Strategi for statens låntagning i 2. halvår 2024

Den danske økonomi har oplevet en robust udvikling i de seneste år. Efter Covid-19-pandemien blev aktiviteten hurtigt genoprettet. Beskæftigelsen er fortsat med at stige, selvom der har været tilbagegang i efterspørgslen på grund af høje energipriser, inflation, stigende renter og stagnation i udlandet, jævnfør regeringens seneste prognose, Økonomisk Redegørelse, maj 2024. Især medicinalindustrien har været drivende for væksten i BNP, mens beskæftigelsen er øget bredt i økonomien, især i serviceerhvervene. I prognosen er forventningen fortsat vækst i dansk økonomi de kommende år med støtte fra både husholdningernes stigende realløn og genåbningen af Tyrafeltet i Nordsøen i 2024. Samlet set forventes BNP at vokse med 2,7 pct. i 2024 og 1,8 pct. i 2025.

De offentlige finanser i Danmark er sunde med lav gæld, finansiel nettoformue og offentlige overskud. I Økonomisk Redegørelse, maj 2024, er skønnet for overskuddet på den offentlige saldo i 2024 opjusteret til 1,7 pct. af BNP, mens ØMU-gælden nu ventes at falde til 28,6 pct. af BNP. Det understøtter, at Danmark har den højeste kreditværdighed (AAA) hos samtlige toneangivende kreditvurderingsbureauer.

Statens finansieringsbehov nedjusteret til 56 mia. kr. i 2024

Skønnet for statsfinanserne i 2024 er forbedret siden december som følge af højere statslige indtægter end ventet. På baggrund af Økonomisk Redegørelse, maj 2024, ventes nettofinansieringsbehovet at udgøre -61 mia. kr., svarende til en nedjustering på ca. 16 mia. kr. siden december-prognosen. Nedjusteringen afspejler primært højere indtægter fra person- og selskabsskatter grundet den stærke konjunktur og en nedjustering af behovet for genudlån til statslige selskaber, hvilket mere end opvejer effekten af øgede forsvarsudgifter i 2024. Når der også tages højde for afdrag på gæld og statens køb af realkreditobligationer til finansiering af støttet byggeri, ventes det samlede finansieringsbehov i 2024 at falde til 56 mia. kr. fra 77 mia. kr. For en oversigt af statens finansieringsbehov, se tabel 1.

Sigtepunktet for salget af statsobligationer fastholdes på 65 mia. kr.

Sigtepunktet for udstedelse af indenlandske statsobligationer fastholdes på 65 mia. kr. til kursværdi. Staten har frem til starten af juni udstedt obligationer for ca. 34 mia. kr. til kursværdi via auktioner og tapsalg, se figur 1. I tråd med strategien er der blevet solgt obligationer jævnt over året med et gennemsnitligt salg pr. ordinær auktion på ca. 2,98 mia. kr.¹

I 2. halvår 2024 vil fokus fortsat være på udstedelse i de 2- og 10-årige nominelle løbetidssegmenter. Dette vil blive suppleret med udstedelser i både det inflationsindekserede og grønne statsobligationsprogram. Der kan også i begrænset omfang udstedes i den 30-årige nominelle obligation. For en oversigt over statens lånevifte i 2. halvår 2024, se tabel 2.

Fortsat opbygning af statens lånevifte for at sikre god likviditet

De 2- og 10-årige nominelle statsobligationer opbygges til likvide benchmarkstørrelser. Sigtepunkterne for henholdsvis 2- og 10-årige nominelle statsobligationer er at opbygge udestående til 60 og 75 mia. kr., mens den nuværende 10-årige grønne statsobligation har et sigtepunkt på 20 mia. kr. Derudover er det fortsat strategien, at udeståendet i statens inflationsindekserede obligationsprogram opbygges til 40-60 mia. kr., i takt med at programmet fuldt indfases.

På trods af det faldende lånebehov er det vigtigt, at statens udstedelser fastholdes på et tilstrækkeligt niveau for at opretholde et velfungerende og likvidt statspapirmarked. Det sikrer staten kontinuerlig adgang til stabil og billig finansiering. Det er vurderingen, at en årlig udstedelse på niveau med de seneste år er passende og tilstrækkelig til at sikre god likviditet i markedet for statspapirer.

Sigtepunkt for udestående i statens kortfristede låneprogrammer på 35 mia. kr.

Statens kortfristede låneprogrammer, skatkammerbeviser og commercial papers (CP) er en central del af statens likviditetsberedskab. I 2024 sigtes der mod et samlet udestående på 35 mia. kr. ultimo året. Hovedparten vil bestå af skatkammerbeviser, hvor nye 6-måneders skatkammerbeviser åbnes hver tredje måned.

Strategien indebærer, at statens konto ventes at udgøre ca. 227 mia. kr. ultimo 2024. Det høje kontoindestående mindsker statens behov for en aktiv likviditetsstyring gennem året. Derfor vil udstedelsesomfanget i de kortfristede låneprogrammer i højere grad afhænge af efterspørgslen og kan være mindre end det udmeldte sigtepunkt ultimo året.

Det er fortsat strategien at understøtte likviditet i statspapirmarkedet

Staten har aktivt understøttet likviditeten i statspapirmarkedet i 1. halvår ved at opkøbe obligationer med forfald uden for året for knap 16 mia. kr. til kursværdi via ombytningsauktioner og tap. Det forventes, at staten fortsat vil opkøbe obligationer i 2. halvår af 2024.

Opkøb og ombytningsauktioner bidrager desuden til at udjævne statens afdragsprofil og til at opbygge den udestående mængde af nye statsobligationer i låneviften. En forudsætning for statens aktiviteter i det sekundære marked er, at der er en fornuftig sammenhæng mellem priserne på statens opkøbs- og salgspapirer. Opkøb sker derudover under hensyntagen til et passende udestående i statsobligationer uden for låneviften.

Der vil fortsat afholdes en til to ombytningsauktioner månedligt. Ved ombytningsauktioner kan markedsdeltagere ombytte statsobligationer uden for låneviften til statsobligationer i låneviften.

Obligationsudstedelse i udenlandsk valuta

I 2. halvår 2024 udstedes en kortfristet obligation i enten euro eller dollar under statens EMTN-program. Udstedelsen bidrager til at sikre, at staten opretholder en stærk og bred markedsadgang i udenlandsk valuta. Staten forventer årligt at udstede i enten euro eller dollar under EMTN-programmet.

Analysen består af en dansk og engelsk version. I tilfælde af tvivl om oversættelsens korrekthed gælder den danske version.

Redaktionen er afsluttet 11. juni 2024.