En pengeseddel er både et betalingsmiddel og et stykke brugskunst. En veludført pengeseddel skal derfor forene de sikkerhedsmæssige og tekniske hensyn med de æstetiske.
Sedlernes udseende og motiver har altid været et emne, der har optaget danskerne. Derfor har alle borgere haft mulighed for at give deres mening til kende om de mulige temaer for de nye sedlers motiver.
Når Nationalbanken sammen med eksterne eksperter træffer den endelige beslutning om temaer og motiver på de nye sedler, vil vi trække på input fra borgere, uddannelsesinstitutioner og museer.
Danmarks nye seddelserie vil bestå af fire sedler: 50-, 100-, 200- og 500-kronesedler. Du kan opleve at få sedlerne i hånden fra 2028-2029 og frem.
Vejen mod nye sedler
Vejen mod Danmarks nye sedler går gennem fire faser: Idéoplæg, design, produktion og udstedelse. Lige nu befinder vi os i idéfasen, hvor vi undersøger, hvilke emner og temaer der skal pryde de nye sedler.
Det er i idéfasen, vi indhenter input fra borgere, museer og uddannelsesinstitutioner. Når alle inputs er indsamlet, vil Nationalbanken i samarbejde med eksterne eksperter træffe beslutning om, hvilken idé der skal arbejdes videre med.
I september 2024 udgiver Nationalbanken en rapport, der fortæller mere om processen for valg af emner og temaer. Her vil resultaterne af borgerinddragelsen også fremgå.
Den endelige beslutning om sedlernes udseende
Når der er truffet beslutning om, hvilken idé der skal arbejdes videre med, begynder designfasen, hvor den endelige beslutning om sedlernes udseende træffes. Her lægger vi os fast på konceptet og træffer beslutninger om sikkerhedselementer og tekniske specifikationer. Den endelige beslutning om, hvordan de nye sedler skal se ud, vil blive truffet under hensyntagen til flere forskellige parametre, herunder krav til sikkerhedselementer og muligheder i produktionsprocessen.
Herefter skal sedlerne produceres, hvorefter Nationalbanken kan udstede sedlerne og sende de nye sedler i cirkulation i samfundet – og de første danskere kan opleve at få sedlerne mellem hænderne.
Bliv klogere på emner og temaer for Danmarks nye sedler
Nationalbanken skød arbejdet med de nye sedler i gang ved at invitere en række relevante museer og uddannelsesinstitutioner inden for kunst, kultur- og naturvidenskab til at dele deres idéer til motiver, emner og temaer.
Nationalbanken modtog over 150 idéer fra uddannelsesinstitutionerne og museerne. På baggrund af disse idéer har Nationalbanken med hjælp fra eksterne eksperter udvalgt de temaer for sedlernes motiver, der vil egne sig godt til at pryde de nye sedler.
I vores spørgeskemaundersøgelse kunne du som borger give din mening til kende om temaerne for sedlernes motiver. Spørgeskemaundersøgelsen var åben fra 13. maj 2024 til og med 2. juni 2024.
Vi modtog over 75.000 besvarelser af spørgeskemaundersøgelsen, som vi nu er ved at behandle. Tusind tak til alle jer, der har bidraget med jeres mening om temaerne for sedlernes motiver.
Sedlernes forside: Vigtige bedrifter og personerne bag
Konceptet for de nye sedlers forside er vigtige bedrifter og personerne bag. Bedriften vil være hovedmotivet på sedlens forside, mens portrættet af personen bag bedriften vil være i sedlens vandmærke.
Portrætter giver en række sikkerhedsmæssige fordele. Fx er vi som mennesker intuitivt kodet til at genkende og analysere ansigter. Derfor opdager vi nemt forfalskede pengesedler, hvis der er små afvigelser i et ansigts udseende eller udtryk.
Personerne er valgt ud fra, at de skal have haft signifikant kulturel betydning, haft stor indvirkning på videnskaben eller på anden måde udført bedrifter, der har gavnet det danske samfund. Derudover er det en fordel, at personen er genkendelig i befolkningen.
Inge Lehmann (1888-1993) var seismolog og statsgeodæt.
Som den første nogensinde fremsatte hun i 1936 teorien om, at jorden har en fast indre kerne. Hendes opdagelse er en stor videnskabelig bedrift, der revolutionerede forståelsen af jordens indre struktur og bidrog til udviklingen af moderne geofysik.
Tycho Brahe (1546-1601) var astronom.
Han udviklede nøjagtige måleinstrumenter og indsamlede omfattende data om himmellegemerne. Hans præcise observationer banede blandt andet vejen for opdagelser om solsystemet med solen i centrum og stella nova. Han bidrog til viden om rumnavigation, som siden har været med til at gøre Danmark til en internationalt anerkendt rumnation.
Arnarulunnguaq (1896-1933) var polarforsker og ekspeditionsdeltager.
Hun deltog på Knud Rasmussens femte Thuleekspedition i 1921-1924 fra Grønland til Stillehavet. Hun var den eneste kvindelige deltager på den 18.000 kilometer lange ekspedition og hendes bidrag var afgørende for, at ekspeditionen blev gennemført.
Marie Krogh (1874-1943) var fysiolog, læge og forsker.
I 1914 blev hun dr.med. som en af de første kvinder i Danmark. Hun forskede især i stofskifte og ernæringsfysiologi. Hun arbejdede tæt sammen med sin mand, nobelpristager og læge August Krogh, og sammen har de haft stor betydning for behandlingen af diabetes i Danmark.
Arne Jacobsen (1902-1971) var arkitekt og designer.
Han er bredt anerkendt og har haft stor betydning for dansk og international design- og arkitekturhistorie. Han står blandt andet bag bygningsværker som Nationalbanken og Aarhus Rådhus samt kendte danske møbelklassikere, fx Syveren, Svanen og Ægget.
Tove Ditlevsen (1917-1976) var forfatter.
Hun har skrevet romaner og digtsamlinger, blandt andet Barndommens Gade og Pigesind. Hun er især kendt for sine skildringer af samtidens kvindeliv. Ved siden af sit forfatterskab var hun i knap 20 år brevkasseredaktør på Familie Journalen.
H.C. Andersen (1805-1875) var forfatter og digter.
Han er verdensberømt for sine eventyr. Han har skrevet over 150 eventyr, blandt andre Den Lille Havfrue og Den Grimme Ælling. Udover at være forfatter er han også kendt for sine ikoniske papirklip.
Benny Andersen (1929-2018) var digter og komponist.
Hans bøger har gennem generationer givet gode, fælles læseoplevelser. Han er især kendt for børnebogen Snøvsen og digtsamlingen Svantes viser.
Sedlernes bagside: Tema, der binder sedlerne sammen på tværs
På sedlernes bagside skal der være et tema, der binder sedler sammen på tværs af de fire sedler i seddelserien: 50-, 100-, 200- og 500-kronesedler.
På hver seddel skal der være et motiv, der relaterer sig til temaet. Hvis temaet fx er blomster, kan der være forskellige blomster på hver seddel.
Temaerne er valgt på baggrund af forslag, der er indsendt fra uddannelsesinstitutioner og museer. Nationalbanken har sammen med eksterne eksperter valgt disse temaer, fordi vi vurderer, at de er egnede som seddelmotiver og vil være relaterbare for befolkningen.
Havet repræsenterer et geografisk træk ved Kongeriget Danmark, som er omgivet og bundet sammen af vand. Derfor udgør havet en dyb kulturel, økonomisk og miljømæssig betydning for os.
Kongeriget Danmark er forankret i havets liv og strømninger. Temaets motiver kan omfatte livet på og ved havet såvel som havets dyr og planter. Motiver relateret til strandliv, sejlads og kystbyer kan fungere som en invitation til at udforske vores smukke kystområder.
Farverige blomstermotiver er populære motiver på pengesedler i andre lande. Temaet giver mulighed for at illustrere nogle af de blomster, der er særligt kendetegnende for Kongeriget Danmark.
Illustrationer af blomster vækker fantasien til live og åbner vores øjne for den skønhed, naturen tilbyder. I en moderne og travl verden kan blomstermotiver minde os om vores forbindelse til naturen.
Temaet hverdagsliv er motiver fra dagligdagen, der kan fortælle en historie om livet i Kongeriget Danmark.
Motiver, der er genkendelige fra hverdagslivet, kan gøre sedlerne vedkommende for os alle og skabe et moderne udtryk. Motiverne kan fx være en cykeltur, en stund i hjemmet eller en arbejdssituation.
Oversigt over inviterede institutioner
- Arkitektskolen Aarhus
- ARoS
- Astronomi, Aarhus Universitet
- Biologi, Aalborg Universitet
- Biologisk Institut, Syddansk Universitet
- DAC
- Danmarks Tekniske Museum
- Det Danske Filminstitut
- De Danske Kongers Kronologiske Samling
- Den Danske Scenekunstskole
- Den Gamle By
- Designmuseum Danmark
- Designskolen Kolding
- Det Jyske Musikkonservatorium
- Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (Arkitektur og Design)
- Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
- Drama- og teaterpædagogik, Aarhus Universitet
- Fiskeri- og Søfartsmuseet
- Geofysik- og Rumteknologi, Danmarks Tekniske Universitet
- Geologi og geoscience, Københavns Universitet
- Grønlands Nationalmuseum & Arkiv
- Institut for Akvatiske Ressourcer, DTU Aqua
- Institut for Geoscience, Aarhus Universitet
- Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet
- Kongernes Samling
- Litteraturvidenskab, Københavns Universitet
- Litteraturvidenskab, Syddansk Universitet
- Louisiana Museum of Modern Art
- M/S Museet for Søfart
- Moesgaard Museum
- Nationalmuseet
- Natur- og kulturformidling, University College Nordjylland
- Ny Carlsberg Glyptotek
- Museum Odense
- Science Museerne, Aarhus Universitet
- Skagens Museum
- Statens Museum for Kunst
- Statens Naturhistoriske Museum (Zoologisk Museum, Geologisk Museum, Botanisk Museum og Botanisk Have)
- Teater- og performancestudier, Københavns Universitet
Oversigt over deltagere i ekspertgruppen
Deltagere fra Nationalbanken
- Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen (formand)
- Niels Kaas, hovedkasserer
- Daniel Krarup Rosenstrøm, chef for Indkøb og Kvalitet
- Jeanette Skov Jensen, designchef
Eksterne eksperter
- Anne Hedensted Steffensen, adm. direktør for Danske Rederier, næstformand i Nationalbankens repræsentantskab og Jubilæumsfond
- Else Marie Kofod, tidl. leder og overarkivar, Dansk Folkemindesamling
- Gert Posselt, seniorredaktør, Det Danske Sprog og Litteraturselskab
- Mikkel Bogh, leder og professor, Center for Practice-based Art Studies, Københavns Universitet
- Minik Thorleif Rosing, professor, Geologi, Københavns Universitet
- Mårten Gomer, produktansvarig sedlar och mynt, Sveriges Riksbank
- Ulla Tofte, direktør, Nationalhistorisk Museum
- Rasmus Junggreen Lassen, kontorchef, Erhvervsministeriet (observatør)