Analyser fokuserer på aktuelle emner, som er særlig relevante for Nationalbankens formål. Analyserne kan også indeholde Nationalbankens anbefalinger. Her finder du bl.a. vores prognose for dansk økonomi og vores vurdering af den finansielle stabilitet. Analyser henvender sig til dig, der har en bred interesse for økonomiske og finansielle forhold.
Adgang til boligmarkedet for yngre med målrettede lempelser i finansieringen
Der har i de senere år været debat om adgang til boligmarkedet for særligt den yngre del af befolkningen. Det har ført til forslag om lempelser i boligfinansieringen fra forskellige aktører, og ét forslag går på at kunne bruge pensionsopsparinger til boligkøbet. Beregninger indikerer, at det kun vil føre til få nye yngre boligejere, mens boligpriserne stiger for alle.
Hovedbudskaber
Hvorfor er det vigtigt?
Boligmarkedet spiller en vigtig rolle for udviklingen i dansk økonomi, da værdien af ejerboliger kan påvirke husholdningernes forbrugs- og opsparingsadfærd. Boliggæld udgør den væsentligste del af husholdningernes samlede gæld. Gældsætningen og værdien af ejendommen, der stilles som pant for låntagningen, har betydning for den finansielle stabilitet. Det er derfor vigtigt at analysere tiltag, der kan ændre ved boligfinansieringen og dermed påvirke boligmarkedet og gældsætningen. Samtidig er opsparing til pension vigtig for den enkelte og for samfundet, da pensionsopsparinger bidrager til stabile indkomster for den enkelte og robuste offentlige finanser.
"Lempet finansiering til boligkøb vil øge efterspørgslen efter boliger. Men hvis antallet af boliger forbliver uændret, kommer der i sidste ende ikke flere boligejere ud af sådan et tiltag."
Hovedfigur
Boligpriserne er steget, og andelen af førstegangskøbere er faldet siden 2012
Anm.:
Øvrige kommuner afspejler et simpelt gennemsnit over storby-, provinsby-, oplands- og landkommuner.
Kilde:
Danmarks Statistik.