Motiver og temaer på nye pengesedler fra 2028

Pengesedler er ud over at være et betalingsmiddel også et håndgribeligt symbol på et lands identitet og tillægges derfor både kulturel og historisk betydning.² En vellykket pengeseddel er ikke blot et sikkert betalingsmiddel – den er også et stykke brugskunst, hvis motiver omfavner og repræsenterer dem, der bruger sedlen. Derfor er det Nationalbankens mål at skabe en sikker og æstetisk ny seddelserie, der er fagligt velbegrundet, vækker genkendelighed hos befolkningen og indeholder den nyeste sikkerhedsteknologi for pengesedler.

Den endelige beslutning om motiver og tema er truffet af en ekspertgruppe med deltagelse af eksterne eksperter og Nationalbanken. Beslutningen hviler blandt andet på forslag til motiver fra museer, forsknings- og uddannelsesinstitutioner inden for kunst, kultur- og naturvidenskab og resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af danske og grønlandske borgere. Konceptet for de nye sedlers forside er ”Store bedrifter og personerne bag”, mens motiverne på sedlernes bagside får havet som tema.

Internationalt anerkendte bedrifter med rod i Danmark og Grønland

De fire bedrifter og personer, der er valgt, er H. C. Andersen og eventyr, Tycho Brahe og astronomi, Inge Lehmann og Jordens kerne samt Arnarulunnguaq og Thuleekspeditionen. De står alle bag vigtige bedrifter, der er internationalt anerkendte, samtidig med at de har en helt særlig betydning for Danmark og Grønland.

Bedrifterne spænder dermed fra det ydre rum til Jordens inderste kerne. De tager os på en rejse gennem eventyrets forunderlige verden og naturens ubarmhjertige kræfter. Bedrifterne strækker sig over mange forskelligartede felter, men alle står de på et fundament af mod, nysgerrighed og dedikation. Hver især har de udvidet vores forståelse af verden, og i fællesskab binder de os sammen.

På hver seddelværdi vil der blive afbildet en bedrift og et portræt af personen bag bedriften. Bedrifterne vil fremgå i et tydeligt kobbertryk på sedlerne, mens portrætterne af personerne vil blive afbildet i sedlernes vandmærke. Vandmærket vil spille en mere fremtrædende rolle på den nye seddelserie, end det er tilfældet på den nuværende serie. Det er endnu ikke besluttet, hvordan illustrationerne af bedrifterne og portrætterne konkret skal se ud, ligesom det heller ikke er besluttet, hvilke personer og bedrifter der skal være på hvilke seddelværdier.

Havet løfter sedlerne ind i nutiden og trækker tråde til vores fælles fortid

Motiverne på sedlernes bagside vil alle have havet som tema. Havet er en central del af vores fælles identitet. Det binder os sammen og repræsenterer samtidig vores udsyn mod verden. Historisk set har havet formet vores samfund og kultur gennem søfart, handel og fiskeri. I dag bruger vi også havet som et fristed, der inviterer til aktivitet, refleksion og afslapning. Havet kan derfor være med til at løfte sedlerne ind i nutiden, hvor flere af de valgte bedrifter ligger mange år tilbage i tiden. Samtidig tegner havet vores fremtid med fokus på bæredygtig energi og biodiversitet.

En proces med bred inddragelse

Nationalbanken har inviteret en bred kreds af interessenter til at give deres input til motiver og temaer på de nye sedler, se boks 2. Den endelige beslutning om motiver og tema er således truffet på baggrund af input fra museer og forsknings- og uddannelsesinstitutioner inden for kunst, kultur- og naturvidenskab, eksterne eksperter samt danske og grønlandske borgere.

Nationalbanken inviterede i januar 2024 en række museer, forsknings- og uddannelsesinstitutioner inden for kunst, kultur- og naturvidenskab til at komme med forslag til motiver og temaer til de kommende pengesedler, se boks 3.³ Museerne og forsknings- og uddannelsesinstitutionerne blev inviteret på baggrund af forskellige, relevante parametre.

For det første var det statsejede eller statsanerkendte museer og akkrediterede forsknings- og uddannelsesinstitutioner, der blev inviteret. For det andet skulle de inviterede museer og forsknings- og uddannelsesinstitutioner gerne repræsentere en bred vifte af fagfelter. De inviterede institutioner er derfor valgt, fordi de repræsenterer forskellige fagområder, hvorfra motiver egner sig særligt godt til at pryde de nye sedler. Det gælder motiver af blandt andet dyr, planter, litteratur, videnskab og arkitektur, der alle åbner muligheden for mange forskellige og velegnede motiver og temaer til sedlerne.

Derudover ønskede Nationalbanken at invitere institutioner fra forskellige dele af landet. Derfor blev de større museer samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner fra forskellige landsdele i videst muligt omfang inviteret. Museernes størrelse blev målt på besøgstal, og forsknings- og uddannelsesinstitutionernes størrelse blev vurderet ud fra antal studerende. Nationalbanken ønskede desuden at sikre sig, at museer, forsknings- og uddannelsesinstitutioner fra både Danmark og Grønland blev inviteret, da de danske sedler også anvendes i Grønland.⁴ Derfor blev Grønlands Nationalmuseum også inviteret til at komme med forslag til de nye sedler.

Mere end 150 forslag fra museer samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner

Museerne samt forsknings- og uddannelsesinstitutionerne blev alle inviteret til at give mellem fire og otte forslag til motiver og temaer inden for deres fagområde. Nationalbanken opfordrede i invitationen til, at de foreslåede motiver og temaer havde en vigtig betydning for samfundet, var relevante og relaterbare for befolkningen og let genkendelige, da det gør det lettere at verificere sedlernes ægthed, når de anvendes til betalinger i samfundet.

Nationalbanken satte ingen krav til typen af motiver, og konceptet for den nye seddelserie var endnu ikke kendt på dette tidspunkt. Motiverne kunne derfor være alt fra personer, planter og dyr til ikoniske kunstværker og arkitektur, historiske og kulturelle referencer eller begivenheder og symboler.

Forslagene skulle således hverken være færdige designkoncepter eller bearbejdede grafiske fremstillinger, da denne beslutning vil blive truffet af Nationalbanken i den efterfølgende designproces, som følger denne offentliggørelse af de valgte motiver og temaer på sedlerne, se boks 1.

Nationalbanken modtog frem til deadline 8. marts 2024 mere end 150 forslag til motiver, herunder 40 personer og mere end 100 dyr, planter og historiske genstande, kunstværker, bygninger, begivenheder, mønstre osv.

Et ønske om at engagere brugerne af sedlen

Ud fra det omfattende materiale blev det klart, at museerne og forsknings- og uddannelsesinstitutionerne havde mange forslag til personer, der i stor udstrækning blev knyttet op til deres opdagelser og indvirken på samfundet. Det skabte fundamentet for konceptet ”Store bedrifter og personerne bag”.

Konceptets bærende elementer er en illustration af bedriften og et portræt af personen bag bedriften. Idéen til konceptet blev udviklet ud fra et ønske om at udnytte kobbertrykket i sedlerne til at engagere brugerne af sedlerne. Det sker ved, at der i sedlernes kobbertryk vises illustrationer af bedrifter, der har og har haft relevans for og indvirkning på samfundet. Desuden er det en del af konceptets bærende elementer, at portrættet af personen bag bedriften vises i sedlernes vigtigste sikkerhedselement, vandmærket, som er det, der træder frem, når sedlen holdes mod lyset. På denne måde inviteres borgerne til at gå på opdagelse i sedlernes design og undersøge det vigtigste sikkerhedselement, hvilket skal sikre både en sikker og æstetisk ny seddelserie.

Med udgangspunkt i konceptet udarbejdede Nationalbanken en liste med 22 bedrifter og personerne bag, som skulle indgå i første oplæg til ekspertgruppen. Listen blev til på baggrund af forslagene fra museerne og forsknings- og uddannelsesinstitutionerne. I udarbejdelsen af listen blev der lagt vægt på forskellige parametre, herunder hvilke bedrifter eller personer der var foreslået flest gange.⁵ Et sammendrag af de 22 bedrifter og personer fremgår af boks 4.

Konceptets bærende elementer er en illustration af bedriften og et portræt af personen bag bedriften. Idéen til konceptet blev udviklet ud fra et ønske om at udnytte kobbertrykket i sedlerne til at engagere brugerne af sedlerne. Det sker ved, at der i sedlernes kobbertryk vises illustrationer af bedrifter, der har og har haft relevans for og indvirkning på samfundet. Desuden er det en del af konceptets bærende elementer, at portrættet af personen bag bedriften vises i sedlernes vigtigste sikkerhedselement, vandmærket, som er det, der træder frem, når sedlen holdes mod lyset. På denne måde inviteres borgerne til at gå på opdagelse i sedlernes design og undersøge det vigtigste sikkerhedselement, hvilket skal sikre både en sikker og æstetisk ny seddelserie.

Da Nationalbanken skulle udvælge, hvilke personer og bedrifter der skulle inkluderes i listen, var det nødvendigt at sortere i mange indkomne forslag fra museerne og forsknings- og uddannelsesinstitutionerne. Nogle foreslåede personer blev frasorteret, fordi de allerede er portrætteret på nogle af de nyere seddelserier, mens andre blev frasorteret, fordi der ikke eksisterer tilstrækkeligt billedmateriale til at kunne etablere et portræt til sedlerne. Forslag til portrætter af kongelige og nulevende blev også frasorteret, da Nationalbanken ikke har tradition for at portrættere disse på de danske pengesedler. Nationalbanken tilføjede også enkelte forslag til listen for at øge alsidigheden i listens fagområder.

Et gennemgående tema, som binder seddelserien sammen

Da konceptet for sedlernes forside var fastlagt, stod det klart, at et gennemgående tema for motiverne på bagsiden kunne være med til at binde seddelserien sammen på tværs af de fire seddelværdier, 50, 100, 200 og 500 kroner. Efter et større sorterings- og kategoriseringsarbejde af museernes og forsknings- og uddannelsesinstitutionernes forslag til motiver og temaer, stod fire temaer tydeligst frem: havet, blomster, hverdagsliv og dyr. Muligheden for en blanding af temaerne stod også åben på dette tidspunkt.

Det store antal forslag til temaerne blev inkluderet i oplægget til ekspertgruppen og senere hen i borgerinddragelsen for at opnå større indsigt i, hvilke temaer der ville vække størst genklang i befolkningen.

På baggrund af det etablerede koncept og de udvalgte motiver og temaer nedsatte Nationalbanken en ekspertgruppe, der indledningsvist skulle udvælge et antal motiver og temaer forud for inddragelsen af borgerne.

Ekspertgruppen var sammensat af eksperter inden for pengesedler, kunst, kultur og naturvidenskab, hvis indsigt og ekspertise skulle være medvirkende til at sikre, at de valgte motiver og temaer afspejlede dansk og grønlandsk kultur og samfund på en relaterbar, moderne og relevant måde, se boks 4. Gruppens arbejde fokuserede udelukkende på det konceptuelle niveau i bestræbelserne på at finde passende temaer og motiver til sedlerne. Det overordnede æstetiske udtryk bestemmes af Nationalbanken i den efterfølgende designproces.

Bedrifter med stor indflydelse på vores kultur og samfund

Forud for første møde i ekspertgruppen 24. april 2024 bad Nationalbanken medlemmerne om at vælge bedrifter og portrætter fra listen, se boks 3, og begrunde deres valg, fx på baggrund af personen og bedriftens indflydelse på kultur og samfund, samt ud fra deres forventning om genkendelighed for den almene borger. Derudover skulle medlemmerne vurdere, hvilke bedrifter der vil egne sig bedst til at blive illustreret, da det var besluttet, at bedrifterne skulle være den bærende illustration på pengesedlens forside. Medlemmerne var ikke bundet af listen og kunne komme med egne forslag til personer og bedrifter.

Ekspertgruppemedlemmerne skulle derudover udvælge temaer til sedlernes bagside ud fra listen og begrunde deres valg af tema, fx ud fra i hvor høj grad de vurderede, at det repræsenterer dansk og grønlandsk kultur og samfund.

Ekspertgruppens gennemgang af de udvalgte portrætter og bedrifter resulterede indledningsvist i en bred opbakning til seks bedrifter repræsenteret ved seismolog og statsgeodæt Inge Lehmann, forfatter Tove Ditlevsen, ekspeditionsdeltager Arnarulunnguaq, digter og komponist Benny Andersen, astronom Tycho Brahe samt arkitekt og designer Arne Jacobsen.

I forlængelse af gennemgangen valgte medlemmerne at udvide antallet af portrætter og bedrifter fra seks til otte, se tabel 1. Det ville give en bedre forudsætning for enten at vælge et gennemgående tema eller sammensætte en blandet serie ud fra resultatet af borgerinddragelsen.⁶ Set i det lys valgte ekspertgruppen at give plads til, at forfatter H. C. Andersen samt fysiolog, læge og forsker Marie Krogh også kunne indgå i borgerinddragelsen.

H. C. Andersen var en del af listen over personer fra museerne samt forsknings- og uddannelsesinstitutionerne, mens Marie Krogh blev bragt op som et alternativt forslag på ekspertgruppens møde med henvisning til hendes bedrifter inden for medicinsk videnskab og hendes rolle som pioner for kvindelige forskere. Samtidig kunne H. C. Andersen ligeledes indgå i en serie med fokus på litteratur eller folkekære personer, hvis et gennemgående tema skulle etableres, mens Marie Krogh kunne indgå i en serie med personer og bedrifter med relation til videnskab.

På disse baggrunde valgte ekspertgruppen de otte bedrifter og personer, der skulle indgå i borgerinddragelsen, se tabel 1.

Bred opbakning til havet, blomster eller hverdagsliv på sedlernes bagside

Ekspertgruppens gennemgang af temaer til sedlernes bagside resulterede i bred opbakning til havet, blomster og hverdagsliv som potentielle bagsidetemaer. Blandt argumenterne var, at havet har en stor betydning både for vores fortid, nutid og fremtid. Det er derudover et alsidigt tema, der kan inkludere et bredt udsnit af relevante motiver, herunder dyr og planter. Argumentet for blomster som tema var blandt andet, at det giver mulighed for smukke motiver, der er velegnede til pengesedler. Hverdagsliv kunne modsat give sedlerne et moderne udtryk og gøre motiverne relaterbare. Samtidig gav alle temaer mulighed for, at både Danmark og Grønland repræsenteres.

Der var desuden et klart ønske blandt ekspertgruppens medlemmer i retning af et bagsidetema, som kunne binde motiverne sammen på tværs af seddelserien, samt et tema, der er relaterbart for den brede befolkning. Det var medvirkende til, at en kombination af temaerne (kompositte) blev fravalgt.

Pengesedler er traditionelt blevet tillagt både kulturel og historisk betydning – nærmest som et håndgribeligt symbol på et lands identitet. Derfor har det været Nationalbankens ønske at inddrage danske og grønlandske borgere i udviklingen af de nye sedler – også for at sikre en åben proces. Flere andre centralbanker har ligeledes over de seneste år valgt at inkludere input fra borgere i udviklingen af nye sedler, herunder Den Europæiske Centralbank.⁷

De primære formål med at inddrage danske og grønlandske borgere i udviklingen af de nye sedler har været at give borgerne muligheden for at give deres mening til kende og samtidig give Nationalbanken og ekspertgruppen indsigt i, hvilke motiver og temaer der vækker mest genklang i befolkningen. Dermed gav borgerinddragelsen et mere solidt grundlag at træffe den endelige beslutning ud fra. Det kan derudover være med til at øge sedlernes sikkerhed, at borgerne, der skal bruge sedlerne, allerede på et tidligt tidspunkt er engagerede i sedlernes motiver. Det gør, at borgerne potentielt er mere opmærksomme på sedlernes udseende og dermed bedre kan spotte forfalskede sedler, når de bruger dem til betalinger.

Alle borgere kunne fra 13. maj til 2. juni 2024 deltage i Nationalbankens spørgeskemaundersøgelse om bedrifter, personer og temaer til de nye sedler, se boks 5. Det er første gang, at Nationalbanken direkte har spurgt borgerne i Danmark og Grønland om deres mening om, hvad der skal være på sedlerne. Mere end 76.000 danske og grønlandske borgere deltog i undersøgelsen. Spørgeskemaet var tilgængeligt på sprogene dansk, grønlandsk og engelsk.

I undersøgelsen blev borgerne præsenteret for otte bedrifter og personer samt tre bagsidetemaer, der var valgt af ekspertgruppen på baggrund af forslag fra museer, forsknings- og uddannelsesinstitutioner og Nationalbanken. Borgerne skulle vurdere bedrifterne, personerne og temaerne ud fra en række relevante parametre. I spørgeskemaet blev borgerne blandt andet spurgt ind til bedrifterne, personerne og temaernes egnethed på de nye sedler, relevans i dag og i fremtiden samt repræsentativitet og genkendelighed. Disse spørgsmål giver blandt andet en indikation af, hvilken betydning og relevans motiverne og temaerne har for befolkningen. Spørgsmålene giver dermed indsigt i, om temaerne og motiverne repræsenterer borgerne, der skal anvende de nye sedler til betalinger. Til slut havde borgerne mulighed for at komme med forslag til andre bedrifter og personer.

Vigtigt at udbrede kendskab til spørgeskemaundersøgelsen

For at opnå så mange besvarelser som muligt havde Nationalbanken fokus på at sikre stor bevågenhed om borgerinddragelsen, herunder at sikre kendskab til spørgeskemaundersøgelsen i den danske og grønlandske befolkning. Derfor afholdt Nationalbanken 13. maj 2024 et pressemøde om borgerinddragelsen, i forbindelse med at spørgeskemaundersøgelsen åbnede, ligesom pressen løbende blev inviteret til at bringe historier, der gjorde borgere opmærksomme på muligheden for at give deres mening til kende.

I perioden frem til borgerinddragelsens afslutning 2. juni 2024 gennemførte Nationalbanken desuden kampagner, der gjorde borgerne opmærksomme på spørgeskemaet, bl.a. via Nationalbankens egne profiler på Facebook og Instagram. Der blev også gjort opmærksom på undersøgelsen gennem netværkskommunikation til blandt andre en række biblioteker, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, interesseorganisationer, fx Ældre Sagen, og flere handicaporganisationer via Pengeinstitutternes Kontaktudvalg. Endelig havde Nationalbanken fokus på at gøre den grønlandske befolkning opmærksom på spørgeskemaet, blandt andet via grønlandske medier og en kampagne på sociale medier målrettet den grønlandske befolkning.

Nationalbanken foretog desuden en uafhængig undersøgelse med mere end 1.000 repræsentativt udvalgte borgere for at kunne sammenligne resultaterne baseret på de respondenter, der tilgik spørgeskemaet via Nationalbankens hjemmeside, kampagner og sociale medier, med resultaterne baseret på den repræsentative stikprøve. Der var ingen større afvigelser mellem resultaterne fra den repræsentative stikprøve og de samlede resultater fra de respondenter, der tilgik spørgeskemaet via hjemmeside, kampagner og sociale medier.⁸

I de følgende afsnit præsenteres borgerinddragelsens resultater alene med udgangspunkt i besvarelserne fra de mere end 76.000 borgere, der tilgik spørgeskemaet via Nationalbankens hjemmeside, kampagner og sociale medier.

God opbakning til bedrifterne og personerne

Borgerinddragelsens resultater viser, at der generelt er opbakning til de otte udvalgte bedrifter og personerne bag.

I spørgsmålet om, hvor godt bedriften og personen bag vil egne sig til den kommende seddelserie, står H. C. Andersen og eventyr stærkest i undersøgelsen. På en skala fra 0 til 10 giver 2 ud af 3 borgere H. C. Andersen og eventyr en score på 9 eller 10. I gennemsnit giver respondenterne H. C. Andersen og eventyr en score på 8,7, se tabel 2.

Tycho Brahe, Tove Ditlevsen, Arne Jacobsen og deres respektive bedrifter scorer alle over 7 i respondenternes vurdering af personen og bedriften, mens Inge Lehmann, Marie Krogh, Arnarulunnguaq og Benny Andersen befinder sig i den nederste halvdel – alle med en score mellem 5,6 og 6,4.

Resultaterne understreger, at den generelle opbakning til de udvalgte motiver og temaer er god. Resultaterne er dog alene et udtryk for respondenternes umiddelbare indtryk af og kendskab til bedrifterne og personerne og giver kun en første indikation af deres præferencer blandt de udvalgte motiver og temaer.

I forlængelse af respondenternes umiddelbare vurdering af og kendskab til de otte forslag til bedrifter og personer har Nationalbanken spurgt ind til fem udsagn, der har særlig relevans for Nationalbanken i ønsket om at skabe en sikker og æstetisk seddelserie, der repræsenterer dem, der bruger sedlerne. Spørgsmålene følger i store træk de input, Den Europæiske Centralbank har efterspurgt og modtaget i forbindelse med lanceringen af nye pengesedler.⁹

Udsagnene inkluderer spørgsmål om borgernes kendskab til bedriften og personen (kendskab), bedriften og personens relevans i dag og i fremtiden (relevans), hvor godt de repræsenterer Kongeriget Danmark (repræsentation), hvor lette bedriften og personen er at relatere til (relaterbar), og hvor genkendelige de vil være på de kommende sedler (genkendelighed). Resultaterne fra de fem delspørgsmål er angivet i figur 1. Figuren øverst viser de blandt borgerne mindst kendte bedrifter og personer, der samtidig scorede lavest i det første spørgsmål. Figuren nederst viser de mest kendte personer og bedrifter.

Mindre kendte bedrifter og personer har også stor relevans for borgerne

Blandt de bedrifter og personer, der er mindre kendte af respondenterne, er blandt andet Marie Krogh og Inge Lehmann. Imidlertid vurderer ca. 7 ud af 10 respondenter, at de og deres bedrifter har stor relevans i dag og i fremtiden. Samtidig vurderer ca. 6 ud af 10 borgere, at både Marie Krogh og Inge Lehmann og deres bedrifter er gode repræsentanter for Kongeriget Danmark. Det samme gør sig gældende for Arnarulunnguaq og Thuleekspeditionen – der ellers er den mindst kendte af de otte personer og bedrifter i borgerinddragelsen, se figur 1.

Blandt de mest kendte personer og bedrifter blev H. C. Andersen og eventyr vurderet højest på tværs af alle udsagn om forsidemotiverne. Mere end 9 ud af 10 borgere har tilkendegivet, at H. C. Andersen og eventyr repræsenterer Kongeriget Danmark godt, er nemt at relatere til og kan være et genkendeligt motiv. Svarresultaterne tyder desuden på, at både Tycho Brahe, Arne Jacobsen og Tove Ditlevsen og deres bedrifter alle er velkendte i Danmark og Grønland. Især Tycho Brahe og Arne Jacobsen og deres bedrifter repræsenterer ifølge respondenterne Kongeriget Danmark godt, ligesom de er kendt af befolkningen, deres bedrifter er relaterbare, og de har relevans både i dag og i fremtiden.

Endelig giver et udsnit af de grønlandske besvarelser¹⁰ en tydelig indikation af, at Thuleekspeditionen og Arnarulunnguaq står stærkt i Grønland. Sammen med H. C. Andersen og eventyr scorer Arnarulunnguaq og Thuleekspeditionen tæt på 9 i respondenternes umiddelbare vurdering af og kendskab til de to forslag til forsidemotiver. Det skal også ses i lyset af, at halvdelen af alle borgere (danske og grønlandske) angiver, at Arnarulunnguaq og Thuleekspeditionen vil være gode repræsentanter for Kongeriget Danmark på den kommende seddelserie.

Stor interesse for at bidrage med personer og bedrifter

Undersøgelsen viser også, at ca. 45 pct. af respondenterne valgte at skrive én eller flere personer i fritekstfelterne som alternativ til de otte, der indgik i borgerinddragelsen. Det har resulteret i, at Nationalbanken gennem spørgeskemaets fritekstfelter har modtaget ca. 45.000 personforslag fordelt på mere end 1.750 forskellige personer. Langt de fleste personforslag blev underbygget af bedrifter, hvorimod kun få respondenter foreslog bedrifter uden tilknyttede personforslag.

De fem personer, der oftest blev nævnt i fritekstfelterne, var atomfysiker Niels Bohr, sanger Kim Larsen, journalist og forfatter Lise Nørgaard, forfatter Karen Blixen samt præst og digter N. F. S. Grundtvig. 5 pct. af alle de modtagne besvarelser pegede på Niels Bohr som et alternativt portrætforslag til forsiden, mens 2 til 4 pct. af respondenterne pegede på de fire andre kandidater.

De alternative forslag skal holdes op mod, at borgerinddragelsens resultater viser, at der er bred opbakning til de udvalgte bedrifter og personer. Herunder kan nævnes, at mere end 40 pct. af respondenterne gav Arne Jacobsen, Tycho Brahe og H. C. Andersen en score på 9 eller 10 i deres umiddelbare vurdering af, hvor godt de egner sig til en kommende seddelserie. Samtidig kan det nævnes, at 2 ud af 3 af borgerinddragelsens respondenter tilkendegiver, at Marie Krogh og Inge Lehmann er gode repræsentanter for Kongeriget Danmark, og at deres bedrifter har relevans i dag og i fremtiden, ligesom Arnarulunnguaq står stærkt i de grønlandske besvarelser. Det sender et signal om, at der allerede er stærke portrætmuligheder blandt de otte, der var udvalgt til borgerinddragelsen.¹¹

Endelig har 1 ud af 5 respondenter givet input i feltet ”Øvrige kommentarer”. Blandt de mest hyppige input fra respondenterne er et ønske om lige fordeling mellem køn på de nye sedler og ønsker til farvevalg.

Havet er det mest populære tema til sedlernes bagside

Af de tre mulige temaer vurderede respondenterne på tværs af de danske og grønlandske besvarelser i borgerinddragelsen, at ”Havet” vil være det mest velegnede til sedlernes bagside, se tabel 3.

I forlængelse af respondenternes umiddelbare vurdering af bagsidetemaerne er det tydeligt, at havet er det tema, som har størst relevans for borgerne og samtidig repræsenterer Kongeriget Danmark. Det gælder for mere end 8 ud af 10 borgere, se figur 2. Flere respondenter fremhæver også i spørgeskemaets fritekstfelter, at havet forbinder Danmark og Grønland, og at mange borgere har en tilknytning til havet og kystområder, hvor naturen kan være samlingspunktet.

Samtidig angiver næsten 2 ud af 3 borgere, at temaet er vigtigt for dem. Havet som tema kan derfor være med til at skabe en seddelserie, der repræsenterer dem, der bruger sedlerne.

I fritekstfelterne i de grønlandske besvarelser¹² er temaet ”Havet” ligeledes stærkt repræsenteret med fokus på natur, fiskeri og søfart. Samtidig kan havet som tema på sedlernes bagside ifølge besvarelserne være med til at binde pengesedlerne sammen på tværs af rigsfællesskabet.

Valget af de fire bedrifter indebærer, at bedrifterne spænder fra det ydre rum til Jordens inderste kerne. De tager os på en rejse gennem eventyrets forunderlige verden og naturens ubarmhjertige kræfter. Bedrifterne strækker sig samtidig over mange forskelligartede felter, men alle står de på et fundament af mod, nysgerrighed og dedikation. Hver især har de udvidet vores forståelse af verden, og i fællesskab binder de os sammen.

De valgte personer og bedrifter er ligeledes baseret på forslag fra museer og forsknings- og uddannelsesinstitutioner. De har været blandt de mest populære hos ekspertgruppemedlemmerne, ligesom de alle har relevans i dag og i fremtiden ifølge størstedelen af de borgere, der har deltaget i borgerinddragelsen. Havet som bagsidetema var desuden det mest populære i borgerinddragelsen og ekspertgruppen, mens mange af motiverne fra museerne og forsknings- og uddannelsesinstitutioner ligeledes kunne relateres til havet.

I beslutningen om, hvilke motiver og temaer der skal pryde de nye sedler, er der blevet taget højde for en række aspekter. Blandt andet har det været et ønske, at der kan vises motiver fra både Grønland og Danmark på de nye sedler. Derudover var det ønsket at sikre en lige fordeling mellem mænd og kvinder i portrætterne på sedlerne, hvilket er opfyldt ved de valgte personer og bedrifter. Det har desuden været positivt, at sedlerne også kan sætte fokus på vigtige og afgørende bedrifter, som i deres samtid af forskellige årsager ikke har været kendte eller anerkendte. Endelig har det spillet en rolle, at de udvalgte bedrifter er internationalt anerkendte, samtidig med at de har rod i Danmark og Grønland.

I forhold til den geografiske fordeling åbner havet muligheden for at vise motiver fra både Danmark og Grønland. Derudover har bedrifterne tilsammen haft indflydelse på både Danmark og Grønland, og de repræsenterer forskelligartede områder inden for kultur, natur og videnskab. De valgte motiver og det valgte tema giver derfor en unik mulighed for at opfylde ønsket om en seddelserie, der favner forskellighederne hos dem, der bruger sedlen.

Samlet set giver motiverne og temaet mulighed for at vise alsidigheden ved dansk og grønlandsk kultur. Det vil komme til udtryk på den enkelte seddel, ligesom det vil præge seddelserien som helhed. Motiverne og temaet er desuden valgt, fordi de individuelt egner sig godt til at pryde de nye sedler, samtidig med at de tilsammen kan fortælle en helstøbt fortælling.

Begrundelse for valg af Inge Lehmann og opdagelsen af Jordens kerne

Frem til 1936 var det opfattelsen blandt eksperter, at Jorden bestod af en flydende indre kerne. Den opfattelse ændrede Inge Lehmann på. Med sine læsninger af seismologiske målinger fremsatte hun sin banebrydende teori om, at Jorden har en fast indre kerne. Inge Lehmanns opdagelse var en stor videnskabelig bedrift, der revolutionerede forståelsen af Jordens indre struktur og bidrog til udviklingen af moderne geofysik. Gennem sit livslange og utrættelige virke inden for videnskaben gjorde Inge Lehmann mange andre opdagelser, der bidrog til vores forståelse af Jordens dybe indre. Hun opnåede stor anerkendelse og respekt for sine videnskabelige opdagelser i udlandet, men i Danmark forblev hun stort set ukendt.

Da Nationalbanken skød arbejdet med de nye sedler i gang ved at invitere museer og forsknings- og uddannelsesinstitutioner til at komme med forslag til motiver, var Inge Lehmann den person, der blev foreslået flest gange. I de efterfølgende drøftelser i ekspertgruppen var hendes bedrift og person også den mest populære. Resultatet af borgerinddragelsen viste dog ikke overraskende, at Inge Lehmann ikke er bredt kendt i den danske og grønlandske befolkning. Trods dette viste resultaterne, at ca. 60 pct. af respondenterne mener, at hun repræsenterer Kongeriget Danmark godt, mens 2 ud af 3 angiver, at hendes bedrift har relevans i dag og i fremtiden. Ved at afbilde Inge Lehmann og Jordens indre kerne på de nye sedler sættes der fokus på en stor videnskabelig bedrift og på Inge Lehmann som forbillede inden for sit felt.

Begrundelse for valg af Arnarulunnguaq og Thuleekspeditionen

I årene 1912 til 1933 blev der gennemført syv arktiske ekspeditioner, der udgik fra Thulestationen i Nordgrønland. Den femte Thuleekspedition (1921-1924) var den største og mest betydningsfulde af de syv ekspeditioner. Den 18.000 kilometer lange ekspedition gik fra Grønland til Canada og videre mod Alaska for at ende i Rusland. Ekspeditionsdeltageren Arnarulunnguaq bidrog med omfattende og afgørende viden om overlevelse i de ekstreme klimaer, som rejsen gik igennem. Hendes mod og dedikation anses som afgørende for, at ekspeditionen kunne gennemføres.¹³ Ekspeditionens opdagelser dannede grundlag for en af verdens mest omfangsrige arktiske samlinger, der i dag findes på Nationalmuseet i København.¹⁴

I de grønlandske besvarelser af spørgeskemaet om temaer og motiver for de nye sedler var Arnarulunnguaq og Thuleekspeditionen den person og bedrift, der blev bedømt mest positivt. Arnarulunnguaq og Thuleekspeditionen giver en unik mulighed for at binde seddelserien sammen på tværs af Danmark og Grønland. De positive tilkendegivelser understøttes ikke udelukkende af de grønlandske besvarelser. Mere end halvdelen af respondenterne i de danske besvarelser svarer ja til, at Arnarulunnguaq og Thuleekspeditionen repræsenterer Kongeriget Danmark. På baggrund af Arnarulunnguaqs enestående og afgørende bidrag til gennemførelsen af den femte Thuleekspedition og de positive grønlandske og danske tilkendegivelser i borgerinddragelsen har Nationalbanken og ekspertgruppen derfor besluttet, at Arnarulunnguaq og den femte Thuleekspedition skal afbildes på de nye sedler.

Begrundelse for valg af H. C. Andersen og eventyr

H. C. Andersens eventyr er berømte, elskede, læst og genlæst verden over. Deres forunderlige univers appellerer umiddelbart til barnets forestillingsverden, men med H. C. Andersens enestående evne til også at skildre eviggyldige menneskelige dilemmaer indeholder eventyrerne et dybere lag, der også udvider den voksne læsers indre verden. H. C. Andersens eventyr vækker genklang hos både store og små læsere over hele verden – og har gjort det gennem mere end 200 år. De lever videre gennem generationer og er fortsat relevante i dag, fordi de åbner vores øjne for vigtige, almenmenneskelige spørgsmål.

H. C. Andersens eventyr åbner op for et væld af smukke og velegnede motiver til de nye pengesedler. Eventyrenes universelle problemstillinger går på tværs af landegrænser, tid og sted. Samtidig har de en unik og konkret betydning for mange danskere og kan dermed bidrage til at gøre sedlernes motiver genkendelige og relaterbare. I borgerinddragelsen var H. C. Andersen og hans eventyr den klare favorit på tværs af samtlige spørgsmål. H. C. Andersens eventyr blev også nævnt af de museer og forsknings- og uddannelsesinstitutioner, der var blevet inviteret til at komme med forslag til motiver, ligesom de blev fremhævet under ekspertgruppens drøftelser. På den baggrund har Nationalbanken og ekspertgruppen besluttet, at H. C. Andersen og hans eventyr skal afbildes på de nye sedler.¹⁵

Begrundelse for valg af Tycho Brahe og astronomi

Nutidens avancerede rumteknologi trækker tråde helt tilbage til 1500-tallet, hvor astronomen Tycho Brahe med sine observationer banede vejen for dele af den moderne astronomi. Han ændrede bogstaveligt talt vores verdensbillede og lagde grundstenene til senere opdagelser om, at solen er solsystemets centrum. Han fornyede og revolutionerede astronomiens arbejdsmetoder ved at udvikle nøjagtige måleinstrumenter og indsamle omfattende data om himmellegemerne. Det førte blandt andet til, at han i 1572 opdagede en ny stjerne, kaldet Stella Nova, og hans arbejde ligger som et fundament for den viden, vi har om astronomien i dag. Tycho Brahes bedrifter står dermed som et symbol på, at også det enkelte menneskes bidrag her i verden kan have afgørende og omfattende betydning for eftertiden.

Tycho Brahes udførlige undersøgelser og skelsættende opdagelser inden for astronomiens verden åbner for et væld af stærke billeder, der er velegnede på pengesedler. Hans opdagelser blev desuden fremhævet af ekspertgruppen og af de forsknings- og uddannelsesinstitutioner og museer, der blev inviteret til at give forslag til motiver og temaer på de nye sedler. Det fremgik desuden af borgerinddragelsens resultater, at han i høj grad var kendt af respondenterne, samtidig med at han blev vurderet højt på tværs af spørgsmålene om repræsentativitet og relevans i dag og i fremtiden. På den baggrund har Nationalbanken besluttet, at motiver med Tycho Brahe og astronomi skal pryde de nye pengesedler.

Begrundelse for valg af havet som tema

Havet er en central del af vores fælles identitet. Det binder os sammen og repræsenterer samtidig vores udsyn mod verden. Vi er forankret i havets liv og strømninger, der fascinerer os og symboliserer håb og muligheder. Havet er et hjemsted for dyr og planter og et fristed for mennesker. Historisk set har havet formet vores samfund og kultur gennem søfart, handel og fiskeri. I dag bruger vi også havet som et fristed, der inviterer til aktivitet, refleksion og afslapning. Samtidig tegner havet vores fremtid med fokus på bæredygtig energi og biodiversitet.

Hvor flere af de valgte bedrifter til sedlernes forsider ligger mere end 100 år tilbage i tiden, kan motiver med havet være med til at løfte sedlerne ind i nutiden. Havet er et geografisk træk ved Danmark og Grønland, som er omgivet og bundet sammen af vand. Temaet giver mulighed for at vise den forbindelse, mennesker i Danmark og Grønland har til havet og kystområder, og hvordan naturen kan være samlingspunktet.

Borgerinddragelsens resultater bakker desuden op om valget af havet som tema for sedlernes bagside. Her blev havet vurderet højest af de tre udvalgte temaer. Samtidig var ”Havet” det tema, som fik størst opbakning ved drøftelserne i ekspertgruppen, og mange af de forslag, som Nationalbanken modtog fra museerne og forsknings- og uddannelsesinstitutionerne, kunne også relateres til havet. På den baggrund er havet valgt som tema for motiverne på de nye sedlers bagside.