Analyser fokuserer på aktuelle emner, som er særlig relevante for Nationalbankens formål. Analyserne kan også indeholde Nationalbankens anbefalinger. Her finder du bl.a. vores prognose for dansk økonomi og vores vurdering af den finansielle stabilitet. Analyser henvender sig til dig, der har en bred interesse for økonomiske og finansielle forhold.
Likviditeten i dansk realkredit var kortvarigt ramt af covid-19
I midten af marts var der stor usikkerhed på de finansielle markeder med stigende kredit- og likviditetsomkostninger til følge. Det danske realkreditmarked blev også påvirket, og renterne steg kraftigt i løbet af få dage. Denne analyse beskriver udviklingen i likviditeten på det danske realkreditmarked i midten af marts 2020 med fokus på det primære udstedelsesmarked og market makernes ageren på de enkelte dage. Analysen viser, at realkreditinstitutterne fortsat kunne sælge obligationer i markedet, men at likviditeten var væsentligt forringet i de dage, hvor usikkerheden var størst.