Stigende betydning af de største virksomheder

I de seneste år har de allerstørste virksomheder i Danmark fået en stigende betydning for værditilvæksten. De 25 største virksomheders samlede værdiskabelse, BVT, i forhold til BNP er vokset fra 7,6 pct. i 2009 til 12,8 pct. i 2023, og deres betydning for økonomien var særligt stor i 2022, hvor deres værdiskabelse var 18 pct. af BNP, se figur 1.¹ Samtidig er deres andel af beskæftigelsen faldet fra 6,0 pct. i 2009 til 4,9 pct. i 2023, se figur 2.

Denne analyse fokuserer på de 25 største virksomheder målt på deres andel af værditilvæksten. Disse virksomheder spiller en vigtig rolle for dansk økonomi, alene fordi de udgør en stor andel af den samlede danske produktion som illustreret i figur 1.² Selv inden for gruppen af top-25-virksomheder er der dog betydelig forskel på virksomhedernes størrelse og øvrige karakteristika.³ En del af virksomhederne er af den type, der undertiden betegnes ”superstjernevirksomheder”.⁴ Det er store virksomheder, der i kraft af relativt lave marginalomkostninger dominerer et marked og kan sælge deres produkter til en betydelig avanceprocent sammenlignet med deres konkurrenter.⁵ Der er få af sådanne virksomheder i Danmark som følge af landets størrelse, og af hensyn til datafortrolighed fokuserer denne analyse alene på de 25 største virksomheder opgjort på baggrund af værditilvækst.⁶

Dette kapitel beskriver først globaliseringens rolle for den stigende betydning af store virksomheder og karakteriserer dernæst de største virksomheder. Endelig analyseres betydningen af immaterielle aktiver over tid, som viser sig at være særligt koncentreret blandt de største virksomheder.⁷ Kapitel 2 belyser de mulige implikationer for konjunkturudviklingen, mens kapitel 3 diskuterer betydningen for den økonomiske politik.

Globalisering og teknologiske fremskridt giver virksomheder mulighed for specialisering

Koncentrationen af den økonomiske aktivitet i de største virksomheder er sket i en periode, hvor omfanget af international handel er steget, og produktionskæderne er blevet globaliserede, se figur 3 og figur 4.⁸ Mens verdenshandlen generelt har været i fremgang fra 1970’erne til midten af 2000’erne, er Danmarks handel med resten af verden i de seneste godt 20 år vokset hurtigere end resten af verdens samlede udenrigshandel. Stigningen i Danmarks udenrigshandel følger omtrent udviklingen for de individuelle lande i EU, men ligger niveaumæssigt højere som andel af BNP.

Øget international handel fører ofte til specialisering af produktionen mellem landene. Det giver typisk anledning til øget produktivitet og dermed øget velstand blandt de handlende lande.⁹ Samtidig koncentreres værdiskabelsen i en lille, åben økonomi på færre store, eksporterende virksomheder, og den stigende betydning af de største virksomheder for dansk økonomi kan ses i det lys. Koncentration af værdiskabelsen på relativt få store virksomheder er et internationalt fænomen, og betydningen heraf for økonomien er dokumenteret for flere lande.¹⁰

Globalisering og den teknologiske udvikling har medført, at det er blevet lettere for virksomheder at placere deres produktion der, hvor det er mest fordelagtigt. Det har øget virksomhedernes muligheder for at høste gevinsterne ved specialisering. Øget produktion i udlandet medfører, at virksomhederne får adgang til et større arbejdsmarked og dermed potentielt kan få mere ud af deres intellektuelle rettigheder. Det kan desuden give lettere adgang til de markeder, hvor produkterne afsættes.

Fra et konjunkturmæssigt perspektiv medfører adgangen til det globale arbejdsmarked, at virksomhederne lettere kan tilpasse deres produktion til udsving i efterspørgslen efter deres produkter. Det skyldes, at virksomheders afhængighed af ledig fysisk kapital og arbejdskraft i Danmark mindskes. Det vil især være relevant i tilfælde, hvor der er begrænset ledig kapacitet i dansk økonomi, og der ønskes en udvidelse af produktionen. Tendensen til mere globale produktionsstrukturer illustreres af, at danske virksomheder generelt har oplevet voksende indtjening fra deres udenlandske aktiviteter, se figur 4.

De største virksomheder er kapitalintensive og internationalt orienterede

De største virksomheder adskiller sig især fra de andre store virksomheder på flere afgørende områder:

Dels har de 25 største virksomheder en betydeligt lavere lønandel, se figur 5.¹¹ Det er et træk, som genkendes fra de såkaldte superstjernevirksomheder, der typisk har en relativt lav lønandel på grund af høje avanceprocenter sammenlignet med deres konkurrenter inden for samme branche.¹² Af figur 5 fremgår det også, at lønandelen for de 25 største virksomheder varierer meget, og at ikke alle 25 virksomheder absolut set har en lav lønandel. Den typiske top-25-virksomhed har dog en lønandel, der er betydeligt lavere end andre store virksomheder. Bemærk også, at den typiske top-25-virksomhed har lidt højere lønudgifter pr. medarbejder sammenlignet med andre store virksomheder, og at der er markant større variation i lønudgiften pr. medarbejder blandt top-25-virksomhederne.

I forlængelse heraf har top-25-virksomhederne typisk et større kapitalapparat sammenlignet med andre store virksomheder. Forskellen er særligt stor, når det gælder immaterielle aktiver.¹³ De største virksomheder har således typisk et mindre input af arbejdskraft i forhold til værdiskabelsen, og en stigning i værdiskabelsen kan derfor tænkes at medføre en relativt mindre stigning i antallet af indenlandsk beskæftigede sammenlignet med andre store virksomheder i Danmark. De modsatrettede udviklinger i de store virksomheders andel af værditilvækst og beskæftigelse er væsentlige for forståelsen af de store virksomheders betydning for dansk økonomi.

Endelig er størstedelen af de største virksomheder mere internationalt orienterede både i afsætningsmarkeder, produktion og beskæftigelse sammenlignet med andre store virksomheder i Danmark, se figur 6 og 7.¹⁴ Den udenlandske produktion afspejles i et betydeligt omfang af beskæftigelse i udenlandske datterselskaber, se figur 6, samt merchanting og processing, se figur 7. Merchanting og processing bidrager til den svagere sammenhæng mellem udviklingen i dansk BVT og den indenlandske beskæftigelse over konjunkturforløbet, idet overskud fra merchanting og processing indgår i BVT, mens virksomhedernes ansatte i udlandet ikke indgår i den indenlandske beskæftigelse. Udenlandske aktiviteter vil dog ofte være betinget af virksomhedernes indenlandske aktiviteter, fx i relation til forskning og udvikling, markedsføring eller ledelse og organisering. Dermed kan der på længere sigt være en positiv sammenhæng mellem omfanget af merchanting og processing og den indenlandske beskæftigelse.¹⁵

De største virksomheder udgør en betydelig andel af værdiskabelse og udenlandsk aktivitet, men en relativt mindre andel af lønsum og beskæftigelse

Den lave lønandel, høje kapitalintensitet og internationale orientering blandt størstedelen af de 25 største virksomheder præger deres samlede betydning for dansk økonomi. De største virksomheder har ikke alene en stor betydning for dansk økonomi gennem deres store andel af værdiskabelsen, men også som følge af at deres overskud udgjorde godt halvdelen af det samlede overskud for private, ikke-finansielle virksomheder over årene 2020-22, se figur 8. Deres betydning for dansk økonomi er dog betydeligt mindre målt på beskæftigelse og lønsum. Alle disse forhold er væsentlige både for at forstå de største virksomheders bidrag til de økonomiske udsving og for at vurdere risici forbundet med en stigende koncentration af værdiskabelsen på disse virksomheder. Kapitel 2 analyserer betydningen af de største virksomheder for udsving i økonomien og for de risici, der er forbundet med den stigende koncentration af værdiskabelsen.

Da de største virksomheder i Danmark samlet set er mere globale end andre af de store virksomheder i Danmark, står de også for størstedelen af private, ikke-finansielle virksomheders aktiviteter i udlandet, se figur 9. De største virksomheder stod for ca. 56 pct. brutto merchanting- og processing-aktiviterne blandt private, ikke-finansielle virksomheder i årene 2020-22.¹⁶ Derudover ejede de største virksomheder ca. 50 pct. af de danske direkte investeringer i udlandet (FDI-aktiver). De største virksomheders store andel af danske virksomheders aktiviteter i udlandet bidrager til deres lave andel af lønsum og beskæftigelse sammenholdt med resultatet sammenlignet med andre danske virksomheder.

De største virksomheder stod desuden samlet set for en meget stor andel af private, ikke-finansielle virksomheders samlede bruttoopsparing og -investeringer.¹⁷ Virksomhederne tegnede sig således for ca. 58 pct. af bruttoopsparingen og ca. 48 pct. af bruttoinvesteringerne i årene 2020-22. Gennem deres store betydning for de samlede investeringer kan de største virksomheder både påvirke de mere kortsigtede makrøkonomiske udsving og den langsigtede vækst. Det ligger dog uden for rammerne af denne analyse at undersøge sidstnævnte.

Virksomhedernes kapitalapparat består i stigende omfang af intellektuelle rettigheder

I takt med at de største virksomheders bidrag til den samlede værdiskabelse i Danmark er vokset, har intellektuelle rettigheder fået en stigende betydning for dansk økonomi.¹⁸ Siden 2000 er intellektuelle rettigheders andel af det samlede kapitalapparat fraregnet boliger i private erhverv vokset med lidt over 10 procentpoint og udgjorde i 2023 18,5 pct.¹⁹ I samme periode er bygnings- og maskinkapitalens andel af det samlede kapitalapparat ekskl. boliger faldet tilsvarende. Intellektuelle rettigheder udgør dermed aktuelt omkring 10 pct. af det samlede kapitalapparat se figur 10, og omkring en tredjedel af kapitalapparatet i industrien. Intellektuelle rettigheder er således kommet til at betyde mere som et input i dansk produktion, hvorimod arbejdskraft og fysisk kapital betyder mindre.²⁰

Selvom de største virksomheders andel af det samlede immaterielle kapitalapparat i Danmark er høj, er den ikke steget over perioden 2009-22, se figur 11. Udviklingen i figur 10 afspejler derfor ikke alene, at den regnskabsmæssige værdi af de 25 største virksomheders immaterielle aktiver er vokset over perioden. I stedet er disse virksomheder en del af en bredere teknologisk tendens, hvor immaterielle aktiver har fået en stigende betydning for produktionen. Immaterielle aktiver er dog særligt vigtige for de 25 største virksomheders produktion, se figur 5, og stigningen i disse virksomheders immaterielle kapitalapparat kan derfor være særligt vigtig for dansk produktion, da disse virksomheders andel af den samlede værditilvækst i samme periode har været voksende.

Den immaterielle kapital, som ejes af de største virksomheder, kan desuden adskille sig fra den øvrige immaterielle kapital. Som tidligere vist stod de 25 største virksomheder fx bag langt størstedelen af merchanting- og processing-aktiviteterne i 2020-22. Disse aktiviteter afhænger ofte af patenter, som kan være særligt vanskelige at værdisætte sammenlignet med andre immaterielle aktiver som fx indkøbt software. Virksomhedernes regnskaber afspejler derfor ikke nødvendigvis forskellen i markedsværdien mellem disse aktiver. Se boks 2 for yderligere beskrivelse af værdiansættelsen af immaterielle aktiver. Inden for gruppen af de 25 største virksomheder kan der på tilsvarende vis være forskelle i karakteristika for de immaterielle aktiver, som virksomhederne ejer. Det understreges af den store forskel i betydningen af immaterielle aktiver for input i virksomhedernes værdiskabelse, se figur 5.

En stigende andel af produktivitetsvæksten kan tilskrives intellektuelle rettigheder

I takt med at intellektuelle rettigheder er kommet til at udgøre en voksende andel af det samlede kapitalapparat, spiller de også en stadig større rolle for udviklingen i produktiviteten, se figur 12. Siden 2000 har det gennemsnitlige vækstbidrag til timeproduktiviteten i private erhverv fra øget kapitalintensitet af intellektuelle rettigheder været 0,35 procentpoint. Det er mere end det gennemsnitlige vækstbidrag fra kapitalintensitet af bygninger og maskiner, som tilsammen har udgjort 0,25 procentpoint. Detaljer om beregningen findes i boks 3. I industrien indebærer den store og stigende betydning af intellektuelle rettigheder, at intellektuelle rettigheder nu modtager en større andel af faktoraflønningen af kapital end bygninger og maskiner tilsammen og alene kan modsvare det fald i lønkvoten, som har fundet sted siden 2008, se figur 13. Den store stigning i faktoraflønningen af intellektuelle rettigheder afspejler ikke bare stigende betydning af intellektuelle rettigheder men også faldende betydning af især maskiner i løbet af de seneste tre årtier.

Immaterielle aktiver har i høj grad været med til at muliggøre den stigende værdiskabelse ved produktion i udlandet under dansk ejerskab, som har fundet sted de seneste 20 år. Produktion i udlandet under dansk ejerskab påvirker især dansk værdiskabelse, når produktionen kan sælges med et betydeligt tillæg til løn- og materialeomkostninger samt afskrivninger på den fysiske kapital i udlandet. Danske virksomheder kan vælge at producere i udlandet, også selvom virksomheden ikke besidder immaterielle aktiver af betydning, men uden immaterielle aktiver vil de sandsynligvis ikke være i stand til at sælge deres produkter med samme tillæg til produktionsomkostningerne.

Udviklingen i retning af, at en stigende andel af produktionen samles hos de største virksomheder, har potentiale til at påvirke konjunkturerne på to måder.

For det første kan koncentrationen have en betydning for størrelsen af de løbende udsving i makroøkonomien. Her betyder den øgede koncentration, at enkeltvirksomheder kommer til at tegne sig for en større andel af de samlede makroøkonomiske udsving. Det kan umiddelbart trække i retning af større samlede udsving. Der er dog indikationer på, at de største virksomheder sammenlignet med andre virksomheder er mindre integrerede i de nationale produktionsstrukturer. Det betyder, at selvom de største virksomheders andel af værditilvækst er stigende, vokser de makroøkonomiske udsving ikke nødvendigvis.

For det andet kan udviklingen ændre på centrale makroøkonomiske sammenhænge mellem produktion, beskæftigelse og kapacitetsudnyttelse. Produktionsstrukturerne i de største virksomheder med bl.a. en mindre betydning af indenlandsk arbejdskraft kan således betyde, at værdien af produktionen kommer til at fluktuere mere, uden af det fører til større udsving i den indenlandske beskæftigelse og kapacitetsudnyttelse.

Stigende bidrag fra de største virksomheder til udsving i dansk økonomi

Den stigende koncentration af værdiskabelsen hos de største virksomheder tilsiger umiddelbart, at deres betydning for konjunkturmæssige udsving i dansk økonomi er steget. Effekten afhænger dog også af samspillet mellem disse virksomheder og økonomiens øvrige aktører. Nogle virksomheders produktion indgår fx som input i produktionen hos andre virksomheder, hvilket er én blandt flere kanaler, hvorigennem stød til enkeltvirksomheder kan forplante sig bredere.²¹

Resultaterne i figur 14 indikerer, at bidraget til udsving i dansk BNP fra de største virksomheder, som forventet, overstiger den direkte effekt. I forhold til deres størrelse er den afsmittende effekt dog mindre end ved stød til andre store virksomheder. Det kan bl.a. skyldes, at de største virksomheder er mere internationalt orienterede og derigennem har en mindre central placering i dansk økonomis produktionsnetværk.

At de afsmittende effekter fra de største virksomheder på resten af økonomien er moderate, understøttes af beregninger på input-output-multiplikatorer, som netop tager højde for de enkelte branchers placering i dansk økonomis produktionsnetværk, se figur 15. Multiplikatorerne viser, hvor meget produktion, værditilvækst og beskæftigelse samlet set stiger, når produktionen i en branche stiger med 1 mio. kr. De største virksomheders afsmitning på resten af økonomien er beskeden sammenlignet med økonomien som helhed. Selv sammenlignet med industrien har de største virksomheder en mindre afsmitning på produktionsværdi og beskæftigelse, mens en større del af effekten på BVT kommer direkte fra værdiskabelsen i de største virksomheder.²² Beregningerne tager ikke højde for afledte effekter på efterspørgslen.

Input-output-multiplikatorerne komplementerer resultaterne af metoden beskrevet i boks 4, ved at de indirekte effekter på værdiskabelsen ved en stigning i de største danske virksomheders produktion er relativt afdæmpede. Input-output-beregningerne illustrerer forskellen i de afsmittende effekter baseret på branchesammensætningen, men ignorerer, at de største virksomheder kan adskille sig fra andre virksomheder i den samme branche. Omvendt illustrerer beregningerne i boks 4, at bidraget fra de største virksomheder adskiller sig fra øvrige virksomheder i den samme branche, men ignorerer effekten af branchesammensætning.

Begrænsede formueeffekter på efterspørgslen fra de største virksomheder

Ud over de direkte effekter på produktion og beskæftigelse vil udsving i virksomhedernes indtjening påvirke efterspørgslen i økonomien via effekter på ejernes formuer og modtagne dividender. På lang sigt må al indkomst og formue i princippet antages at blive omsat til forbrug, men hastigheden, hvormed det sker, og dermed betydningen for efterspørgslen på kortere sigt, afhænger i høj grad af, hvem der ejer virksomhederne. De store børsnoterede virksomheder har typisk en stor udenlandsk ejerandel, og samlet set ejede udlandet 57 pct. af den noterede del af de 25 største virksomheder, se figur 16. Det er væsentligt mere end den udenlandske ejerandel for øvrige noterede og unoterede danske virksomheder. Udsving i værdien af de største virksomheder forventes på den baggrund at have en mindre effekt på efterspørgslen efter danske varer og tjenester end tilsvarende udsving i værdien af øvrige danske virksomheder.

Fordelingen på tværs af grupper af indenlandske ejere trækker yderligere i retning af, at formueeffekterne er mindre ved de største virksomheder. Af de 43 pct. af værdien af de største virksomheder, der ejes af indenlandske aktører, står erhvervsdrivende fonde for 28 procentpoint, hvilket er mere end for andre danske virksomheder. Fondene forventes kun gradvist at reagere på udsving i værdien af deres aktiebeholdninger. Husholdningernes direkte ejerandel udgør 9 pct. af de største virksomheder, og dertil ejes yderligere 7 pct. af andre danske aktører, herunder pensionsselskaber, investeringsforeninger mv., som i et vist omfang afspejler indirekte ejerskab blandt husholdningerne.

Husholdningerne er den gruppe, som må formodes at reagere mest direkte på udsving i formuen. Reaktionen begrænses dog af, at det primært er de mest velstillede, som ejer aktier,²³ og at de er mindre tilbøjelige til at omsætte indkomststigninger til forbrug end den gennemsnitlige husholdning.²⁴ Forbruget formodes desuden at reagere mindre på den del af formuen, der ejes indirekte via bl.a. pensionsopsparinger, da disse er mindre likvide.

Større betydning af enkeltvirksomheder kan være forbundet med risici

Øget specialisering i produktionen blandt danske virksomheder har givet anledning til øget velstand, bl.a. ved at understøtte produktivitet, beskæftigelse og investeringer. Men i takt med at værdiskabelsen koncentreres på færre virksomheder, øges de negative konsekvenser for dansk økonomi, hvis én af disse virksomheder kommer i vanskeligheder eller flytter til udlandet.

Samlet set kan de samfundsøkonomiske konsekvenser af et tilbageslag for en meget stor virksomhed være væsentlige – særligt hvis de materialiseres sammenfaldende med en recession i den øvrige økonomi. De samlede risici skal dog ses i lyset af, at sandsynligheden for en pludselig konkurs i en af de største virksomheder formentligt er relativt beskeden. I de følgende afsnit diskuteres først sandsynligheden for et sådant scenarie og dernæst de rent mekaniske konsekvenser for værdiskabelse og beskæftigelse. Endelig diskuteres effekten på investeringer og forbrug samt de potentielt betydelige tillidseffekter i et sådant scenarie, der behæfter alle beregninger med stor usikkerhed.

Risiko associeret med større betydning af enkeltvirksomheder afhænger både af konsekvenserne, hvis én af dem kommer i vanskeligheder eller oplever et større tilbageslag, og af selve sandsynligheden for, at dette sker. For alle virksomheder er der en risiko for, at grundlaget for deres forretningsmodel forsvinder. Dermed kan en stor del af virksomhedens kapitalapparat (fysisk såvel som immaterielt) miste sin værdi, samtidig med at beskæftigelsen falder bort. Sandsynligheden for en pludselig konkurs i en af de største virksomheder er formentligt relativt beskeden, omend det før er set, at også store virksomheder kan miste betydelige dele af deres forretningsgrundlag. Alternativt kan det tænkes, at en globalt orienteret virksomhed helt eller delvist afvikler sine aktiviteter i Danmark og i stedet fører dem videre i udlandet. Det forhold, at en væsentlig del af de største virksomheder er kontrolleret af bl.a. danske erhvervsdrivende fonde i Danmark, se figur 16, kan dog reducere sandsynligheden for en afvikling.

De rent mekaniske konsekvenser for dansk beskæftigelse og værdiskabelse af et bortfald af en af de 25 største virksomheder vil afhænge af den konkrete virksomheds størrelse. I gennemsnit havde de 25 største virksomheder i Danmark i 2023 omtrent 6.000 ansatte og stod samtidig for 0,5 pct. af private, ikke-finansielle virksomheders samlede værditilvækst. Det er mindre end den gennemsnitlige årlige ændring i værditilvækst og beskæftigelse (op eller ned) siden finanskrisen på henholdsvis 2,3 pct. og 40.000 personer, se figur 17. Skulle en gennemsnitlig top-25-virksomhed gå konkurs fra den ene dag til den anden, vil det umiddelbare fald i produktionen således rent mekanisk være væsentligt, men ikke i sig selv være nok til at medføre en decideret lavkonjunktur i dansk økonomi. Der er imidlertid betydelig variation i størrelsen af de enkelte top-25-virksomheder, og en situation, hvor en af de allerstørste virksomheder kommer i vanskeligheder, vil naturligvis kunne være mere alvorlig. Det umiddelbare rent mekaniske fald vil i det tilfælde være ca. 1,9 pct. af værditilvæksten og ca. 14.000 personer.

Effekten på beskæftigelsen er mindre, end faldet i BVT umiddelbart ville tilsige, hvilket afspejler de store virksomheders kapitalintensive produktionsstruktur. En stor del af arbejdskraften er desuden højt kvalificeret og vil formentligt være eftertragtet i den øvrige del af dansk økonomi.²⁵ De største virksomheder beskæftiger desuden en del udenlandsk arbejdskraft, som i et vist omfang må formodes at forlade Danmark. I en højkonjunktur vil de afskedigede medarbejdere lettere kunne finde nyt arbejde, hvorimod en krise hos en af de største virksomheder i en lavkonjunktur må formodes at føre til en længerevarende forøgelse af ledigheden.

Disse rent mekaniske beregninger giver dog langt fra det fulde billede af konsekvenserne for dansk økonomi af en konkurs i en af de største danske virksomheder. Som diskuteret ovenfor, vil der være afsmittende effekter på økonomien mere bredt. Et tilbageslag i en stor virksomhed vil ud over at påvirke beskæftigelsen også føre til lavere forbrug og investeringer. Mens den kapitalintensive produktion hos de store virksomheder reducerer effekten på beskæftigelsen, styrker den omvendt den mulige effekt på investeringerne.

Effekten på forbruget af et tilbageslag i en stor virksomhed afspejler både, at ledigheden umiddelbart vil stige, og at husholdningerne vil lide et tab på deres aktiebeholdning. Den gennemsnitlige markedsværdi af de 25 største virksomheder er omtrent 250 mia. kr., og heraf ejes 9 pct. direkte af husholdningerne. Baseret på forskning i effekter af uventede aktiegevinster og -tab indikerer tallene for de danske virksomheder, at en total nedskrivning af en gennemsnitlig top-25-virksomhed ville medføre en umiddelbar reduktion af privatforbruget på omtrent 1 mia. kr. inden for et år.²⁶ I 2023 udgjorde privatforbruget 1.300 mia. kr. Der skal dog tages betydelige forbehold for en beregning, hvor historiske reaktioner på ”normale” udsving i aktiekurserne lægges til grund for den mulige reaktion på, at en virksomhed mister hele sin værdi.

Faldet i forbrug og investering kan forstærkes af de betydelige negative tillidseffekter, der kan tænkes at være i forbindelse med en krise i en stor virksomhed. De samfundsøkonomiske implikationer af en krise i en eller flere store virksomheder er ikke nødvendigvis proportionale med fx antallet af afskedigede. En negativ udvikling i en stor virksomhed vil bemærkes på tværs af landet og kan derfor, som følge af øget usikkerhed om fremtiden, også føre til en reduktion i forbruget og investeringerne hos husholdninger og virksomheder, der ikke er direkte berørte. Samtidig kan der være alvorlige konsekvenser i de geografiske områder, hvor en stor andel af arbejdsstyrken er beskæftiget i den virksomhed, som kommer i vanskeligheder. På den baggrund er det ikke muligt med nogen præcision at forudsige effekterne af en eventuel krise i en stor dansk virksomhed baseret på de historiske økonomiske sammenhænge.

Produktionsstrukturer kan påvirke sammenhæng mellem BNP, beskæftigelse og kapacitetsudnyttelse

Stigende betydning af de 25 største virksomheder har medvirket til, at betydningen for dansk værdiskabelse af intellektuelle rettigheder samt produktion i udlandet er øget. Når produktionsstrukturen i dansk økonomi ændres, kan det påvirke sammenhængen mellem centrale økonomiske størrelser som BNP, beskæftigelse og kapacitetsudnyttelse. Det er nødvendigt at tage højde for dette i vurderingen af konjunkturudviklingen.

BNP har historisk spillet en betydelig rolle i vurderingen af den økonomiske udvikling. En stigning i BNP kan imidlertid skyldes enten en stærkere efterspørgsel eller en stigning i økonomiens underliggende produktionspotentiale. For at få det samlede billede af økonomien, og for at tilrettelægge den økonomiske politik mest hensigtsmæssigt, er det nødvendigt at holde udviklingen i BNP op imod den underliggende udvikling i økonomiens potentiale. Potentialet afhænger af en række forhold, herunder produktiviteten og mængden af produktionsfaktorer, der er til rådighed for virksomhederne i form af kapital og arbejdskraft.

Forholdet mellem det faktiske BNP og potentialet giver et udtryk for kapacitetspresset. Hvis kapacitetspresset er positivt, så den økonomiske aktivitet overstiger den potentielle, vil der være en tendens til, at pris- og lønstigningstakten øges. Omvendt vil et negativt kapacitetspres virke afdæmpende for lønninger og priser. Økonomiens potentiale kan således betragtes som det niveau for BNP, der er foreneligt med en stabil løn- og prisudvikling.

På kort sigt vil der typisk være en tæt sammenhæng mellem kapacitetspresset og BNP, se figur 18. Det afspejler, at udsving i økonomien i betydelig grad drives af udsving i efterspørgslen i form af forbrug og investeringer samt efterspørgsel fra udlandet, mens det underliggende produktionspotentiale udvikler sig mere stabilt. Udsving i forbrug eller investeringer vil have afledte effekter på produktion, beskæftigelse og import mv. og påvirker derfor økonomien mere bredt. Der vil således også ofte være en relativt tæt sammenhæng mellem udviklingen i BNP og beskæftigelsen, omend arbejdsmarkedet typisk reagerer med et par kvartalers forsinkelse på ændringer i den økonomiske aktivitet, se figur 19.²⁷ Sammenhængen afspejler, at en stigning i efterspørgslen, der giver sig udtryk i stigende produktion og dermed et højere BNP, typisk muliggøres af en stigning i beskæftigelsen.

I takt med at intellektuelle rettigheder som patenter er kommet til at spille en større rolle, kan det svække sammenhængen mellem BNP og kapacitetspres. Et patent vil ofte være forbundet med store omkostninger, men når først det er i virksomhedens besiddelse, kan det ved i en periode at skærme virksomheden for konkurrence muliggøre, at virksomheden kan sælge sine produkter til en pris, der i betydelig grad overstiger de marginale produktionsomkostninger.²⁸ Det betyder, at en relativt beskeden udvidelse af medarbejderstaben kan generere en betydelig forøgelse af værditilvæksten. Dermed kan produktionen opgjort som enten omsætning eller værditilvækst svinge væsentligt som reaktion på udsving i efterspørgslen, uden at det har tilsvarende stor betydning for beskæftigelsen. Den produktionsform baseret på intellektuelle rettigheder, der er særligt fremherskende i de største virksomheder, reducerer således indvirkningen på kapacitetsudnyttelsen af udsving i BNP.

Sammenhængen mellem konjunkturmæssige udsving i BNP, beskæftigelse og dermed kapacitetspres svækkes yderligere, hvis de intellektuelle rettigheder kombineres med produktion i udlandet under dansk ejerskab. I denne situation kan produktionen tilpasses udsving i efterspørgslen med meget begrænsede direkte konsekvenser for beskæftigelsen i Danmark. Produktion i udlandet kan dog indirekte have betydning for den indenlandske beskæftigelse, jf. ovenfor.

Ændrede strukturer i retning af en mindre arbejdskraftsintensiv produktion kan have betydning for konkurrenceevnen, der er en af økonomiens indbyggede stabiliseringsmekanismer.²⁹ I en situation med et positivt kapacitetspres vil der være en tendens til, at lønstigningerne tiltager, og at det derfor bliver dyrere for virksomhederne at producere. Da valutakursen som følge af fastkurspolitikken ikke ændrer sig, vil det betyde, at virksomhedernes produkter bliver dyrere i forhold til tilsvarende produkter produceret i udlandet, og at efterspørgslen dermed falder. Dette tab af konkurrenceevne over for de udenlandske konkurrenter bidrager til at stabilisere udsvingene i BNP, omend effekten må formodes at virke meget gradvist.

Hvis løn kommer til at udgøre en mindre andel af de samlede produktionsomkostninger, vil en stigning i lønningerne i mindre grad påvirke virksomhedernes omkostninger og dermed deres konkurrenceevne. På den baggrund kan et skift i produktionsstrukturer i retning af en øget betydning af immaterielle rettigheder svække en indbygget stabilisering af BNP. I det omfang, at en stigning i BNP fører til en stigning i beskæftigelsen, må det imidlertid stadig antages at give sig udslag i en højere lønstigningstakt, hvilket øger produktionsomkostningerne og trækker i retning af at reducere efterspørgslen efter arbejdskraft. Dermed bibeholdes en central stabiliseringsmekanisme i relation til arbejdsmarkedet.

Større udsving i BNP koblet med mindre indvirkning på kapacitetspresset kan gøre det vanskeligere at identificere vendepunkter i konjunkturudviklingen. Vendepunkter i produktion og værdiskabelse ses typisk før vendepunkter på arbejdsmarkedet, og de er derfor vigtige at identificere for at tilpasse den økonomiske politik rettidigt. De seneste år har udviklingen i BNP været præget af ekstraordinært store kvartalsvise udsving, som bl.a. kommer fra produktionen i og eksport fra brancher, som er præget af store, internationale danske virksomheder. Udsvingene har samlet set løftet BNP og har fundet sted, samtidig med at den indenlandske efterspørgsel er faldet, se figur 20.

Nationalbanken har vurderet, at efterspørgslen efter arbejdskraft og dermed kapacitetspresset inden for den typiske prognosehorisont på 2-3 år har en tættere sammenhæng med BVT ekskl. produktion i udlandet under dansk ejerskab end med BNP.³⁰ BVT ekskl. produktion i udlandet fraregner en stor del af den værdiskabelse, som finder sted i udlandet ved hjælp af danske immaterielle aktiver med begrænset direkte brug af dansk arbejdskraft og fysisk kapitalapparat. Dette alternative mål viser en tydeligere afdæmpning af konjunktursituationen i 2022 efter Ruslands invasion af Ukraine, end udviklingen i BNP umiddelbart indikerer. Tolkningen understøttes også af udviklingen i priser og lønninger, hvor inflationen er kommet ned igen efter en periode med meget høje prisstigninger.

I Danmark er pengepolitikken alene tilrettelagt med henblik på at opretholde en fast kurs på kroner over for euro. Derigennem sikres en lav og stabil inflation på længere sigt, ligesom fastkurspolitikken generelt har skabt fundamentet for en relativt stabil udvikling i økonomien i øvrigt. I det omfang, at der er behov for stabilisering, der rækker ud over, hvad der kommer fra pengepolitikken, påhviler det finanspolitikken. Nationalbanken giver på den baggrund anbefalinger til finanspolitikken med henblik på at sikre et stabilt konjunkturforløb.³¹

Et stabilt konjunkturforløb er bl.a. karakteriseret ved, at BNP ikke afviger nævneværdigt fra det potentielle niveau, som er bestemt af produktiviteten og mængden af produktionsfaktorer. Det vil ofte give anledning til en stabil løn- og prisudvikling. Den stigende betydning af intellektuelle rettigheder i kombination med produktion i udlandet kan potentielt medføre, at BNP kan svinge mere end tidligere, uden at det afspejler udsving i kapacitetsudnyttelsen. Det kan ske som følge af udsving i økonomiens potentielle produktion, uden at fx presset på arbejdsmarkedet svinger tilsvarende.

Finanspolitikken bør kun i mindre grad bidrage til at dæmpe en stigning i BNP, hvis det ikke samtidig medfører en stigning i den indenlandske beskæftigelse ud over potentialet. Det kan fx være tilfældet, hvis stigningen i BNP primært muliggøres af en højere udnyttelse af intellektuelle rettigheder, evt. suppleret med højere beskæftigelse i udenlandske enheder. På den baggrund er udtrykket for BVT fraregnet danske virksomheders produktion i udlandet relevant ved tilrettelæggelsen af finanspolitikken. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, hvorvidt en stigning i aktiviteten via tillids- og formueeffekter styrker den indenlandske efterspørgsel, hvilket kan understøtte kapacitetspresset.

I en lille, åben økonomi vil en stor virksomhed i sagens natur fylde mere som andel af den samlede produktion og beskæftigelse. De største virksomheder er private virksomheder, der opererer på globale markedsvilkår, og et lille land som Danmark har klare velstandsgevinster fra sådanne højproduktive virksomheder. Grundlæggende bør virksomheder have lov til at udnytte gunstige markedsforhold, så længe det ikke sker på bekostning af andre markedsagenter, ud over hvad almindelige konkurrencevilkår tilsiger.

Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved en relativt høj grad af fleksibilitet. Den såkaldte flexicurity-model betyder således, at omkostningerne til at ansætte og afskedige medarbejdere er relativt begrænsede. Det fører bl.a. til relativt store bevægelser i beskæftigelsen på tværs af virksomheder. Samtidig er en stor del af arbejdsstyrken omfattet af kollektive arbejdsløshedsforsikringer. Fleksible arbejdsmarkeder og en velkvalificeret arbejdsstyrke bidrager til, at en eventuel krise i en af de største virksomheder ikke forplanter sig til et større økonomisk tilbageslag med en varig stigning i ledigheden og en nedgang i forbruget.

Analysen består af en dansk og engelsk version. I tilfælde af tvivl om oversættelsens korrekthed gælder den danske version.

Redaktionen er afsluttet 12. marts 2025