Nyt kan være en nyhedsartikel i sig selv eller er en appetitvækker, der giver et hurtigt indblik i en af Nationalbankens længere publikationer. Serien er for dig, der har brug for et let overblik og godt kan lide en tydelig vinkling.
Energiintensive virksomheder låner mindre, når energipriserne stiger
Når prisen på energi stiger, vil det få energiintensive virksomheder til at trække mindre på deres kreditter. Sådan lyder en af konklusionerne i et nyt Working Paper, som Nationalbankens økonomer, Johannes Pöschl Ketelsen og Niels Framroze Møller, står bag. De har undersøgt, hvordan kreditinstitutternes udlån til fremstillingssektoren blev påvirket af energiprisstigningerne i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine.
Stigende energipriser kan få energiintensive virksomheder til at trække mindre på deres kreditkort og kassekreditter
Geopolitiske udviklinger og stigende afhængighed af vedvarende energikilder kan i fremtiden lede til episoder med kraftige og langvarige stigninger i energipriserne. Ifølge analysens resultater kan sådanne episoder medføre betydelige fald i kreditinstitutternes udlån til den energiintensive industri.
I analysen, der dækker perioden 2019-2023, kobles kvartalsdata for danske fremstillingsvirksomheders energiforbrug med data for virksomhedernes lån hos danske kreditinstitutter. Analysen viser, at væksten i udlånet til energiintensive virksomheder faldt med 8,75 procentpoint ift. sammenlignelige ikke-intensive virksomheder, da energipriserne steg brat efter Ruslands invasion af Ukraine. Resultaterne tyder på, at faldet i høj grad skyldtes en lavere udnyttelse af kreditter fra virksomhedernes side. Dette gjaldt især virksomheder, der af institutterne klassificeres som mindre risikable.
Stigende energipriser kan få kreditinstitutterne til at hæve renten på nye lån til de energiintensive virksomheder, som institutterne vurderer som risikable
Analysen viser, at faldet i udlånsvæksten kom fra eksisterende lån, mens der ikke var nogen nævneværdig effekt af energiprisstigningen på ny-udlånet. Samtidigt hævede institutterne renten på nye lån til de energiintensive virksomheder, de klassificerer som relativt risikable. Den manglende reaktion i ny-udlånet fortolkes derfor som et resultat af en stramning af udbuddet af nye lån, der blev udlignet af en stigning i efterspørgslen efter nye lån.
Effekterne kan være større og mere betydelige i flere andre europæiske lande
Andre europæiske lande handler energi på de samme markeder som Danmark og kan derfor forvente samme fremtidige udvikling i energipriserne. Ifølge analysen gælder det samtidig, at desto højere energiintensitet, desto større effekt på udlånet. For en række europæiske lande, hvor fremstillingserhvervene er mere energiintensive og fylder mere i økonomien (figuren), er det derfor forventeligt, at effekterne på lånemarkedet vil være både større og økonomisk mere betydelige end for Danmark.
I en lang række europæiske lande er fremstillingssektoren mere energiintensiv og fylder mere i økonomien end i Danmark
Anm.:
”Fremstillingssektor” ekskluderer enkelte fremstillingserhverv pga. manglende energiintensitetsdata. Energiintensiteten er beregnet som energiforbrug målt i MJ ift. bruttoværditilvækst, BVT, målt i købekraftskorrigerede USD. Tallene er fra 2019 (seneste år med tilstrækkelig datadækning). Fremstillingssektorens vægt i økonomien er beregnet som sektorens gennemsnitlige BVT pr. år for perioden 2010-2020 ift. den samlede gennemsnitlige BVT pr. år på tværs af alle sektorer (2020 er seneste år med tilstrækkelig datadækning). Boblernes størrelse indikerer det enkelte lands BVT i fremstillingssektoren ift. summen af alle landenes BVT fra denne sektor.
Kilde:
IEA, Energy and Emissions per Value Added Database, IEA, Paris (link), Eurostat og egne beregninger.