Analyser fokuserer på aktuelle emner, som er særlig relevante for Nationalbankens formål. Analyserne kan også indeholde Nationalbankens anbefalinger. Her finder du bl.a. vores prognose for dansk økonomi og vores vurdering af den finansielle stabilitet. Analyser henvender sig til dig, der har en bred interesse for økonomiske og finansielle forhold.

Betalinger

Danskerne er mestre i at betale elektronisk

Danskerne anvender overvejende elektroniske betalingsløsninger, især betalingskort. Faktisk er danskerne de flittigste brugere af betalingskort i EU. De elektroniske betalinger understøttes af betalingssystemerne, der sikrer, at afviklingen er hurtig og smidig. Fx er det muligt at overføre penge fra en konto til en anden på få sekunder. Danmark er i front som digitalt samfund ifølge Europa-Kommissionens indeks. Det skyldes bl.a. det offentliges fokus på digitalisering.