Economic Memo giver indblik i det analysearbejde, som Nationalbankens ansatte er i gang med. Economic Memo indeholder fx baggrundsanalyser og metodebeskrivelser. Economic Memo henvender sig primært til dig, der i forvejen har kendskab til økonomiske og finansielle analyser.
Forbruget dykker midlertidigt på grund af corona
Coronaepidemien har umiddelbart reduceret husholdningernes forbrug, hvilket midlertidigt vil trække forbrugskvoten ned. Danskerne har i en længere periode sparet op og er generelt godt rustede til et tilbageslag i dansk økonomi. Forbrugskvoten forventes derfor forholdsvis hurtigt at vende tilbage til niveauet inden coronaepidemien. En længerevarende epidemi og tilbageslag i dansk økonomi kan imidlertid reducere husholdningernes forbrug yderligere.