Øvrige publikationer kan fx være bøger, kvartalsoversigter, årsberetninger og økonomiske oversigter fra ECB, ph.d.-afhandlinger og Nationalbankens politikker.

Historie

Jubilæumshæfte: Danmarks Nationalbank 200 år

Nationalbanken er Danmarks centralbank. Det har den været i 200 år. I dette hæfte kan du læse om, hvad Nationalbankens vigtigste formål egentlig er. Det var dramatiske begivenheder, der førte til, at Nationalbanken blev etableret i 1818. Napoleonskrigen og den galopperende inflation krævede en uafhængig institution, der kunne stå for seddeludstedelsen og et sikkert pengevæsen. I dag handler Nationalbankens opgaver primært om at sikre tillid til de systemer, der sørger for, at pengene kan flyttes mellem os. Det handler om at overvåge stabiliteten i finanssektoren og gennem fastkurspolitikken at sørge for stabile priser. Alt sammen for at sikre Danmark en robust økonomi.