Nationalbanken overvåger på alle danske bankdage den danske krone og er klar til at træde til – eller intervenere, som det kaldes – hvis kronekursen begynder at afvige for meget fra euroen. Hvis kursen eksempelvis bliver for lav, kan Nationalbanken vælge at sælge valuta fra Nationalbankens valutareserve og købe danske kroner på valutamarkedet og på den måde genoprette kronens kurs over for euroen.
Hvis kronens kurs begynder at afvige for meget fra euroen, og køb og salg af valuta ikke har tilstrækkelig effekt, kan Nationalbanken også forsvare kronens kurs over for euroen gennem selvstændige ændringer af rentesatserne på de forskellige låne- og placeringsmuligheder, som Nationalbanken stiller til rådighed for penge- og realkreditinstitutterne.
Penge- og realkreditinstitutterne kaldes også for pengepolitiske modparter, mens de låne- og placeringsmuligheder eller faciliteter, Nationalbanken stiller til rådighed, kaldes pengepolitiske instrumenter. Rentesatserne på de forskellige instrumenter kaldes de pengepolitiske renter.
Nationalbanken offentliggører den 2. bankdag i hver måned den foregående måneds interventionsomfang.
Daglige pengepolitiske tal
Foliokonti og markedsoperationer
Nationalbanken fører konti for de pengepolitiske modparter og står for afviklingen af deres indbyrdes betalinger. De pengepolitiske renter består af foliorenten, udlånsrenten og renten på indskudsbeviser og er knyttet til de låne- og placeringsfaciliteter, som Nationalbanken stiller til rådighed for modparterne.
Nationalbankens har to primære typer af faciliteter:
- Foliokonti, hvor de pengepolitiske modparter kan placere deres dag-til-dag-likviditet på anfordring. Foliokontoen forrentes med foliorenten.
- Markedsoperationer, hvor de pengepolitiske modparter den sidste bankdag i ugen kan placere likviditet ved at købe indskudsbeviser eller optage pengepolitiske lån mod sikkerhed i værdipapirer. Indskudsbeviser og pengepolitiske lån forrentes med henholdsvis renten på indskudsbeviser og udlånsrenten.
Foliokonti
De pengepolitiske modparter har hver især en anfordringskonto, foliokonto, i Nationalbanken, som forrentes med foliorenten. Indeståender på foliokonti er fra dag-til-dag frit tilgængelige for de pengepolitiske modparter og kan på modparternes eget initiativ anvendes som betalingsmiddel, fx i forbindelse med indbyrdes overførsler mellem modparterne. Foliokontiene fungerer også som afregningskonto for ud- og indlån mellem modparten og Nationalbanken, som afviklingskonto for valuta- og værdipapirhandel samt for store betalinger til og fra staten.
Mens det ikke er tilladt at være i overtræk ved afslutningen af det pengepolitiske døgn kl. 16.45, er der ingen grænser for, hvor meget likviditet de pengepolitiske modparter kan placere på foliokonti. Tidligere havde de pengepolitiske modparter en individuel begrænsning for det maksimale indestående på foliokonti, men denne blev suspenderet ved den seneste tilpasning af de pengepolitiske instrumenter i 2021.
Ugentlige markedsoperationer
Nationalbanken gennemfører normalvis på sidste bankdag i hver uge markedsoperationer, hvor modparterne har mulighed for at optage pengepolitiske lån mod sikkerhed og placere indskud ved at købe indskudsbeviser udstedt af Nationalbanken. Løbetiden på både indskudsbeviser og pengepolitiske lån er sædvanligvis én uge.
Nationalbanken bruger et såkaldt åbent vindue ved markedsoperationerne, som er åbent kl. 10.00-16.45 for indskudsbeviser og kl. 10.00-13.00 for udlån den pågældende dag. Det betyder, at Nationalbanken fastsætter renterne, hvorefter de pengepolitiske modparter selv frit kan bestemme mængden af pengepolitiske lån og indskudsbeviser.
Indskudsbeviser kan handles indbyrdes mellem de pengepolitiske modparter, men kan ikke omsættes uden for denne modpartskreds. Indskudsbeviser afvikles på operationsdagen. Indskudsbeviser er nulkuponpapirer.
Alle pengepolitiske udlån sker mod, at modparterne stiller sikkerhed. Belåningsgrundlaget, der anvendes som sikkerhed, består af værdipapirer - primært stats- og realkreditobligationer. Lånene afvikles på operationsdagen med øjeblikkelig afvikling og forfalder til indfrielse på udløbsdagen.
Nettostillingen – den samlede anvendelse af de pengepolitiske instrumenter
Nettostillingen betegner de pengepolitiske modparters samlede netto-mellemværende i kroner med Nationalbanken i pengepolitisk øjemed. Som udgangspunkt er nettostillingen defineret som modparternes beholdning af indskudsbeviser samt indestående på foliokonti fratrukket pengepolitiske lån.
Mens de pengepolitiske modparter kan påvirke sammensætningen af nettostillingen, er det alene Nationalbanken og staten, som kan påvirke nettostillingens samlede størrelse. Nationalbanken udsender månedligt en prognose for statens påvirkning af nettostillingen ved statslige ind- og udbetalinger.
Gennemslag til pengemarkedet og DESTR
Når Nationalbanken ændrer de pengepolitiske renter, vil de pengepolitiske modparter typisk justere deres renter over for privat- og erhvervskunder tilsvarende. Dette gennemslag fra Nationalbankens pengepolitiske renter til renterne på de finansielle markeder og realøkonomien er afgørende for effekten af Nationalbankens pengepolitik.
En vigtig kanal for gennemslaget af Nationalbankens pengepolitiske renter til de finansielle markeder og realøkonomien er pengemarkedet i danske kroner. Pengemarkedet afspejler låneforretninger og afledte produkter heraf med en løbetid på under 1 år. Nationalbanken overvåger derfor også udviklingen på pengemarkedet og er samtidig administrator for den korte referencerente i danske kroner, DESTR. Referencerenter indgår i en bred vifte af finansielle kontrakter – herunder banklån, realkreditobligationer og renteswaps – og er derfor en vigtig byggeblok på de finansielle markeder.
Ekstraordinære operationer
Likviditetsjusterende operationer
For at understøtte fastkurspolitikken kan Nationalbanken gennemføre likviditetsjusterende operationer i pengemarkedet på de tidspunkter og i det omfang, der er behov for det. Operationerne kan foretages enten som indskud i Nationalbanken, udlån mod pant i Nationalbankens sikkerhedsgrundlag eller via FX swaps, hvor sikkerheden er valuta.
Nationalbanken tildeler eller dræner kronelikviditet via auktion eller bilaterale forretninger. Operationerne kan foregå med deltagelse af alle pengepolitiske modparter eller med en mindre kreds af modparter. Eventuelle operationer vil blive annonceret.
Swapaftaler med andre centralbanker
Nationalbanken har swapaftaler med Den Europæiske Centralbank (ECB) og Norges Bank. En valutaswap er en aftale om at bytte to valutaer og senere bytte dem tilbage igen, hvor alle de nærmere omstændigheder for udvekslingen er aftalt på forhånd. Aftalerne giver derved mulighed for, at Nationalbanken kan udbyde likviditet til de pengepolitiske modparter i euro og norske kroner.
Aftalen mellem ECB og Nationalbanken løber så længe, det findes nødvendigt og kan aktiveres med kort varsel. Beløbsgrænsen for aftalen er 24 mia. euro.
Nationalbanken har tidligere haft swapaftaler med den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i forbindelse med først finanskrisen i efteråret 2008 og senere ved udbruddet af Covid-19 i marts 2020. Den seneste aftale med den amerikanske centralbank udløb i december 2021.
Læs mere om pengepolitik
Bliv klogere på den praktiske udførelse af pengepolitikken
Læs mere om, hvordan Nationalbanken fører pengepolitik i udgivelsen 'Pengepolitik i Danmark' fra 2009.