af pengepolitiske renteforhøjelser.

Fortsat stramme kreditstandarder for danske husholdninger og lav låneefterspørgsel

I anden halvdel af 2023 har danske penge- og realkreditinstitutter rapporteret, at kreditstandarderne for husholdninger har været omtrent uændrede. Det betyder, at kreditstandarderne nu er stabiliseret på et strammere niveau på bagkant af betydelige stramninger igennem 2022 og første kvartal af 2023. Låneefterspørgslen fra danske husholdninger er fortsat afdæmpet, selv om den er steget en smule i anden halvdel af 2023. Den lille stigning i låneefterspørgslen kommer på bagkant af en længere periode med relativt store fald i efterspørgslen i kølvandet på de pengepolitiske stramninger.

I euroområdet blev der ligesom i Danmark meldt om uændrede kreditstandarder i anden halvdel af 2023, hvorimod der i USA fortsat blev meldt om betydelige stramninger i kreditstandarderne. I modsætning til i Danmark blev der også fortsat meldt om faldende låneefterspørgsel fra husholdningerne i både euroområdet og USA.

Kreditvæksten for danske husholdninger er negativ

Den årlige kreditvækst i bank- og realkreditudlånet har fortsat været negativ i anden halvdel af 2023. Fjerde kvartal i 2023 markerede det femte kvartal i træk med negativ årlig kreditvækst, jf. figur 29. Det store fald i kreditvæksten siden starten af 2022 til midten af 2023 er vendt i fjerde kvartal af 2023. Siden den pengepolitiske opstramning begyndte i 2022, er kreditvæksten faldet med 3,3 procentpoint i Danmark. Omkring 0,7 procentpoint af dette fald skyldes den direkte effekt fra, at husholdninger har reduceret deres gæld, når de har konverteret realkreditlån.

Figur 29

Negativ kreditvækst gennem hele 2023, men svag stigning i fjerde kvartal

Anm.:

År til år-vækst i samlet udlån fra MFI-sektoren til husholdninger og nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. Udlånet er opgjort til nominel værdi.

Kilde:

Nationalbanken, Federal Reserve Bank of St. Louis og ECB.

Danske husholdninger har øget deres nettoformue via opsparing

Husholdningernes finansielle formue i indlån, obligationer, aktier og investeringsforeningsbeviser er på baggrund af den fortsatte opsparing samlet blevet tilført 29 mia. kr. i anden halvdel af 2023, jf. figur 30. Særligt indlånet er steget betydeligt med 39 mia. kr. gennem perioden. Derudover har husholdningerne solgt aktier og investeringsforeningsbeviser for omkring 21 mia. kr. Samtidig har husholdningerne købt obligationer for ca. 11 mia. kr. Det er en forøgelse af husholdningernes obligationsportefølje på omkring 17 procent, hvilket betyder, at husholdningernes opsparinger samlet set er blevet flyttet i retning af placeringer med en traditionelt mere konservativ risikoprofil.

Husholdningernes påløbne nettorenteudgifter har igennem anden halvdel af 2023 været omtrent 40 mia. kr. før skat. Trods stigninger i nettorenteudgifterne har husholdningerne kunnet øge både deres forbrug og opsparing i anden halvdel af 2023. Det skyldes, at betydelige stigninger i husholdningernes indkomster mere end opvejer stigningerne i renteudgifterne. Forbruget er således i anden halvdel af 2023 steget med ca. 20 mia. kr. sammenlignet med samme periode året før.

Privatforbruget understøttes af fremgang i realløn og potentielt af meropsparingen siden 2020

Privatforbruget forventes at stige i løbet af 2024 i takt med fremgang i reallønnen, jf. Udsigter for dansk økonomi, marts 2024. Yderligere medvind til privatforbruget kan potentielt komme fra den akkumulerede meropsparing siden 2020, hvor danske husholdninger har sparet mere op, end de i gennemsnit gjorde i årene 2016-2019, jf. boks 1 i Udsigter for dansk økonomi, marts 2024. Meropsparingen er skabt af både løbende opsparing og af værdistigninger på aktiver, der har været betragtelige de seneste år. Værdien af husholdningernes noterede aktier og investeringsforeningsbeviser under direkte ejerskab er steget med ca. 52 mia. kr. igennem anden halvdel af 2023. Heraf udgør stigninger i Novo Nordisks aktieværdi ca. 47 mia. kr. Disse betydelige værdistigninger i aktiedepoter er dog ikke ligeligt fordelt over indkomstgrupperne.

Figur 30

Danske husholdningers finansielle nettotransaktioner i løbet af andet halvår af 2023

Mia. kr.

Anm.:

Finansielle transaktioner for husholdninger og nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger i mia. kr. Disponibel indkomst for 4. kvartal af 2023 er et skøn baseret på prognose, jf. Udsigter for dansk økonomi. ”Øvrige” indeholder bl.a. ændringer i kontantbeholdning, reale investeringer, individuelle pensionsdepoter og andre ikke-betalte mellemværender fra nationalregnskabet.

Kilde:

Nationalbanken, Danmarks Statistik samt egne beregninger.

Virksomhedernes finansieringsomkostninger er steget betydeligt

Udlånsrenter til virksomheder stiger fortsat, men i langsommere tempo

Udlånsrenterne på nye bank- og realkreditlån for virksomhederne i Danmark er steget en smule gennem anden halvdel af 2023, jf. figur 31. Gennemslaget til virksomhedernes gennemsnitlige rente på det samlede udestående lån er fladet en smule ud i anden halvdel af 2023, og generelt følges virksomhedernes lånerenter i Danmark og i euroområdet tættere ad end udlånsrenterne for husholdningerne i Danmark og euroområdet.

Figur 31

Virksomhedernes udlånsrenter er steget en smule i anden halvdel af 2023

Anm.:

Akkumuleret ændring i den gennemsnitlige udlånsrente for ikke-finansielle virksomheder.

Kilde:

Nationalbanken og ECB.

Danske virksomheders samlede eksterne finansieringsomkostninger er steget

Prisen på danske virksomheders samlede eksterne finansiering er steget gennem andet halvår af 2023. Udviklingen er særligt drevet af en stigning i afkastkravet på egenkapital, jf. figur 32. Den gennemsnitlige pris for finansiering er et centralt input i virksomhedernes investeringsbeslutninger og er derfor en vigtig del af den samlede pengepolitiske transmission.

Virksomhedernes renteudgifter er fortsat stigende

I anden halvdel af 2023 havde danske virksomheder nettorenteudgifter for ca. 22 mia. kr. til danske penge- og realkreditinstitutter. Det svarer til en stigning på ca. 70 procent sammenlignet med samme periode året før. Virksomhedernes nettorentebyrde, defineret som ’nettorenteudgifter som andel af bruttoværditilvækst’, er steget med ca. 2,9 procentpoint over de seneste to år, jf. figur 33. Stigningen har været kraftigere i Danmark end i euroområdet. Det skal ses i lyset af, at danske virksomheder har mere rentebærende bruttogæld i banker og realkreditinstitutter sammenlignet med virksomheder i euroområdet, jf. temaanalysen Effekter af pengepolitiske renteforhøjelser, marts 2024.

Figur 32

Virksomhedernes eksterne finansieringsomkostninger er steget i andet halvår af 2023

Anm.:

Figuren viser et mål for omkostningen ved ekstern finansiering for erhvervsvirksomheder. Omkostningen beregnes som et balancevægtet gennemsnit baseret på renter ved gældsfinansiering og et estimeret krævet aktieafkast på egenkapitalfinansiering (3 måneders glidende gennemsnit). Den pengepolitiske rente er indskudsbevisrenten. Målet for omkostningen ved ekstern finansiering er baseret på metoden i boks 1 i Danmarks Nationalbank, Rentefald og konverteringsbølge, Danmarks Nationalbanks Analyse (Monetære og finansielle tendenser), nr. 19, september 2019.

Kilde:

Nationalbanken, Danmarks Statistik, Refinitiv Datastream og egne beregninger.

Figur 33

Nettorentebyrden for danske virksomheder er steget mere end for virksomheder i euroområdet

Anm.:

Nettorentebyrden er her defineret som nettorenteudgifter som andel af bruttoværditilvæksten. Renteudgifter og renteindtægter er her opgjort på baggrund af samlet gæld og er før FISIM-allokering.

Kilde:

Nationalbanken og ECB.

Svagt stigende låneefterspørgsel blandt danske virksomheder og beskedne stramninger i kreditstandarderne

Penge- og realkreditinstitutternes kreditstandarder over for danske virksomheder er samlet set blevet strammet en smule i anden halvdel af 2023. Stramningen er særligt sket hos realkreditinstitutterne. De adspurgte penge- og realkreditinstitutter har samlet set meldt om mindre stramninger i kreditstandarderne i de fleste kvartaler gennem de seneste fire år. Dog melder danske virksomheder ikke om finansielle produktionsbegrænsninger i nævneværdig grad.

Låneefterspørgslen har fortsat været svagt stigende blandt danske virksomheder i anden halvdel af 2023. Penge-og realkreditinstitutterne har meldt om stigninger i låneefterspørgslen i alle kvartaler siden 2020. I andet halvår af 2023 var det dog kun realkreditinstitutterne, der meldte om stigende låneefterspørgsel, da efterspørgslen hos pengeinstitutterne er faldet.

Den samlede kreditvækst for danske ikke-finansielle virksomheder er fortsat med at falde

I anden halvdel af 2023 er den årlige vækst i udlånet fra penge- og realkreditinstitutter til danske virksomheder faldet, og tendensen siden midten af 2022 er dermed fortsat, jf. figur 34. Kreditvæksten for danske virksomheder lå ved udgangen af 2023 på ca. 3,3 procent. Dermed er kreditvæksten for virksomhederne fortsat positiv i modsætning til kreditvæksten for de danske husholdninger. Kreditvæksten for virksomhederne er nu på nogenlunde samme niveau som i årene op til pandemien. Virksomhederne viser derfor samlet set mere appetit på låntagning end husholdningerne, om end væksten er aftagende. Hvis der ses bort fra branchen ’fast ejendom’, har faldet i kreditvæksten for de ikke-finansielle virksomheder været relativt kraftigt i andet halvår af 2023, jf. figur 34.

Figur 34

Den faldende tendens i kreditvæksten for danske virksomheder er fortsat i anden halvdel af 2023

Anm.:

År til år-vækst i udlånet (penge- og realkreditinstitutter) til ikke-finansielle virksomheder. Udlånet er opgjort til nominel værdi. Den prikkede serie er eksklusive branchen ’fast ejendom, ejendomshandel og udlejning’, der udgør knap halvdelen af det samlede lån for ikke-finansielle virksomheder i Danmark.

Kilde:

Nationalbanken, Federal Reserve Bank of St. Louis og ECB.

Figur 35

Store fald i kreditvæksten i flere brancher og negativ kreditvækst for ’industri’ og ’handel’

Anm.:

Årlig kreditvækst for udvalgte ikke-finansielle virksomheder fordelt på brancher. Branchen ’Landbrug mv.’ skiller sig ud ved, at en betydelig del af udlånet ligger i enkeltmandsvirksomheder, som ikke indgår i statistikken for ikke-finansielle virksomheder. Medtages udlånet i enkeltmandsvirksomheder, lå kreditvæksten på i ’landbrug mv.’ på hhv. -0,4 procent og -0,7 procent i 2022Q2 og 2023Q4.

Kilde:

Nationalbanken.

I euroområdet er kreditvæksten for virksomheder lavere end i Danmark, hvilket er det modsatte billede i forhold til kreditvæksten for husholdningerne. Kreditvæksten for virksomheder i euroområdet har været omkring nul i både tredje og fjerde kvartal af 2023. Tilsvarende negativ kreditvækst for europæiske virksomheder er ikke set siden 2014. I USA er kreditvæksten for virksomheder også faldet til omkring nul ved udgangen af 2023. Samlet set er der derfor tale om en betydelig opbremsning i kreditvæksten for virksomheder i euroområdet og USA.

Kreditvæksten er negativ for brancherne ’handel’ og ’industri’

Særligt inden for brancherne ’handel’ og ’industri’ har faldet i kreditvæksten været stort siden midten af 2022, og kreditvæksten er nu negativ i de to brancher, jf. figur 35. Udsigterne for dansk industri ventes dog at bedres i 2024 i takt med fornyet fremgang på de danske eksportmarkeder, jf. Udsigter for dansk økonomi, marts 2024. En del af faldet i kreditvæksten skyldes base-effekter fra en ekstraordinært høj kreditvækst i 2022. Den høje kreditvækst i 2022 skal bl.a. ses i lyset af udfordringer med forsyningskæder, stigende råvare- og energipriser samt tilbagebetaling af skatte- og momslån.

Danske virksomheders strøm af ekstern finansiering er faldet markant i anden halvdel af 2023

Nettobevægelsen i ekstern finansiering for danske virksomheder faldt i andet halvår af 2023 markant fra 82 mia. kr. til -27 mia. kr., jf. figur 36. Det er det første fald i anvendelsen af ekstern finansiering, siden de pengepolitiske renter blev sat op i 2022. Siden starten af 2022 er nettolåntagningen via bank- og realkreditgæld faldet støt. Indtil midten af 2023 blev denne finansieringskilde dog erstattet med udstedelse af flere aktier og virksomhedsobligationer, således at nettoeffekten for den samlede eksterne finansiering har været stigende i perioden siden 2022. Figur 36 viser, at der har været en betydelig forsinkelse fra tidspunktet, hvor de pengepolitiske renter blev sat op, til faldet i virksomhedernes optag af ekstern finansiering. Faldet i andet halvår af 2023 skete samtidig med, at virksomhedernes afkastkrav på egenkapital steg.

Figur 36

Strømmen af ekstern finansiering for danske virksomheder er faldet markant i anden halvdel af 2023

Anm.:

Danske ikke-finansielle virksomheders nettolåntagning via banker og realkreditinstitutter, samt nettoudstedelser af virksomhedsobligationer og aktier. Frem til tredje kvartal 2023 benyttes finansielle konti som datagrundlag, mens data for fjerde kvartal 2023 er baseret på de primære inputstatistikker. Unoterede aktier indgår ikke i fjerde kvartal 2023.

Kilde:

Nationalbanken og Danmarks Statistik.

Vækstafdæmpningen i dansk økonomi og de gennemførte pengepolitiske stramninger forventes at dæmpe virksomhedernes investeringer i 2024, jf. Udsigter for dansk økonomi, marts 2024. Andre forhold holder imidlertid hånden under investeringsaktiviteten. Investeringsbeslutninger hos nogle få meget store virksomheder kan have relativt stor betydning for udviklingen i de samlede investeringer. Eksempelvis har Novo Nordisk annonceret store investeringsplaner over de kommende år. Derudover har ændringen i den geopolitiske verdenssituation over de seneste år generelt skabt et øget fokus på at investere i mere sikre og robuste forsyningskæder.

Analysen består af en dansk og engelsk version. I tilfælde af tvivl om oversættelsens korrekthed gælder den danske version.

Redaktionen er afsluttet 15. marts 2024.