Turbulente tider kræver fokus på risikostyring

Store udsving på de finansielle markeder

Udsigt til vækstafdæmpning i verdensøkonomien

Efter en længere periode med lave renter og pæn vækst i verdensøkonomien er der tegn på vækstafdæmpning, både globalt og i Danmark. I de seneste prognoser fra Den Internationale Valutafond, IMF, og Nationalbanken er vækstudsigterne således blevet nedjusteret, jf. figur 1. Vækstafdæmpningen i Danmark kommer efter en stærk genopretning af økonomien sidste år, som har bragt dansk økonomi i højkonjunktur.

Høj inflation har svækket forbrugernes købekraft

Inflationen har været kraftigt stigende i store dele af 2021 og hele 2022, og kerneinflationen¹ i euroområdet og Danmark er taget til det seneste år, jf. figur 2. Det vidner om, at prispresset ikke blot er drevet af højere energi- og fødevarepriser, som følge af udbudsforstyrrelser i kølvandet på pandemien og krigen i Ukraine, men også et højt efterspørgselspres. Den Europæiske Centralbank, ECB, forventer, at inflationen i euroområdet falder i løbet af 2023 og i 2024 kommer ned omkring inflationsmålsætningen på 2 pct. Lønningerne i Europa er ikke steget i samme takt som priserne, hvilket har mindsket forbrugernes købekraft.

Centralbankerne strammer pengepolitikken betydeligt

Den høje inflation har fået centralbankerne verden over til at øge styringsrenterne betydeligt for at genskabe ligevægt mellem udbud og efterspørgsel. Stramningen af pengepolitikken har ført til store bevægelser på de finansielle markeder. ECB har derudover strammet pengepolitikken ved at stoppe nettoopkøbet af statsobligationer under deres opkøbsprogrammer. Markedsdeltagerne forventer, at den amerikanske centralbank, Fed, og ECB’s styringsrenter topper med henholdsvis 5,1 pct. i august 2023 og 2,9 pct. i oktober 2023, jf. figur 3, hvorefter pengepolitikken gradvist forventes at blive lempet igen.

Finansiel stress på tværs af markeder

Der har været øget stress på de finansielle markeder. Nationalbankens finansielle stressindikator for Danmark har således været tiltagende i 2022 og har i perioder været på niveau med første corona-nedlukning, men dog lavere end under finanskrisen, jf. figur 4. Det øgede stress er set på tværs af delmarkeder, hvor store tab på aktie- og obligationsmarkeder er sket samtidig med høj volatilitet i rente- og valutamarkeder.

Kraftige stigninger i renter og volatilitet har givet store tab på obligationsmarkederne

Særligt statsobligationer har tidligere fungeret som sikker havn, når markedsvolatiliteten er høj, og aktiemarkedet faldende. Højere renter har dog medført store kurstab på statsobligationer, hvor kursen på en dansk 10-årig statsobligation frem til november var faldet med omkring 20 pct. siden årsskiftet. De store udsving i obligationspriserne, jf. figur 5, og deraf høje kurstab har været sammenfaldende med volatilitet i de øvrige markeder. Det kom særligt til udtryk i Storbritannien, hvor kursen på statsobligationer faldt kraftigt efter den britiske regerings annoncering af mulige finanspolitiske lempelser den 23. september.

Øgede krav til sikkerhedsstillelse i derivatmarkederne

De store bevægelser på tværs af aktiver har øget kravene til sikkerhedsstillelse i derivatmarkederne for renter, valuta og råvarer. Det har forøget likviditetsbehovet hos markedsdeltagerne i derivatmarkederne, hvilket har øget efterspørgslen efter lånefaciliteter i bankerne, jf. afsnit om likviditet og funding.

I Storbritannien gav de højere renter i kølvandet på den pengepolitiske renteforhøjelse og annonceringen af mulige finanspolitiske lempelser store udfordringer for en delmængde af den britiske pensionssektor, der oplevede store sammenfaldende variationsmarginkald på rentederivater og fald i pris på bagvedliggende aktiver til repo-finansiering², se boks 1. Det skabte bekymring i markederne for et brandudsalg af obligationer, hvor selskaberne frasælger obligationer for at skaffe likviditet. Frygten for en negativ prisspiral fik Bank of England til at intervenere i markedet for at forhindre ”forstyrrelser på centrale finansieringsmarkeder og deraf følgende udbredt finansiel ustabilitet”.³

Danske pensions- og livsforsikringsselskaber har tilstrækkeligt med højlikvide aktiver til at møde marginkald på deres rentederivater. Alle selskaberne har likvide midler nok til en yderligere rentestigning på mindst 300 basispoint. Det gør et lignende scenarie mindre sandsynligt i Danmark.⁴ Sektorens mulighed for at møde marginkald forudsætter, at selskaberne har nok repomodparter, jf. afsnit om likviditet og funding.⁵

Statsgaranti er stillet til rådighed for at understøtte energiselskabernes likviditet

Store stigninger og udsving i energipriserne i 2022 har også øget marginkrav hos energiselskaberne. Som i en række andre lande har den danske stat stillet en statsgaranti til rådighed for at understøtte energiselskabernes likviditet. Garantien på 125 mia. kr. kan tages i brug af et el- eller gasselskabs bank, hvis den yder likviditet til selskabet. I så fald påtager staten sig 80 procent af risikoen.

Energipriserne var på deres højeste i august, men er siden faldet, jf. figur 6. Det er sket samtidig med, at europæiske gaslagre er blevet fyldt op, og forbrugerne har tilpasset deres forbrug. Priserne er dog fortsat på et væsentligt højere niveau end før 2021, og markedsdeltagerne forventer fortsat høje energipriser i de kommende år.

Faldende priser på danske realkreditobligationer

Realkreditrenterne har været kraftigt stigende i 2022. En del af stigningen kommer som følge af den pengepolitiske opstramning i euroområdet. Også det optionsjusterede spænd til danske statsobligationer er steget, jf. figur 7. Det optionsjusterede spænd er et mål for kredit- og likviditetspræmien på konverterbare obligationer.⁶ Stigningen i det optionsjusterede spænd er sket i forlængelse af, at varigheden på konverterbare realkreditobligationer er steget betydeligt, ligesom der har været større udsving i renterne.⁷ Uanset en forringet markedslikviditet har realkreditinstitutterne løbende udstedt gennem hele perioden.

Højere varmeudgifter og renter vil udfordre nogle boligejere

Udsigt til fortsat boligprisfald

Højere renter og lavere realløn har sat sine spor på boligmarkedet, hvor aktiviteten er bremset betydeligt op. Det har givet anledning til boligprisfald i særligt hovedstadsområdet, jf. figur 8. Prisfaldet følger to år med høj aktivitet og store boligprisstigninger.

I den kommende tid er der udsigt til yderligere prisfald. Samlet set forventes priserne på enfamiliehuse på landsplan dog fortsat at være højere end før coronapandemien. I Nationalbankens seneste prognose forventes huspriserne samlet set at falde med 5,6 pct. i 2023, hvilket svarer til et prisfald på ca. 9 pct. fra toppen i 2. kvartal 2022. Usikkerheden om boligprisudviklingen er stor, og boligprisfaldet kan blive mere markant.⁸

Boligprisfald øger risikoen for teknisk insolvens

Der er ikke tegn på, at boligejerne i udpræget grad har lånt op i boligerne under de seneste års boligprisstigninger. Det har reduceret risikoen for teknisk insolvens for boligejere, der har købt for flere år tilbage. Risikoen er størst for højt belånte boligejere, der har købt for nylig. Med det forventede boligprisfald i Nationalbankens seneste prognose vil én ud af ti boligejere, der har købt bolig siden begyndelsen af 2021, ende med en boliggæld, der overstiger boligens værdi ved udgangen af 2023. Førstegangskøbere vil blive relativt hårdere ramt, idet 1 ud af 7 (14 pct.) bliver teknisk insolvente.

Højt belånte boligejere med variabelt forrentede realkreditlån med afdragsfrihed er særligt udsatte ved rentestigninger og boligprisfald. Det skyldes for det første, at gælden ikke nedbringes løbende. For det andet har boligejere med variable lån ikke samme friværdibeskyttelse som boligejere med fastforrentede lån, da de ikke kan udnytte den faldende kursværdi af gælden, når renterne stiger. 

Øget udbredelse af lån med variabel rente og afdragsfrihed

Et stigende antal husholdninger optager variabelt forrentede realkreditlån, hvoraf en stigende andel er uden afdrag, jf. figur 9. Udviklingen har fået Det Systemiske Risikoråd til at udsende en observation om, at boligejerne i tilfælde af rentestigninger påtager sig en risiko for, at deres ydelsesbetalinger stiger markant. Dette vil indebære et væsentligt reduceret rådighedsbeløb og øget risiko for misligholdelse af lånet.⁹

Stigningen i variabelt forrentede realkreditlån skyldes især rentestigninger, hvor den lange rente er steget mere end den korte. Det har bl.a. ført til, at realkreditlån for 173 mia. kr. er blevet omlagt i årets første tre kvartaler, hvoraf omkring 40 pct. er omlagt fra fast til variabel rente i en såkaldt skrå konvertering.

Det er centralt, at boligejere, der vælger variabel rente og afdragsfrihed, har en robust økonomi til at kunne modstå rentestigninger. Kreditinstitutterne skal fortsat have opmærksomhed på dette i deres kreditvurderinger.

Husholdninger med rentefiksering i 2023 kan forvente en betydelig udgiftsstigning

En række boligejere med variabelt forrentede realkreditlån vil blive mødt med en højere rente i forbindelse med ny rentefiksering i 2023. Dette kan i kombination med stigende priser til opvarmning af boligen føre til en betydelig udgiftsstigning for de 220.000 husholdninger, hvis realkreditgæld skal have en ny og højere rente i 2023. Det svarer til ca. 40 pct. af al variabelt forrentet realkreditgæld og 20 pct. af den samlede realkreditgæld på 1.697 mia. kr. i 3. kvartal 2022.

Udgifter til varme- og gældsservicering¹⁰ for disse husholdninger vil stige fra 18 til 27 pct. af den disponible indkomst, hvis deres ydelses- og varmeudgifter opskrives med de højere renteniveauer og varmepriser pr. oktober 2022, jf. figur 10, venstre. Varmepriserne antages dermed at forblive på samme niveau i 2023. Ændringen er opgjort som forskellen mellem udgifterne i forhold til disponibel indkomst ved seneste rentefiksering og den kommende rentefiksering i 2023.¹¹ Der tages ikke højde for, at mange husholdninger vil reducere deres varmeforbrug. Beregningen tager desuden ikke højde for stigende priser på øvrige forbrugsvarer, herunder elektricitet. Analysen er nærmere beskrevet i boks 2.

Effekten er betydeligt større for de husholdninger, der ikke betaler afdrag på deres lån, da den løbende ydelsesbetaling i dette tilfælde udelukkende består af rentebetalinger, og en rentestigning derfor vil slå fuldt igennem på ydelsesbetalingen.¹² Boligejere med variabelt forrentede lån uden afdrag har dog i udgangspunktet en lavere gældsserviceringsgrad sammenlignet med boligejere med andre låntyper.

Højere varme- og ydelsesudgifter bidrager med henholdsvis 3 og 5 procentpoint til stigningen. Det svarer til en gennemsnitlig årlig stigning i varme- og ydelsesudgifter på henholdsvis 12.000 og 23.000 kr. Særligt husholdninger, som benytter sig af gas, vil blive påvirket af en stigende varmeregning, jf. figur 10, højre. Her stiger den gennemsnitlige årlige udgift med 24.000 kr.

Boligejere med lav indkomst bliver mest påvirket af stigende varme- og renteudgifter

Der er betydelig forskel på, hvor meget varme- og ydelsesudgifterne stiger på tværs af indkomstgrupper i fremskrivningen, jf. figur 11. Mange forhold påvirker, hvornår en husholdning får problemer med at servicere sin gæld. I mange lande afspejler reguleringen, at en gældsserviceringsgrad over 40 pct. vurderes som meget høj.¹³ Husholdningerne har historisk set brugt knap 5 pct. af deres disponible indkomst til varmeudgifter, hvorfor en samlet varme- og ydelsesudgift i forhold til disponibel indkomst på over 45 pct. kan anses som høj.¹⁴

Antallet af husholdninger med rentefiksering i 2023, der får en varme- og ydelsesudgift i forhold til disponibel indkomst på over 45 pct., vil stige fra ca. 9.000 til 24.000 som følge af de højere rente- og varmeudgifter. 15.000 husholdninger er fra laveste indkomstkvartil.

Husholdninger, der både har lav indkomst og få likvide midler, kan få særligt svært ved at imødekomme stigende udgifter. Størstedelen af boligejerne i den laveste indkomstkvartil er over 65 år og har typisk større opsparing end yngre boligejere. Knap hver femte i den laveste indkomstkvartil har dog mindre end 50.000 kr. i umiddelbart tilgængelige likvider i form af indlån inklusive kassekredit.

Boligejernes reaktion på stigende udgifter kan smitte af på virksomhederne

Ud over stigende varme- og renteudgifter er husholdningerne som nævnt også ramt af stigende priser på andre forbrugsvarer. Lønningerne er ikke steget i samme takt som priserne, hvilket udhuler husholdningernes reale indkomstgrundlag. De mest påvirkede husholdninger må formodes at skære betydeligt ned på varmeforbruget og øvrigt forbrug for at undgå misligholdelse af deres gæld. Dette bekræftes af de seneste data, der viser et ca. 20 pct. lavere gasforbrug i Danmark i august og september end gennemsnittet over de seneste 6 år.¹⁵

Et begrænset antal udsatte boligejere er højt belånte

Særligt husholdninger med høj varme- og ydelsesudgift i forhold til disponibel indkomst og høj belåning kan forårsage tab for kreditinstitutterne. De fleste husholdninger, som får varme- og ydelsesudgifter på over 45 pct. i forhold til disponibel indkomst, er dog i udgangspunktet forholdsvist lavt belånte. Således er det 10 pct. af husholdningerne med en belåningsgrad over 60 pct der får høje varme- og ydelsesudgifter, svarende til 15 mia. kr., jf. figur 12.

De økonomiske omstændigheder kan forværres yderligere, end hvad der antages i ovenstående, fx ved højere arbejdsløshed. Nationalbankens stresstest belyser kredittab i tilfælde af en recession, jf. afsnit om kapital og stresstest.

Særligt mellemstore banker forventes at få tab på udsatte virksomheder

Forsyningsproblemer og inflation har øget kreditefterspørgslen

Bankudlånet til erhvervskunder er steget 20 pct. det seneste år, jf. figur 13. En høj udlånsvækst kan være tegn på lempelige kreditvilkår og opbygning af risici. Flere større banker har fået en risikooplysning fra Finanstilsynet for at bryde tilsynsdiamantens pejlemærke for årlig udlånsvækst på 20 pct. 

Væksten er bredt fordelt på tværs af brancher og afspejler bl.a., at erhvervskunderne har haft behov for løbende finansiering som følge af udfordringer i forsyningskæder og stigende råvare- og energipriser. En del af finansieringen er gået til opbygning af varelagre. Aktuelt er der tegn på store lagre i detailhandlen. En aftagende forbrugerefterspørgsel øger risikoen for, at nogle erhvervskunder brænder inde med for store lagre.

Kreditinstitutterne strammer kreditstandarderne

Bankerne melder i Nationalbankens udlånsundersøgelse om strammere kreditstandarder i 3. kvartal 2022 og forventer fortsatte stramninger i kreditstandarderne i 4. kvartal, jf. figur 14. Bankerne vurderer, at særligt risikobedømmelsen af virksomhederne vil føre til strammere kreditstandarder. Det skal ses i lyset af en forventning om svagere økonomisk vækst og stigning i erhvervskundernes omkostninger fra høje energi- og råvarepriser samt højere renter.

Aftagende forbrugerefterspørgsel kan give højere tab på udlån til erhvervskunder

Aftagende forbrugerefterspørgsel vil forringe erhvervskundernes gældsserviceringsevne yderligere. Det vil presse de virksomheder, som i forvejen er udfordret af stigende omkostninger, og kan give anledning til øget misligholdelse og højere tab på udlån. 

Det er forventeligt, at nogle svage virksomheder vil gå konkurs som følge af en generel aktivitetsnedgang i økonomien. Det er en del af den naturlige erhvervsdynamik, at ikke-levedygtige virksomheder må lukke, og nye virksomheder kommer til. Bankernes egne opgørelser af kreditkvalitet viser endnu ikke tydelige tegn på, at erhvervskunderne misligholder deres gæld i stigende grad.

Små virksomheder er mindre robuste og mere udsatte ved stigende priser og renter

Højere priser på energi kombineret med de aktuelle rentestigninger skønnes at medføre en øget andel af særligt små virksomheder med lav gældsserviceringsevne samt lav likviditets- og soliditetsgrad, jf. figur 15.¹⁹ Andelen stiger dog kun med under 1 procentpoint under de givne forudsætninger.²⁰ De små virksomheder har generelt lavere likviditets- og soliditetsgrader end bankernes øvrige erhvervskunder og er således i udgangspunktet mindre robuste.

Udlån til virksomheder med lav gældsserviceringsevne samt lav soliditets- og likviditetsgrad udgør 2 pct. af bankernes udlån til erhverv. Bankerne vurderes at være i stand til at håndtere de potentielle tab på udlån som følge af de aktuelle stigninger i renter og priser. Tab forventes særligt at ramme de mellemstore banker, hvor udlånet til små virksomheder udgør 65 pct. af det samlede erhvervsudlån. jf. figur 16.

Eksponeringer mod udlejningsvirksomheder har tidligere medført store tab

Med udsigt til svagere økonomisk aktivitet er især konjunkturfølsomme virksomheder udsatte. En historisk konjunkturfølsom branche er udlejningsvirksomheder, der som hovedaktivitet udlejer ejendomme til beboelses- eller erhvervsformål. Branchen gav under krisen i 1990’erne og finanskrisen betydelige tab for de danske kreditinstitutter og medvirkede til forværrede konjunkturnedgange.²¹

Kreditinstitutterne har også i dag store eksponeringer over for udlejningsvirksomheder, jf. figur 17. Selvom udlejningsvirksomhederne primært er belånt gennem realkreditinstitutterne, er risikoen for kredittab størst for bankerne. Det skyldes, at bankerne som regel finansierer den yderste belåning, der i tilfælde af misligholdelse har sidste prioritet på den bagvedliggende sikkerhedsstillelse. I lighed med situationen op til finanskrisen er mellemstore banker mere eksponeret mod udlejningsvirksomheder end store banker. Til forskel fra dengang har bankerne ikke haft en tilsvarende høj udlånsvækst til udlejningsvirksomheder.

Prisfald på udlejningsejendomme kan føre til kredittab i bankerne

Prisudviklingen for udlejningsejendomme er generelt cyklisk, og de seneste år har økonomisk fremgang og lave finansieringsomkostninger bidraget til betydelige prisstigninger, jf. figur 18. Aktuelt forventer markedsdeltagerne større prisfald.²²

Prisfald kan blive en udfordring for bankerne, hvor en væsentlig andel af udlånet til udlejningsvirksomheder har høje belåningsgrader. Godt en fjerdedel af udlånet havde i 3. kvartal 2022 en belåningsgrad på mere end 80 pct.²³ Prisfald kan derfor betyde, at den sikkerhed, som kreditinstitutterne har krav på i tilfælde af misligholdelse, ikke er tilstrækkelig til at dække hele eksponeringen. Institutterne kan derfor risikere at realisere tab.

Rentestigning og indkomstfald vil reducere udlejningsvirksomheders gældsserviceringsevne

Udtrykt ved graden af egenfinansiering fremstår udlejningsvirksomhederne i dag mere modstandsdygtige over for tab end op til finanskrisen. Medianen for udlejningsvirksomhedernes soliditetsgrader var således 41 pct. i 2006, mens den i 2021 var 47 pct., jf. figur 19. Der findes dog fortsat et ikke uvæsentligt antal virksomheder med lav soliditetsgrad og/eller gældsserviceringsevne. Disse virksomheder kan risikere at komme i vanskeligheder.

Nationalbanken har foretaget en følsomhedsanalyse af gældsserviceringsevnen, hvor udlejningsvirksomhedernes indtægter reduceres med 10 pct., og renteudgifterne opjusteres til nuværende renteniveauer. Analysen viser, at visse udlejningsvirksomheders gældsserviceringsevne vil blive reduceret betydeligt, jf. figur 20. Det er dog hovedsageligt virksomheder, der i udgangspunktet har en høj evne til at servicere deres gæld. Samlet set stiger andelen af virksomheder med en gældsserviceringsevne under 100 pct. fra 24 til 43 pct. (vægtet efter restgæld).

Følsomhedsanalysen tager ikke højde for brugen af rentederivater. Hvis virksomhederne anvender rentederivater til at afdække renterisiko, vil gennemslaget være mindre. Se boks 3 for yderligere detaljer om forudsætningerne.

Store udsving kræver ekstra fokus på likviditetsstyring

Likviditetspositionen er fortsat robust

De systemiske banker har fortsat en solid likviditetsposition. Alle de systemiske banker har en overlevelseshorisont med positiv overskudslikviditet på mindst fem måneder i det hårdeste scenarie i Nationalbankens følsomhedsanalyse. Det svarer til overlevelseshorisonten i Nationalbankens seneste halvårlige analyse af den finansielle stabilitet. I scenariet antages adgangen til markederne at være lukket, samtidig med at indlånet falder markant, og lånefaciliteterne til kunderne stiger.²⁴

Både de systemiske og ikke-systemiske banker opfylder lovkravet til likviditet (Liquidity Coverage Ratio, LCR) og finansiering (Net Stable Funding Ratio, NSFR²⁵) med en vis margin. Bankernes LCR er faldet som følge af et større likviditetsbehov fra kunderne og højere markedsvolatilitet, men ligger forsat på høje niveauer, jf. figur 21.

Det er blevet dyrere at skaffe likviditet

Aktuelt har bankerne fornuftige likviditetsbuffere til at modstå markedsuro og imødekomme en stigende efterspørgsel efter likviditet. Fremskaffelse af likviditet via markedet er dog blevet dyrere. Det kommer efter en længere periode, hvor likviditeten har været lettilgængelig, og prisen lav. Det betyder bl.a., at bankerne skal finansiere sig på markeder, hvor både volatiliteten og renterne er mærkbart højere end for blot 10 måneder siden, jf. afsnit om finansielle markeder.

De ændrede markedsforhold for likviditetsfremskaffelse gør, at bankerne i højere grad end tidligere skal være forberedt på stigende likviditetsbehov og låneefterspørgsel fra deres kunder. Indtil videre har bankerne haft adgang til likviditet via markederne, om end risikoen for en fortsat stigning i fundingomkostningerne er til stede. Øgede omkostninger kan i sidste ende betyde højere priser for bankernes kunder.

Kreditinstitutterne kan ikke planlægge efter, at de nuværende markedsforhold er midlertidige 

Det er vigtigt, at bankerne har fokus på længden og forfaldsprofilen af deres gældsudstedelser, så de har tilstrækkelige buffere til at stå igennem perioder, hvor adgangen til markederne kan være begrænset.

Prisen på bankernes gældsudstedelser er stigende og præget af høj volatiliet, jf. figur 22. Det har påvirket bankernes ageren i markederne, hvor længden på nyudstedelser i 2022 generelt har været kortere end i de seneste år. Bankerne sætter sig dermed i en mere sårbar situation.

Øget likviditetsbehov for realkreditinstitutterne ved ejendomsprisfald 

Med udsigt til et fortsat ejendomsprisfald er det særligt vigtigt, at realkreditinstitutterne har fokus på at opretholde en tilstrækkelig buffer af ubehæftede aktiver til supplerende sikkerhedsstillelse. 

Alle realkreditinstitutterne er forpligtede til at stille supplerende sikkerhed for udstedte obligationer, når ejendomspriserne falder ²⁶, jf. figur 23. Er kravet ikke opfyldt, mister obligationerne deres status som ”særligt dækkede obligationer”, SDO’er.²⁷ Det kan have store negative konsekvenser for tilliden til det danske realkreditsystem, hvis et eller flere realkreditinstitutter mister deres SDO-status.

Alle realkreditinstitutterne har likviditet og øvrige aktiver til at kunne håndtere et ejendomsprisfald på 20 pct. og samtidig opfylde de øvrige likviditetskrav.²⁸ For at opfylde stigningen i kravet om supplerende sikkerhed (SDO-kravet) forudsætter det dog, at realkreditinstitutterne også benytter sig af øvrige aktiver end LCR-definerede likvide aktiver. De øvrige aktiver består af beholdningen af egne realkreditobligationer, garantier samt lån fra koncernbanker.

Pensions- og livsforsikringsselskabernes likviditetsbehov påvirkes af de volatile markeder og højere renter

Det er vigtigt, at pensions- og livsforsikringsselskaberne har fokus på at opretholde eller udvide antallet af repomodparter, da det er her selskaberne skaffer likviditet til betalinger på variationsmargener på deres derivatforretninger.

Det seneste år har vist, at renterne kan stige meget over en kort periode. Det har resulteret i, at pensions- og livsforsikringsselskaberne har oplevet, at deres likviditetsbehov er steget betydeligt i 2022. Selskaberne kan fortsat få store likviditetsbehov ved yderligere rentestigninger, jf. figur 24. Nationalbanken har tidligere analyseret vigtigheden af, at pensions- og livsforsikringsselskaberne er i stand til at håndtere den likviditetsrisiko, der er forbundet med sikkerhedsstillelse ved værdiudsving i derivatkontrakter.²⁹ 

Pensions- og livsforskringsselskaberne skal have fokus på antallet af repomodparter

Pensions- og livsforsikringsselskaberne har ad flere omgange fået udsat krav om at skulle stille kontanter til variationsmargin som en del af implementeringen af forordningen om den europæiske markedsinfrastruktur, EMIR. Undtagelsen fra kravet udløber i juni 2023, hvorefter alle nye renteswaps denomineret i euro skal cleares centralt. Derefter er det kun tilladt at stille variationsmargin i kontanter for nye aftaler, hvorimod obligationer fortsat kan benyttes som kollateral fremadrettet for eksisterende aftaler. Over en årrække vil de gamle aftaler gradvist blive erstattet af nye aftaler, som vil føre til et øget behov for kontanter fra juni 2023, jf. figur 25.

Selskaberne har kun i begrænset omfang kontantbeholdninger. Det er derfor essentielt, at selskaberne sikrer sig adgang til likviditet via repomarkederne for at imødekomme variationsmarginkald. På trods af at implementeringen af EMIR-forordningen har været kendt i flere år, har nogle selskaber fortsat kun én eller få repomodparter til fremskaffelse af likviditet.

Flere banker arbejder på at udvikle et setup, der gør, at selskaberne kan få adgang til centralt clearede repoforretninger via bankerne. Det vil gøre det operationelt muligt for selskaberne at være indirekte deltagere uden de operationelle forpligtelser, der følger ved direkte deltagelse, som fx test af beredskab og deling af tabsrisikoen på tredjeparter.

Hvis ikke det er muligt for pensions- og livsforsikringsselskaberne at sikre en fornuftig adgang til likviditet, kan det være nødvendigt at nedbringe brugen af derivatforretninger.

Højere nedskrivninger vil reducere effekten af stigende nettorenteindtægter 

De systemiske kreditinstitutters resultat før skat faldt i 1. halvår 2022, jf. figur 26. Resultatet for første halvår svarer til en årlig egenkapitalforrentning på 6,6 pct. Negative kursreguleringer på beholdninger har bidraget til tilbagegangen og skal ses i lyset af store udsving på de finansielle markeder og kursfald.

Resultatet er på den anden side understøttet af, at basisindtjeningen viser begyndende tegn på fremgang. Fremgangen i basisindtjeningen afspejler, at institutterne igen er i stand til at tjene flere penge på deres kerneforretning. Det har medvirket til, at flere institutter løbende har opjusteret deres forventninger til resultatet for 2022 på trods af negative kursreguleringer.

Stigningen i basisindtjeningen skyldes bl.a. øgede nettorenteindtægter. Flere af de systemiske kreditinstitutter har hævet renterne på indlån og udlån i kølvandet på Nationalbankens renteforhøjelser i juli, september og oktober. Det har bl.a. betydet, at indlånsrenten for en række privat- og erhvervskunder ikke længere er negativ. Indlånsrenterne er dog generelt steget mindre end pengemarkedsrenterne, hvorved indlånsmarginalen er forøget. 

Højere renter øger nettorenteindtægterne

De højere renter øger nettorenteindtægterne, men der vil ikke nødvendigvis være fuldt gennemslag til indtjeningen, da højere renter og en svagere økonomisk vækst også kan føre til højere nedskrivninger.³⁰

En simpel fremskrivning af fem systemiske kreditinstitutters³¹ nettorenteindtægter viser, at de årlige nettorenteindtægter kan stige med henholdsvis 16 og 17 mia. kr. i 2023 og 2024 ved en stigning i pengemarkedsrenten på 2,6 procentpoint, jf. figur 27.³² I årene op til finanskrisen, hvor pengemarkedsrenten steg med ca. 3 procentpoint, så man en stigning i nettorenteindtægterne i samme størrelsesorden.

Det største bidrag til stigningen i nettorenteindtægterne i 2023 og 2024 kommer fra det forhold, at institutterne har flere rentebærende aktiver end passiver. Se boks 4 for en nærmere beskrivelse af metode og drivkræfter.

Lave nedskrivninger understøtter fortsat indtjeningen

Siden udgangen af 2020 har institutternes akkumulerede nedskrivninger og hensættelser på udlån og garantier været omtrent uændret, jf. figur 28. Det dækker bl.a. over tilbageførsler af nedskrivninger til coronakrisen på den ene side og nye nedskrivninger til makroøkonomiske og geopolitiske risici på den anden side. 

Institutterne skal inddrage forventninger til den fremtidige udvikling, når de fastlægger deres nedskrivningsbehov.³³ Institutterne kan supplere med ledelsesmæssige skøn, hvis forventede kredittab ikke bliver opfanget af nedskrivningsmodellerne, fx som følge af øgede makroøkonomiske risici.

På trods af nedskrivninger relateret til makroøkonomiske og geopolitiske risici har de systemiske kreditinstitutters indtjening samlet set været understøttet af nettotilbageførsler i 1. halvår 2022, jf. figur 26. 

Højere renter, høj inflation og udsigt til vækstafdæmpning forventes dog at forværre nogle kunders evne til at servicere deres gæld, jf. tidligere afsnit om kredit til husholdninger og erhverv. Det indebærer en risiko for, at institutterne må driftsføre yderligere nedskrivninger. I Nationalbankens udlånsundersøgelse har bankerne også angivet, at de forventer en vis stigning i andelen af nedskrivninger og tab på privat- og erhvervsudlån i 4. kvartal 2022.³⁴

Svagere makroøkonomiske forhold kan øge institutternes nedskrivninger

I Nationalbankens seneste prognose blev vækstskønnet for dansk økonomi nedjusteret i forhold til prognosen fra marts 2022.³⁵ Baseret på en simpel estimation skønnes en vækstnedgang af den størrelsesorden isoleret set at øge den årlige nedskrivningsprocent på bankudlån med godt 0,4 procentpoint i både 2023 og 2024, jf. figur 29. For fem systemiske kreditinstitutter³⁶ svarer det til en årlig stigning i nedskrivningerne på knap 7 mia. kr. i 2023 og 2024. En lignende estimation for realkreditudlånet viser en årlig stigning i de fem institutters nedskrivninger på 3 mia. kr. i samme periode.³⁷

Driftspåvirkningen kan dog være mindre, da en del af nedskrivningerne allerede kan være indeholdt i ledelsesmæssige skøn eller i institutternes eksisterende nedskrivningsscenarier.

Større tab kan modvirke positiv indtjeningseffekt fra højere renter 

En væsentlig forringelse af konjunktursituationen vil sammen med faldende aktivpriser øge nedskrivninger og tab. Det kan på sigt modvirke den positive indtjeningseffekt fra højere renter. Konjunktursituationen kan også påvirke andre komponenter af institutternes indtjening, fx nettogebyr- og provisionsindtægter. Nationalbankens stresstest belyser, hvordan et hårdt makroøkonomisk stress med højere renter påvirker bankernes kapitalisering.

Enkelte systemiske institutter vil blive udfordret af en hård recession

Kreditinstitutternes kapitalsituation er generelt styrket på baggrund af justeringer i de regulatoriske krav siden finanskrisen. Tilpasninger i kravene til både kvalitet og mængde af kapital har styrket bankernes evne til at absorbere tab og bidrager dermed til at gøre banksystemet mere robust. De svagere økonomiske udsigter og høj volatilitet på de finansielle markeder kræver dog, at bankerne udviser forsigtighed i deres kapitalplanlægning i den kommende tid.

Institutter har kapital til opbygning af den kontracykliske buffer

Den kontracykliske buffer er et vigtigt instrument til at sikre tilstrækkelig modstandskraft i den finansielle sektor i tilfælde af, at risici og tab materialiserer sig. Bufferen adskiller sig fra andre kapitalkrav ved, at den varierer i takt med udviklingen i cykliske systemiske risici. Bufferen har til formål at afbøde den negative effekt på realøkonomien, når der er stress i det finansielle system. Det forbedrer muligheden for, at bankerne kan opretholde en passende kreditgivning. Det forudsætter dog, at bufferen er bygget op, inden de systemiske risici materialiserer sig.

Den kontracykliske buffer i Danmark genopbygges gradvist til 2,5 pct. frem til marts 2023.³⁸ Alle de systemiske bankers aktuelle kapitaloverdækning til kapitalkravet er tilstrækkelig til at imødekomme den fuldt indfasede kontracykliske kapitalbuffer jf. figur 30. 

Vigtigt, at institutter sikrer tilstrækkelig overdækning til risikobaseret NEP-krav

Sideløbende med kapitalkravene skal institutterne opfylde et samlet krav til deres nedskrivningsegnede passiver, det risikobaserede NEP-krav.³⁹ Overdækningen til deres risikobaserede NEP-krav er generelt lavere end til deres kapitalkrav med en gennemsnitlig overdækning på godt 4 pct., jf. figur 31.

Forfald af seniorgæld over de kommende kvartaler vil yderligere reducere bankernes overdækning til det risikobaserede NEP-krav.⁴⁰ Enkelte institutter er dermed afhængige af gældsudstedelser eller betydelig akkumulering af kapital for at kunne imødekomme stigningen i den kontracykliske kapitalbuffer frem mod marts 2023.

Det er særligt problematisk, hvis institutter er afhængige af markedsadgang inden for en kort periode for at kunne opfylde deres risikobaserede NEP-krav. Dette bør undgås ved at opbygge en tilstrækkelig overdækning til kravet og sikre en tilpas lang afløbsprofil på seniorudstedelser, jf. nedenfor.

Svagere makroøkonomiske udsigter afspejlet i stressscenarier 

For at vurdere robustheden af den finansielle sektors kapitalisering og evne til at absorbere tab gennemfører Nationalbanken hvert halve år en stresstest af den danske banksektor.⁴¹ I stresstesten undersøges, om institutterne holder tilstrækkelig afstand til kapitalkravene i forskellige scenarier. Denne stresstest indeholder tre scenarier, der består af 1) et grundforløb, der følger Nationalbankens seneste prognose⁴², 2) et scenarie med en større økonomisk nedgang end i grundforløbet og en markant rentestigning fra 1. halvår 2023 (recession), og 3) et scenarie, hvor dansk økonomi rammes af et hårdt økonomisk tilbageslag og en vis rentestigning i 2. halvår 2023 (hård recession), jf. figur 32. ⁴³

Valget af scenarier og kalibreringen af de enkelte variable afspejler generelt usikkerheden omkring de makroøkonomiske udsigter. Eksempelvis er boligprisfaldet i den hårde recession øget en smule i forhold til stresstesten i juni 2022 for at adressere usikkerheden omkring effekten af højere renter på boligmarkedet.

En hård recession vil udfordre enkelte systemiske kreditinstitutter

Stresstesten viser, at alle institutterne kan klare en recession med betydelig overdækning til det risikobaserede kapitalbufferkrav, hvis den kontracykliske buffer frigives. En hård recession efterlader også samlet set overdækning for de systemiske kreditinstitutter, jf. figur 33. Dog vil enkelte af institutterne blive udfordret og komme tæt på kravene til deres kapitalbuffere.⁴⁴

De enkelte bankers kapitalisering er i stresstestens scenarier understøttet af den forventede positive effekt fra højere renter. Deres indtjening vil derfor være højere og udgøre et stærkere værn mod tab.

Stresstest viser vigtigheden af en effektiv kontracyklisk buffer

Effekten af, at den kontracykliske buffer kan frigives, ses tydeligt i begge recessionsscenarier, jf. figur 34. I det hårde recessionsscenarie vil en frigivelse sikre, at ingen institutter bryder med deres kapitalkrav. I tilfælde af at den ikke frigives, vil underdækningen for de systemiske kreditinstitutter være omkring 10 mia. kr.⁴⁵ Frigivelse af den kontracykliske buffer vil derfor sikre, at bankerne har større rum til at absorbere tab og opretholde en passende overdækning til kapitalkravene.

En central antagelse i stresstesten er, at frigivelsen 

af den kontracykliske buffer resulterer i et tilsvarende fald i de enkelte institutters bindende kapitalkrav. I praksis kan effekten af at frigive den kontracykliske buffer i Danmark være begrænset. Det skyldes samspillet med øvrige parallelle krav, eksempelvis gearingskravet.

Stresstestens resultater viser tydeligt vigtigheden af en effektiv kontracyklisk buffer, som ved frigivelse giver den tiltænkte kapitallettelse. Kapitalbuffere er et vigtigt redskab til at håndtere kriser, og det bør være et mål, at man via tilpasning af reguleringen opnår mere effektive buffere generelt.⁴⁶ 

Kapitalkravspakken stiller yderligere krav til kapitaliseringen i 2025

Ud over kapitaleffekten af et hårdt recessionsscenarie skal de enkelte institutter også have tilstrækkelig kapacitet til at imødekomme fremtidige krav som følge af ny regulering. Europa-Kommissionens kapitalkravspakke forventes at træde i kraft pr. 1. januar 2025 med en umiddelbar kapitaleffekt fra introduktionen af nye standard- og interne metoder for de enkelte risikotyper.

De reviderede regler for markedsrisiko ser særligt ud til at øge de danske institutters kapitalkrav i 2025. Den samlede stigning i kapitalkravet i 2025 for systemiske institutter estimeres til knap 6 mia. kr.⁴⁷ For enkelte institutter vil effekten af kapitalkravspakken i kombination med en hård recession medføre et brud på deres kombinerede bufferkrav – selv ved frigivelse af den kontracykliske buffer, jf. figur 35. Derudover kommer enkelte af de øvrige institutter tæt på deres kapitalkrav.

Usikkerhederne omkring de endelige effekter af pakken understreger derfor behovet for, at bankerne generelt udviser forsigtighed i deres kapitalplanlægning, og at enkelte institutter bør øge deres kapital. Givet de svagere økonomiske udsigter bør institutterne være forsigtige i forhold til store udbyttebetalinger og aktietilbagekøb. Intakte buffere giver de enkelte institutter mere fleksibilitet i forhold til at understøtte kreditgivningen igennem en recession.

Flere institutter kan ikke opfylde samlet NEP-krav i en periode med stress og markedsuro

I perioder med store udsving på de finansielle markeder, hvor refinansiering af udløbne udstedelser kan være vanskeligt, skal institutterne stadig kunne opfylde deres samlede NEP-krav.⁴⁸ Stresstesten viser, at flere systemiske kreditinstitutter og enkelte af de ikke-systemiske banker ikke kan vedblive med at opfylde deres samlede NEP-krav i en etårig periode med stress og begrænset mulighed for at udstede nye gældsinstrumenter, jf. figur 36.⁴⁹ Der er dog alene tale om et brud på bufferkravet i tillæg til NEP-kravet.⁵⁰ I den hårde recession vil de systemiske kreditinstitutter have en underdækning i forhold til bufferkravet i tillæg til NEP-kravet på ca. 33 mia. kr. i 2. halvår 2024.

Finansielle institutioner skal adressere klimarelaterede risici

Klimaforandringer og konsekvenser ved den grønne omstilling kan potentielt påvirke den finansielle stabilitet. For de finansielle institutioner er det vigtigt at håndtere de klimarelaterede risici, som er væsentlige for deres forretning. Derfor er det nødvendigt, at de opbygger kapacitet til at identificere og analysere mulige risici og deres potentielle konsekvenser. Mange finansielle institutioner er i gang med at identificere de klimarelaterede risici, som er relevante for dem. Der udestår dog fortsat meget arbejde med håndtering af disse risici.

Klima skal indgå som del af den løbende risikostyring

Håndtering af væsentlige risici for tab er en del af den løbende risikostyring i banker. Det kan fx være i form af velkendte tiltag som at begrænse eksponeringen over for risikoen samt at øge hensættelser til tab eller inkludere risikoen i beregningerne bag risikovægte for at øge kapitaldækningen. Klimarelaterede finansielle risici skal håndteres på linje med andre risici.

Klimarelaterede risici er som sådan ikke nye. Finansielle institutioner har før lidt tab som følge af naturkatastrofer og har i år oplevet konsekvenserne af hastigt stigende energipriser. Men klimaforandringerne adskiller sig ved, at omfanget og frekvensen af de klimarelaterede hændelser forventes at vokse til niveauer uden historiske fortilfælde. Styring af risiciene kan derfor ikke kun tage udgangspunkt i tidligere erfaringer og data. Bankers og investorers usikkerhed om udviklingen kan af samme grund føre til pludselige forventningsskift og priskorrektioner på de finansielle markeder, inden klimahændelserne faktisk er sket.

Nationalbanken vurderede i 2020, at bankerne på kort- og mellemlangt sigt var godt rustede mod omstillingsrisici. ECB har efterfølgende peget på, at den grønne omstilling samlet set udgør en begrænset risiko for banker i euroområdet.⁵¹ ECB vurderer også, at de finansielle risici fra klimaforandringerne på langt sigt er væsentligt større end risici ved den grønne omstilling.

Nationalbanken har igangsat et arbejde med at identificere de klimarelaterede finansielle risici, som vurderes at have potentialet til at være væsentlige for det finansielle system i Danmark. Boks 5 viser på den baggrund de klimarelaterede finansielle risici, som på nuværende tidspunkt er identificeret som væsentligste frem mod 2050. Oversigten er baseret på en vurdering af sandsynligheden for, at:

• En klimarelateret hændelse kan ske.
• Hændelsen kan medføre udfordringer for dele af økonomien.
• Disse udfordringer kan få væsentlige finansielle følgevirkninger.

Alle tre sandsynligheder skal være større end nul, for at der kan være tale om en risiko for den finansielle sektor.

Højere omkostninger ved udledning af drivhusgasser kan ramme nogle virksomheder 

Som følge af den grønne omstilling forventes prisen på at udlede drivhusgasser at stige betydeligt. Således vil udledningsintensive virksomheder fremadrettet være nødsaget til at ændre adfærd og gøre brug af nye teknologier. For de virksomheder, som ikke formår at omstille deres aktiviteter, kan de stigende omkostninger presse deres rentabilitet. Kapitalapparatet i udledningsintensiv produktion vil også kunne falde betydeligt i værdi – også kaldet, at aktiverne kan ”strande”. Det vil være tilfældet, hvis omstillingen betyder, at kapitalapparatet ikke kan anvendes rentabelt eller videresælges til andre formål.

Kreditinstitutterne har udlån til virksomheder i de udledningsintensive brancher som fx søtransport, luftfart, landbrug, betonindustri og teglværker, elforsyning samt landtransport. Nogle institutter har også udlån til aktiviteter i forbindelse med indvinding af olie og gas.

Stigende udledningsomkostninger kan også føre til prisfald på finansielle aktiver

Institutionelle investorer, fx pensions- og forsikringsselskaber samt investeringsforeninger, har investeret i finansielle aktiver udstedt bl.a. i ovennævnte udledningsintensive brancher, særligt i udlandet. De finansielle aktiver kan falde i pris som følge af virksomheders faldende indtjening. Alene forventningen om, at kapitalapparatet i virksomhederne på et fremtidigt tidspunkt ikke ville kunne anvendes rentabelt, kan betyde, at værdien af de tilknyttede finansielle aktiver falder drastisk.

Konsekvenserne af globale klimaforandringer kan få betydning for den finansielle sektor i Danmark

Danmark er en lille åben økonomi med store internationale kapitalbevægelser. Dansk økonomis afhængighed af udlandet øger sårbarheden over for klimarelaterede risici i andre lande. Fx udgjorde forsikrings- og pensionsselskabers investeringer i udlandet 54 pct. af deres samlede portefølje ultimo juni 2022. Værdien af disse aktiver er påvirkelig over for klimaforandringer og grøn omstilling i de respektive lande.

Danske virksomheder kan via globale værdikæder også blive påvirket af klimarelaterede hændelser, som fx rammer en udenlandsk underleverandør eller en køber af danskproducerede halvfabrikata. Mange danske virksomheder tager del i den internationale handel med varer og tjenester, og finansielle institutioner har eksponeringer (fx lån, kreditter, aktier, erhvervsobligationer) over for disse virksomheder.Derudover kan der være risici forbundet med en grøn omstilling, som ikke er koordineret internationalt. Hvis Danmark implementerer klimapolitik før og/eller i større grad end vores samhandelspartnere, kan dette forværre vilkårene for danske virksomheder. 

Forekomst af flere samtidige klimarelaterede risici kan påvirke landbruget

Flere fysiske klimahændelser og/eller hændelser forbundet med omstillingen kan finde sted på samme tid. Landbruget er særligt udsat for samtidige risici. Fx kan omfattende tørke direkte reducere høstudbyttet. Landbruget er samtidig relativt energi- og udledningsintensivt og således sårbart over for stigende omkostninger ad denne vej. Denne sommer har vist, hvorledes tørke også kan være med til at drive elpriserne op. Hertil kommer, at erhvervet kan blive ramt af en mulig beskatning af udledninger af drivhusgasser og andre klimatiltag. Landbruget er i forvejen højt gældsat, og nogle kreditinstitutter har en betydelig kreditrisiko som følge af deres udlån til erhvervet. ⁵²

Mål om energieffektive bygninger vil kræve stor indsats med energirenoveringer

Energiforbruget i forbindelse med anvendelsen af bygninger udgør en betydelig del af de samlede udledninger af drivhusgasser. EU har på den baggrund et mål om, at bygningsmassen i 2050 skal være tæt på energineutral og fossilfri.⁵³ Reduktion af udledning fra bygninger kan bl.a. ske ved at stramme regler for nybyggeri og tilskynde til massive energirenoveringer af den eksisterende bygningsmasse. Samtidig kan grønne og effektive energikilder installeres.

Fast ejendom udgør sikkerheden bag størstedelen af kreditinstitutternes udlån. Investeringer i energiforbedringer er oftest rentable på sigt, men kræver adgang til finansiering og en tilstrækkelig gældsserviceringsevne. Hvis renoveringerne ikke gennemføres, kan pantværdierne bag nogle udlån falde og øge risikoen for tab, hvis låntager ikke kan betale lånet tilbage. Se mere information om mulige konsekvenser for kreditinstitutter i boks 6.

Datagrundlag i analysen

I analysen anvendes betegnelsen kreditinstitutter, når emnet omfatter både penge- og realkreditinstitutdelen af forretningen. Betegnelsen bank benyttes, når der specifikt tales om pengeinstituttet. Institutterne fremgår af tabel 1.

Analysen af danske kreditinstitutters indtjening, likviditet og kapitalgrundlag samt stresstesten omfatter de 8 systemiske kreditinstitutter, som er udpeget af Finanstilsynet i 2021. I juni 2021 blev Arbejdernes Landsbank udpeget som systemisk kreditinstitut af Finanstilsynet efter at have opnået aktiemajoritet i Vestjysk Bank. Vestjysk Bank indgår derfor under Arbejdernes Landsbank i analysen. Analysen og stresstesten inkluderer også de ikke-systemiske banker. Denne gruppe udgøres af institutterne i gruppe 2 i Finanstilsynets størrelsesgruppering for 2021 med undtagelse af Saxo Bank og Arbejdernes Landsbank (inkl. Vestjysk Bank). Saxo Bank er udeladt på grund af bankens forretningsmodel. Arbejdernes Landsbank er udeladt grundet udpegelsen som systemisk vigtig. Gruppeinddelingen er gældende bagud i tid. 

I analysen og vurderingen af udlånsaktivitet fokuseres på grupperingen af store og mellemstore banker fra Nationalbankens udlånsundersøgelse. Store banker udgøres af Finanstilsynets gruppe 1 samt Nordea Danmark, mens mellemstore banker udgøres af Finanstilsynets gruppe 2 samt Handelsbanken og Santander Consumer Bank. 

Stresstestens scenarier 

Stresstesten tager udgangspunkt i tre scenarier for den makroøkonomiske udvikling i Danmark over perioden 2023-25. De tre scenarier består af et grundforløb, der følger Nationalbankens seneste prognose⁵⁴, samt to recessionsscenarier, hvor tilbageslaget i det ene starter i begyndelsen af 2023 (recession) og i det andet et halvt år senere (hård recession).⁵⁵

Recession afspejler en situation, hvor det vil kræve yderligere rentestigninger fra centralbankerne at få inflationen under kontrol. Renterne i udlandet og Danmark fortsætter med at stige i 2023 og er således 2 procentpoint højere over hele rentekurven i forhold til grundforløbet. Det sker samtidig med, at dansk og international økonomi rammes af vigende tillid hos virksomheder og forbrugere. Begge dele dæmper den økonomiske vækst og reducerer den danske eksportmarkedsvækst, hvormed BNP og huspriser falder, og ledigheden stiger. Den akkumulerede BNP-vækst over en treårig periode reduceres til -3,0 pct. mod 2,8 pct. i grundforløbet. Desuden falder boligpriserne med godt 18 pct. over tre år.

I den hårde recession rammer en global krise verdensøkonomien i 2. halvår 2023, og dansk økonomi oplever et hårdt tilbageslag. Det kombineres med en rentestigning på 1 procentpoint over hele rentekurven i forhold til grundforløbet. Det hårde tilbageslag og rentestigningens afdæmpende effekt på væksten i både Danmark og udlandet reducerer den danske eksport. BNP falder med 6,5 pct. over en treårig periode, mens ledighedsprocenten stiger med 6,1 procentpoint fra 2023-25. Endelig falder boligpriserne med godt 27 pct. over tre år. 

Nationalbankens metode til at udarbejde det hårde recessionsscenarie tager udgangspunkt i den forudgående makroøkonomiske udvikling. Det medfører, at der fx er hårdere stress efter en periode med markant fremgang i økonomien. Metoden fokuserer på udviklingen i BNP, ledighed og boligpriser. For hver af disse variable benyttes en systematisk tilgang til at bestemme benchmarks for, hvor meget de skal stige (ledighed) eller falde (BNP-vækst og boligpriser) over scenariernes tidshorisont.⁵⁶

Benchmarkene for de tre variable beregnes uafhængigt af hinanden. Det er muligt, at den faktiske udvikling i nøglevariablene afviger en smule fra benchmarkene, da variablenes relation er bestemt af Nationalbankens økonomiske model, MONA. I scenarierne kan variablene derfor ikke følge en hvilken som helst udvikling, men skal udvikle sig konsistent med deres indbyrdes relation i MONA.

Benchmarket for BNP ligger i denne stresstest over niveauet for benchmarket i forårets stresstest.⁵⁷ Det skyldes, at udgangspunktet er forbedret siden seneste stresstest, da der har været positiv vækst i 1. halvår 2022. I den hårde recession følger udviklingen i BNP og ledighed omtrent benchmarks. Boligprisfaldet i den hårde recession er øget relativt til seneste stresstest for at afspejle usikkerheden om boligprisudviklingen.⁵⁸ Derfor afviger faldet i boligpriserne fra benchmark i dette scenarie.