De første sedler i verden blev lavet i Kina omkring år 1000, fordi metalpenge i form af mønter var blevet for tunge at rejse med og egnede sig dårligt til store transaktioner. De første pengesedler blev udstedt med en garanti for, at de kunne indløses med guld eller sølv og var i nogle tilfælde blot en kvittering for, at man havde indbetalt guld eller sølv i en bank.
De første europæiske pengesedler blev udstedt af den svenske Riksbanken i 1661.
De første danske pengesedler
De første danske pengesedler blev udstedt i årene 1713-1728. De store udgifter til oprustning under Den Store Nordiske Krig førte til, at mønterne forsvandt til udlandet. For at lette omsætningen blev der udstedt ”autoriserede sedler”. Sedlerne skulle have samme værdi som mønterne, men kunne ikke veksles til mønter.
Danskerne havde dog ingen tillid til papirpengene, og kursen faldt derfor hurtigt til langt under møntværdien. Sedlerne blev inddraget igen i 1728.
Vores pengesystem bygger på tillid
Både kontanter og penge på en konto bygger på tillid. Borgere og virksomheder må fx have tillid til, at der ikke foretages en så massiv udstedelse af sedler, at de mister deres købekraft, som man så det under statsbankerotten i 1813. Kongen lod seddelpressen køre for at finansiere massive krigsudgifter, da Danmark blev draget ind i Napoleonskrigene på Frankrigs side. Det førte til en inflation på over 300 pct., og borgerne havde derfor ingen tillid til pengenes værdi.
Nationalbanken blev derfor oprettet for at skabe orden i pengesystemet og genoprette borgernes tillid til pengesystemet og pengene. Det er en tillid, vi stadig værner meget nøje om i dag. Det gør vi bl.a. ved hele tiden at sørge for, at pengesedlerne er opdaterede med de bedste og nyeste sikkerhedselementer, så de er så svære at forfalske som muligt.
Derudover er Nationalbanken uafhængig af politikere eller andre myndigheder, der kan beordre Nationalbanken at trykke flere penge for at finansiere underskud på statsbudgettet.
Nationalbankens første pengesedler
Nationalbanken udstedte sine første pengesedler i 1819. De første pengesedler havde meget høje pålydende værdier. Den største seddel i seddelserien fra 1819 lød på 100 rigsbankdaler. Det svarede til omkring halvdelen af årslønnen for en seddeltæller i Nationalbanken eller omkring en hel årsløn for en arbejdsmand i Odense. Selv den mindste seddel på 1 rigsbankdaler svarede til et par dages løn.
De første pengesedler blev derfor anvendt ved store økonomiske transaktioner, ved afregning af køb på kredit og som opsparing. Borgerne anvendte stadig mønter til størstedelen af deres daglige indkøb.
Historiske seddelserier
Sedlernes forside
1 rigsbankdaler: Identiske kartoucher (”figurer i rammeform”) i hver side.
5 rigsbankdaler: Identiske arabesker i hver side.
10 rigsbankdaler: Arabesk med kartouche i venstre side.
50 rigsbankdaler: Kartoucheramme omkring hele sedlen.
100 rigsbankdaler: Venstre side af sedlen er dekoreret med bl.a. blomsterborter og en oval med Danmarks tre løver, Norges løve med hellebard og Holstens nældeblad.
Sedlernes forside / sedlernes bagside
5 rigsbankdaler: Blå med sort tryk. En rammemosaik omgiver hele sedlen. Dekorationer langs alle fire sider. / Blank.
20 rigsbankdaler: Lysegrøn med sort tryk. Sedlen er omgivet af kraftige borter, der giver den et udtryk som et indrammet billede. / Det store rigsvåben med to vildmænd som skjoldholdere.
50 rigsbankdaler: Det store rigsvåben. / Løvmosaik.
100 rigsbankdaler: Den første danske seddel med tryk på begge sider. I de to sidefelter Merkur (symbol for handel) og Neptun (søfart) og i midten forneden det store rigsvåben omgivet af Minerva (håndværk) og Ceres (frugtbarhed). / Rammemosaik.
Sedlernes forside / sedlernes bagside
5 rigsdaler: Sort tryk på en blå bund. Rig dekoration på hele sedlen. Neptun i medaljon i venstre sidefelt, Ceres i højre sidefelt. / Blank.
10 rigsdaler: Se beskrivelsen af 20-rigsbankdaler-sedlen i 1834-serien.
50 rigsdaler: Se beskrivelsen af 50-rigsbankdaler-sedlen i 1834-serien.
100 rigsdaler: Se beskrivelsen af 100-rigsbankdaler-sedlen i 1834-serien.
Sedlernes forside / sedlernes bagside
10 kroner: Det lille rigsvåben med Minerva og Ceres som skjoldholdere. / Blank.
50 kroner: Blåt bogtryk med rammeudsmykning. / Bladkrans i midten omgivet af bier.
100 kroner: På en oval arabesk ligger buttede barnefigurer (putti), løver og delfiner. Merkur og Vulcanus er i medaljoner i siderne. / Delfiner.
500 kroner: Forsiden som ved 100-rigsbankdaler-sedlen fra 1834-serien, men nytegnet og med enkelte ændringer. / Ramme med løv- og frugtmønster. I midten tre medaljoner (portrætter og rigsvåben) omgivet af bladkranse.
Sedlernes forside / sedlernes bagside
5 kroner: Mosaik af femtaller. / Sammenslyngede femtaller.
10 kroner: Det store rigsvåben med to vildmænd som skjoldholdere i feltet til venstre. / Tre ikke-udfyldte felter. Nederst ti 1-krone-mønter.
50 kroner: Kvindefigur med skjold (Mor Danmark) i feltet til venstre. / Vignetagtige dekorationer.
100 kroner: Kvindefigur stående på et Medusahoved. / Havnymfe og Ceres om det lille rigsvåben.
Sedlernes forside / sedlernes bagside
5 kroner: Landskab med en stendysse. / Det lille rigsvåben omgivet af birkeløv. 10 kroner: Tangdekoration. / Løver om et Hermes- (eller Merkur-) hoved.
50 kroner: Båd med fiskere, der trækker garn ind. / Det lille rigsvåben omgivet af ege- og bøgegrene.
100 kroner: Tangdekoration omkranset af delfiner. / Havmænd om det lille rigsvåben.
500 kroner: Landmand bag hestetrukken plov (Plovmand). / Det lille rigsvåben omgivet af ege- og bøgegrene.
Sedlernes forside / sedlernes bagside
5 kroner: Sammenslyngede femtaller. / Rosetter med det lille rigsvåben i midten.
10 kroner: Tangdekoration. / Rosetter med det lille rigsvåben i midten.
50 kroner: Båd med fiskere. / Rosetter med det lille rigsvåben i midten.
100 kroner: Tangdekoration omkranset af delfiner. / Rosetter med det lille rigsvåben i midten.
500 kroner: Landmand bag hestetrukken plov. / Rosetter med det lille rigsvåben i midten.
Sedlernes forside / sedlernes bagside
5 kroner: Portræt af Bertel Thorvaldsen og til højre Thorvaldsens marmorskulptur ”De tre gratier”. / Kalundborg.
10 kroner: Portræt af H. C. Andersen og storkerede fra Asminderød. / Egeskov Mølle i Kværndrup Sogn.
50 kroner: Portræt af Ole Rømer og Rundetårn i København. / Stenvad langdysse på Djursland.
100 kroner: Portræt af H. C. Ørsted og kompas med en elektrisk ledning. / Kronborg.
500 kroner: Portræt af Christian Ditlev Frederik Reventlow og landmand med hest og plov. / Roskilde.
Sedlernes forside / sedlernes bagside
10 kroner: Cathrine Sophie Kirchhoff. / Edderfugl, hun i pragtdragt.
20 kroner: Pauline Tutein. / Gråspurve.
50 kroner: Engelke Charlotte Ryberg. / Karusse.
100 kroner: Selvportræt af Jens Juel. / Sommerfuglen ”rødt ordensbånd”.
500 kroner: Portræt af ukendt dame, sandsynligvis Franziska Genoveva von Qualen. / Firben.
1000 kroner: Thomasine Heiberg. / Egern.
Sedlernes forside / sedlernes bagside
50 kroner: Forfatteren Karen Blixen. / Kentaur i Landet Kirke på Tåsinge.
100 kroner: Komponisten Carl Nielsen. / Basilisk fra Tømmerby Kirke i Vester Hanherred.
200 kroner: Skuespilleren Johanne Luise Heiberg. / Løve fra apsis på Viborg Domkirke.
500 kroner: Atomfysikeren Niels Bohr. / Kampklædt ridder og drage fra døbefonten i Lihme Kirke.
1000 kroner: Billedkunstnerne Anna og Michael Ancher. / Turneringsscene fra Bislev Kirke i Nordjylland.
Sedlernes forside / sedlernes bagside
50 kroner: Sallingsundbroen. / Skarpsallingkarret fra Himmerland.
100 kroner: Den gamle Lillebæltsbro. / Hindsgavldolken fra øen Fænø.
200 kroner: Knippelsbro. / Bælteplade fra Langstrup.
500 kroner: Dronning Alexandrines Bro. / Bronzespanden fra Keldby.
1000 kroner: Storebæltsbroen. / Solvognen fra Trundholm Mose.