Klima

Economic Memo giver indblik i det analysearbejde, som Nationalbankens ansatte er i gang med. Economic Memo indeholder fx baggrundsanalyser og metodebeskrivelser. Economic Memo henvender sig primært til dig, der i forvejen har kendskab til økonomiske og finansielle analyser.

Klima
Nr. 11

Ny metode til at vurdere økonomiske og finansielle risici ved den grønne omstilling

En global grøn omstilling er nødvendig for på sigt at kunne opretholde en robust dansk økonomi med stabile priser og finansiel stabilitet. Men omstillingen kan smitte af på økonomien og den finansielle sektor. Nationalbanken har kortlagt risici ved den grønne omstilling og er i gang med at vurdere de økonomiske og finansielle konsekvenser heraf. Vurderingerne er baseret på en nyudviklet metode, som beskrives i dette memo.



Hovedbudskaber

Hvorfor er det vigtigt?

Klimaforandringer og en grøn omstilling af samfundet kan udfordre Nationalbankens målsætninger om stabile priser og finansiel stabilitet. Derfor er det vigtigt, at Nationalbanken undersøger hvordan og hvor meget klimaforandringer og forskellige scenarier for den grønne omstilling kan påvirke økonomien og det finansielle system.

Hovedfigur

Danske banker og realkreditinstitutter vil i begrænset udstrækning øge nedskrivningerne af værdien af deres samlede erhvervsudlån i et scenarie med udeblevne tekniske udledningsreduktioner og supplerende CO2e-afgifter.

Anm.:

Akkumulerede nedskrivninger af udlån til ikke-finansielle selskaber i Danmark. De akkumulerede nedskrivninger i 2023 er baseret på Nationalbankens kreditregister, mens udviklingen for perioden 2024-2035 er estimeret på baggrund af det valgte scenarie.

Kilde:

Modelberegninger i GrønREFORM, Kreditregister, regnskabsdatabase og egne beregninger.