Nye former for digitale penge og nye finansielle aktører har de senere år vundet frem. Udviklingen er kompleks, fordi den både omfatter nye former for aktiver, nye udbydere af finansielle services og forskellige former for regulering. De mest omtalte nye penge- og aktivformer er kryptoaktiver, stablecoins og digitale centralbankpenge til borgere (borgervendt CBDC).
I dag er de mest almindelige pengeformer kontanter og bankindskud. Kontanter – sedler og mønter – udstedes af Nationalbanken og er et tilgodehavende eller en fordring, som det også kaldes, mod Nationalbanken.
Bankindskud, derimod, er digitale penge, der består af husholdningers og virksomheders indeståender i banker. Bankindskud er udstedt af private banker og er således en fordring mod den bank, hvor de digitale penge er placeret. Af samme grund er den finansielle sektor reguleret af myndighederne, og stabiliteten i sektoren overvåges bl.a. af Nationalbanken.
Der findes mange former for penge. På det seneste er flere former for digitale penge og aktiver kommet til.
Fælles for de nye aktiver og pengeformer er, at de fleste bygger på en teknologi kaldet distributed ledger-teknologi eller blockchain. Kryptoaktiver og stablecoins bygger begge på denne teknologi.
Hvad er DLT og blockchainteknologi?
Distributed ledger-teknologi, DLT, er en decentral databaseteknologi, hvor information løbende registreres og distribueres mellem netværkets deltagere. Således er der ved en decentral database ikke en central aktør, der løbende verificerer, registrerer og lagrer information om ejerskab. Alle deltagere på netværket kan vælge at opbevare en kopi af databasen.
En blockchain er en variant af DLT, som ved hjælp af kryptografi kan sikre integriteten af data, uden at en central aktør nødvendigvis verificerer informationen.
Hvad er kryptoaktiver?
Et kryptoaktiv, såsom bitcoin eller ethereum, er et digitalt aktiv baseret på distributed ledger-teknologi. De mest kendte kryptoaktiver er såkaldte ikke-forankrede kryptoaktiver. Det betyder, at kryptoaktivernes værdi ikke er baseret på værdien af et eller flere underliggende aktiver. Kryptoaktivernes værdi er således ikke baseret på underliggende konkrete aktiver eller konkret likviditet eller kapital, hvilket i sagens natur gør kryptoaktiver særdeles risikofyldte og prisen herpå volatil.
Ikke-forankrede kryptoaktiver er forbundet med spekulation, og de har bl.a. på grund af deres voldsomme prisudsving og usikkerhed vist sig ikke at være velfungerende som penge.
Hvad er stablecoins?
Foruden de uforankrede kryptoaktiver som bitcoin og ethereum findes der også såkaldte forankrede kryptoaktiver. Disse omtales typisk som stablecoins. Forankrede kryptoaktiver, som fx USD Coin og tether, følger eller er baseret på værdien af underliggende aktiver. Her følger prisen på kryptoaktivet værdien af fx valutaer, råvarer eller andre kryptoaktiver.
De fleste stablecoins udbydes af en central aktør, fx en kommerciel virksomhed eller en bank. Forankringen sker ved, at de midler, der indkasseres ved salget af stablecoins, placeres i de aktiver, som de pågældende stablecoins angives at følge værdien af.
Hvorvidt stablecoins kan være velfungerende som betalingsmiddel afhænger især af tillid og stabilitet. Selvom stablecoins i deres betegnelse indeholder ordet stabil, er det nemlig ikke alle udstedere af stablecoins, der i praksis formår at sikre, at de pågældende stablecoins følger det tilknyttede aktivs værdi.
Stablecoins’ potentiale til at supplere de former for penge, vi kender i dag, afhænger af, hvordan de konkret bliver reguleret, herunder om reguleringen viser sig at være effektiv, og om deres udbredelse medfører fordele for borgere og samfundet.
Er stablecoins stabile?
Det er ikke alle udstedere af stablecoins, der formår at fastholde en stabil værdi og således sikre, at købere eller investorer kan veksle deres stablecoins til de aktiver, som den pågældende stablecoin angives at følge værdien af. Særligt har der for nogle typer af algoritmiske stablecoins været eksempler på, at selv mindre værdiudsving har ledt til usikkerhed blandt investorerne med kraftige fald i værdien til følge.
Et eksempel på dette er den algoritmiske stablecoin terra, der i maj 2022 faldt fra en værdi på knap 1 dollar til 0,1 dollar på ganske få dage. Terra havde en reserve bestående af kryptoaktivet luna. Luna er udstedt af en fond, der holdt en reserve primært bestående af ikke-forankrede kryptoaktiver. Hændelsen betød, at tether, verdens mest udbredte stablecoin opgjort efter markedskapitalisering, kortvarigt måtte vige fra sin forankring til dollaren.
Hvad er digitale centralbankpenge?
I løbet af de senere år har en række centralbanker undersøgt muligheder og udfordringer ved at udstede digitale centralbankpenge (CBDC) til borgere og virksomheder. Grundlæggende er en borgervendt CBDC et direkte digitalt krav mod en centralbank for borgere og virksomheder, ligesom kontanter er det. I Danmark ville en borgervendt CBDC i praksis betyde, at Nationalbanken udstedte digitale penge til borgere og virksomheder.
Bevæggrundene for den øgede fokus på CBDC er forskellige fra land til land. På nuværende tidspunkt og med de omkostninger og mulige risici, der er forbundet med CBDC, er det ikke tydeligt, hvordan borgervendt CBDC vil skabe en væsentlig ekstra værdi i forhold til de eksisterende betalingsløsninger i Danmark.
Nationalbanken følger udviklingen i digitale centralbankpenge tæt. Banken deltager aktivt i internationale arbejdsgrupper og fora med fokus på ny teknologi samt muligheder, risici og omkostninger ved en borgervendt CBDC.
Konference om nye former for digitale penge
Nationalbanken holdt den 9. marts 2023 en konference om nye former for digitale penge. Konference gjorde status over den nuværende tilstand af kryptoaktiver og digitale centralbankpenge (CBDC) og kastede lys på, hvad fremtiden bringer for nye former for digitale penge.
