En af Nationalbankens hovedopgaver er at tilrettelægge pengepolitikken, så den sikrer en fast valutakurs over for euroen og derved bidrager bedst muligt til en stabil prisudvikling. Nationalbanken har derfor en vigtig opgave i på et tidligt tidspunkt at identificere, om den økonomiske udvikling og den økonomiske politik indebærer risici i forhold til prisudviklingen, kreditudviklingen og stabiliteten i det finansielle system, da det kan vanskeliggøre muligheden for at føre fastkurspolitik.
Nationalbanken udarbejder derfor løbende konjunkturvurderinger kombineret med økonomiske prognoser for at have et tæt kendskab til situationen i dansk økonomi. Det giver Nationalbanken mulighed for at komme med kvalificerede anbefalinger til og vurderinger af den økonomiske politik i Danmark, så fx ubalancer undgås.
Da Danmark fører fastkurspolitik, kan Nationalbanken ikke benytte det traditionelt vigtigste værktøj i en centralbanks pengepolitik – de pengepolitiske renter – til at påvirke aktivitetsniveauet og dermed prisudviklingen i samfundsøkonomien. Renteværktøjet er nemlig reserveret til at sikre en fast kronekurs over for euroen. Det betyder, at konjunkturudsving i økonomien alene stabiliseres ved hjælp af finanspolitikken. Derfor giver Nationalbanken anbefalinger til den overordnede aktivitetsvirkning af finanspolitikken.
Sådan laver Nationalbanken prognoser
Nationalbanken bruger i sine prognoser for dansk økonomi og andre samfundsøkonomiske beregninger en række modeller, herunder MONA. Navnet MONA er en sammentrækning af ordene "model" og "Nationalbank".
MONA er en kvartalsvis, makroøkonomisk konjunkturmodel, der beskriver efterspørgselskomponenter, produktion, beskæftigelse, løn og priser. MONA fungerer som et hjælpeværktøj, når Nationalbanken laver skøn for, hvordan økonomien vil udvikle sig. Modellen kan ikke selvstændigt give et bud på en prognose for dansk økonomi, men den kan vise, om prognosen er konsistent med de mange sammenhænge i dansk økonomi, som er beskrevet i modellen, fx mellem indkomst og forbrug. Prognosen beror på en række antagelser om forhold, der ligger uden for modellen, såsom den førte finanspolitik, væksten i udlandet og udviklingen i renter og valutakurser.
Man skal holde sig for øje, at modellens sammenhænge altid vil være forenklede i forhold til virkeligheden, da det er umuligt at sætte alle relevante aspekter af den økonomiske virkelighed på formel. Derfor vil den historiske udvikling afvige fra modellens estimerede sammenhænge – ligesom det ikke er sikkert, at modellens sammenhæng gælder for fremtiden. Udarbejdelsen af prognosen beror derfor i sidste ende på en række ekspertvurderinger af, om den skønnede udvikling vender tilbage til de estimerede sammenhænge, og hvor hurtigt.
I vurderingen af, hvordan den endelige prognose skal se ud, inddrages bl.a. information, der ikke er indeholdt i modellen, fx såkaldt bløde indikatorer for tilliden i erhvervslivet og hos husholdningerne.
Modellen tjener i den sammenhæng tre formål:
-
For det første sikrer modellen, at alle identiteter i nationalregnskabets kontosystem overholdes, så det sikres, at fremskrivningen er fuldt konsistent.
-
For det andet indeholder modellen en række faste sammenhænge, der giver mulighed for at holde styr på, om prognosemagerens antagelser vrider for meget i modellens sammenhænge.
-
For det tredje kan modellen benyttes til at lave scenarieanalyser, der fx belyser betydningen af lavere vækst i udlandet eller højere energipriser for dansk økonomi.
Prognosearbejde i forbindelse med Nationalbankens faste analyser og rapporter
Vurderinger og anbefalinger opsamles hvert halve år i Nationalbankens to faste analyser af henholdsvis udsigterne for dansk økonomi og de monetære og finansielle tendenser.
Nationalbankens prognoser anvendes også i Nationalbankens halvårlige stresstest af de største pengeinstitutter i Danmark. Stresstestene giver grundlag for en generel vurdering af danske pengeinstitutters robusthed i forskellige makroøkonomiske scenarier.
Der er stor usikkerhed i økonomiske prognoser
Nationalbankens prognose repræsenterer det forløb, som skønnes at være det mest sandsynlige for dansk økonomi givet den gældende økonomiske politik. Nationalbankens prognose vil – og skal – derfor ikke inkludere tiltag, som er sandsynlige, men som ikke er endeligt besluttet endnu. Det giver en vis usikkerhed i udsigterne for økonomien.
Generelt vil prognoser for den økonomiske udvikling altid være behæftet med betydelig usikkerhed. Det gælder ikke mindst i tider med voldsomme udsving.
Generelt kan det være svært at vurdere, hvad der er årsag til, at den aktuelle udvikling eventuelt afviger fra den historiske tendens. Og hvis det vurderes, at det er fordi, økonomien er på vej i en uholdbar retning, er det meget vanskeligt at forudsige, hvornår og hvordan en korrektion vil finde sted.
Dansk økonomi er desuden i høj grad afhængig af den økonomiske udvikling i verden omkring os. En af forudsætningerne for en prognose for dansk økonomi er derfor et bud på, hvordan det går i udlandet. Der er høj usikkerhed forbundet med dette skøn, hvilket dermed kommer til at påvirke prognosen for dansk økonomi.