Analyser fokuserer på aktuelle emner, som er særlig relevante for Nationalbankens formål. Analyserne kan også indeholde Nationalbankens anbefalinger. Her finder du bl.a. vores prognose for dansk økonomi og vores vurdering af den finansielle stabilitet. Analyser henvender sig til dig, der har en bred interesse for økonomiske og finansielle forhold.
Stabilisering af finansielle markeder efter covid-19-uro
De finansielle markeder har stabiliseret sig efter uroen i marts, som blev udløst af covid-19 og de efterfølgende tiltag for at inddæmme smitten. Uroen på de finansielle markeder øgede kortvarigt finansieringsomkostningerne for både erhvervsvirksomheder og husholdninger. De finansielle forhold er fortsat lempelige og understøtter udviklingen i dansk økonomi. De pengepolitiske renter har været uændrede siden 20. marts, hvor Nationalbanken forhøjede indskudsbevisrenten med 15 basispoint som følge af interventioner i valutamarkedet.