Klimaforandringer og den grønne omstilling har betydning for Nationalbankens arbejde på flere måder: Først og fremmest har det betydning for vores formål om at sikre stabile priser og stabilitet i det finansielle system i Danmark. Nationalbanken har derudover en opgave i at omstille sig på linje med resten af samfundet. Endelig udsteder Nationalbanken grønne obligationer på vegne af staten.
Klimaet og den grønne omstilling påvirker Nationalbankens mulighed for at opfylde sine formål
To af Nationalbankens formål er at sikre stabile priser og stabilitet i det finansielle system. Begge formål bliver udfordret af klimaforandringer og den grønne omstilling. Af den grund undersøger Nationalbanken klimaets og den grønne omstillings indvirkning på Danmarks økonomi og finansielle sektor.
Klimaet og den grønne omstilling forandrer økonomien
Den globale opvarmning øger hyppigheden af naturkatastrofer i verden. I Danmark bliver stormfloder og kraftig nedbør mere hyppige. Naturkatastrofer i udlandet kan samtidig påvirke danske virksomheder og husholdninger via handel. Fx kan tørke øge prisen på fødevarer og transport via floder.
Forsyningen af energi bliver udfordret af både klimaforandringer og grøn omstilling. Tørke kan fx mindske produktionen af vand- og atomkraft – for atomkrafts vedkommende fordi værkerne skal nedkøles. Energiforsyning baseret på sol- og vindenergi er samtidig eksponeret for ændringer i vejret. Det kan føre til dyrere elektricitet på nogle tidspunkter og billigere energi på andre tidspunkter.
En ensartet CO2-afgift på alle udledninger af drivhusgas er den billigste måde at nå klimalovens målsætninger om færre udledninger i Danmark. CO2-afgifter og anden klimaregulering kan dog udfordre indtjeningen hos virksomheder med store udledninger, hvis virksomhederne ikke omstiller sig i tide. I værste fald kan virksomhederne gå konkurs. Samtidig bliver prisen på varer og tjenester produceret af virksomhederne dyrere.
De mange forandringer i økonomien, som klimaforandringer og den grønne omstilling medfører, holder vi i Nationalbanken godt øje med. Det er vigtigt for os at forstå forandringerne, så vi fortsat kan levere retvisende anbefalinger om dansk økonomi.
Nye vindere og tabere – og risikovurderinger
Med ændrede pengestrømme i samfundet vil der være nye vindere og tabere blandt virksomheder og husholdninger. Nogle boligejere kan opleve, at deres boligers værdi falder på grund af øgede krav til investeringer i energiforbedringer, eller fordi boligen bliver uforholdsmæssig dyr at opvarme.
Klimaforandringer og den grønne omstilling ændrer med andre ord på den risiko, der er forbundet med at låne penge til en konkret virksomhed eller til et konkret boligkøb. De risici er de finansielle institutioner, såsom banker, realkreditinstitutioner og forsikringsselskaber, nødt til løbende at tage højde for, hvis ikke de vil risikere store økonomiske tab i fremtiden.
Klimaforandringerne og den grønne omstilling har derfor også betydning for Nationalbankens løbende overvågning af stabiliteten i den finansielle sektor. Vi er nødt til at forstå de dynamikker og potentielle konsekvenser, som forandringerne fører med sig, så vi fortsat kan give retvisende anbefalinger til myndigheder og den finansielle sektor.
Indsamling af ny data og viden
En særlig udfordring ved klimaforandringerne og den grønne omstilling er, at omfanget af forandringerne er uden historisk fortilfælde. Der mangler derfor historiske data for, hvordan forandringerne påvirker virksomheder og husholdninger. Det er nødvendigt med denne type viden for at kunne vurdere klimarelaterede konsekvenser for økonomien og den finansielle sektor.
I Nationalbanken indkøber vi data om påvirkningen af klimaforandringerne og den grønne omstilling, som kan kobles med eksisterende finansielle statistikker. Vi har fx udarbejdet statistikker for CO2-udledninger fra de virksomheder, som danske forsikrings- og pensionsselskaber har investeret i. Vi vil udvide området for eksperimentel klimastatistik, i takt med at data forbedres, og standarder udvikles.
Nationalbanken er også medlem af Network for Greening the Financial System (NGFS), som er et internationalt netværk af centralbanker og tilsynsmyndigheder. Her deltager Nationalbanken i forskellige arbejdsgrupper for at dele viden og udvikle bedste praksis for håndtering af klimarelaterede konsekvenser og risici.
Hvordan kan klimaforandringer og grøn omstilling påvirke den finansielle stabilitet?
Klimaforandringerne og den grønne omstilling vil smitte af på den finansielle sektor og kan påvirke stabiliteten af det finansielle system. Men der er fortsat stor usikkerhed om, hvilke konkrete begivenheder der har potentiale til at påvirke den finansielle stabilitet.
Nationalbanken har givet sit første bud på begivenheder relateret til klimaforandringer og grøn omstilling, som frem mod år 2034 kan medføre højere risici for danske kreditinstitutter.
Fra klimarelaterede hændelser til finansielle risici
Frem mod 2034 er klima- og omstillingsrisici for kreditinstitutterne især relateret til den grønne omstilling, som institutter kan blive påvirket af via ændringer i regulering og markedsforhold for deres kunder. Introduktion af drivhusgasafgifter kan understøtte en omstilling, som er mindre omkostningstung for deres kunder end andre redskaber.
Et eksempel på ændringer i markedsforhold for kreditinstitutternes kunder kan være højere krav eller forventninger til bygningers energieffektivitet. Det kan reducere pantværdien bag udlån til fx boliger med et dårlig energimærke. Værdien af bygninger udgør sikkerheden bag en stor del af kreditinstitutternes udlån, og hvis de falder i værdi, forøger det institutternes kreditrisiko.
Udvalgte publikationer om klima
Her finder du et udvalg af vores publikationer, som på forskellig vis beskæftiger sig med klimaforandringernes påvirkning af økonomien.
Salg af grønne statsobligationer medfinansierer den grønne omstilling
En statsobligation er et lån, som staten optager, og hvor køberne af obligationen (investorerne) er garanteret en bestemt rente i obligationens løbetid frem til den dag, hvor staten indfrier sit lån.
Ved grønne obligationer er det beløb, som staten får ind fra salget af obligationerne, på forhånd øremærket til projekter knyttet til den grønne omstilling. Eksempler på sådanne projekter er elektrificering af transportsektoren og produktion af vedvarende energi.
Det er Finansministeriet, der træffer beslutning om udstedelse af grønne statsobligationer. Nationalbanken har samtidig ansvaret for den praktiske håndtering af udstedelserne qua sin rolle som forvalter af statens gæld. I 2022 har Nationalbanken udstedt grønne statsobligationer for 14,5 mia. kr. Det er planen at udstede grønne obligationer for maksimalt 10 mia. kr. igen i 2023.
Nationalbanken omstiller sig på linje med resten af samfundet
Med en organisation på ca. 500 medarbejdere og drift af en række samfundskritiske opgaver har Nationalbanken et ansvar for at mindske bankens eget klimaaftryk mest muligt. Det gør vi gennem ansvarlig investering af vores finansielle porteføljer og ved at mindske vores egen udledning af drivhusgasser.
Ansvarlig investering af valutareserven
Nationalbanken råder over en valutareserve på cirka 500 mia. kr. Valutareserven er først og fremmest placeret i korte pengemarkedsprodukter (bl.a. indskud i udenlandske centralbanker) og udenlandske statsobligationer. En mindre del af valutareserven er derudover investeret i aktier og virksomhedsobligationer via børsnoterede investeringsfonde, såkaldte exchange traded funds (ETF).
Vores retningslinjer for ansvarlige investeringer er baseret på det generelle princip om, at Nationalbanken følger lovgivning, sanktioner og konventioner, som Danmark har tiltrådt. Derudover har vi en målsætning om, at investeringerne lever op til Parisaftalen.
Vi valgte i 2022 at omlægge den eksisterende beholdning af ETF’er, så de følger EU’s krav til Paris-Aligned Benchmarks. Kravene indebærer dels eksklusionslister med brancher og virksomheder, der ikke kan investeres i, dels kriterier for omfanget af virksomhedernes udledninger set i forhold til deres omsætning.
Bæredygtig drift internt
Vi har løbende fokus på at sikre en bæredygtig intern forvaltning af ressourcer i Nationalbanken. Det sker gennem miljø- og klimavenlige politikker for indkøb, cirkulær økonomi, rejser og energistyring.
Vi arbejder på at sænke udledningen af drivhusgasser, som den fysiske drift forårsager. Fx opnåede vi i 2020 vores målsætning om at halvere Nationalbankens elforbrug set i forhold til 2010. Vi undersøger samtidig, hvordan vi kan måle og rapportere udledningen fra driften af Nationalbanken. En opgørelse af Nationalbankens drivhusgasaftryk kan sætte retningen for nye tiltag, der kan reducere udledningerne.
I forbindelse med renoveringen af Havnegade 5 er det vores målsætning at få projektet og bygningen DGNB-certificeret på guldniveau. Det er et ambitiøst mål, da der findes ganske få eksempler på restaurerings- og renoveringsprojekter af vores størrelse og kompleksitet, som er certificeret.
Kontraktstyring, it og indkøb
Vi har miljø- og klimavenlige politikker for indkøb, hvor den samlede påvirkning på miljø og klima afhænger af bl.a. ressourceforbrug ved produktion, forbrugsadfærd og den resulterende affaldsmængde. Desuden stiller vi krav til leverandører om at udføre arbejdet i overensstemmelse med FN’s Global Compact-principper.
Konkret har vi besluttet, at leverandører af mønter og sedler skal underlægges en særlig granskning angående produktionens påvirkning af samfundet. I hidtidige mønt- og seddeludbud har 10 pct. af evalueringen af indkomne tilbud været baseret på krav om samfundsansvar.
Ved det seneste it-udbud har krav om bæredygtighed også været indarbejdet. Vi stiller således krav til vores it-leverandører om, at de værner om natur og miljø, fremmer anvendelsen af renere teknologi, fremmer genanvendelse og begrænser problemer i forbindelse med bortskaffelse af it-affald.