Nationalbankens valutareserve er primært placeret i korte pengemarkedsprodukter (bl.a. indskud i udenlandske centralbanker), udenlandske statsobligationer samt aktier og virksomhedsobligationer. Via investeringerne er Nationalbanken med til at finansiere stater, andre offentlige enheder, overnationale institutioner og private virksomheder.
Et af valutareservens primære formål er at intervenere i valutamarkederne, dvs. købe og sælge udenlandsk valuta mod kroner som en del af udførelsen af fastkurspolitikken. Det betyder, at de aktiver, der investeres i, skal være likvide, dvs. kunne sælges eller belånes med kort varsel. Ud over hensynet til likviditet har Nationalbanken en målsætning om at opnå det bedst mulige afkast for det fastlagte risikoniveau. Nationalbankens investeringer foregår inden for Nationalbankens retningslinjer for ansvarlig investering.
Retningslinjer for ansvarlig investeringer
Nationalbankens retningslinjer for ansvarlig investering sikrer, at Nationalbanken følger lovgivningen samt sanktioner og konventioner, som Danmark har tiltrådt. Det indebærer bl.a., at der ikke købes aktier eller obligationer i virksomheder eller lande, som systematisk og i væsentlig grad er involveret i aktiviteter, som Danmark tager afstand fra via internationale retningslinjer, deklarationer, konventioner mv.
Derfor screenes Nationalbankens investeringer for:
-
Konflikter med Nationalbankens sanktionspolitik, som bl.a. omfatter Udenrigsministeriets liste over gældende sanktioner, som Danmark er forpligtet til at håndhæve.
-
Brud på FN Global Compacts 10 principper for ansvarlig virksomhedsadfærd. Principperne bygger på internationalt anerkendte konventioner om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og antikorruption.
-
Konventionsforbudte våben (herunder personelminer, klyngeammunition, biologiske og kemiske våben) samt brud på FN-traktaten om ikke-spredning af kernevåben.
Hvis en screening viser, at Nationalbanken investerer i en virksomhed, et land eller handler med en modpart, der er i konflikt med ovenstående, afvikles investeringen, medmindre afviklingen udgør en risiko for, at valutareserven ikke kan leve op til sine primære formål om at understøtte fastkurspolitikken og den finansielle stabilitet.
Klimahensyn i praksis
Nationalbanken følger udviklingen i bæredygtige og ansvarlige investeringstilgange tæt. Det sker bl.a. gennem deltagelse i Network for Greening the Financial System (NGFS), som er et internationalt samarbejde mellem centralbanker og tilsynsmyndigheder, og som observatør i Eurosystemets arbejdsgruppe for bæredygtige og ansvarlige investeringer (SURI-TF).
Nationalbanken investerer i aktier og virksomhedsobligationer via passivt børsnoterede investeringsforeninger, såkaldte Exchange-Traded Funds (ETF’er), som ikke er underlagt valutareservens primære formål. For centralbanker vurderer NGFS, at aktier og virksomhedsobligationer er de aktivklasser, hvor det er mest relevant at implementere investeringsstrategier med fokus på klimaneutralitet. Det hænger sammen med, at aktier og virksomhedsobligationer er de aktivklasser, som er tættest forbundet med faktiske udledninger af drivhusgas, eftersom de repræsenterer ejerskab hos konkrete virksomheder.
Inden for de overordnede retningslinjer for ansvarlig investering har det siden 2021 været Nationalbankens målsætning, at aktier og virksomhedsobligationer via ETF’er skal følge EU’s minimumskrav til klimabenchmarks, der er baseret på forpligtelserne i Parisaftalen, som Danmark har underskrevet. Det indebærer bl.a. følgende:
1. En del af virksomhederne i et overordnet markedsindeks (herunder store dele af den fossile energisektor) ekskluderes. Eksklusionskriterierne gældende for EU’s minimumskrav til klimabenchmarks skaber en øget koncentration blandt de resterende virksomheder og dermed en mindre risikospredning relativt til et overordnet markedsindeks.
2. Der er et krav om, at udledningsintensiteten for den enkelte ETF skal reduceres over tid i overensstemmelse med Parisaftalens klimamål.
Nationalbanken er opmærksom på alternative tilgange til at indarbejde klimahensyn i investeringer og vurderer løbende udviklingen inden for området.