Economic Memo giver indblik i det analysearbejde, som Nationalbankens ansatte er i gang med. Economic Memo indeholder fx baggrundsanalyser og metodebeskrivelser. Economic Memo henvender sig primært til dig, der i forvejen har kendskab til økonomiske og finansielle analyser.

Pengepolitiske renter
Nr. 4

Den penge­politiske investerings­kanal i Danmark

En vigtig kanal for den monetære transmission er indvirkningen af renteændringer på ikke-finansielle virksomheders investeringsbeslutninger. Højere pengepolitiske renter påvirker virksomhedernes investeringsbeslutninger ved at øge omkostningerne ved ekstern finansiering og reducere den samlede efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser. Ved hjælp af 20 års data fra Danmark på virksomhedsniveau kan vi se, at en stigning i de pengepolitiske renter er forbundet med en reduktion i virksomhedernes investeringer, især blandt mindre virksomheder.



Hovedbudskaber

Hvorfor er det vigtigt?

Danmarks Nationalbank er den pengepolitiske myndighed i Danmark, der er ansvarlig for at fastsætte de pengepolitiske renter. I overensstemmelse med Danmarks fastkurspolitik holder Nationalbanken en fast kurs på kronen over for euroen. En vigtig del af pengepolitikkens transmission til realøkonomien er indvirkningen på virksomhedernes investeringer. Højere pengepolitiske renter påvirker virksomhedernes investeringsbeslutninger ved at øge omkostningerne ved ekstern finansiering og reducere den samlede efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser. En grundig forståelse af den monetære transmission er vigtig for at kunne vurdere den aktuelle makroøkonomiske situation og formulere anbefalinger til den økonomiske politik.

Hovedfigur

Investeringerne falder med forsinkelse som reaktion på en uventet stigning i de pengepolitiske renter

Anm.:

Estimeret gennemsnitlig ændring i investeringsraten fra år -1 til år t som reaktion på en stigning på 100 basispoint i den pengepolitiske rente. Figuren viser punktestimatet og 95 pct. konfidensbånd.

Kilde:

Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank og Jarociński og Karadi (2020).