De største risici for Nationalbankens indtjening og finansielle beholdninger udgøres af de udsving, der kan være i renteniveauet og af de potentielle kurstab, der følger af ændringer i valutakurser, aktiekurser, guldpriser mv. Derudover er Nationalbanken eksponeret for kredittab som følge af udlån mod sikkerhed og investering i obligationer.
Nationalbankens finansielle porteføljer
| Mia. kr. | 2023 | 2022 |
| Udenlandske obligationer1 | 112 | 96 |
| Statsobligationer med en kreditvurdering på AA- eller derover | 71 | 26 |
| Statsobligationer med kreditvurdering BBB- til A+ | 12 | 13 |
| Andre obligationer med en kreditvurdering på A- eller derover2 | 29 | 57 |
| Indenlandske realkreditobligationer | 33 | 32 |
| Pengemarkedsprodukter | 407 | 396 |
| Indskud mod sikkerhed (reverse repoforretninger) | 21 | - |
| Usikrede udlån | 0 | - |
| Centralbankindskud og indestående i BIS | 385 | 396 |
| Bank of Japan | 53 | 23 |
| Euro-centralbanker3 | 304 | 359 |
| Federel reserve og BIS | 29 | 14 |
| Øvrige beholdninger og eksponeringer | ||
| Guld | 30 | 27 |
| Aktieeksponering via ETF | 16 | 8 |
| Virksomhedsobligationer via ETF | 9 | 3 |
| IMF4 | 57 | 57 |
| Udvalgte risikomål/nøgletal | ||
| Expected shortfall, 95 pct.5 | 5,2 | 3,8 |
| Indtjeningsrisiko, 95 pct.6 | 10,3 | 8,7 |
| Kronevarighed | 2,6 | 2,1 |
| Valutaeksponering (før valutaomlægning i parentes) | ||
| EUR | 554(430) | 524(424) |
| USD | 0(59) | 0(59) |
| JPY | 0(62) | 0(32) |
| Andre | 0(3) | 0(11) |
Anm.:
Der anvendes den midterste kreditvurdering fra henholdsvis Fitch, Moody's og Standard & Poor's. Afrundede tal.
Kilde:
Danmarks Nationalbank, Fitch, Moody's og Standard & Poor's.
1 Markedsværdien af obligationer opgøres inkl. vedhængende renter.
2 Inkl. papirer udstedt af Bank for International Settlements, BIS, som ikke har en kreditvurdering.
3 Euro-centralbanker omfatter Deutsche Bundesbank, Banque de France og ECB.
4 Som modpost til tildelingen af særlige trækningsrettigheder er der en forpligtelse (modpost på passivsiden) til IMF på 44 mia. kr.
5 Angiver det forventede tab i de 5 pct. værste scenarier i Nationalbankens portefølje- og risikomodel på 1 års sigt.
6 Forskellen mellem den forventede indtjening og det forventede tab i de 5 pct. værste scenarier
Nationalbankens indtjening påvirkes af renteniveauet
Udviklingen i renteniveauet har stor indvirkning på forrentningen af Nationalbankens finansielle portefølje gennem investering af valutareserven og pengepolitiske ind- og udlån. Det er derfor en væsentlig finansiel risiko, som Nationalbanken har stort fokus på.
En stor del af Nationalbankens valutareserve består af et likviditetsberedskab i form af indskud i centralbanker, sikrede indskud i kommercielle banker (gennem såkaldte "reverse repo-forretninger") og likvide europæiske statsobligationer med kort restløbetid. Som følge af den generelt korte løbetid af valutareservens placeringer, følger forrentningen typisk udviklingen i de korte pengemarkedsrenter i euroområdet. De korte pengemarkedsrenter følger Den Europæiske Centralbanks (ECB) pengepolitiske renter.
Tilsvarende følger forrentningen af Nationalbankens passiver i høj grad også den pengepolitiske rente i Danmark, da Nationalbanken betaler renter for de indskud, de pengepolitiske modparter har mulighed for at lave på deres foliokonto i Nationalbanken, eller i form af indskudsbeviser.
Den danske stat har også en konto i Nationalbanken, som forrentes med den transaktionsbaserede referencerente, DESTR.
Den strukturelle del af Nationalbankens indtjening kommer fra renteforskellen mellem Nationalbankens aktiver og passiver. Det er tilsvarende en kommerciel bank, der tjener penge på forskellen mellem ind- og udlånsrenten, men modsat en kommerciel bank fastsætter Nationalbanken udelukkende renten under hensyn til fastkurspolitikken.
Seddel- og møntomløbet udgør en væsentlig del af Nationalbankens passiver. Når du hæver kontanter hos din bank, har banken købt kontanterne til pålydende værdi af Nationalbanken. For at kunne gøre det kan banken låne pengene af Nationalbanken eller overdrage nogle af sine aktiver. Nationalbanken forrenter de penge, den udlåner, eller får et afkast på de aktiver, den erhverver. Dette afkast kaldes møntningsgevinsten. Når renterne er positive, tjener Nationalbanken penge på møntningsgevinsten. Omvendt er det en udgift, når renterne er negative.
Valutareserven indebærer risiko for udsving i valutakurser og guldpriser
Valutareserven består af aktiver i udenlandsk valuta, og eksponerer derfor Nationalbanken for tab som følge af ændringer i valutakurser mod danske kroner. Da vi fører fastkurspolitik over for euro, består valutareserven hovedsageligt af euro-denominerede aktiver. Når kronen styrkes, skal man betale flere euro for en dansk krone, og valutareserven bliver derfor mindre værd målt i kroner. Dermed får Nationalbanken et valutakurstab når kronen styrkes. Omvendt får Nationalbanken en valutakursgevinst, når kronen svækkes.
Nationalbanken har også aktiver i andre valutaer, eksempelvis amerikanske dollars og japanske yen. Valutakursrisikoen herfra omlægges som udgangspunkt til euro ved brug af såkaldte valutaterminsforrentninger. Dermed er den samlede valutakursrisiko lav, da fastkurspolitikken indebærer, at det er begrænset, hvor meget kronen kan svækkes eller styrkes over for euroen. For lande med en flydende valutakurs er risikoen for tab som følge af store udsving i valutakurser ofte betydeligt større.
Nationalbanken skal ifølge § 10 i Lov om Danmarks Nationalbank eje en guldreserve. I dag ejer Nationalbanken 66,5 ton guld som en del af valutareserven. Det eksponerer Nationalbanken for tab som følge af fald i guldprisen. Selvom guldet kun udgør en mindre del af Nationalbankens aktiver, udgør det hovedparten af Nationalbankens samlede markedsrisiko (se tabellen ovenfor).
Hensynet til indtjeningen og risikoen for kurstab afvejes ved aktie- og obligationsinvesteringer
Valutareserven består foruden indskud i udenlandske centralbanker og udenlandske statsobligationer også af en række aktiver, der har som formål at sprede risikoen og øge indtjeningen på længere sigt. Det kan fx være aktier og obligationer med længere løbetid og/eller lavere kreditrating.
Ved at tage mere risiko, fx ved at købe endnu flere aktier, vil Nationalbanken forventeligt kunne øge den langsigtede indtjening. Det vil dog indebære, at Nationalbanken bliver mere eksponeret for større kurstab. I Nationalbankens investeringsproces og fordeling af aktiver afvejer vi hensynet til den langsigtede, forventede indtjening og risikoen for kurstab. For Nationalbanken er det et særligt vigtigt hensyn, at der også i perioder med stor markedsuro ikke opstår spørgsmål omkring soliditeten. Derfor er det overordnede risikoniveau generelt lavt.
I den daglige forvaltning af valutareserven og den indenlandske fondsbeholdning tager Nationalbanken udgangspunkt i et investeringsmandat, der fastsætter hvilke aktivklasser, Nationalbanken kan investere i, og investeringsrammer for forskellige risikomål.
Udgangspunktet for styring af Nationalbankens markedsrisiko er risikomålet Expected shortfall. Expected shortfall dækker, lidt forsimplet, over det tab, vi kan forvente, i de 5 % værste scenarier for vores portefølje. Risikomålet beregnes ved hjælp af Nationalbankens egenudviklede risikomodel. Ligesom andre finansielle modeller bygger denne model i sagens natur på en række antagelser og suppleres derfor med mere håndfaste rammer for aktieeksponering, rentefølsomhed og valutaeksponering. Inden for disse rammer vælger Nationalbanken løbende den konkrete aktivallokering.
Bestyrelsen underrettes mindst én gang om året om udviklingen i det finansielle resultat, udnyttelsen af investeringsrammer og den konkrete allokering af valutareserven og den indenlandske fondsbeholdning.
Investeringsaktiver har bidraget positivt til indtjeningen de seneste år
Nationalbankens indtjening har de seneste år været strukturelt presset af de lave renter. Det afspejles ved, at den negative forrentning af pengemarkedsplaceringer overstiger den negative rente, danske banker og den danske stat har betalt på indlån i Nationalbanken. Ved at investere i aktier, obligationer med længere løbetid mv., har Nationalbanken øget indtjeningen i forhold til hvis porteføljen kun bestod af guld og korte indskud i centralbanker.
Aktivklasserne har bidraget forskelligt til det samlede resultat
Nationalbanken overfører løbende en del af overskuddet til staten
Modsat en kommerciel bank, der betaler udbytte til sine aktionærer, er Nationalbanken en selvejende institution. Hvis Nationalbanken har overskud, overføres en del af dette til staten. Hvor meget afhænger af størrelsen på overskuddet og behovet for løbende konsolidering af egenkapitalen. Siden 1995 er Nationalbankens egenkapital vokset omtrent lige så meget som det nominelle BNP i Danmark. Bestyrelsen godkender hvert år, hvor meget af et eventuelt overskud, der overføres til staten. På grund af den strukturelt pressede indtjening er der de seneste år ikke overført noget.