Krisehåndtering

Historien viser, at finansielle kriser opstår med jævne mellemrum og har store samfundsomkostninger. Det er vigtigt, at relevante myndigheder er forberedte og har de rette værktøjer til at modgå og eventuelt håndtere en krise, så de negative konsekvenser af krisen begrænses mest muligt.

Hvis der opstår finansiel ustabilitet, er målet at begrænse de negative konsekvenser mest muligt. Det er derfor vigtigt, at de relevante myndigheder er forberedt på at håndtere en krise. Nationalbanken og andre myndigheder har en række værktøjer til dette formål, herunder: 

  • Lender of last resort 

  • Emergency Liquidity Assistance (ELA) 

  • Krisehåndtering af nødlidende banker 

Du kan læse videre om værktøjerne nedenfor. 

Lender of last resort

Hvis der opstår likviditetsmangel, som kan lede til systemiske risici, kan Nationalbanken agere som “lender of last resort" for at sikre institutternes likviditet og stabilisere situationen.

Nationalbanken er såkaldt ”lender of last resort”. Det vil sige, at hvis flere kreditinstitutter får likviditetsvanskeligheder på samme tid, fx som følge af en generel fastfrysning af de finansielle markeder, der kan true den finansielle stabilitet, kan Nationalbanken beslutte at udvide institutternes generelle lånemuligheder i Nationalbanken og derved tilføre dem likviditet.

Det skete fx i forbindelse med finanskrisen, hvor Nationalbanken i årene 2008-2012 indførte en række midlertidige lånetiltag og senest under coronapandemien i 2020. I praksis har hver krise sine særkender og de fornødne værktøjer – og behovet for at tage disse værktøjer i brug – varierer fra gang til gang.

Ekstraordinær likviditetsstøtte (Emergency Liquidity Assistance)

Nationalbanken kan yde ekstraordinær likviditetsstøtte til et solvent og kreditværdigt kreditinstitut, som får et akut likviditetsbehov og ikke kan skaffe likviditet i markedet. En sådan likviditetsstøtte betegnes Emergency Liquidity Assistance eller ELA.

ELA ydes som led i opfyldelsen af Nationalbankens formål om at bidrage til finansiel stabilitet. Hvis et kreditinstitut skal modtage ELA, er det bl.a. en forudsætning, at det er solvent og kreditværdigt, så det er i stand til at betale lånet tilbage ved udløb. Nationalbanken skal ligeledes modtage betryggende sikkerhed for det fulde beløb.

ELA er en individuel låneaftale, hvor lånevilkår og sikkerhedsgrundlag kan være bredere end ved Nationalbankens normale udlånsfacilitet, dvs. at et institut fx kan låne penge i længere tid via ELA end ved de normale ugentlige udlån. Et institut kan fx under særlige vilkår få tilladelse til at stille en del af sin låneportefølje som sikkerhed for ELA.

Ingen institutter er på forhånd udelukket fra at få bevilget ELA, men Nationalbanken vil i den konkrete situation vurdere, om hensynet til finansiel stabilitet berettiger ELA.

Krisehåndtering af nødlidende banker

Under finanskrisen i 2008-2012 blev en række banker nødlidende og måtte overtages af myndighederne. I årene efter finanskrisen har en af grundpillerne i den internationale finansielle lovgivning været at sikre, at banker kan krisehåndteres uden brug af statsmidler.

I Danmark er det Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, som står for at planlægge og eventuelt gennemføre en krisehåndtering af et institut.

For at sikre mod at staten skal betale, når banker skal krisehåndteres, er der i Danmark to sektorfinansierede formuer, Garantiformuen og Afviklingsformuen, som der kan trækkes på, hvis en bank eller et realkreditinstitut bliver nødlidende.

Nationalbanken er høringspart på afviklingsplanerne for de største kreditinstitutter, men har ingen direkte rolle i afviklingen/restruktureringen af kreditinstitutter.

Se også

Du kan læse mere om Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet på deres egne hjemmesider.