Værdiløse sedler

Ældre pengesedler og 1000-kronesedler er blevet værdiløse og kan ikke indløses hos Nationalbanken længere. Der er brug for kontanter i Danmark – også i fremtiden. Derfor skal Danmark have nye pengesedler fra 2028-2029. Fremover vil der kun være én gyldig seddelserie ad gangen.

Indløsning af værdiløse sedler efter fristen

Efter 31. maj 2026 kan værdiløse sedler i udgangspunktet ikke indløses længere. Ved helt særlige omstændigheder kan Nationalbanken vælge at indløse sedlerne. Anmodning og spørgsmål om særlige omstændigheder modtages først efter 2. december 2026.

Har du en igangværende sag om indlevering?

Hvis du har en aktiv sag om indlevering af værdiløse sedler, som blev oprettet inden fristens udløb 31. maj 2026, har du fået direkte besked om den videre proces. Men du kan også læse om processen her.

Se sedlerne, der er blevet værdiløse

Se den fulde oversigt over, hvilke sedler, der blev værdiløse efter 31. maj 2026. Sedlerne er ikke længere gyldige som betalingsmiddel og kan heller ikke indløses over for Nationalbanken længere.

Baggrund og resultater

Fremtidens kontanter på 2 minutter

Se en kort film om de nye sedler, der kommer, hvilke sedler der er blevet værdiløse, og hvilke der fortsat vil være gyldige.

Nye sedler

Danmark skal have nye sedler i 2028-2029 for at sikre, at kontanter også i fremtiden er et sikkert og effektivt betalingsmiddel. Motiver af store bedrifter og havet vil pryde de nye sedler.