Der er brug for kontanter i Danmark – også i fremtiden
For nogle danskere er kontanter stadig et vigtigt betalingsmiddel i hverdagen, for andre er de praktiske til småindkøb på loppemarkedet, fødselsdagsgaver eller lommepenge til børnene. Nogle bruger kontanter, fordi de ikke føler sig trygge ved at bruge elektroniske betalingsmidler. For andre har kontanter i dag mest symbolsk betydning. I dag foregår 1 ud af 10 betalinger i butikkerne fortsat med kontanter.
Nationalbankens analyse af kontanter viser, at der fortsat er brug for kontanter i Danmark – og danskerne skal kunne anvende kontanterne som et sikkert og effektivt betalingsmiddel. De nuværende pengesedler, med motiver af danske broer og oldtidsfund, er fra 2009, og som på alle andre områder i samfundet er der sket store teknologiske udviklinger siden da – også blandt dem, der forsøger at forfalske sedlerne.
Kontanter er fortsat et sikkert betalingsmiddel i dag og i de kommende år. Men skal danskerne også på sigt have tillid til kontanterne, må designet og produktionen af sedlerne hele tiden være på forkant med den teknologiske udvikling. Derfor sætter Nationalbanken gang i arbejdet med at udvikle en ny seddelserie.
Vi ændrer kontanterne for at bevare dem
For at fremtidssikre kontanterne som et sikkert og effektivt betalingsmiddel har Nationalbanken taget initiativer på tre områder:
Danmark skal have en helt ny seddelserie baseret på de nyeste teknologier til at forhindre forsøg på forfalskninger. De nye sedler forventes at blive lanceret i 2028-2029, og serien vil bestå af 50-, 100-, 200- og 500-kronesedler, men ikke en 1000-kroneseddel. De nye sedler vil få nyt udseende og motivtema. Når den nye seddel-serie sendes i cirkulation, vil den erstatte vores nuværende seddelserie over en årrække.
Alle andre sedler end de nuværende med motiver af broer og oldtidsfund (2009-serien) vil være ugyldige som betalings-middel efter 31. maj 2025. Det omfatter alle ældre seddelserier – fra den såkaldte ’ombytningsserie’ (1944-serien) til og med serien med portrætter og kirkekunst (1997-serien). Se illustrationen af de omfattede seddelserier i figur 1.
1000-kronesedlen i den nuværende seddelserie med motiver af broer og oldtidsfund (2009-serien) bliver ugyldig samtidig med de ældre seddelserier. Der vil ikke længere blive sendt nye 1000-kronesedler i omløb, og 1000-kronesedler vil være ugyldige som betalings-middel efter 31. maj 2025.
Fra 1. juni 2025 og frem til lanceringen af en ny seddelserie i 2028-2029 vil der dermed være én gyldig seddelserie bestående af fire sedler: 50-, 100-, 200- og 500-kronesedler. Se illustrationen nedenfor.
En ny sikkerhedsopdateret version af 500-kronesedlen blev sendt i omløb i 2020, og fra begyndelsen af 2024 og i 2025 vil også sikkerhedsopdaterede 50-, 100- og 200-kronesedler i den nuværende serie blive sendt i omløb.
Anm.:
Få det fulde overblik over sedler, der bliver ugyldige på nationalbanken.dk/fremtidenskontanter.
God tid til at gennemføre omstillingen
Frem til og med 31. maj 2025 vil borgere og virksomheder fortsat kunne bruge 1000-kronesedlen og de ældre seddelserier til at betale med. Både i butikker og ved betalinger mellem borgere og hos bankerne.
1000-kronesedlen og sedler fra 1997-serien kan indsættes på en konto via deres banks kontantautomater og i egen bank. Nogle automater kan også modtage endnu ældre sedler. Borgere og virksomheder vil også kunne indsætte ældre seddelserier på deres konto i egen bank frem til 31. maj 2025.
Der vil være forskel på, hvordan de enkelte banker i praksis tilbyder deres kunder at indsætte kontanter på en konto. Derfor skal man som borger se på sin egen banks hjemmeside, hvordan banken tilbyder at håndtere kontanter, og hvor store beløb og hvilke sedler bankens kontantautomater kan tage imod.
En ny seddelserie – for alle danskere
Arbejdet med den nye seddelserie er netop begyndt, og Nationalbanken planlægger
i løbet af foråret 2024
at inddrage danskerne i vurderingen af mulige temaer for den kommende seddel-series motiver. Herudover vil danskerne over de kommende år få indblik i, hvordan en ny seddelserie bliver til.
Hvorfor bliver ældre sedler ugyldige?
De fem seneste seddelserier fra 1944 til den nyeste serie fra 2009 er alle lovlige betalingsmidler i dag, og butikker og virksomheder er med få undtagelser forpligtet til at acceptere betalinger med dem, men især de fire ældste serier har i praksis vidt forskellige anvendelsesmuligheder: Ældre sedler fra før 1997 kan være svære at anvende i butikker og ved privat handel, da kun få borgere og butiksansatte genkender og føler sig trygge ved at modtage de ældre seddelserier. Nogle ældre seddelserier kan benyttes i kontantautomater og butikkernes kontantsystemer, mens andre ikke kan.
Det er ikke hensigtsmæssigt, at pengesedler med ens gyldighed i praksis ikke kan anvendes ens i samfundet. Usikkerheden om, hvordan seddelserierne kan bruges, risikerer at skade tilliden til kontanter på sigt. På den baggrund har Nationalbanken besluttet at hjemkalde de ældre seddelserier.
Hvorfor skal 1000-kronesedlen ikke længere indgå i den danske seddelserie?
Nationalbanken har i overensstemmelse med erhvervsministeren besluttet, at 1000-kronesedlen ikke skal indgå i en ny seddelserie. 1000-kronesedlen er ikke vigtig for at understøtte sikre og effektive betalinger i Danmark.
Det skyldes bl.a., at kontanter i dag i mindre grad anvendes til at gennemføre betalinger, og at værdien af kontantbetalinger i langt størstedelen af tilfældene er mindre end 500 kr. Samtidig sætter hvidvaskreglerne grænser for, hvor store betalinger der må foretages med kontanter.
Den finansielle sektor og detailhandlen har tidligere tilkendegivet, at de ønsker en udfasning af 1000-kronesedlen. Det vil bl.a. reducere behovet for byttepenge hos butikkerne. Dermed bliver kontanthåndteringen lettere for butikkerne uden at begrænse borgernes mulighed for at betale med kontanter. Politiet vurderer samtidig, at 1000-kronesedlen i højere grad end andre sedler anvendes til at understøtte økonomisk kriminalitet af forskellig karakter.
Selvom antallet af forfalskninger af danske sedler stadig er begrænset, er 1000-kronesedlen i stigende grad genstand for forsøg på forfalskninger. Det kan skade tilliden til kontanterne.
1000-kronesedlen i den nuværende seddelserie med motiver af danske broer og oldtidsfund (2009-serien) bliver derfor ugyldig efter 31. maj 2025, samtidig med at ældre sedler bliver ugyldige. Når den nye seddelserie udstedes, forventeligt i 2028-2029, vil den bestå af 50-, 100-, 200- og 500-kronesedler.
Grønland og Færøerne
I Grønland anvendes samme seddelserier som i Danmark. Når ældre danske pengesedler og den nuværende 1000-kroneseddel bliver ugyldige efter 31. maj 2025, bliver disse pengesedler således også ugyldige i Grønland.
Færøerne har deres egne pengesedler, som har samme værdi og format som de danske pengesedler. I lighed med Danmark er ældre færøske seddelserier også gyldigt betalingsmiddel på Færøerne. De færøske sedler er dog ikke gyldige som betalingsmiddel i Danmark, men kan ombyttes til danske sedler.
Indkaldelsen af danske pengesedler gør ikke de færøske seddelserier ugyldige. Regeringen er i dialog med de færøske myndigheder, om der også skal ske en indkaldelse af den færøske 1000-kroneseddel og de ældre færøske sedler.
Fokus på særlige grupper
Når de ældre seddelserier og 1000-kronesedlen efter 31. maj 2025 ikke længere er gyldigt betalingsmiddel i samfundet, kan de ikke indløses i banker eller bruges i butikker.
I en periode på et år herefter, frem til 31. maj 2026, vil Nationalbanken indløse sedler fra borgere og virksomheder, der ikke har haft mulighed for at indsætte kontanterne i deres bank, veksle dem i vekselkontorer eller anvende dem i detailhandlen inden fristens udløb den 31. maj 2025. Det kan være fx være borgere, der ikke har en bankkonto i Danmark, eller udenlandske borgere.
Nationalbankens indleveringssteder vil åbne inden udgangen af 2024. Nationalbanken vil i løbet af 2024 kommunikere om beliggenhed, åbningstider samt regler og betingelser for brug af Nationalbankens indleveringssteder.
Fortsat fokus på bekæmpelse af hvidvask
Nogle borgere, som ellers kun har et begrænset brug af kontanter, kan få brug for at indlevere større kontantbeløb end normalt, fx som følge af indlevering af opsparede kontanter, der står til at blive ugyldige.
Når banker, vekselkontorer og butikker modtager kontanter fra borgere og virksomheder, vil de være underlagt gældende hvidvaskregler og foretage de samme kontroller som i dag. Dokumentationskravene og reglerne er fastlagt for at modvirke økonomisk kriminalitet i samfundet.
I banken vil man derfor kunne møde krav om at dokumentere eller sandsynliggøre, at kontanterne er fremskaffet på lovlig vis. Dokumentations-kravene og de praktiske omstændigheder kan i nogle tilfælde opleves som besværlige og som en gene for borgere og virksomheder, der ønsker at indsætte kontanter i banken. Nogle kan opleve, at banken ikke tillader dem at indsætte kontanter på deres konto, hvis de ikke i tilstrækkelig grad kan redegøre for kontanternes oprindelse.
Eventuelle ulemper for den enkelte må dog opvejes mod, at vi som samfund ikke åbner døren for økonomisk kriminalitet.
Regeringen har tilkendegivet, at den i fra starten af 2024 vil fremsætte lovforslag om at nedsætte grænsen for, hvor mange kontanter man må betale med kontanter i butikker m.v., fra 20.000 kr. til 15.000 kr.
Nationalbanken samarbejder tæt med andre myndigheder, den finansielle sektor, detailhandlen og relevante interessegrupper for at sikre, at borgerne er oplyst om, at ældre sedler og den nuværende 1000-kroneseddel bliver ugyldige, og at borgerne kender mulighederne og fristerne for at anvende sedlerne i butikkerne eller indsætte i banken.
Når Nationalbankens indleveringssteder åbner, vil de føre hvidvaskkontrol efter samme regler som banker og vekselkontorer.
Nationalbanken udsteder pengesedlerne
En af Nationalbankens vigtigste opgaver er at bidrage til sikre og effektive betalinger i Danmark. Det gælder både digitale betalinger og betalinger med kontanter. Nationalbanken har udstedt pengesedler siden 1818, da Nationalbanken blev oprettet, og det fremgår af § 8 i nationalbankloven fra 1936, at Nationalbankens sedler er lovligt betalingsmiddel.
Formelt bliver ældre seddelserier og den nuværende 1000-kroneseddel gjort ugyldige som betalingsmiddel pr. 31. maj 2025 gennem en bekendtgørelse, som erhvervsministeren udsteder. Men indkaldelsen af sedlerne, som processen kaldes, sker på opfordring af Nationalbanken.
Det er i praksis bankerne, der tager imod de pengesedler, bankernes kunder ønsker at indsætte på deres konti. Under hvilke praktiske omstændigheder bankerne håndterer denne opgave, fastlægges af den enkelte bank. Håndteringen skal – som i alle andre sammenhænge – ske i henhold til hvidvaskreglerne, som er fastlagt af Finanstilsynet.
Baggrund for initiativerne – Nationalbankens kontantanalyse 2023
Nationalbanken er udstedende myndighed af sedler og mønter i Danmark og spiller en central rolle i kontanthåndteringen. Derfor er det vigtigt for Nationalbanken at identificere de udfordringer, der har betydning for, om borgere og virksomheder i et samfund med lavt brug af kontanter fortsat har adgang til sikre og effektive betalinger i Danmark.
Nationalbanken har offentliggjort en analyse af kontanters rolle i samfundet. Analysen peger på, at der også fremover er brug for kontanter for at understøtte sikre og effektive betalinger i Danmark.
Analysen viser også, at kontantinfrastrukturen løbende er blevet tilpasset til ændringerne i kontantanvendelsen i Danmark. Den nødvendige kontantinfrastruktur er stadig til stede ift. at sikre, at borgere og virksomheder kan få adgang til og komme af med kontanter i dag.
Ældre seddelserier, som fortsat er gyldige betalingsmidler, er dog ikke nødvendige i forhold til at understøtte sikre og effektive betalinger. Tværtimod er de for mange borgere svært genkendelige, hvilket går ud over tilliden til disse sedler. Det fremgår af analysen, at 1000-kronesedlen ikke er vigtig for, at borgere og virksomheder kan foretage sikre og effektive betalinger med kontanter. Der er samtidig samfundsmæssige omkostninger forbundet med 1000-kronesedlen i forhold til blandt andet kriminalitet.